Hey you, you .. are.. really.. cute.

Gæst

Tid: 19.30
Dato: 4 Januar 2021
Sted: Musik lokalet
Vejr: Snevejr og optræk til voldsom snestorm.
Tag: @Georgia Rose

Kemuel ville hade at skulle indrømme at han faktisk kunne lide sin første skoledag efter jul og nytår. At han skulle ud hjemme fra og komme lidt på afstand af sine søskende og forældre, der var sket så meget i julen og det at han havde set Tien være påvirket hjemme gjorde ham ked af det og en god måde at trække sig var at være på værelset og spille som han altid gjorde, han savnede sin søster som den hun var før hun endte ud i en masse underlige ting.

Men det var dog ikke lige netop dette der havde gjort hans dag perfekt, han skulle have musik som dagens sidste fag og der var kommet en ny pige på skolen og i hans klasse! Hun var virkelig flot og virkede ret sød, han havde dog ikke turde snakke med hende. Kemuel havde dog hørt nogle af de andre drenge i klassen sige en masse underligt om pigen, han forstod ikke hvorfor de skulle være sådan ikke at de var bedre overfor Kemuel særligt ikke efter de havde hørt at han var nødt til at gå 1 årgang om, jo Kemuel var klassens nørd og outsider ikke at det gjorde ham noget andet end når de blev fysiske eller synligt mobbede ham.

Lige som i musik timen tidligere på dagen, hvor han havde rejst sig fra sin stol for at stille sig over til guitaren han spillede på, mens han forsøgt at fange den nye piges blik, han huskede ikke hendes navn helt præcist. Den hårdeste af drengene også ham som var den værste overfor Kemuel spændte i skjul ben for ham så han tabte sine noder udover hele gulvet og væltede ned på gulvet, hvilket fik hele klassen til at grine.

Som timen var sluttede han havde hørt pigen spørge deres lære om hun måtte låne musiklokalet senere på dagen, hvor læreren havde givet hende lov fra kl 19. Derfor var Kemuel blevet på skolen selvom han normalt ville forsvinde fra skolen så snart han havde fri og gemme sig hjemme på værelset foran computeren. Kemuel havde sendt en sms til sin mor at han kom lidt senere hjem, da han skulle bruge skolens bibliotek til at lave lektier med en fra klassen om hun købte den anede han ikke. Det var næsten ikke løgn, han løj normalt ikke men mon ikke hans mors ville forstå, når han forklarede hende det.

Han løb om af trapperne efter at være faldet i staver på en computer på biblioteket, hvor han sad og så youtube vidoer fra en gamer han fulgte. Kemuel havde derfor lukkede computeren hurtigt og fløjet ud af biblioteket og over til musik lokalet, før han stoppede op og rettede lidt håret og på sit tøj og sin taske som han havde over den ene skulder. Stille lyttede han ved døren, han kunne høre en der inde mon hun stadigvæk der inde?

Kemuel tog stille i håndtaget i et forsøg på at være rolig og afslappet selvom han var ved at skide grønne grise af skræk! Han skulle tale med en pige! EN PIGE! Som ikke var gamer og som ikke var en han talte med over computeren. Han nåede kort på sin hånd for at sikre sig han ikke lugtede grimt ud af munden, heldigvis ikke. Dog som han fik åbnet døren og trådte ind fik han trådt på sit snørrebånd der var gået op så han formåede at vælte ind i lokalet på en ikke særlig gentlemans måde.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Lør Jan 02, 2021 12:19 am

Outfit: Lilla kjole og bælte

En af de første timer på akademiet, som hun var startet på, havde været musik. Det havde gået okay, selvom hendes evner af og til havde trykket på tilfældige nøgler, som hun spillede og læreren krævede mere og mere af hende. En enkelt gang havde hun også set op på læren, da læreren havde kommenteret på måden hun spillede på, hvilket havde fået lærens bog til at forlade læren og falde pladask ned på gulvet. Georgia Rose, som den nye pige hed, havde undskyldt og fundet en musik-rangle frem i stedet for klaveret. For hvad kunne gå galt ved det?

Timen endte med at overstå og hun fik spurgt læren om hun måtte have lov til at øve i fred og ro, uden andre øjne senere. Heldigvis fik hun lov og læren ville sørge for at pedellen ikke ville forstyrre hende. Det havde givet Georgia Rose et smil på læben, inden hun forlod klassen som en af de sidste.

--

Eftersom det havde været Georgia Roses’ første dag på skolen, havde hendes mor dikteret at hun skulle gøre lidt ud af sig selv, så hun kunne gøre et godt indtryk. Hun havde endda fået stukket en fin lilla kjole og et brunt bælte i hånden, som hendes mor endda havde skrevet en SMS om, at hun skulle huske at have på. Så det havde hun selvfølgelig gjort. Kjolen gik hende til knæene og havde en fin, simpel V-udskæring. Håret var kortklippet og sad lidt pjusket om hovedet. Hun havde en slatten sort skoletaske om den ene skulder, som hun gik ind i musiklokalet. Hun tændte lyset og beundrede omgivelserne. Hun nød stilheden. Hun smed sin taske, næsten lige foran døren inden hun begav sig hen til den nærmeste reol med klaver noder. Hun fandt hurtigt nogle sange frem og hoppede næsten hen til klaveret. Det kriblede i hende at få nogle gode sange ud af fingrene og hun skyndte sig at åbne låget og sætte noderne på deres plads i midten. Hun slog numsen i sædet, viftede lidt med håndled og fingre, inden hun lod sine fingre mødes med tastaturet. Hun tog et dybt suk og begyndte at spille.

Tiden fløj afsted, og det ville den nok have blevet ved med at gøre, hvis hun da ikke blev forstyrret. Døren til musik lokalet fløj nemlig op og i næsten samme sekund, var der en dreng der fald med hovedet først ned i gulvet. Det gav Georgia Rose et chok, så hun hev fingrene til sig og en hylde bag hende kollapsede og lod samtlige salmebøger falde til jorden, en efter en. Hendes blik gik først til bøgerne der faldt på jorden, da de larmede i længst tid, før hun så mod døren og indså at drengen lå med hovedet begravet i gulvet. Uden et ord rejste hun sig op og begav sig hen mod drengen og satte sig på hug, med benene samlet, foran ham. ”Are you allright?” spurgte hun lavt og lod sine underarme hvile på sine lår. Folk på skolen kunne være hvad som helst og have alle mulige særheder (evner), så hun turde ikke røre ham. Det hele var så nyt for hende.

Gæst

Kemuel sansede ikke hvad der skete omkring ham, andet end at han lå på gulvet med ansigtet nede i gulvet, hans næse gjorde ondt! Men det virkede ikke til at der var sket den noget og den blødte ikke så kunne den jo ikke være brækket. Inderst inde ønskede han sig selv langt væk og aldrig komme tilbage! Hvad ville hun ikke tænke om ham?

Han blev hevet ud af sine tanker som han hørte en stemme lige ved siden af ham, langsomt blev hovedet vendt og et usikkert og meget genert samt helt tomatrød i hovedet! ”I think i’m” Fik ham fremstammet sammen med følelsen af et hjerte der bankede ud af brystet på ham lige om lidt. Han fik rejste sig op, lidt ømt da hans havde landet rimelig hårdt ”i’m sorry, if I scared you” Kom det lige så stammende fra ham da han var kommet op og stå og fået samlet sin taske op. ”Are you alright?” kom det fra ham, mens han vitterligt forsøgte at holde sammen på sig selv, så han stammen ikke blev værre.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Lør Jan 02, 2021 3:16 pm

Et lille blidt smil blev trukket på de fine læber, som det lød til at drengen var okay, selvom han var ret så rød i hovedet. Det var vel bare salget. Han kom op og stå, og Georgia Rose rejste sig roligt op ved siden af ham og flettede sine fingre sammen foran sig.
”No, no. It’s alright,” lød det fra hende, inden hun skævede over til rodet ved at dreje kroppen i retningen, før hun vendte opmærksomheden tilbage til ham, som han spurgte om hun var okay. ”Yeah, totally. It wasn’t me who fell face first into the floor,” lød det lettere drillende. “I was just trying to fix the shelf,” løj hun og pegede med sin hånd i retningen af de mange bøger der var faldet til gulvet. ”And, eh... I dropped everything when you entered,” forsatte hun med at pynte på løgnen. Hun vidste ikke han havde stået og lyttet ved døren og nok havde hørt hun havde spillet klaver. Hvor vidt han havde set hende sidde ved klaveret, var hun heller ikke sikker på. Afstanden fra klaveret til den ødelagt hylde var alligevel fire meter.
”My teacher should’ve booked the room for me this evening… Or did she forget?” spurgte hun med et lille undrende blik på kemuel, som hun samlede hænderne foran sig igen. Hun havde jo håbet på at kunne øve alene, men måske havde læren en aftale med drengen her også? Med alle de nye ansigter hun havde set i dag, så havde det været svært at huske hvem der var hvem, særligt hvis hun ikke havde snakket med dem. Hun mindes dog at hun havde set ham, men præcis hvor kunne hun ikke helt få til at hænge sammen.

Gæst

Kemuel så på hende og ønskede et sted at han kunne læse hendes tanker, sådan at han kunne finde ud af hvad hun tænkte om ham, for så havde han nemmere ved at vælge om han skulle blive eller om han skulle smutte og grave sig endnu mere ned hjemme på værelset og helt droppe at gå i skole. Hendes ord, virkede oprigtige og sande. ”it didn’t hurt so much” sagde han og prøvede virkelig på ikke at stamme alt for meget, mens han klemte hårdt om stroppen på hans skoletaske.
Hendes forsøg på at sige at hun ikke havde øvet musik, men prøvet at ordne en hylde der var gået i stykker, vidste han var løgn og det kunne ses på hende. ”Its okay, I can help you?” kom det fra ham som han bed sig i underlæben og kiggede lidt rundt omkring i lokalet, han ville helst ikke stå og kigge for meget på hende, så hun følte han stirrede på hende. Hvorfor fulgte der ikke en manual med til piger? Når man var født som dreng?

”No our teacher didn’t booked the room for me, I just heard you in the class earlier today, so I thought I would meet up here and talk with you?” Sagde han endnu mere akavet og nervøst end før hvilket også gjorde at han selv syntes de ord der kom ud af hans mund bestemt, ikke hang sammen og om hun forstod noget af det han havde sagt, da han oveni lige skulle stamme ordene ud. *Grav dig selv ned Kemuel, du fucker det her alt for meget op* tænkte han for sig selv og havde inderligt lysten til at tage flugte fra rummet.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Lør Jan 02, 2021 6:00 pm

Et rød øjenbryn løftede sig en anelse bekymret. ”Are you sure? It sounded like a hard landing,” spurgte hun roligt. Hendes blik snævrede sig kortvarigt som hun så fra hans ene øje til det andet og lidt prøvede at se om hun kunne finde et eller andet tegn på smerte eller lignende.

”Help?” afstanden mellem øjenbrynene blev i et split sekund kortere. Tilbød han faktisk at hjælpe hende med det rod hun havde lavet? ”I-I.. I mean, sure!” hun rystede lidt på hovedet, som hun fangede sig selv i at tøve i sine ord. Det føltes underligt, at han ikke så på hende men rundt i lokalet. Han ville nok opdage klaveret stod klar til at blive spillet på og at hendes ord ikke havde været helt sande. Hun havde trodsalt slet ikke været der for hyldens skyld.

Our teacher. Hun pressede læberne lidt sammen som han nævnte det. Havde de haft musik sammen? Hun prøvede at huske på hele undervisningen og det var som om, at der pludseligt gik et lys op for hende, som hun huskede at han havde stået ved guitaren. Heldigvis havde hun ikke fået den til at gå i stykker… Hun smilede blidt til ham, lidt undrende da han nævnte at han ville snakke med hende. Hvorfor ville han dog snakke med hende? Ville han advare hende mod de skumle typer på skolen, nu hvor hun var den nye pige? ”Talk… With me?” hun rykkede sig lidt for døren, så han kunne komme ind i musiklokalet, og opdagede så sin taske, som var faldet fra sin oprejste stilling. Hun samlede den op, blot for at rykke den over på en nærtstående stol. Gik han ind i lokalet, ville hun lukke døren efter ham. Nu havde han trodsalt tilbudt at ville hjælpe med hylden.

Gæst

Kemuel så på hende og måde som hun nærmest undersøgte ham for om han var kommet til skade og havde ondt med øjne, var ikke særligt rart måske nok mest bare fordi han ikke havde prøvet det før af andre end hans forældre eller søskende. ”Yes, i promise you” svarede han usikkert og valgte at træde længere ind i lokalet for at gå over og lægge sin taske på en af stolene, han vidste virkelig ikke hvor han skulle gøre sig selv lige nu!

Han havde godt set klaveret og set at der var spillet på det eller i hvert fald gjort klar, Kemuel havde dog hørt hende spille. ”I’m not really a handy man, but I can give it at try” Sagde han og træk på skulderne som en blidt smil blev sendt til hende. Som døren blev lukket, lettede det hele lidt for ham, for nu var han da helt sikker på at ingen ville se dem og ingen ville kunne gøre grin med ham hvis han lavede samme stunt nummer igen.

Ordene fra hende, gjorde ham rød i hovedet. Kemuel havde ingen forstand på piger og måske havde han sagt noget helt forkert til hende? ”Yer, you know getting to know each other? I thought you might want a friend. “ Prøvede han forsigtigt at komme frem med, han stammede men ikke lige så slemt som lige efter han var kommet ind i lokalet.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Søn Jan 03, 2021 4:49 pm

Svaret om at han var sikker på at alt var okay, fik hendes blik til at søge væk ”Alright,” han ville tydeligvis ikke have hendes hjælp eller bekymring, så hun måtte hellere holde den for sig selv. Pakke den langt væk.

Georgia rose, rettede på en af de små krøllede totter, så den blev ført bag øret, mens hun nikkede til at han ville give det et forsøg med hylden. Hun følte næsten det var som om en klump voksede i halsen på hende. Hvad skete der lige?

Hun fik lukket døren og begav sig lidt nevøst hen mod hylden. Kunne han finde på at sladre om at hylden var gået i stykker? Hun nikkede langsomt, som han foreslog at hun måske kunne bruge en ven, ”Yeah, sure,” lød det fra hende, uden helt at skænke ham et blik. Hendes nervøsitet kom i den grad til udtryk ved de korte svar. Hun satte sig på knæ ved bunken af bøger og prøvede at samle dem lidt sammen, så de stod i en bunke. Hvis nogle af bøgerne havde åbnet sig, sørgede hun for at rette eventuelle krøllede sider ud inden hun lagde dem i en bunke.
Hun skævede kort over mod ham, ”I’m Georgia Rose, by the way. But eh… You can call me G. R.,” lød det fra hende inden hun ret beslutsomt vendte blikket mod bøgerne igen.

Gæst

Det var bestemt ikke fordi Kemuel ikke ville have hendes bekymring, men det var jo ikke hendes opgave at pleje omsorg, det var jo en mands opgave var det ikke? Han havde ikke ret meget forstand på dette og han anede intet om kæreste forhold eller at være et par. Kemuel svarede dog ikke på hendes ’alright’ mest fordi han ikke vidste hvad han skulle svare.

Kemuel måtte dog give sig at hun var en flot pige, selvom han havde hørt hvad nogle af drengene havde kaldt hende i pauserne, men han tog sig ikke af det, de vidste jo bare ikke bedre! Kemuel gik hen til hylden og fokuserede virkelig på det der var foran ham, så han ikke endte med at gå ind i noget eller falder over noget. Hylden blev samlet op i hans hænder, som han studerede den faktisk anede Kemuel ikke lige hvordan den skulle få en op og hænge igen, han kiggede på hængslerne som stadigvæk sad på væggen. Det var kun selve hylden der var røget ned. ” I don’t think they have had the shelf attached to the hinges” sagde han og kiggede på hende kort, som han så hun var i gang med at samle bøgerne sammen.

Han prøvede at lægge hylden om på hængslerne for at se om den ville blive der men det ene hængsel drejede så man kunne se den ene skrue der sad i vægen var knækket ”oh” mumlede han stille og prøvede at gennemskue hvordan de skulle fikse dette problem. ”I’m Kemuel Nelson, but you can call me Kem. Nice to meet you Georgia” Sagde han og sendte hende et blidt og venligt smil. ”So are you new in town?” spurgte han mens han kiggede omkring sig for at finde på en løsning, da en ide kom frem i hans hoved som en solen fra en skyfri himmel.

Kemuel hankede op i hylden og gik over til et skab som han åbnede, inden han stillede hylden ind i skabet ved siden af nogle andre træ hylder der stod der inde. We save the shelf and the books and pretend we know nothing about it if anyone asks.” Sagde han grinte lidt over det, men han kunne ikke lide komme nogen bedre ide.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Søn Jan 03, 2021 10:44 pm

Georgia Rose var forsigtig, som hun tog sig af bøgerne. Sørgede for at kigge dem alle igennem, og tjekke om hjørnerne var blevet bukket eller på anden måde beskadiget. Heldigvis for hende var det snildt noget hun lige kunne glatte ud med sine fingre. Hun gav ikke ham megen tanke, som hun ordnede dem. Jo, selvfølgelig var det da rart at han gad hjælpe hende, og hun kunne da også fornemme ude af øjenkrogen (eller måske bare hendes evne) at han stod og studerede hylden og det den havde siddet fast i. Hun så undrende op på ham, som han nævnte han ikke troede de havde hylden sat fast til noget. "Are you sure?" spurgte hun, og prøve at se om hun kunne se noget fra hvor hun sad. Det forklarede også hvorfor hylden så let var fladet fra hinanden. Hun trak lidt på et skævt smil, før hun vendte blikket tilbage på den bog hun havde i hænderne og tænkte over hvordan hun kunne fikse hylden; det var trodsalt hendes problem. Det var hende der havde fået lov til at låne lokalet, på sin første dag på akademiet, og hun havde allerede ødelagt noget.

Lyden, som han lavede, da han fandt noget, fik hende nærmest til at spytte sine egne ord ud. "Did you find anything?" lød det fra hende nysgerrig.

Hun fik præsenteret sig for ham, ved at fortælle sit fornavn til ham, og så snart han præsenterede sig selv, havde hun næsten lugtet lunten. Han troede hun hed Rose til efternavn. Georgia Rose hadede sine fornavne, hvilket var grunden til hun ofte fortalte folk at de skulle kalde hende noget andet - men de fortjente jo at kende hendes rigtige navn - ikke? Hun lukkede øjnene lidt, som han sagde halvdelen af hendes fornavn. Da han spurgte om hun var ny i byen rystede hun lidt på hovedet af ham. Ikke for at modsige ham, men fordi hun troede han prøvede at skifte emne, og på den måde slippe afsted med at kunne kalde hende ved hendes fornavn. "You know... Please don't call me that.. It's not even my full first name," irettesatte hun ham, lettere skuffet. "And yes, I'm new... I eh... I... I don't know," hun følte lidt hun ville sige hun ikke vidste hvorfor hun var på akademiet, men samtidig følte hun også selv, at hun vidste hvorfor hun var der. Hun var der jo fordi noget hjemsøgte hende og ødelagde ting omkring hende; det var i hvert fald det hun tænkte selv.

Lidt ud af det blå, begyndte Kemuel at gå væk med hylden hen til et skab. Georgia Rose var selv lige blevet færdig med at ordne bøgerne, og rejste sig derfor op, og foldede sine hænder bag på ryggen. Hans forslag om at gemme tingene væk, og lade som ingen ting fik hende til at ryste lidt ivrigt på hovedet, og i et forholdsvis raskt tempo nærme sig skabet, med sine isblå øjnene på hvor han var ved at sætte hylden hen. En enkelt af bøgerne fløj en lille meter væk fra bunken, men det var ikke noget hun selv lagde mærke til. "No, no. We can't do that... Or... I mean... I can't do that..." lød det først lidt nervøst og hektisk fra hende og sidst mildt bedrøvet. Hun rakte ud efter hylden, så hun selv kunne kigge på det. Hun var skrevet op til lokalet og læren vidste jo hvordan der så ud, da hun gik, så Georgia Rose var sikker på, at hvis ikke hun fiksede hylden, ville hun ende med en eftersidning, bortvisning eller det der var værrer. Hun vidste ikke hvor hårdt de straffede elever på akademiet. Hele hendes blik hvilede på hylden og sydede nærmest bekymring.

Gæst

Kemuel så på hende, hun var rar at være sammen med og virkede ikke som typen der dømte andre bare sådan lige, hvilket var en god ting. Han nikkede stille og vidste ikke helt om det han havde gang i var en god ide, mest fordi han vidste at det kunne gå udover hende, men det skulle det ikke. ”No, but one of the hinges are broken, so it doesn’t work” Sagde han stille tænkende, han ville så gerne fikse det her, men for søren hvordan gjorde man lige det!

Måden hun reagerede på, da han sagde hendes navn, fik ham til at blive noget så inderligt flov over sig selv. Med helt røde kinder og et undskyldende flovt blik kiggede han over på hende. ”Sorry It wasn’t my intention to be stupid. G.R. “ sagde han og kiggede ned i gulvet. ”I was just, not listen good enough” Sagde han svært stammende, som usikkerheden og flovheden virkelig tog et indtog i hans krop.

Hans tanker om hvordan han skulle redde hende fra episoden med hylden der var ødelagt og ikke kunne blive fikset igen bare sådan lige, fik usikkerheden på afstand som han stod ved skabet og virkelig tænkte over hvordan han skulle lægge en plan! Han var jo verdens mester i undskyldninger så hvorfor skulle han ikke også kunne fikse dette? Altså at han ikke havde ødelagt noget på skolen før, gjorde det ikke nemmere for ham. Men han var en engel og en engel hjalp alle i knibe også selvom det kunne ende med at gå udover dem selv. ”No, you can’t do this, but I can do it. You are my friend, let me help you. Please just let me, I had never helped a girl before” Sagde han og så på hende før han bed sig genert og usikkert I underlæben og kiggede hende kort I øjne før han slog blikket ned i gulvet.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Man Jan 04, 2021 9:50 pm

Georgia Rose rynkede lidt på sine fine bryn, som han fortalte noget var gået i stykker. "Damn..." lød det fra hende, inden hun så ned mod bøgerne igen. Det var noget rigtig rod, at de underlige krafter rundt om hende ødelagde ting - specielt i dag! Hvorfor skulle det også være i dag!

Lige så snart hun kommenterede på at han havde sagt hendes navn forkert, på så mange måder som muligt, blev han nærmest ildrød i hovedet. Hun indså straks at det ikke havde været hans mening at gøre det og gav ham så et lille halvt smil, i håb om at det ville løsne noget af hans flovhed. Hun havde jo troet det havde været for at drille hende! "Hey, it's alright... I... I just don't really like my name, you know?" prøvede hun at forklare, med et prøvende smil. Det virkede ikke til at han var typen der bare sådan ville gå og drille hende, som så mange andre. Hun var jo i teorien også et glansbillede lige nu; hun så jo feminin ud. Det var jo slet ikke sådan hun ville se sig selv.

Georgia Rose så forvirret op på ham og blev en anelse forvirret. Han havde allerede, efter næsten ingen tid og en kort akavet samtale, kronet sig som hendes ven. "What do you mean you've never helped a girl before?" spurgte hun og lagde hovedet let til siden, inden hendes tanker fik forskruet lidt af hans ord, "Are you saying I'm a damsel in distress?" spurgte hun og rynkede lidt fornærmet på brynene og lagde hylden helt tæt ind til sin krop, næsten som hvis hun krammede den. En bog mere faldt ned fra bunken hun havde stablet, som hun fik sagt ordene.
Hun lod blikket glide ned på hylden med et lille suk, hun håbede på at kunne få en ide til hvordan hun kunne rede hylden på en eller anden måde, "I eh... I don't know" hun lod blikket glide henover den, og lagde mærke til hvordan den var gået i stykker hun så så ind i skabet, som han havde været ved at sætte hylden ind i. "Wait... Are these...?" lød det undrende fra hende. Hun gav ham hylden så hun kunne se bedre ind i skabet og hvilke ting den gemte på. Hun tog noget ud fra skabet. "Oh my gosh! They're spare shelfs!" hun hoppede en gang på stedet i glæde og endnu en bog faldt ned fra bunken. Hun lagde så den nye hylde fra sig og med et stort smil på læben vendte hun sig mod Kemuel inden hun svang sine arme om ham i et kram. "Thank you," lød det fra hende, glad og lettet. Der gik et øjeblik før hun slap ham. "Sorry," hun beklagede sig for så pludseligt at have krammet ham. Hendes blik vendte så tilbage til den nye hylde. Vi burde nok bare få sat den hylde op, tænkte hun og lod tænkende sin tunge køre over sine tænder.

Gæst

Som han stod der ildrød i hovedet og ihærdigt prøvede at få det til at forsvinde, for at det ikke skulle være alt for synligt, men det var det åbenbart, for hun så det og reagerede på det. ”Its okay, it was my fail and i’m really sorry” Sagde han og så på hende med et usikkert og nervøst blik. ”Will you repeat what you will have my to call you? Just so I’m not doing the same fail again?” Kom det stille fra ham, med et lille forsigtigt smil på læberne.
Hendes reaktion på det næste som han fik sagt, blev også fuldstændig misforstået! Han overvejede virkelig bare at grave sig ned i et dybt sort hul, han lavede fejl på fejl lige nu. Hurtigt rystede han på hovedet, og mærkede panikken virkelig ramme ham, ”No no no, please i’m not really good at talking with girl, I never had a girl as a friend before” skyndte han sig at sige og mærkede hvordan sveden begyndte at ramme hans krop godt og grundigt. ” I’m have never really talked with girl, and therefor not helped a girl before. I am shy, as reallyyyy shy, and I am do not really have any friend. I am the school's biggest nerd, and everyone in our class teases me because I dumped the exam last year and therefore had to take 1 year again. You will also discover it once you have gone here a little further.” sagde han flovt og pinligt faktisk også en anelse trist, for det gjorde ondt på ham at han var nødt til at indrømme det. Ikke kun overfor hende men også overfor sig selv endnu engang.

Kemuel så efter hende som hun kiggede ind i skabet, han tog hylden og holde den kort inden han satte den op ad væggen, mens han kiggede undersøgende på hende som hun tog en ny hylde ud af skabet. Kemuel fik et stort smil på læberne lige indtil hun krammede ham, stivnede han i panik for hvordan skulle reagere på krammet. ”Your welcome G.R” sagde han og blidt lagde armene omkring hende og gav hende et blidt klem før hun selv trak sig fra ham. Kinderne var røde som i ildrøde efter krammet og han var ikke sikker på at han nogensinde ville slippe af med de røde kinder igen.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Fre Feb 05, 2021 8:09 pm

Georgia Rose trak på et let smil, som han indså sin fejl. Han spurgte endda om hvad hun ville blive kaldt, eftersom han ikke havde fået lyttet ordentligt. Havde han måske noget med hørelsen? ”Call me G. R.,” lød det fra hende med et let smil og et lille træk på skulderen. Hun lagde ikke meget mere i det, med mindre han fejlede på at kalde hende for sit kaldenavn.

Hendes isblå øjne så skiftevis rundt på hans kropssprog, hvordan han rystede på hovedet og fik hævet sine skuldre lidt i anspændthed. Hun havde blot misforstået hans ord. Som han forklarede han aldrig havde haft en veninde før, lod hun blikket glide ned mellem dem, som hun nikkede let, mens hun trak på en tænkende grimmase. Det var vel også på tide at han begyndte at snakke med piger, ikke? I stedet for kun at holde sig til sine drenge-venner.
Han fortalte om, hvordan han var genert, ikke havde så mange venner, hvordan han var skolens nørd og hvordan de andre elever drillede ham over at måtte gå et år om på akademiet. Hun trak et lille smil, før hun gav ham et venskabeligt og blidt dask på skulderen, ”No worries, okay? I don’t bite – yet,” drillede hun. ”But eh, we can change some of those things, alright?” lød det fra hende som hun lagde hovedet let på skrå, til modsatte retning. ”I can be your friend and you’ve offered to help. Besides, there’s nothing wrong with being a nerd or failing an exam. You’ll make it, I believe in you!” lød det opmuntrende fra hende. Hun var glad for han var ærlig omkring sin sag. Det var et plus i hendes bog!

Georgia Rose nåede akkurat at høre hans kommentar, til at hun takkede ham og mærkede da også kortvarigt hvordan han lagde armene om hende i et blidt kram, inden hun trak sig fra ham.
Hun samlede hylden op og så kortvarigt på den før hun vendte sig mod Kemuel. Ret bestemt og med et bredt smil på læberne, ville hun gribe hans hånd og fører ham over til det rod, hun havde lavet, da han havde forskrækket hende. ”Let’s do this!” lød det fra hende muntert.

Gæst

Kemuel looked at her with a slightly more confident smile and nodded "G.R I will remember, it much easier to remember" he said with a little laugh on his lips, to try to make a little fun out of the fact that he had failed big if you asked him.

It was nice to talk to her because she certainly didn't seem in any way judgmental and he liked that! The fact that she didn't mind that he was a nerd and was teased and that he had to take first-year again did do something positive inside him though if you asked him he wouldn't be able to answer what it did to him! "I'll prefer you don't bite me, it hurts to be bitten" he laughed a little and shook his head over his comment in an attempt to be funny. He could feel how he was slowly soften, but it would also only be until he was embarrassed or maybe did something wrong.

As G.R. again turned his attention to what they had been doing, he nodded and replied "Yes we should be able to, so we're going to find a solution, I promise you" he said, sending her a loving smile, not that he even noticed it was a loving smile. And I can be your friend, I'm glad you're not mad at me or making fun of me. Do you think I can handle it? I hardly as good as the others in the class" he said and itched a little in the neck, nor could you be good at everything that his mother always said to him when he complained he couldn't figure things out. Maybe women were smarter than men? So far, he had only met someone smarter than him on things that didn't matter to computers and gaming.

The hug felt nice, but it was also nice that it was just a short hug. Her hand that grabbed him, made him turn a fiery red in the head, should he pull it up? Should he ask her to let go of his hand? However, he did not manage to do anything until she pulled off with him, which resulted in him tripping, but quickly got a foothold and followed her. "yes! Let's get this howl done and clean up after us" he said and deliberately mentioned us, so as not to blame her, it was him who had frightened her!
Kemuel took the old shelf and looked at the back, where he pulled some small splitters out of the holes that were on the shelf that they could use on the new one. "Here you can put them on the new shelf? So I'm going to look at the wall?" He handed her things before he put down the old shelf and looked at the screws in the wall and the shelf jacks.

He muttered briefly to himself before again going over to the closet and hoping there might be a toolbox somewhere in there! "Ahh!" break out proudly! Before he pulled the rather heavy old-fashioned steel toolbox out of the closet and with some difficulty it got dragged over to G.R. "Look what I found inside the closet! " he commented as he tried to put it down without making too much noise. It might not be heavy for someone who had a little muscle, but it wasn't something Kemuel had a lot of and therefore it was heavy for him. With two quick hand gestures, he opened it and looked down into it before pulling up a screwdriver to see if it fit with the screws in the wall without success he turned around and tried to find someone else who luckily it fit!

Kemuel started to unscrew the two screws that were broken, it wasn't easy, but he managed to get it all the way out so that he could put new screws in if he could find someone. "I think this is going to be perfect!" said him as he squatted at the toolbox to see if he could find anyone.

Emne: Sv: Hey you, you .. are.. really.. cute. Man Feb 22, 2021 12:16 am

Georgia Rose scoffed slightly as he said it would be easier to remember. That was one of the reasons why she had chosen that nickname. The other reason was that the initials didn’t sound as feminine as ‘Georgia Rose’.

She giggled softly as he replied that he didn’t like to be bitten; that it hurt. She noted that, even though she didn’t think she would be in need of using that.

Georgia Rose smiled as he agreed that they could find a solution to some of his problems, “Good,” she replied with a gentle smile. “Well, it’s the first day that I’m here, so I don’t think I want to promise you that you’re going to make it, but I believe you will!” she tried to explain. Maybe her words weren’t the best to choose if he was insecure about himself and his level of education. “I can try to help you prepare for the exams, maybe?” she suggested with a soft smile. She had to do a whole lot of reading herself, but she believed she could manage it.

Georgia Rose giggled, as if she had no barriers, when he almost tripped. “Don’t fall, silly,” she said before she sent him a confirming nod about they should remember to clean up afterwards. She noted that he also mentioned it was the two of them and not just her. He had realized that he was a part of it, and she deeply appreciated that. Even though she had no training with her ability, she hoped that it wouldn’t stand in her way of cleaning everything up – or maybe it could help them? Nah.

Georgia Rose received some metal pieces form Kemuel, nodded for approval and did as he asked and started to assemble them in the new shelf. It was quite easy and didn’t crave a whole lot of her attention nor strength. She didn’t really pay attention that he went looking for a toolbox, and therefore jumped on the spot when he suddenly found what he was looking for. A book flew of the pile. She looked down at the pile, realizing all of the books that had fallen down. One by one, she piled them back up. As he got back to her with the toolbox and presented it to her, she looked over her shoulder shortly, before she straightened back up. “Perfect!” she said with a smile. As he put it down, her shoulders elevated for a brief moment by the sound of tools rolling around.
She turned her attention back to the metal pieces she had started with and let him do his thing. Soon she was done with the self and the metal pieces and she stood next to him, ready with the self. “I think you might be right,” she replied and let her gaze follow him to toolbox. “What do you need?” she asked and tilted her head slightly too the side.

» A meet cute
» Cute place you've got bro - Zachary
» Meet cute at the coffee shop - Zachary