I'm out man! I'm free man!

Tid: omkring kl 15.
Dato: 3. Maj 2016
Sted: udenfor en lukket institution/ungdomsfængsel godt 1½ times kørsel fra Gaia.
Tøj: Sorte jogging bukser og sort hoodie.
Tag: @Tidus

Judas var blevet løsladt efter at have måtte sidde til møde med myndighederne, dommeren og hans kontakt person fra børnehjemmet samt hans beskikkede advokat, han måtte love en hel masse samt skriver under det på.

Det eneste han glædede sig til var at komme ud og møde Tidus hans "bror" han elskede ham faktisk som sin bror, han så ham som sin familie, når han nu ikke havde nogen familie. Han havde forsøgt mens han sad inde og få lov til at få afvide hvem hans forældre er og var, men de ville ikke hjælpe ham, da han ikke havde lov til at få det afvide, han kunne undersøge sagen når han blev 21, det var det der var skrevet i papirerne da han blev taget fra sine forældre.

Med sin sportstaske over skulderen og en kuvert med alle papirerne var han på vej igennem kontrollen for kun lige at skulle lukkes ud af den næste port og så var han fri, til at gøre hvad han ville næsten da! Udover han skulle starte på en skole og holde nogen regler fordi han havde 2 års prøveløsladelse, så det krævede bare han holde sig på måtten i 3 år eller sørgede for ikke at blive opdaget!

Judas kiggede rundt for at få øje på Tidus, da det endelig lykkes at få øje på ham, da han tydeligt ikke var den eneste der skulle hente nogen, vinkede han en anelse for ivrigt til ham og stort smilede nærmest helt stolt. Da Judas nåede over til ham smed han tasken på jorden for lige at slappe af i skulderen kort "Ey my bro!" Sagde han med et kæmpe smil på læberne. "Do you have a cig? I really need one!" Sagde han og så på ham, han havde ventet på dette lige siden han blev anholdt den aften!

Han vidste godt at Tidus havde advaret ham imod at køre med dem, selvom de ikke var nogen fra hans normale omgangskreds havde Judas alligevel gjort det tros Tidus frarådede ham det, men der var penge på spil og han kunne få mange penge, for jobbet! Men han endte med at blive spærrede inde i stedet for!

outfit + looks - Alltough longer hair sat up like this: Hair


Var der noget Tidus ikke havde regnet med ved at komme tilbage til Gaia, var at han skulle få et broderligt forhold med en der opførte sig mere rastløs end ham selv. Og alders forskellen var ikke engang så stor. Men, han var kommet til at holde af Judas og var derfor nu på vej ud til ungdomsfængslet for at hente drengen. I stedet for at få Henry til at køre ham, havde han selv sat sig ud i bilen, for ikke at skabe for meget opmærksomhed. For ikke at sige Judas nok ikke ville sætte pris på andre end Tidus vidste han var blevet anholdt.
Her sad Tidus ellers og trommede på rettet af den sorte BMW, ventede på at ingen andre end dagens mand i skysovs, skulle træde ud af døren.
Og der gik ikke længe før han gjorde. Som var der intet sket, vinkede knægten til Tidus, smilte det der uskyldige smil.
Med et suk og rysten på hovedet, trådte han ud af bilen og gik hen imod ham.
"Don´t ey my bro, me! and no, I have no cigaret I don´t smoke and neither should you," Han lagde sine arme på kors og løftede et øjenbryn. "what do you have to say in your defense?"
Her masserede han sin egen næseryg og sukkede. "You know you´re a better than this... and yes, I know, I´m part of a criminal family too, but that doesn´t mean you have to be."
Når han snakkede sådan til Judas, forstod han mere og mere hvorfor Constantine og Narcissus, ofte blev irriteret når han selv lavede ballade.

Det gik ret hurtigt op for Judas at han nok lige skulle stikke piben en lille smule ind, særligt ud fra måden Tidus stod på og måden han svarede ham på. Blikket vendte fra Tidus og ned i jorden, som der kom et lille træk på skulderne. Judas vidste godt at det var hans egen skyld og at han netop bare skulle have lyttet på Tidus den aften i stedet for at spille helt og kun tænke på de penge han ville tjene på det, for de fik ingen penge ud af det! ”Sorry bro” sagde han og vendte blikket op på ham igen.

”I should had listen more to you, you know. I wasn’t thinking right about it, only on the easy money” Sagde han oprigtigt og kiggede rundt omkring sig. ”I’m trying to stop it all, but it’s so damn hard you know, they are my friends” Sagde han og kiggede ned på papirerne han stod med I hånden, disse var hans chance for at bevise at han kunne ændre sig og gøre noget ud af sit liv. ”How can I? Every time I try, its end wrong, you know!” sagde han næsten allerede opgivende.

”I hade made a deal with them”[/B Sagde han og gjorde et hovedkast mod bygningen. [b]” I have 3 years know, where I can show them I’m better than this. If I fuck it up just once, Then I will end in there again for the next 3 years” sagde han og så på ham, før han rakte ham kuverten. ”You have your family, I’m fucking living in a orphanages, and don’t even fucking know my parents, they won’t tell my who they are” sagde han og kiggede på Tidus og over på bygningen. Tidus vidste hvor meget det gik Judas på at han ikke kendte sin familie.

Som Judas hang sit hoved og så skamfuldt ned i jorden, sukkede Tidus endnu engang, men mere forstående denne gang. Drengen ville så gerne møde og vide hvem sin familie var. Hvilket Tidus godt forstod. Han ville også gerne møde sin mor, men livet var desværre ikke altid med på hvad man ville have.
Forsigtigt lagde han en hånd på Judas skulder og bukkede sit hoved ned, i et forsøg på at få øjenkontakt med knægten.
"Hey, I understand... believe me... my family is my father who will never except me as I really am..." sagde han og stoppede hurtigt med at snakke. Judas behøvede ikke at vide historien. Hvis han troede Tidus havde en perfekt familie, ville Tidus heller lade ham tro det, så han ikke skulle gå og bekymre sig om Tidus heller. "We´ll find your family one day and for now, I´m your family okay? Family is one you make yourself and not by DNA." Dette var ord Tidus troede 100 procent på. Og en eller anden dag, var han sikker på at både ham og Judas, ville få sig denne familie.
"3 years is not a long time, so do not worry, I´m sure you can show them that the next 3 years, you´ll not take anymore step in the wrong direction and your so called friends..." Her så han nu alvorligt på Judas. "Are you sure they are your real friends? I mean... if they were... where are they now? Maybe you should consider finding new friends that aren´t toxic like that."

Judas mærkede hans hånd på skulderen og vendte efterfølgende blikket mod Tidus’s øjne og lyttede til ham. ” You are my family, noone else are” Sagde han og smilede stort til ham, han elskede Tidus som sin storebror selvom han nogle gange ville ønske at Tidus var mere frisk på at lave de ting som Judas ville, altså på den forkerte sidde af loven, men Judas vidste også godt hvorfor Tidus sagde nej når han gjorde de dage Judas var klar i hovedet og ikke påvirket.

”Can I move in with you? I don’t wanna live in the orphanages anymore” spurgte ham med et forbeholdt blik, han vidste godt at han skulle bo på Athena en underlig skole han intet kendte til, men han nægtede at skulle tilbage på børnehjemmet, hvor han egentligt skulle hen at være indtil han skulle starte på skolen. ”They are inside there, they got some longer punishments than me because they were wanted. I didn’t know they were wanted.” Sagde han og så på ham og nikkede det var en af de mest kendte undskyldninger som Judas kom med, når man talte om at hans venner ikke var rigtige venner for ham en mere gifte for ham. ”Can we go? I don’t wanna be here” sagde han og hankede op i sin taske for at gøre klar til at køre, de kunne altid snakke videre i bilen.

”What are real friends? Everyone are talking about it ‘ You should find better and real friends’. But my friends are real? Why else would they be with me? Why else would they do things with me?” Spurgte han og satte sig ind i bilen. At hans venner faktisk kun kontaktede ham når de kunne tjene penge eller hvis de lige skulle have ordnet noget som Judas kunne klare for dem, så han ikke selv. Judas var det man nok ville kalde blind, han kunne ikke selv se at hans venner egentligt kun ville ham fordi han var vild og ikke bleg for at sige nej og køre noget op.

Som Judas spurgte om han kunne flytte ind, fik han et varmt smil på læben og gav et nik fra sig.
"Sure, I have room," sagde han roligt og satte sig ellers ind i bilen. "You can stay as long as you need." Tidus var et luksus dyr og det havde han altid været. Derfor havde han skaffet sig et hus med 4 værelser, svømning pool og 2 badeværelser. Dette var nok allerede gået op for Judas, hvis han havde set Tidus hus.
Han startede bilen og kørte langsomt tilbage til sit hjem. På vejen kunne han nu så diskutere om hvad det ville sige hvad rigtige venner var. For hvad vidste Tidus egentlig? Han havde aldrig selv helt havde haft rigtige venner. Nogle år tilbage havde han... men de var desværre alle blevet dræbt på så modbydelige måder.
"I guess... real friends are those who is willing to help you, no matter what you´re going through and someone who will listen to you, and not just only come to you, when they are in need," forsøgte han at forklare. "God, I sound like I´m an 80 year old man."
Her stoppede han op ved rødt og lænede tilbage i sædet. "But, if you´re sure they are real and good friends, then who am I to say they aren´t? after all, I can´t judge by the troubles they make, being a mafia son myself." ved den kommentar, klukkede han og så kort hen på Judas. "On an another note, are you alright?"

At han måtte bo hos Tidus, gjorde ham lykkelig! Så kunne han slippe for at bo på børnehjemmet og have dem til at overvåge ham hele tiden, et sted håbede han da også på at han kunne slippe for de skide drugstest han skulle have i ny og næ og oftest uden han vidste det! ” Thanks bro! I will love that!” sagde han som svar og smilet voksede over hele hans ansigt. At Tidus ikke manglede penge det vidste Judas, han havde været hjemme hos ham nogle gange og han måtte vel nok et sted indrømme at han var jaloux over det, han selv havde ingen penge, intet job eller noget i den stil. Selv var Judas ret sikker på at han ikke kunne opretholde et rigtigt job, så hvorfor prøve? Når han bare kunne stjæle det han ville eller rulle et par folk for at få deres penge.

”Can I borrow some money of you? I don’t have any” spurgte han som han hørte ordene der fra kom Tidus om hvad rigtige venner var, hans blik blev vendt fra Tidus og ud af vinduet. Kunne man aflæse Judas kunne man se at det Tidus sagde gav stof til efter tanke hos ham samt at han tænkt. ”you know what? I like you, when you sound like an 80 year old man” Sagde han og grinte lidt for at drille Tidus. Judas valgte bevidst ikke at svare Tidus, for det han sagde var jo rigtigt, uden at han helst ville erkende det.

”you have right bro! Maybe they ain’t really friends, but they are they only friend I got” Sagde han og så ud ad vinduet i mens han sagde det, for ikke at vise sine følelser. Han hadede når han viste sine følelser men det var ikke altid nemt for ham at skjule det og slet ikke overfor Tidus. ”i’m alright?” spurgte han tilbage og trak på skulderne. ”Whats are going to happend to me? If I cannot stand low the next 3 years? I’m going right back to prison. “ sagde han og vidste ikke helt hvorfor han sagde det. ”Do you have some drugs?” spurgte han, selvom han var clean var lysten til at falde tilbage fra dage et alt for stor, det var jo den nemmest måde at flygte fra virkeligheden.

Som Judas spurgte om han måtte låne penge, så han hen på ham og løftede et øjenbryn, specielt da han vidste at knægten nok ville bruge det på stoffer og ikke de nødvendige ting.
"For now, just live with me and I´ll pay for food and all that... I´m sorry, but for now, I´m nervous you´ll just use those money on drugs and so on," sagde han bestemt, lige i tide til at sætte bilen i gang igen, da lyskrydset igen blev grønt.

Lige i tide som de kom til hans indkørslen, svarede Judas på hans andre spørgsmål, der mere omhandlede om hvordan drengens psyke foregik. og ud fra hans svar, virkede det bestemt ikke til, at han var okay.
med et lavt suk, parkerede han bilen, klar til at svare til hvad Judas havde sagt.
"You´re gonna do just fine Judas... I..." knap nok havde han nået at svare, før Judas spurgte om Tidus havde nogle stoffer. Her sukkede Tidus dybt og rystede på hovedet. "No, I do not and you are not allowed to take that shit in my house okay and use whatever money I might let you borrow to it okay? I´ll help you get out of it... But just... just give it a try..." her så han alvorligt på Judas og ventede bestemt på et svar fra ham.

Judas fortryd inderligt at han havde spurgt om Tidus havde nogle stoffer, mest fordi at han jo skulle holde sig ude af det og at han godt kunne fornemme at Tidus måske var en anelse skuffet over ham, han kiggede ned på sine hænder og lukkede kort øjne. ”It just the only way I can stand my head Bro” sagde han og så ham med et usikkert blik før han kiggede ned igen.

”I don’t wanna do drugs anymore, I don’t wanna be that person I was when I end up in there” sagde han og gjorde et nik mod hovedet for at hentyde til ungdomsfængslet. ” But it so easier, just walk back to that life, you understand me?” sagde han og så på ham. ”I promise you, I want take any drugs at your home, I do, I really promise you” sagde han og så alvorligt på ham.

Blikket blev vendt mod vinduet som man kunne se den nøjagtige samme bus som Judas havde kørt i fra retten til fængslet køre forbi dem med en del unge i. ”Thats not my life anymore” Sagde han og pegede på bussen for at pointer det overfor Tidus.

Som de nåede hjem til Tidus smilede Judas stort, han huskede godt at Tidus havde penge og på ingen måde manglede noget, men han havde faktisk glemt alt om hvor stort et hus han havde og hvor mange penge han havde. Men kunne ikke sige at det Judas kom fra var fyldt med penge, næppe. ” Can we make a deal?” spurgte han som de kom ind i huset og han kiggede rundt omkring for at se om han kunne genkende det, men det var svært.

Judas var en meget forvirrende ung mand. Og at han forsøgte at finde ro og råd fra en anden forvirrende ung mand, ham selv, var måske ikke den bedste ide. Men Tidus ville gøre hvad han kunne for at hjælpe Judas.
Men, englen lovede at holde op med at tage stoffer, og Tidus havde i sinde om at stole på ham.
”Yeah, I understand… but sometimes the easiest life ain´t the right life.” Igen, måske han skulle lytte til sine egne råd. Han valgte ikke at fortælle sin far hvem han var og gå imod ham, netop fordi det var nemmere bare, at leve i den luksus.
Tidus blå øjne fulgte kort bussen Judas pegede på, før han så på vejen igen. Og der varede ikke længe før de var hjemme.
Med nøglen smidt til side og jakken taget af, var Tidus klar til at vende hele opmærksomheden på Judas, der spurgte om de nu kunne lave en aftale. Nysgerrigt løftede Tidus et øjenbryn.
”I guess it depends on the deal.”

Med Judas opvækst var det ikke svært at gennemskue hvorfor han var endt som han var og hvorfor det altid var de nemme valg han foretog sig, der var ingen der havde taget sig tiden til at lære ham de rigtige valg og de gode ting. Måske var Tidus ikke den bedste til at give råd og vejlede Judas, men han vidste at Tidus også var lidt af en rod men ikke på sammen måde som Judas, hvor meget vidste han ikke. Han Tidus var også bare lige de få år ældre end Judas. ”Yeah you are right, I know it” sagde han og smilede til ham.

Som de endelig var kommet ind i huset og Judas kunne smide skoene og ikke mindste hans ting, blev det gjort ret hurtigt. ”I can live here, do my school, and u can help hold me out of drugs? Let me borrow some money when I am out of money? And I can do some work for you maybe?”” Han vidste ikke præcist om Tidus arbejdede eller hvad han arbejdede med, men derfor ville han alligevel spørge, hvis han kunne tjene lidt penge ved at få et arbejde ved siden af skolen, så kunne det vel ikke gå helt galt selvom han aldrig havde haft en rigtigt arbejde i sit liv, andet end små kriminelle job.

Aftalen var at Judas kunne bo hos ham og Tidus ville hjælpe ham med at holde sig fra stoffer. Til det Tidus smilte varmt og nikkede. Det lød nu meget fair. Han gav ham et nik.
”Sure, that is a deal,” svarede han og gik ud i køkkenet. ”Do you want anything to drink? soda? engerydrink?”
Tidus hund, Queen, ville nysgerrigt gå hen og snuse til Judas fødder. Hun var stadig ikke helt van til nye personer. Derfor snuste hun blot og logrede med sin hale før hun gik hen og lagde sig i kurven igen.
Tidus, stadig med sit hoved inde i køleskabet, forsøgte at finde ud af hvad han selv havde lyst til at drikke.