You can spend a lifetime trying to forget a few minutes of your childhood

**Antal indlæg** : 49

Sted Juice Stop
Vejr Solrigt, virkelig skønt vejr
Dato og tid 16 maj 2022, klokken 9 om morgen
Påklædning Sort langærmet trøje og pæne brune bukser med gode lommer.
Dedikeret til @Jake

Efterhånden, så var tingene begyndt at blive rolige i flokken. Walter og Selene var nu forlovet endnu en gang. Riley var tilbage fra Holland efter starten på sit kønsskifte. Rose var ved at finde vej tilbage i skolelivet og hvordan hendes venner havde haft det mens hun var hos sin mage; prins Neil af Theronida. Det var underligt at tænke på at Roses mage var en prins. Ryan var ved at arbejde med sit kærlighedsliv og Roman, havde fundet lykken hos en.
Her nu var de fleste af de ’hvalpe’ hun normalt passede i skole og derfor havde hun muligheden for at sidde bare lidt for sig selv med en latte. Begge albuer var placeret på det lille bord hun sad ved og hendes øjne var lukket for at nyde sin latte lidt ekstra. Et bryn blev løftet som hun kunne dufte en der kom ind i cafeen. Da stemmen lød ved disken for at bestille sin varme drink åbnede hun øjnene og kunne se hvem det var. Jake. Det bragte et lille smil på hendes læber. Hun kunne mærke hvordan hans fars opførsel havde sat ar i ham. Så snart han vendte sig, for enten at vente på sin drink, finde et sted at sidde eller forlade stedet vinkede Elisabeth til ham, og hvis han så hende, ville hun vinke ham nærmere, invitere ham til at sidde med hende.

Påklædning: Tøj

Mandag igen... Det betød at endnu en lang, hård uge med arbejde nærmede sig med hastige skridt. Jake var for en gang skyld vågnede tideligt, og havde brugt lidt tid på et bad og lige få plejet skægget, før han havde udvalgt dagens påklædning, det blev bare lidt simpelt fordi hans assistent, havde netop skrevet til ham, omkring dagens plan. Det så ud til han havde fri indtil kl 15, så det betød at han kunne komme lidt ud, og få lidt frisk luft og måske få tankerne lidt på afstand.
En halv time senere befandt han sig, midt på gågaden hvor han bag solbrilleren, lod blikket vandre lidt rundt. Han gik hen til en kiosk, hvor han købte dagens avis og en enkel pakke cigaretter, ikke fordi han røg så meget, men det var blevet en vane at have en æske i lommen.
Efterfølgende beslutte han sig for, at gå imod Juice Stop for at købe lidt at drikke, og kunne læse sin avis samt slappe lidt af.

Han tråde ind i caféen, og gik med det samme op, for at bestille en sort kop kaffe og en croissant, imens de begyndte at lave det, vente han sig om for at kaste et blik rundt, for at finde en plads.
Jake bemærkede et velkendt ansigt, som kiggede imod ham og han hævede let et øjenbryn, men smilede så tilbage til hende. Det var hans gamle barnepige, hun havde for en del år siden, betydet meget for ham for hun havde været der for ham, hver gang hans far havde slået ham.
Han tog imod sin kaffe og sin tallerken, hvorefter han satte kurs imod Elisabeth bord, roligt satte han sig ned overfor hende, og satte tingene fra sig på bordet.
" Hej Elisabeth, det er længe siden, jeg sidst har set dig" sagde han med sin, letter mørke dybe stemme imens han sendte hende et bredt hvidt smil, før han tog sig en tår af kaffen og så lod blikket hvile på hende " hvordan går det så med dig? " spurgte han høfligt.

**Antal indlæg** : 49

Elisabeth kunne se hvordan han smilede til hende og uden at være sikker på det, var hun næsten sikker på det bragte nogle minder frem, tydende på hans humør var det gode minder. Hun lagde mærke til hvordan han satte kurs efter hende, og sørgede derfor for at trække sin latte lidt tættere på sig, så hun var sikker på der var plads til ham på bordet. ”Og i lige måde,” svarede hun med et bredere smil på sine læber og en lille latter. Hun kunne læse på hans blå øjne at han havde meget at se sig til og at tingene måske fyldte lidt for meget i hverdagen. Han havde brug for at slappe af, og lige dette, med at sidde med sin morgenkaffe og croissant var lige noget han kunne bruge. ”Det går fremad,” svarede hun ham nikkende, ”Min mand døde sidste år, men jeg er ved at komme efter det,” forklarede hun. Hun var vant til at blive mindet om sin mand ikke var til stede, og havde intet imod at snakke om det. ”Hvad med dig? Det virker til der er god gang i kameraet?” hun gengældte spørgsmålet med et smil.

Jake betragtede hende let, som han fik sat sig overfor hende, hun havde jo helt klart betydet en del for ham, men lige nu når han så hende var det kun de gode ting han huskede. Hun havde været der for ham igennem mange hårde tider, men de havde også mange gode stunder sammen, det betød en del for ham.
Han smilede let til hende, og tog en bid af sin croissant imens han lyttede til hende, dog rynkede han lidt på næsen da hun fortalte om sin mand.
Hun så ud til at have det fint med et, men det måtte jo stadig have været hårdt? " jeg kondolere" startede han med at sige, imens de blå øjne søgte hendes " godt, det har sikkert været hårdt " tilføj han venligt, imens han let tog en tår kaffe.

Hendes næste ord, fik ham til at nikke let " Det går fint, ja der er meget at se til, her for tiden de vil meget gerne have mig" svarede han og grinede let, det lød dog lød dog lidt sjovt med den dybe stemme.
Han var efterhånden ved at blive en ret kendt model, men det passede ham også meget fint [b]" Derudover går det fint nok"[/b] tilføj han med et skævt smil, før han igen drak lidt.
Jake mente ikke at hun behøvede, at vide at han ofte gik til fester, og var sammen med mange kvinder, ikke rigtig havde fundet sig en fast partner...

**Antal indlæg** : 49

Hun gav ham et taknemmeligt nik som han fortalte han kondolerede. Det var også hårdt. Hun havde trodsalt fundet ham, men først et par minutter for sent. Det var stadig billeder der genspillede sig når hun sov, i form af mareridt. Det værste hun kendte til, var når hun kunne mærke folk var blevet såret, uanset om det var noget dødbringende, mentalt eller et lille bitte snitsår. Selvfølgelig jo større smerten var, jo mere påvirkede det hende. Da hun fandt Romeo, mindede det hende næsten om hvordan det havde været hos Miller husholdningen. ”Det har været meget hårdt,” forsikrede hun ham med en rolig stemme. I den overnaturlige boldgade havde Elisabeth været sikker på at Romeo havde været hendes mage, og at hun ville dø når han døde; men det gjorde hun ikke. Hun havde blot elsket ham for alt han havde været.

Hun smilede lidt bredt til ham og grinede let med ham, som han fortalte at selskaberne meget gerne ville have fingrene i ham. Han var trodsalt også som lavet til at stå foran et kamera. ”Dejligt,” lød det roligt fra hende; kærligt og venskabeligt, ligesom i gamle dage. Hun løftede sin latte for at tage en lille tår af den som han blev færdig med at fortælle om hvordan han havde det. ”Og du er flyttet for dig selv?” spurgte hun. Hun håbede kun på et ja. Det var dog hurtigt efterfulgt af: ”Med en mulig partner?” Jo, hun tillod sig det. Nu var han voksen, og en partner kunne betyde mere end man troede, dog skulle man aldrig være afhængig af at have en partner.

Jake smilede let til hende, og lod hendes svar hænge i luften, han tænkte hun nok ikke ønskede at snakke for meget med ham om det, tros alt var deres bekendtskab lidt anderledes, da hun havde været Jakes barnepige igennem mange år. Nu var han dog selv blevet en voksen mand, og havde prøvet at lægge fortiden bag sig, selvom han dog stadig var trist over, ikke at have kontakt til sin bror, men han håbe han havde fået et godt liv.
Han drak lidt, imens han kort lod blikket vandre rundt, der var dog ikke andre end hende, så han lod blikket hvile på hende igen. Jake smilede skævt til hende " Ja jeg har for få år siden fået en flot lejlighed i Mikaelson Road " svarede han en smule stolt, han havde været meget igennem i livet, men endelig så det ud til at gå godt for ham. Hans hjem var hans base, og det sted han kunne få ro...
" jeg bor alene, har ikke fundet den rette partner" svarede han let, hun behøvede ikke vide, at han ofte havde kvinder hjemme, for at få stillet sine lyster.

Jake drak lidt mere, før han igen betragte hende " hvad går du så og laver nu ?" spurgte han nysgerrig, han vidste ikke om hun stadig hjalp børn, eller om hun havde fundet andet at lave, de havde i hvert fald, ikke set hinanden i mange år. Det vare helt mærkeligt at tænke på, at han nu var 35 år...

**Antal indlæg** : 49

Elisabeths øjenbryn hævede sig lidt som han fortalte hvor han havde lejlighed. ”Okay,” sagde hun, tydeligt imponeret. Måske hun ikke skulle være imponeret når han var så eftertragtet, men der var selvfølgelig også forskel på hvordan man ville bo, der var trodsalt nogle rigmandsfolk som ikke ønskede at bo i de dyre nordlige boligområder, men han var endt der. Hun nikkede lidt og satte sin kop ned, lignende en der var meget interesseret i at han skulle fortælle mere. ”Jeg er sikker på den rette venter et sted,” forsikrede hun ham og blinkede til ham.

Hun nynnede tænkende og lod øjnene køre grublende rundt, ”Jeg passer flokken og har nogle børn her og der, som jeg tager mig af,” forklarede hun roligt, og havde ikke noget som var sønderligt nyt, ”Min bror, ham der er på alder med dig, skal giftes, så jeg er ved at planlægge lidt til det,” Elisabeths familie havde altid været kringlet, for hendes bror, som hun kaldte ham, var egentligt en nevø et sted langt ude. ”Hvad med dig, i din fritid?” spurgte hun undrende og lænede sig lidt frem for at placere sine albuer på bordet inden hun førte sin kop op til munden.

Jake smilede let, til hendes imponerede blik " altså du er velkommen til at komme forbi, en dag og se den "sagde han høfligt, før han roligt drak det sidste kaffe og satte koppen fra sig, imens han let lod øjne vander over hende. Han havde i tiden før sin lejlighed, boet mange forskellige steder men da han flytte tilbage, havde han beslutte sig for at forkæle sig selv, til en pænere bolig.
Han trak let på skulderen, det ville kræve en del at finde en kvinde, der ville kunne bo med ham, og forstå hans mange behov " måske? jeg er ikke rigtig til det der dating " svarede han let, før han spiste resten af sin croissant, imens han lytte til hendes fortælling, efter at have spist svarede han hende oprigtig venligt " det lyder da skønt " lød det fra ham, imens han lænede sig en smule tilbage for at lade det ene ben lægge sig over det andet.
" tillykke med ham, det lyder til der er en del at se til" svarede han let, før han hævet lidt et bryn af hendes næste ord. Hans fritid var nok ikke helt som hun ønskede for ham, men han havde det fint " ikke det vilde, jeg bruger en del tid på træning, den skal jo vedligeholdes når man arbejder som jeg gør" starte han let ud, før han sendte et let smil " og så går jeg til en del fester, men ellers sker der ikke så meget mere" sluttede han af.

**Antal indlæg** : 49

“Det vil jeg mægtig gerne,” svarede hun med en utrolig ro over sig. På den anden side af emnet, trak han blot på skulderen. Han virkede ikke håbefuld for at finde en partner. ”En gang i mellem behøver man heller ikke at gå og søge i datingverdenen. Nogle gange, så er det i de fællesskaber man er en del af eller en tilfældig person man møder på gaden. Dating behøver ikke være nødvendigt.” Det var i hvert fald hvordan hun så på det. En blid nynnen forlod hende, som hun bekræftede at det var skønt og at der var en del at se til. Det var også et længe ventet ægteskab mellem de to varulve, med så mange års pause i mellem grundet den sygdom som Selene fik. Men nu var parret genforenet og de fik tingene på de rigtige pladser.
”Det godt du forsætter med at være i gang,” fortalte hun ham. Selvfølgelig var det noget han skulle med det arbejde han havde. Til gengæld var det vigtigst at han kunne lide sit arbejde. ”Tager du afsted med nogen du kender eller tager du den som det kommer?” undrede hun sig. At tage til fester kunne betyde mange ting. En ting var familiefester, en anden ting var en fest i en bar.

Jake sendte hende et let smil " det skal vi nok finde ud af så " svarede han let, hun havde nok håbet for ham, at han havde fundet en fast partner. Men med hans fortid, havde han det stadig svært ved rigtig kærlighed, og var desværre på nogle punkter lidt som sin far, selvom han ikke var en ond mand, som faren havde været det. Han kigge let op på hende igen " du har nok ret, jeg er nok lidt nervøs for at knytte mig på den måde" svarede han let, at lyve overfor hende havde aldrig været nemt, så hvorfor prøve det var bedre at få talt ud. Og hun ville nok kunne forstå hvad han mente, han var dog kommet langt siden sit unge jeg, men det betød ikke at han havde lagt fortiden bag sig.
Han lod let en hånd kører gennem håret, og lod kort blikket vandre rundt, før han mødte hendes øjne igen og smilede en smule tilfreds " ja det der med at være stille, det er vist ikke helt mig" svarede han, og lo en smule før han så lidt væk, som hun spurgte ind til det med fester.
Jake sukke let, før han vendte blikket imod hende " altid alene, men jeg kommer sjældent alene hjem" svarede han så, med et charmerende smil og valgte ikke at gå i for mange detaljer, nogle ting kunne han godt spare hende for at hører om.

» Maybe in another lifetime
» Its been a lifetime
» The Party of a Lifetime
» Did you really think I’d let you spend Christmas alone?
» So this is what you spend your time on - Jonathan