Do Not Disturb

Sted: Southside parken, parken
Omgivelser: der er uhyggeligt få mennesker udenfor, og helt stille på gaderne hen imod parken.
Tid: Henover midnat.
Vejret: Køligt, en anelse blæsende.
Påklædning
Maya: Link
Joseph: Link
Emne til: @Cassandra
____

---

Det havde været sent, men hun reagerede altid på sin mavefornemmelse. Denne gang kunne hun ikke bare ligge sig om på den anden side og sove videre. Maya kneb sine øjne hårdt sammen og rynkede på panden. Et gisp forlod hendes læber som hun fløj op af sengen, et navn gav ekko i hendes hoved. Et gentagende ekko som ikke syntes at forfalde med de sekunder der gik. Tidus.. Hun gned sig i øjnene som hun rejste sig fra sengen, og lod blikket glide henover sin mobil. Der var ingen beskeder, men hvordan kunne hun så have sådan en stærk følelse af noget var galt? Hun havde forsøgt at få mere kontakt til ham igen, efter deres tid fra hinanden, og de havde egentlig aftalt at mødes om ikke så længe. Alison havde lavet en aftale med ham, og egentlig informeret hende om hvad der havde været sket. Maya skiftede hurtigt tøj og tog en dyb indånding. Hun kunne ikke risikere at der skulle ske ham noget, så hun åbnede vinduet til sit værelse på akademiet og brugte sine evne til at svæve ud. Hun landede på benene og satte derefter fart på benene, hendes instinkter bar hende imod, hvor hun følte hun skulle være.

Southside, Maya trådte nærmere. Hun kom ikke ligefrem på disse kanter så ofte. Ikke siden der havde været det udbrud med zombier for år tilbage. Der lå tunge minder her, begravet under jorden og vasket ud af magi. Maya sank en klump og bevægede sig nærmere. Hun kom til parken, og en uhyggelig kold brise syntes at løbe koldt henover ryggen på hende. "Tidus?" Kaldte hun ud og så sig omkring. Hun sank en klump, noget var ikke som det skulle være. Der var et eller andet i hele dette scenarie som fik hendes hjerte til at slå flikflakker. "Who are you?" Spurgte hun så og så sig til siden da hun fornemmede en fremmed skikkelse i nærheden. De krystal klare øjne lagde sig imod en heks.Dog var der en lyd fra en busk, hvad der lød til at være et udmattende støn om hjælp fra deres fælles bekendte.. Tidus. Maya fjernede hurtigt blikket fra den fremmede og stormede hen imod busken. Dog da de kom tættere på, var det ikke noget levende. Men blot en dukke som ellers formåede at ligne den kære blonde dæmon ret så godt. "What.." - "Did you like the show? I'm very fond of human interactions, how desperate you get when you sense something might have happened.. to your beloved." Fra siden af et træ stod en højere herre med armene overkors. Joseph havde lokket dem herud, placeret sin madding for de to. To som egentlig intet havde tilfælles og på samme tid en masse. "I'm glad you would join me tonight ladies." Han trådte væk fra træet og kneb øjnene lidt med et munter smil på læben. De var fanget. I hans eget lille glasbur, ikke at de kunne se det endnu - hvilket gjorde de ingen anelse havde om, hvad der ville ske. Det havde han dog, for han havde planer.

Et halv lettet suk forlod Mayas læber, som hun så det ikke var Tidus som lå på jorden. Den lettede følelse blev hurtigt erstattet med en vrede, en vrede for nogle ville bruge ham til at påvirke hende. En vrede over, at nogle stadigvæk forsøgte at tøjle rundt med andre. Dog virkede det til kvinden hurtigt slog sin mening afsted, hvilket fangede Mayas hurtige hjerne i, at de måske var på samme side. En ting var at blive samlet sammen af den samme person, en anden ting var at have et fælles mål. Maya foldede læberne sammen og skulede blikket tilbage imod herren, det trådte et par skridt nærmere dem. "Laugage please darling," sagde Joseph og lagde en hånd henover sin brystkasse, "I'm offended. I work mostly alone, that way I get the work done," påpegede han og smed armene om bagved sin ryg. Han så henover dem begge to, lod sine øjne inspirer dem nøje. "If you want anything done, you have to do it yourself. Isn't that right?" tilføjede han retorisk og kneb øjnene en anelse.

Maya følte sig utryg, men hun vidste, at hvis hun ikke tog tingene stille. Så ville hun ikke kunne håndtere sine evner, de var stadigvæk nye for hende. Nye ting skræmte hende og ofte gik det hånd i hånd med kaos for omgivelserne. Alligevel kunne hun ikke slippe billedet om at Tidus kunne være i mandens varetægt. Muligheden var der, og den tanke var stærk nok til at skubbe følelserne lidt væk fra huden. "Where is he?" Spurgte hun en truende lav undertone og så dirkete på den fremmede. Han lo. En latter som drev den ro hun havde i ubalance og truede med at begynde at flå hende fra hinanden. "Okay. I won't lie to you. I.. hmm," Joseph stoppede sin tale og så sig til siden. En enkelt kvinde var ude og løbe og så dem. "School play," undskyldte han som hun så mærkeligt på ham. For ud til verden, var han den eneste der stod der. "Don't think about it, I cloaked you. It's just us."

"She ain't wrong about that," pointerede Joseph og løftede kort en finger imod Cassandra for at pointere at hun havde fat i noget, "however, I found you two quite easily. I could find him, if he was on my list.. or maybe he is," han løftede den pegende finger op imod sin hage som han tappede ganske kort. "We will see what I'm in the mood for," afsluttede han den del af samtalen. Joseph lod blikket hvile imod heksen, og lagde armene om bagved ryggen igen. "Why would I? Your brain is so busy trying to work around the possibilities, it's rather interesting," tilføjede han med et lille grin henover læben. "We are trapped," mumlede Maya stille for sig selv. Det var ikke det første bur hun havde været fanget i, også selvom hun endnu ikke var klar over arealet eller, hvordan buret var skabt. Så kunne energien i systemet mærke de underlige vibrationer. "Bingo! We have a winner. Good girl," klappede Joseph næsten i sine hænder af glæde. Han gned kort håndfladerne sammen, som et barn der snart fik et stykke af sin lagkage. "However, I do not like this location," han rynkede kort på næsen. Det var heller ikke sikkert og han var ikke gået så langt for at få ødelagt sit cover. Han knibsede med den venstre hånd, og de blev alle transporteret til et nyere mere ukendt sted.

En kælder uden nogen form for naturliglys, det eneste lys var fra to lamper i rummet. Det halv orange gyldne skær prøvede hjælpeløs at varme rummet. Der var enkelte hylder med bøger, et skrivebord samt en enkelt stol. Lidt indtørret blod på gulvet fra sidste besøgende gæst - en gæst der dog havde været så heldig at undslippe. Han vendte sig imod sine nye gæster og slog ud med armene. "I know it could use a few paintings, but I'm still just moving in - you know, stuff like that takes time." Nu kunne de to kvinder se glasburet de stod inde i, men det var ikke bare et glasbur det var magisikret. Det var hvad han havde fået ud af at få dannet sin egen lille kult af væsner med stærke egenskaber. Han kunne stjæle dem når han havde lyst. "So putting us in a glass cage, what else are you planning? Beside keeping us as a main attraction."