Say Catch!

De sølvgrå dådyr øjne, åbnede sig langsomt i takt med dråber så småt var begyndt at falde fra den grå natte himmel. Forsigtigt trak hun sig op at sidde, før hun gned sig en smule i øjnene. Luften var køligere en tidligere og hun kunne regne ud, dømme fra tidspunktet, samt også hvor øm hendes krop var visse steder, at hun havde faldet i søvn, i sin himmel iagttagelse. Hun havde taget til Southside for at komme lidt væk fra det lettere glamourøse liv, blot for en stund, for at tag billeder til hendes samling, for at få inspiration til hendes kunst og fremtidige tatoverings skitser. Så småt havde hun fundet en spindeltrappe, der havde ført op til et relativt flat tag, hvor hun havde taget sig den luksus at tag billeder, men også finde sig selv lullende i søvn, af de langsomt forbipasserende skyer på himlen. * What´s the time even? *. Hun tog sin mobil ud af sin taske og tjekkede kort klokken, før hun rejste sig op og børstede lidt snavs af fra sin lange strik kjole, med de gennemsigtige strømpebukser indenunder. Hun lod blikket falde på den helt forandrede park foran sig. Dens før indbydende ydre, havde nu skiftet til en skummel atmosfære og udseende. Hun tog nogle få billeder, før hun begav sig hen af mod spindeltrappen, dog nogle stemmer fik hende til at stoppe op og søge dækning.

Hun tittede forsigtigt frem fra bag tagets kant, før hun tog sin mobil og zoomede ind på dem. Synet der dog mødte hende, fik hende til at give et gisp af chok, men ligeså forbløffelse. Aldrig havde hun nogensinde set sådan et væsen, i hele sit liv og hun følte næsten at det var uvirkeligt. " Wauw.. ". Hun følte en trang til at tag et billede, men noget inde i hende.. skreg nærmest at hun ikke burde, især fordi de to mænd var de eneste der var der, samt de var ikke særlig langt væk og selv i den dårlige belysning fra gadelygterne, så havde hun ikke direkte lyst til at blive fanget af nogle drug dealers og da slet ikke af et.. hvad end han var.

* I cant.. but.. he is so beautiful.. its unlike anything i have ever seen before *. Forsigtigt tittede hun igen frem med de platin blonde hår, der glinsede i nattens skær, før hun førte sin mobil frem igen og forsigtigt gjorde an til at tag et billede af ham, dog havde hun glemt en ting. Hun havde glemt at hendes mobil automatisk tog blitz på, når der var begrænset lys. Hun klikkede på sin mobils skærm og før hun vidste af det, sendte hendes mobil et oplysende skær fra sig. Hun kunne se dem tydeligt på billedet, eftersom mobilen havde en special linse sat på sig, dog.. var hun også ret sikker på, at de havde opdaget hende.

" Shit! ". Hun rejste sig hurtigt op, bøjede i ryggen og skyndte sig at gå hen af mod spindeltrappen, før hun gik med så bløde hurtige skridt hun kunne, ned af den knirkende og vridende trappe, der hoppede let under hende, fra dens mange år i brug * please dont say that they saw me, please *. " shit shit shit!.. ". Hun skyndte sig ind på sin mobil og sendte billedet til hendes computer, før hun fandt en side mur og gemte sig op af det smalle hjørne. Hun lagde forsigtigt sin mobil i tasken, inden hun stod og lyttede opmærksomt. Regnen begyndte så småt at tag mere til, hvilket blot fik hende til at himle en smule med øjnene. * nooh!, not now!.. Rain you had ALL DAY to rain, and NOW is the time you choose to start!?!*.

Dette var en handel dervirkelig havde ladet vente på sig. Fyren, der havde fået kontakt til Sakchai, havde været på udkig efter noget virkelig specielt. Noget som Sakchai normalt ikke havde på lager - men gerne lavede på bestilling, så længe folk fandt sig i at det tog tid at lave, da bryggen det var baseret på, tog to fulde måne cyklusser om at blive færdig, og det derefter skulle tørres ind til det klart lillae, let glitrende pulver det lige nu var, i en lille pose skjult i jakkesættets ene jakkelomme, mens Sakchai's mobil var i den anden lomme. Det var et af de få jakkesæt han havde, som der var blevet lagt en besværgelse ind over, så det ændrede sig med hvordan end hans krop ændrede sig - smeltede i ét med hans dyre form, eller fik ekstra ærmer og hul til halen når han, som han nu gik mod parken, var i sin dæmon form, der ulig normale sjæle dæmoners form ingen vinger havde, men istedet fik han ekstra arme, og horn og hale var der skam også stadig.

Men her var han så, midt i parken, midt om natten, det sted der var blevet aftalt at handlen med den faldne engel der ville have stoffet, skulle foregå. Alt gik skamogså glat, og som det skulle - Sakchai selv stod med to af de fire arme over kors, en tredie tog stille og roligt imod pengene, mens den sidste rakte englen hans stoffer. Og netop som dette skete, var der pludselig et lys, der blinkede to gange for så at forsvinde - en blitz. Det var der næsten ikke nogen tvivl om.

Sakchai så brat over mod retningen det var kommet fra, og fik øje på en af defå bygninger der var heromkring. Han havde allerede fået pengene han skulle have, så englen var ikke længere interessant - men det var vedkommende der havde taget billedet lige før, så han begyndte roligt at gå derhenaf - men stadig i et rimelig raskt tempo, og stadig i hans dæmon form. Som han kom tættere på kunne han høreat hvem end det var, var gået ned af hvad der nok var en ældre brand trappe af en art - hvorefter der blev stille. Måske troede de at han ville give op hvis de var helt stille?

Men Sakchai var ikke typen der bare gav op, heller ikke selvom det nu begyndte at regne. Istedet gik han fortsat hen mod hvor lyden var kommet fra, og hvor han nu også langsomt begyndte at kunne lugte, at der minsandten var en der stod og gemte sig lige rundt om hjørnet. Der gik ikke mange sekunder før han var gået rundt om hjørnet, og så kunne stå der, alle fire arme over kors, som han så på kvinden med et løftet øjenbryn, mens han tog en dyb indånding - en heks. Ingen tvivl om det, nu han var så tæt på, med den duft. "And I take it you were hoping I wouldn't notice you, right?" Hans stemme var også dybere og mere ru i det når han var i denne form - endnu en grund til at han altid brugte den til drug deals og andre mere lyssky forhandlinger. Ingen skulle knytte hans ellers uskyldige udseende med det, hvis han kunne undgå det. Men for nu hvilede de kulsorte øjne - selv det hvide i øjnene var sort - på hende som han roligt ventede på et svar.

Lyden af skridt der nærmede sig, fik hendes hjerte til at sidde i halsen af hende og hendes bryst klemte svagt. Hun kunne ha svoret, at hun stoppede med at trække vejret, da det var han var så tæt på hende, som han næsten kunne være kommet, før han trådte frem overfor hende. En høj smuk skikkelse, stod nu foran hende, med kuldsorte øjne, alle fire arme over kors og en dyb stemme der rungede i regnens bløde lyd. Hun stod som forstenet og betragtede væsnet foran sig, med sine blanke sølvgrå øjne og det hvide hår, der var blevet lettere fugtigt, af de små støvdråber af regn, der faldt hen over dem begge.

Hun kunne ikke stoppe sig selv i at betragte ham. * He is simply divine *. Hun fik dog hurtigt trukket sig selv ud af sine tanker, da det var at hun hørte hans stemme og ordene der fulgte. " I.. i didnt.. it wasnt on purpose.. ". Hun havde ingen intention om at give ham sin mobil, men en perfekt kopi af den der imod, vis blot han ville lade hende føre sin hånd ned i tasken, men så igen.. hun turde ikke rigtig rør sig ud af stedet, i frygt for hvad der kunne ske.

" I just.. you look so divine, so i.. i took a picture.. i swear, i didnt see that you.. i mean.. didnt see anything ". Hun sank hovedet og så lettere nervøst ned mod sine fødder, som hun svagt bevægede en lille smule, før hun lod de sølvgrå dådyr øjne, se op mod ham, afventende. Det var en mærkelig følelse, at stå der i regnen, over for et væsen man ikke anede om man skulle beundre eller frygte. Han virkede frygtindgydende og noget inde i hende, tog næsten vejret fra hende, men hendes nysgerrighed tog også en smule over og gjorde situationen mere fascinerende end skræmmende, hvilket blot gjorde det endnu mere svært for hende, at vogte sig.. over hvad hun egentlig sagde i denne situation, fordi at overvære en persons dealings, var næsten altid en død der blot ventede på at ske.

Sakchai - der nu var en hel del højere end han normalt var, da hans dæmon form trods alt stadig havde højden som havde han været fuld sjæle dæmon - kiggede ned på hende med et løftet øjenbryn. De første par gange han var blevet de her godt og vel30 centimeter højere end han var til hverdag, havde det været helt vildt desorienterende - men på nuværende tidspunkt havde han vænnet sig til det, og det var igen kun endnu en ting der hjalp til at adskille hans 'normale' jeg fra denne 'udgave'.

"So you just 'accidentally' snapped a picture? Really?" sagde han derpå med et suk, alle fire arme stadig over kors, indtil han rakte den ene ud mod hende. "Give me that phone. Now. And no tricks - I know you're a witch, so don't even try anything." han vidste ikke præcis hvad hun kunne finde på, men han vidste trods alt sagtens hvor meget magien kunne gøre i et snuptag, så hellere tage hende i opløbet end at skulle råbe op af hende lige om lidt.

Men han kunne dog ikke lade være med at lade en højlydt latterforlade hans læber ved hendes næste ord. Virkelig? Var det virkelig de ord hun ville bruge om ham? "Oh, you poor, poor thing... I'm anything but divine. I thought the horns would give that away immediately? Or maybe just the black eyes, hmm? You almost sound confused, if you really want to use that word about me." han mente i alt fald selv at det var rimelig tydeligt at det var dæmon og intet himmelsk der var i ham, når han var i denne form. "But maybe we can work something out. Just give me that phone, for starters, while I figure out what I might be able to use you for. I'm sure you're useful for something..." det var hekse altid... Der var en hel del muligheder. "How's your potion brewing skills?" siden han godt kunne bruge et ekstra sæt hænder - ja, selv med de fire han selv havde - med nogle ordrer der lå og ventede.

Hun kunne pludselig godt høre hvor åndsvagt det egentlig lød, da det var at han sagde at hun tog billedet ved et 'uheld'. Da han rakte sin hånd hen mod hende, så hun tøvende på ham, før hun hørte hans ord og så lettere uforstående på ham. " A witch? ". Hun lagde hovedet på skrå og tænkte kort for sig selv, mens hun fiskede efter sin mobil. * What an odd insult.. *. Hun hun fandt mobilen og kunne mærke den i sin hånd. Hun kunne kopier den nu og blot give ham en falsk, men så igen.. hun turde ikke. Hun anede ikke hvad han var for et slags væsen og selvom hun havde mødt sin slags af mærkelige skabninger hen af vejen, så havde hun aldrig mødt en som ham. Hun tog forsigtigt mobilen frem, i et hun rakte den ud efter ham, dog da han brød ud i latter, trak hun dog sin arm til sig en smule af blot chokket, i ændringen af hans fremtoning.

" Well, how the hell should i know.. its not like i have ever seen anything like you before.. ". Hun sukkede svagt og rakte ham mobilen, i det hun så tøvende på ham. Da det var han spurgte hende, hvordan hendes potions skills var, så hun blot uforstående på ham og sagde " Wait, do you think i´m a witch or something?.. ". Hun stod blot og betragtede ham med et forvirret blik, mens hun prøvede at finde hoved og hale i hele den samtale de havde kørende. Hun kunne ikke fatte, at hun stod overfor et nærmest fantasi væsen og havde en samtale omkring hvorvidt hun var en heks eller ej. " This is ridiculous, i´m not a witch. Witches DONT exist!. Never have i ever heard something so stupid in my entire life. Potion brewing skills hahaha, that was a good one ". Hun begyndte så småt at grine.

"Yes, a witch, are you playing stupid or something? I can smell it on you. You're not just a human." han kneb øjnene en smule sammen som han så på hende - vidste hun ikke hvad hun var, eller hvad? Han kunne ikke tage fejl af den lugt i alt fald - ikke så mange hekse som han havde mødt i sit liv, inklusive dem i det coven han overvejede at slutte sig til.

"Well, I haven't ever met anybody like me either, so I guess that fits." sagde han så med et skævt, lettere stolt smil over hendes kommentar med ikke at have set en som ham før - det var utroligt sjældent man mødte en trybrid, i alt fald. Han havde selv kun mødt én anden, og de havde ikke haft noget som helst til fælles. Især fordi den anden havde været en del engel - så han havde ikke kunnet lide personen lige fra starten af. Men han tog i alt fald imod mobilen som hun endelig rakte den frem. Låsen var nem nok at komme forbi - han mumlede et par ord, og placerede derefter en finger - der nu glødede let blåt med hans magi - på skærmen, og så var den låst op. Teknologi var utroligt nemt at snyde med magi. Så efter den nu var låst op, gik han ind i billed mappen og fik slettet det billede hun fik taget.

"I don't think so, I know so." sagde han så til det med om han troede hun var en heks - for ja, han var så absolut ikke i tvivl. Kort efter rullede han dog med øjnene og sukkede opgivende som hun sagde at hekse ikke eksisterede. "Really, now. Then I suppose I don't exist either? And I suppose I'm completely wrong when I say you've had a name on your collarbone ever since you were a teenager, and you didn't know where it came from?" sagde han dernæst, med et løftet øjenbryn, som han så hende ind i øjnene. Det var jo trods alt en ting han vidste alle hekse - selv dem der ikke var fuldt ud heks som ham selv - havde. Magemærket.

Hans ord skar igennem hende som en kniv. Det var som om at hele den verden hun kendte til, samt hvad hun vidste om hende selv, pludselig blev slået i stykker og nå lå alle stykkerne foran hende. Hendes evner, samt mærket på hendes kraveben. " I´m a witch.. ". Hun så ned på sine hænder, før hun så op mod ham, med et forvirret men dog alligevel chokeret udtryk. Hun kunne næsten ikke tro hendes egne øre. Hun havde dog stødt på en vampyr før i sin tid, samt det kunne vel ikke være så umuligt så, at der også fandtes hekse og det var der hendes mærkelige evner stammede fra. " So that´s why i can do what i can.. ". Hun drejede sine hænder en smule foran sig og så derefter op mod ham og formodet at han var inde for at slette billedet på hendes mobil. " So does this mean, that i´m gonna get my phone again and i can leave?.. or are we in some kind of situation that says, if i´m not useful.. you are gonna kill me or something ".

Hun havde aldrig stødt på en slags af hans, men hun kendte dog typen. Han virkede ikke direkte venlig, men så igen.. det var dog venligt af ham, at fortælle hende og uddybe at hun var en heks, men det gjorde hende dog også en smule usikker nu, eftersom hun sikkert ikke var til hjælp med hvad han søgte. " I.. cant do witchy things like magic, if that´s what you ask of me, but i can.. copy things, if that helps? ". Hun så tøvende på ham og stod en smule og så afventende på ham, håbefuld at han ikke ville gør hende fortræd i sidste ende.

Han kunne med det samme se at han havde ramt hovedet på sømmet - men igen, der var bare noget så genkendeligt ved lugten af en heks, nærmest en lugt hen af ozon fra magien der flød i blodet, selv hvis man var en af de hekse der ikke kunne udnytte den, så lå den der stadig, nærmest ventende... Og det var i alt fald sådan at magi normalt lugtede. Næsten lidt på samme måde som når det trak op til tordenvejr og luften var godt ladet, det var i alt fald den måde han selv ville beskrive det på. Men uanset hvad, så fik hendes ord et lille, skævt smil frem på hans læber. Så hun havde virkelig ikke vidst det? Nuvel... Det var jo måske noget der kunne udnyttes. Især nu når hun nævnte at hun havde en evne med at kunne kopiere ting - hvis det også kunne kopiere effekterne tingen havde, så kunne det jo være mindst lige så godt som hvis hun rent faktisk havde vidst hvordan man bryggede eliksirer - hvis hun bare kunne kopiere dem! Så jo, han kunne måske sagtens bruge hende.

"You'll get it back, and you'll be free to go... Once you've done a bit of work for me." sagde han roligt, og puttede hendes mobil i sin lomme, efter han slukkede den - der skulle ikke været noget gps signal der kunne spores for hvor de nu skulle hen. "And it does. It helps a lot, actually. But now - let's get going." han gestikulerede blidt med to af sine arme til at hun skulle begynde at gå med ham, og førstnår hun satte i bevægelse, ville han selv gøre det samme, og roligt guide hende mod udgangen af parken, den udgang der nærmede sig den industrielle del af Moonlight Falls.

Og siden de derfor nærmede sig normal bebyggelse, og han ikke ville have at hans dæmon form blev fundet der... Ja, så lod han den falme, for at han kom tilbage til hans normale udseende. Nu omtrent 30 centimeter lavere, nede på hans normale der kun lige knap og nap var over de 160, de blå øjne og det platinblonde hår tilbage... Og selvfølgelig, tilbage til to arme, og hvad de fleste nok ville kalde for en lille uskyldig asiatisk knægt, hvis man dømte ham udelukkende fra hans normale udseende her. Han regnede med at siden hun havde set hans anden form, og nu derfor vidste at man nok ikke bare lige skulleløbe om hjørner med ham, at hun så ville følge fint nok med også selvom han var i sin normale skikkelse.

// Nuværende udseende + jakkesættet, der har ændret sig med formen