Let's get this party started!

Sted: Akademiet bagved, Den store have
Omgivelser: Det er forår, alting er så småt ved at springe ud. Haven er næsten magisk.
Tidspunkt: Henover eftermiddagen
Vejr: Solen skinner og der er få skyr på himlen.
Påklædning: Link
Emne til: @Eugene <3
___

---

Foråret var i luften og tingene gik okay. Faktisk kunne hun tillade sig at sige, at hun følte sig bedre lige nu end hun havde gjort i et godt stykke tid. Maya tog det som en sejr, og for nu var hun mere forsigtig - i håb om ikke at ende, hvor hun startede igen. Hun havde sat sig hen på en bænk blot for at nyde de få solstråler himlen tillod sig at give hende. Den unge tordenfugl lukkede sine øjne og tog en dyb indånding. Dog indenfor kort tid reagerede hun på en mærkelig energi og rejste sig op. Hun stillede sig om bagved et træ og satte sig på hug. Takket være sin ikke specielt høje kropsprogbygning, så var hun næstne ikke til at se i krattet. Hun var ikke heldig i forhold til bedre hørelse, og kunne ikke høre hvad de snakkede om, men der var nogle som stod og hviskede i en mindre gruppe, ikke mindre end få meter fra hende. Maya så sig tilbage da lyden af en anden person også ramte hende. Ikke desto mindre en som ikke virkede til at skulle blandes ind i hvad gruppen af elever foran hende stod og snakkede op. Maya rejste sig forsigtigt op og holdt sig bagved træet stadigvæk. Hun løftede en finger op foran sine læber og så på feen. Derefter viftede hun ham stille hen til sig, og flyttede dernæst sine øjne tilbage på målet. Maya var opvokset i situationer, hvor sådanne ting som grupper der stod og hviskede - ikke nødvendigvis var et tegn på noget godt. Og selvom hun vidste at hun burde reportere sine observationer til rektoren, så følte hun ikke for lige nu at gå til sin far omkring det - ikke før hun havde ydeligere beviser.

Gruppen så sig rundt omkring, før de stille gik videre, hvad der virkede til at være på vej imod skoven. Maya rynkede på sine bryn og så derefter på feen. "Is it just me, or was that weird?" Spurgte hun og tog en dyb indånding. Maya vidste hun havde det med også at være en anelse paranoid, men hun ville også gerne være sikker. "Wanna play detectives?"  Hun kørte en hånd igennem sine lyse lokker og så op på ham. "You look like someone in need of a good adventure," påpegede hun med et skævt smil.

Maya smilede stort og stolt til den fremmede som var med på hendes ide. At blive distraheret fra hverdagens problematikker, ved at forfølge en gruppe mistænkte elever ud i den forbudte skov? Det var jo den perfekte samling til en god historie, som hun ville kunne fortælle sine venner senere. "Perfect," kommenterede hun kort før hun besluttede sig for at træde et par skridt i retningen ad, hvor de andre var forsvundet hen af. Dog stoppede hun brat op til hans spørgsmål, fordi, hvordan skulle de præcis gøre det? Maya rynkede eftertænksomt på panden, og man kunne tydeligt se, hvordan hjernen bankede på overtid. "Like I always say..There are only four rules you need to remember," hun lagde armene overkors og så en anelse seriøst op på feen. "Make the plan. Execute the plan. Expect the plan to go off the rails. Throw away the plan," tilføjede hun med et kækt løft på skulderen og nikkede så over imod skoven. "Lets get going."

Hun ville ikke for tæt på den, men heller ikke for langt fra den. Maya havde erfaring med at tracke folk i naturen, og det gjorde hun sig brug af nu. Hjernen fik sin daglige træning ind med alle de teorier og overvejelser den kunne bearbejde. "I am Maya by the way. Nice to meet ya," præsenterede hun sig selv kort og så tilbage på ham med et varmt smil. "Do you always let strangers convince you to go on adventures with them.. or am I just a lucky girl?" Spurgte hun efterfølgende med et lille drillende toneleje, hvorefter hun flyttede blikket tilbage imod skoven. De ville snart træde ind i skoven, og inden længe ville de kunne se, hvordan træernes bark blev mørkere. De var på vej ind i den forbudte del af skoven. Den mørke skov.

Maya lyttede til de svar han kom med til hendes spørgsmål. Det virkede som harmløse spørgsmål, men samtaler var generelt en god metode at vide, enkelte og præcise detaljer omkring folk. Specielt deres adfærd var hun nysgerrig på, og måske fordi, at hun havde haft sit besøg af forskellige personligheder. Nok til hun var opmærksom på hver eneste lille ting, også selvom hun virkede mere som den flyvske type. "You sure did. If not, I will give you your money back," pointerede hun med en lille drillende lav latter som de nærmede sig skoven. Maya havde brugt over et år i selskab med en formskifter alfa, hendes tideligere mentor havde været i et forhold med denne formskifter Tatia. Tatia havde lært hende et par ting eller to omkring at begå sig i naturen, og Maya var hurtig til at lære fra sig. "You are right," mumlede hun stille og stillede sig tættere imod træerne. Maya kneb øjnene lidt og så sig omkring, prøvede at finde ud af om hun kunne spotte dem.

Det ville ikke overraske hende, hvis de ville være nød til at gå i mindre venlig møde med dem på et tidspunkt. Maya var van til det, og måske hun nogengange savnede det. Direkte, hårdt og kontant opførsel var hvad hun var vokset op med. Det var de færreste som var venlige imod hende, og hun havde lært sin lektie for længe siden. Desuden, så havde folk det med at forlade hende. Det ville ikke engang overraske hende hvis Eugene bakkede ud og pludselig lod hende i stikken. Ikke at hun ikke nok skulle klare den udfordring også. Maya tog en dyb indånding ind, de måtte tættere på. De blå øjne flyttede sig hen på Eugene, og hun nikkede en enkelt gang imod dem. Derefter flyttede hun blikket tilbage imod målet, og bukkede mere i knæene. Krattet var højt her i skoven, eller for Maya var det højt. og de lyse lokker kunne næsen gå i med de halvvisne strå. Hun stoppede op da hun nåede det næste træ, her satte hun sig ned i krattet og samlede benene op til sig. Forsøgte at lytte, men hun var endt direkte i farezonen - lige nu vidste hun det bare ikke.