What a fragile world

Aftenen havde været rimelig travl, men samtidig var det bare en typisk fredag; den ville kun blive travlere herfra. Men gæsterne var i højt humør og de fleste af dem var endnu ikke alt for fulde, så Brooklyn var også i højt humør.
Hun var klædt i sin sædvanlige uniform, der faktisk bare bestod af hendes eget sorte tøj, en t-shirt og sorte jeans, med et sort forklæde over, med barens logo på. Hun havde også et par t-shirts derhjemme med barens logo på, men de var alle sammen til vask, og det var efterhånden alt for længe siden at Brooklyn havde sat en vask over. Hun havde for travlt med at sove, når hun fik fri, eller med selv at feste, til at tage sig af sin voksende bunke af vasketøj.
Håret havde hun sat op i en høj hestehale, og hendes lange, blonde hår hang ned om hendes ene skulder. Hendes fingre var klistrede efter vodka shots, og hun tørrede sine hænder af i en våd klud, der derefter blev tørret mod disken, der var lige så klistret, men hun havde kun et øjeblik til at forsøge at få den ren, inden en hel flok af unge mennesker på samme tid skulle have drinks. Hun smilede til dem, for hun er i godt humør og det er de fleste af dem også. Men ikke alle.

Én ung mand i særdeleshed var ved at blive aggressiv. Brooklyn genkendte det, og reagerede ubevidst på det; trods alle sine ugentlige lektioner i selvforsvar, havde hun aldrig været i en rigtig slåskamp før, men nogle gange får hun lyst til det; hendes temperament løber af med hende og hun får lyst til at slå tilbage, når især gæster bruger hårde ord.
Springkniven i hendes forlommen føles pludselig helt tæt på, farlig på den dårlige måde. Hun skar tænder og skulle til at bide hovedet af ham med sine ord, selvom det er hendes job at skabe god stemning, og da pludselig en ung kvinde stiller sig i nærheden er hun deres begges redning.

Brooklyn blev præcis lige så distraheret af hende, som den unge gæst var. Hun stod midt i at skænke en øl og når kun i sidste øjeblik at rette tappen op, så øllen ikke flød over glasset. Distræt gav hun den til kunden der bestilte den og tager imod kontanter, som hun kender følelsen og vægten af så godt, at hun ikke behøver at se ned for at vide, at beløbet passer, og tager derfor slet ikke blikket fra den nyankomne skønhed.

Hun brød ud i et overrasket smil, da den utilfredse kunde går og kvinden vendte sig mod Brooklyn, og det blev tydeligt, at hun havde løjet for ham; hun havde gjort det så godt, at selv Brooklyn havde været i tvivl om, om hun havde været oprigtig. "Thank God? Thank you," svarede hun med et grin, al den vrede og nervøse energi fra tidligere pludselig udløst i lettelse.

"What can I get you? On the house." Tilbød hun, stadig smilende, selv imens hendes hænder arbejdede videre med at skænke øl til de næste tre fyre også, der ligefrem glor mere på den mørkhårede kvinde end hun selv gør. Brooklyn kan ikke bebrejde dem, men hun vil også gerne have dem væk.

"I want to," insisterede Brooklyn, der udmærket vidste, hvor god en hjælp hun lige havde været. Var der ikke nogen, der var grebet ind, kunne Brooklyn nemt have fået sig selv ud i endnu et slagsmål. Den slags skete lidt for tit for hende, og hun vidste, at hun var på usikker jord med sin manager. Slagsmålene skete mere sjældent nu, hvor hendes liv var mere stabilt end det havde været længe, men hun havde alligevel ikke lyst til at risikere at blive sendt hjem uden løn, eller fyret, hvis det gik så galt. Der var grænser for, hvor længe chefer kunne holde ud, at man sloges med kunderne, selv når de fortjente det.

"Margarita, coming up," lovede hun med et smil, imens hun gav de tre fadøl væk og tog imod betalingen for dem. Imens hun belagde kanten af glasset med salt, fandt hendes blik vej op til kvindens rosa læber. Et øjeblik fortrød hun, at hun ikke selv havde taget læbestift på. Hendes eget makeup look var så afdæmpet som det kunne være; lidt mascara og en læbepomade, der efterhånden snart var løbet tør. Når det var ens job at gå i byen, blev man i hendes erfaring lidt mere doven med den slags. Men kvinden foran hende var så smuk, at hun fik lyst til at prøve at nå hendes niveau.

"Uhh," svarede Brooklyn, og tog sin telefon op af lommen for at tjekke klokken, imens hun med den anden hånd hældte limejuice i glasset. Hun løftede blikket i chok, da hun blev inviteret til at dele en drink med hybriden, og var lige ved at hælde over kanten i glasset, da hun huskede på, hvad hun var i gang med. Telefonen blev stukket tilbage i lommen, is hældt i glasset, imens varmen steg op i hendes kinder og en lavmælt latter undslap hende.

"Yeah, I'd... I'd love to," svarede hun endelig. Hun var ikke sikker på, om det var en slags date hun blev inviteret på, men da hun så hybridens tunge, var hun pludselig overbevidst om at det bestemt måtte være på en romantisk måde, og hendes smil blev bredere, selvom hendes kinder også blev varmere.

"I'm off in twenty minutes, if you - if you don't mind the wait." Hun satte magaritaen på baren imellem dem, sammen med en serviet, og gled begge ting imod hybriden.