En meget utilfreds brummen kom fra skikkelsen der kunne ses, luske lidt rundt i den ellers levende park. Det regnede, hvilket det ikke havde gjort hele dagen og Manuel havde ikke ligefrem tjekket vejrudsigten. Nu stod han her i parken, våd og temmelig irritabel. En lav knurren kom fra ham som han rettede blikket op mod himlen
”Fuck me…” mumlede han for sig selv. Hvorfor var det han havde været så dum og ikke tænke over sådan en detalje? Han rettede blikket fremad igen og fik øje på en kvinde der virkede til at være lidt fra sans og samling. De mørke øjne spejdede over omgivelserne, men hun var den eneste der var der. Et dystert smil kom frem på dæmonens læber som han rev mobilen ud af jakkelommen og forsøgte at sende en besked til Tycho. Den eneste fra Gaia han har kunne holde ud længere tid ad gangen, uden at have lyst til at flå struben ud på ham. Han begyndte at skrive:
” Be in the park in ten… I got a present for you, you psycho” han trykkede send og mobilen blev igen lagt i lommen, som han trak sig lidt tilbage for at kunne holde øje med denne kvinde.
Hun virkede ikke som om hun hørte til på disse kanter. Hendes tøj virkede lidt for sparsommeligt, måske hun var prostitueret? Eller også var hun på vej hjem fra en fest? Hun kunne være hvad som helst, men der var ikke nogen tvivl om hun havde fået alkohol, for hun havde lidt svært ved at gå lige. Et let fnøs undslap Manuel da kvinden var ved at falde forover. Han måtte vente til hun kom lidt væk fra vejen og der var mindre mulighed for der var nogen der ville opdage noget. Han havde en plan.
Lettere tumlende kom han ud af skyggerne og gik hende nærmest i møde
”Isnt that cold? I mean… Your shoulders are not covered.. Here” kom det fra ham som han tog læderjakken af og rakte ud til hende. Lettere tøvende tog hun imod jakken og så på ham med et hævet øjenbryn
”You’re not from the party… Im not… Like… Going to take you home with me” sagde hun og bed sig I underlæben af usikkerhed. Manuel lod et kækt smil komme frem på hans læber
”I never asked you to… I live nearby and saw you, so I thought you could use something to cover your arms… I can follow you through the park, if you like?” sagde han som hans smil blev mere mildt. Hun så sig lidt omkring og derefter på Manuel igen
”I mean… Some company would be nice” sagde hun som hu begyndte at gå tværs igennem parken. Manuel trak mobilen ud af lommen for at tjekke klokken. Tycho måtte også være på vej nu, så Manuel ville få travlt.
Gennem parken gik de, snakkede ikke rigtig sammen, men fra tid til anden spurgte hun alligevel ind til ham og han fyrrede en eller anden historie af, bare så hun havde et eller andet at tro på, trods det bestemt ikke var sandheden. Da de kom forbi et buskads, slog han til. Let lå han armen omkring hendes skulder og holdt hende tæt
”You know… You shouldn’t trust a stranger… Right?”sagde han og det før blide smil, blev hurtigt forvandlet til et der var mere lumsk. Hun så på ham med store øjne og tårer der let begyndte at danne sig i hendes øjne
”Wh… What do you.. Mean?” fik hun fremstammet som hun så op på Manuel der havde stoppet og holdt hende fast på stedet. Uden at sige så meget som et ord placerede han sig bag hende og lå begge arme omkring livet på hende. Ivrigt forsøgte hun at bryde fri, men han holdt stadig fast. Han var trods alt dæmon. Han lænede sig ind imod hende og nærmest snuste til hende
”Such a sweet smell” sagde han brummende som han hev hende med mod buskene som de var ved. Nu skulle den Muertos blot få fingeren ud af røven…