My bloody nightmare...

Outfit

Der var fuld gang i den i aftenen, og det var skønt især fordi stemningen var god som altid. Duften af blod var nærmest fristende, og det var ikke kun duften af blod man kunne dufte. Nej der duftede også af de mange væsner som var herinde, det var nemlig tydeligt for alle og enhver at der ikke var nogle mennesker herinde. Det var også sjældent at der var mennesker på klubben, hvis der endelig var, var mennesket sikkert dødt eller begravet et eller andet sted i nærheden. Musikken var god, rolig og de klassiske toner havde fået flere til at danse på dansegulvet. Flere grinede, og hyggede sig og nød selskabet af hinanden. Heldigvis på denne aften var den blonde vampyriske skøndhed heldig at have fået fri. Normalt arbejdede hun som bartender herinde, men hendes vagt var blevet overtaget af en anden for aftenen. Det var helt fint for hende, for det betød kun, at hun kunne nyde aftenen endnu mere.

Et lusket smil spredte sig over hendes læber, og hun fik hurtigt fat i et glas rødvin, hvor hun bad en af hendes kollegaer om at dryppe nogle dråber blod i, for ingen drink uden blod. Det var jo yderst vigtigt for en vampyr som hende, at nyde smagen af blod, for det kunne man aldrig få for meget af. Iklædt en hvid lårkort kjole, vendte hun de blå øjne hen imod indgangen. Duften af menneske ramte hende hurtigt, og hun løftede glasset op til hendes mund. Lod læberne røre kanten, før hun lod smilet vokse og hældte en stor del af den gode vin ned i halsen. Målrettet gik hun hen imod mennesket, nærmest interesseret i at vide, hvad et tåbeligt menneske lavede her. Et sted hvor der altid var mørke væsner, og især mange vampyrre"Foolish, yet interesting"lød det lavt fra hende, som snakkede hun til sig imens hun gik tættere på mennesket.

Da hun nærmede sig ham med en dyb øjenkontakt, for hun skulle være sikker på at han ikke bare lige pludselig smuttede væk. Han lignede dog en som var blevet fanget af hendes blik, hvilket var perfekt. Hun smillede tilfreds, som hun pludselig stod henne foran ham, og tog endnu en tår af drinken. Flere havde hvisket at han ledte efter hende, hvilket fik hende til at placere en hånd i siden, som hun lod de blå øjne glide ned over ham. Et menneske som ham, lede efter hende. Det var underligt, hun kunne brække nakken på ham som ingenting. Bare duften af ham var nok til at drive både hende, og diverse vampyrer herinde til vanvid. Hun lod sin tunge skøjte hen over hendes læber, som hun lænede sig tættere på ham"So you're looking for me, very dangerous for a human like you" Lød det fra hende i en lusket og lokkende tone, og hun lod hendes øjne hvile sig på menneskets ansigt.

Efter nogle få minutter valgte hun at kigge rundt, for hun kunne tydeligt fornemme at nogle kiggede på hende, men det var nok også nærmere mennesket hun stod overfor. Uden at sige noget til ham, greb hun fat rundt om hans arm, og hev ham med hen imod den nærmeste sofa. Skubbede ham ned i sofaen, hvorefter hun kastede et blik op på tjeneren i nærheden. Hvis hun skulle sidde og nyde hendes pragtfulde blodige drink, så skulle dette tåbelige menneske også nyde en drink. Tjeneren kom hen til dem, og fik givet mennesket et drink, og Cimberlie lagde det ene ben over det andet, hvorefter hun lænede sig tilbage i sofaen, og vendte hovedet hen imod mennesket ved hendes side"You're lucky I'm not dragging you to my dear Mortas"Lød det bestemt fra hende, som hun blinkede til mennesket, og løftede glasset op til hendes mund, lod læberne strejfe kanten som hendes øjne borede sig ind i menneskets øjne"But enough about that priest...What does a human being like you do here besides having a death wish"spurgte hun undrende men nysgerrigt også, som hun lagde hovedet på skrå og nød smagen af vin med blod dråberne som gled ned i hendes hals.

Ingen klare tanker, intet klart sind, der var generelt intet andet end hans øjne, og sjæl der nærmest føltes som om begge dele hvilede sig lunt i mørkets dronning ved hans side. Det blev pludselig mere og mere indlysende for ham, at det var en utrolig dum idé at dukke op her på denne bar. Baren som han frygtede kun indeholdt vampyrer, og ingen andre væsner. Han var jo blot et menneske, rimelig ynkeligt men stadigvæk et menneske som havde forvildet sig herhen kun med et enkelt formål. Hvordan han lige skulle få taget sig sammen til at nævne det for denne mystiske kvinde, var det gode spørgsmål. Uden at han enlig nåede at få chancen for at forklare sig, eller spørge yderligere omkring sine bekymringer, og hvad der nu ellers var dukket op i det fortvivlede og rodet hoved havde den blonde skønhed taget fat i ham, og hevet ham med hen til en sofa. Ganske pæn faktisk, han kunne sagtens sidde og nyde en drink der. Tanken om det strejfede ham kort, før han rystede på hovedet, og vendte straks blikket væk fra vampyr kvinden Get yourself together Mason! she has not ripped your throat yet, you are still alive tænkte han, og han tog sig hurtig i at kigge rundt, for at sikre sig at ingen af de mørke væsner havde hørt hans tanker. Han kunne lige forestille sig hvordan det ville blive, hvis den ene eller den anden blodsuger havde hørt hans tanker, og de generelle tanker han faktisk havde.

Overraskende nok kunne han ikke se spøgelser, eller blive bekymret for hans evner ville komme i vejen for ham, selvom han sagtens ville kunne læse tanker via øjenkontakt. Var det mon et forsøg værd på denne vampyr kvinde? Han sad og grublede lidt over det, men blev hevet ud af den stille trance som han hørte hendes stemme. Prøvede at undgå at kigge på hende, for han vidste godt hvor dragende hendes øjne var, det var tydeligt at se og føle. Hans sjæl kunne nærmest svæve i hendes greb, og han var slet ikke glad for det. Han sukkede og endte dog med at vende sine øjne hen på hende, og så vidt som muligt med vilje så han kunne undgå at blive distraheret af hendes lokkende krop, holdte han øjenkontakt med hende"Yes I need your help for something it's about a witch sagde han bare direkte ud af posen, for han kunne ligeså godt være ærlig og direkte frem, for det ville sikkert ikke ende godt hvis han bare holdte det inde, og virkede hemmelighedsfuld. Hvem kunne vide, hvad denne vampyr kunne finde på at gøre, han vidste det ikke, og havde nok heller ikke lyst til at finde ud ad det.

Imens han ventede og fortsat prøvede at holde øjenkontakten med hende, blev det pludselig meget svært. Måden hun bare sad på var nok til at drive en hver mand skør. Han var nød til at beholde sin viljestyrke, den som ikke ligefrem var særlig stærk på denne aften. En dyb vejrtrækning blev taget, og han fik så pludselig en drink i hånden. Løftede et øjenbryn som han tøvende kiggede ned i glasset. Rødt, nærmest mørkerødt og han skulede rundt på nogle af væsnerne herinde. Der var nogle enkle der blinkede til ham og sendte ham store smil, same løftede deres glas som et tegn til at skåle. Mason sank en klump i halsen, og studerede væsken i glasset lidt nærmere. Han løftede glasset lidt op til sin næse for at dufte til det What is this ...Blood...Wine...Maybe both Tænkte han med nu begge øjenbryn løftet op i panden, som han bevægede hånden en smule for at få væsken i glasset til at bevæge sig lidt. Han var slet ikke sikker på om han skulle smage på det, han havde ikke lyst til at smage blod, det var slet ikke noget for ham. Så han endte med at stille glasset på bordet foran sig, og rykkede lidt væk fra vampyr kvinden.

Så straks han havde sat glasset på bordet, kunne han godt mærke de mange undrende og sultne blikke der vendte sig hen imod ham. Var det mon forkert ikke at tage en tår af drinken? men hvad hvis det var blod... Vin kunne han håndtere sådan nogenlunde hvertifald, men blod. Føj det var bare ikke noget han skulle smage og drikke. Da et eller andet navn kom frem kiggede han undrende hen på hende, som han sad en smule foroverbøjet"Mortas, what or who is that?"spurgte han meget undrende for det navn eller den ting, hvad det nu var havde han absolut ikke hørt om før. Var det noget farligt? skulle han frygte sit liv endnu mere? HVis ikke Mason havde mange bekymringer for aftenen så fik han det hvertifald. Hvorfor skulle et menneske som ham også dukke op her, jovist det havde været hans egen skyld, men han kom sikkert ikke levende væk herfra. Han lod et kort øjeblik sit blik glide ned over hende, mest fordi han ikke kunne lade være det var jo svært som bare fanden. En kvinde som hende, siddende sådan der, hvordan skulle enhver ikke kunne undgå at tjekke hende ud, selv en ung mand som ham følte at han var nød til det.