I have been afraid of this my whole life

@Morrigan

Eleverne var lige kommet tilbage fra frokost, alle snakkede og hyggede sig, mens de ventede på at deres lærer ville komme og undervise dem.
Kady sad bagerst i klassen, hun sad lænet tilbage i stolen og lavede små magi, hendes to fingre 7 cm væk fra hinanden, med en blå energi kugle mellem dem. Kady kede sig for det meste, især i historie timerne, eftersom hun havde levede i så mange år, var der ikke meget ved historie, andet end man kunne svare på de spørgsmål der blev stillet, bedre end dem som ikke havde levet lige så lang tid som hende selv. Hun fik virkelig gode karakter og kunne bare læne sig tilbage uden at gøre meget eller læse, fordi hun vidste det hele.
Det kunne godt være at hun havde brugt det meste af sit liv i sin coven, men hun fik lov til at læse, og efter hun kom ud og levede som 19 årig tusinder år, så fik hun også meget historie ud af det.
Kady kunne ikke rigtigt tænke på meget andet, end at denne dag skulle overståes, så hun kunne være sammen med sine venner, måske drikke lidt. Det var godt nok kun onsdag, men stadigvæk kunne hende og hendes veninder rigtig godt lide at gå ud for at drikke, det var ikke fordi at det var meget.
Kady havde nærmest lukket sine øjne, da læreren trådte ind og hun bare kiggede op på ham, mens han kaldte navne op.
Endelig kom læreren til hendes navn, så hun kunne gå tilbage til at være ligeglad med klassen. Kady Quinn?
Kady hejste sin hånd med det samme. Im here sagde hun og lænte sig tilbage i stolen igen og lod som om hun bare fulgte med.
Dog da et navn, som hun havde set på hele sit liv, blev råbt op, fulgte hendes øjne omkring, for at finde ud af hvor svaret mon ville komme fra, så hun kunne se hvem havde dette navn.  
Morrigan Maxwell?
Kady havde frygtet dette navn hele sit liv, tanken om at hun skulle være sammen med en kvinde, og hun havde vidst det fra fødslen af, det var ikke lige frem noget hun var helt vild med.

Morrigan nåede lige akurat at komme til klassen i tide og så endda lige til navne opråbningen. Det havde været lidt af et kaos for hende om morgen, stadig ny til skolen og områderne, har det været en smule svært at finde rundt. I'm here! I'm here! pustede hun en smule med hånden løftede mens hun bukkede sig en smule forover, for at få pusten, da hun havde løbet gennem skolen for at nå til tiden.
Ah miss Maxwell, so nice of you to join us, why don't you take a sit? svarede historie læreren med en sakastisk undertone som han med en udstrækt arm gav tegn på at finde en plads a sidde, før han fortsatte med at råbe navne op. Morrigan skulle til at undskylde, men nåede det ik', da læreren bare fortsatte med at råbe navne op, så hun valgte bare at kigge efter et sted at side.
Klassen var næsten fyldt og med et hurtigt skimning af stole, fandt hun en plads. Med en grålig skole skuldertaske over den ene skulder og noget tøj som passede til årstiden. Morrigan fandt hurtigt sin plads og satte sig uden at sige noget, da hun nødige ville mærke lærerens sakastiske vrede endnu en gang. Eftersom at Morrigan kom lige som hun blev råbt op, hørte hun ikke Kadys navn, som sad 3 række bag Morrigan. Den brunhårede heks havde en notesblok og blyant placerede foran sig, ikke at hun fik brug for det, hun vidste alle de ting der blev snakkede om, siden at emnet denne gang var det gamle romerige.
Dog havde hun ikke levede tilbage i romerriget, men hun havde dog levet længe nok, til at vide storset, hvad der var at vide om tiden.
Som dagen fortsatte og historie læreren snakkede løs, endte Morrigan med at sidde og lege med en lok af sit hår med pegefingeren, da hun faktisk kedede sig en smule. Historie var faktisk spændende, syntes hun selv, men læreren fik det faktisk til at være en smule kedeligt, eller også var det måske fordi hun selv havde været der.
Ikke desto mindre da læreren vendte sig rundt for at spørger om folk vidste, hvad år at romerne byggede Hadrian's Wall og hvorfor at romerne byggede muren. Morrigan markede sig med blyanten. Læren kiggede rundt i håb om at se en sky af hænder, men blev skuffede da kun halvdelen havde hånden i vejret. Miss Maxwell sagde han og gav Morrigan ordet.
Hadrian's wall began in 122 AD. It was built by the Romans under Emperor Hadrian forklrede hun og faldt tilbage til legen med sin pegefinger der snogede omkring en hårtot.

Kadys hjerte begyndt at banke utroligt hurtigt, da Morrigan trådte ind af døren og sagde at hun var der. Kady kunne mærkel lysten til at ville gøre alt for Morrigan, hun kunne mærke hvordan hun blev trukket mod hende, lokket hen til hende. Hun ville gøre alt for hende, alt hvad hun ønskede. Det var hvad en mage gjorde ved en heks, men Kady måtte holde igen, hun måtte bekæmpe denne side af sig selv, som ville have Morrigan. Selvom hun vidste hvad der ville ske, hvis hun ikke accepteret sin mage, både for Morrigan men også hendes selv. Hun kunne mærke magien fra Morrigan fra da hun trådte ind af døren, så hun vidste at Morrigan også var en heks. De ville begge visne væk og dø, hvis hun ikke accepteret hende.
Hele timen gik med at Kady bare kiggede på Morrigan, hun kunne mærke sin frygt bygge sig op. Hvad skulle der ske når timen var overstået, for Morrigan havde helt sikkert følt det samme som Kady følte, så ville Morrigan opsøge hende efter klassen, eller ville Kady kunne slippe væk så de ikke behøvede at tale på nogen måde.
Da Morrigan begyndte at tale borede stemmen sig ind i Kadys hjerne. Oh god... mumlede hun stille og masserede sine hænder dybt ind i sit hår. Hun kunne mærke hvor stor lysten blev, selvom hun prøvede at kæmpe imod den.
Hun måtte komme ud af dette klasseværelse, hun måtte have noget afstand mellem hende og Morrigan.
Hun rakte hånden op og blev taget af læreren, som spurgte hvad hendes spørgsmål var. I need to go to the toilet sir. sagde hun. Læreren var ikke glad for det, men gav hende lov og hun kom hurtigt op fra sin stol og gik ud af klasseværelset og ned til toiletterne, der var lidt længere nede af gangen. Hun gik ind og tændte for vandet, for så at pjaske lidt vand i hendes ansigt, for at kunne fokusere og kunne tage fat omkring sine følelser og få dem under kontrol. Dette var ikke godt, hun kunne ikke have samme fag som den pige.. Det ville være umuligt.

Morrigan kunne godt mærke nogle øjne vile på sig, men valgte at ignorere det og følge med i timen, det var først da den unge brunhårede heks hørte stemmen fra noget hun aldrig i sin lange leve tid, ville høre eller føle. Det var som om hun lige var vendt tilbage fra de døde, som om nogen havde skudt hende med 40.000 volt og vækkede hende fra graven. Morrigan førte noget hår bag øret for at kigge diskret bag sig, dog skreg hun nærmest efter person indeni. Morrigan fik lige et kort blik af personen der forlod lokalet og Morrigan prøvede at ryste tankerne om at følge efter, ud af hovedet.
Med en dyb indånding, prøvede hun at forholde sig i ro, men en mystig træng til at forlade lokalet og finde person, gnavede sig dybere og dybere til Morrigan pludselig skød op, så læreren fik et shock. I really have to go sir! Fortalte hun i en stressede toneleje, som om hun havde travelt.
And why is that miss Maxwell? Spurgte læreren med et hævede øjenbryn, mere og mere irriterede over elever der hele tiden afbrød hans timer. I... I really need to go to the bathroom bad hun ham og før han nåede at svare, havde Morrigan pakkede sine ting og var ude af døren.
Morrigan stod nu ude på gangen, hun havde det som om hjertet var en boksebold, så meget som det pumpede derud af. Dog havde Morrigan lidt et problem, hun stod nu på gangen og tog sig selv til hjertet, *THIS GOT TO STOP! CAN'T THINK STRIGHT!* Råbte hun panisk i sine tanker. Denne fremmede følelse var komplet ny for hende og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, så det mest logiske hun kunne tænke på, var at sætte løb mod skolens toiletter, for at pjaske vand i ansigtet. Det var ret ironisk på en måde, hun har levede i 800 år, oplevede skønheden ved at være sammen med andre personer gennem tiden hun har levede, hvad end dette var, var noget helt ude af denne verden.
Lige i det at Morrigan dreje ind mod pigetoilettet for at pjaske noget vand i ansigtet, stod den unge heks ansigt til ansigt med en person hun aldrig havde regnede med at møde i sit liv. Det var som om at hjertede prøvede at springe ud af brystkassen på hende og hun havde det som om hun bare måtte gøre alt for denne person, som om ingen anden i verden eksisterede.
Aldrig før i sit liv, havde Morrigan oplevede at hun var måløs, altså virkelig måløs, hun stod med halvt åben mund og kunne ikke sige noget som helst.
Morrigan følte dette møde som stilheden før stormen, hvilket endda også følte som en evighed. Hun røg ud af sin mundlam tavshed, da skuldertasken gled af hendes skulder og lavede et ordentligt bump.
Are you Ka-... prøvede hun at begynde, men stoppede sig selv med en hånd foran sin mund, som var hun stadig i shock.

//uhuh! nu bli'r det spændende! xD <3//

Kady stod og kiggede på sig selv i spejlet. Hendes øjne var så skræmte over denne følelse hun havde i sig, som hun ikke selv ville kendes ved. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte pumpede derud af, hvordan hun bare havde lysten til at løbe tilbage til det dumme lokale og gøre alt for Morrigan, som hun ville have hende til.
Hun rystede på hovedet af sig selv og slog sig på kinden. Get yourself together Girl, you can get through this sagde hun til sig selv, samtidig med at hun nikkede til sig selv i spejlet. Som hun nok måtte indrømme var en anelse mærkeligt, det var mærkeligt at tale med sig selv, for af sikre sig at alt var okay og at man nok skulle komme igennem det, men hun havde brug for, åh hvor havde hun brug for det. Hun tørrede sit ansigt med papir og vendte sig mod døren igen, for at gå tilbage til lokalet, hun måtte komme igennem skolen, det kunne ikke være rigtigt at hendes mage skulle forhindre hende i det, at Morrigan skulle ødelægge hvad hun gik og lavede, bare ved at være tilstede, det ville Kady ikke tillade.
Men inden hun skulle til at gå hen til døren, åbnede den af sig selv og der stod hun, Morrigan. Følelsen kom med det samme tilbage, ved at stå så tæt på denne heks. Hendes øjne blev så store af frygt og hun stod bare helt stivnet mod gulvet. Hvad pokker kunne hun gøre her, hun kunne ikke flygte, da Morrigan stod foran døren, foran indgangen. De ville komme alt for tæt på hinanden og deres arme ville helt sikkert snitte hinanden, hvis Kady løb ud af døren. Kady ville ikke komme i nærheden af hende, hun ville ikke tillade sig selv det. Gud forbyde at hun på nogen måde rørte hende, bare snittede hende. Det ville sætte alt for meget igang, alt for mange følelser.
Hun kunne mærke frygten i sig. Hun kunne mærke hvordan den byggede sig vej op til hendes hals og gav hende kvalme.
Morrigans stemme. Hun begyndte at tale og da hun var ved at sige Kadys navn, kom der en klynkende lyd fra hende. Hun var så bange for Morrigan, hun var så bange for hvad der kunne ske, hvis hun hørte sit navn komme fra den heks læber. Hun ville fuldstændig give efter, hun ville få følelser for Morrigan og lade som om at alt dette var helt okay, fordi at hun havde disse følelser som hun ikke ville kunne kontrollere, på grund af dette dumme mage bånd som de havde.
I can't do this, I don't want you sagde hun og rystede på hovedet med tårefyldte øjne, hun kunne ikke tillade sig selv Morrigan, hun ville ikke have Morrigan. Morrigan ville være enden på Kady, de ville begge være enden på hinanden, men Kady ville ikke give efter, bare på grund af at hendes eget liv var på spil, slet ikke fordi at Morrigans liv var på spil.
Kady bakkede tilbage og prøvede at komme så langt væk fra Morrigan som muligt, så langt som toilettet tillod, så hun bare kunne vente til at Morrigan ville flytte sig, så hun kunne flygte ud af toilettet, væk fra Morrigan og op på sig værelse, hvor hun kunne sidde i ro og mag, og ikke have alle disse følelser hun havde lige nu, som gjorde hende så forvirret.

Disse følelser der nærmest strømmede ind i hende, var ved at få hendes hjerne til at eksplodere, hun kunne ikke tænke klar! Inde i Morrigans eget hoved, skreg hun så højt hun kunne, det var tæt på at være smertefuldt for hende at være inærheden af personen foran hende. Morrigan kom med et tungt sårede gips, da hun hørte pige foran sig, sige de ord... Hun kunne lige så godt havde stukkede en dolk i hjertet på Morrigan og ladt hende forbløde. But.. I var det eneste hun kunne fremstamme til Kady og ud af instinkt krævede Morrigans krop, nærkontakt med Kady, hvor inden i hovedet på Morrigan, skreg hun skræmt.
I.. I want you fremstammede Morrigan nærmest svagt til Kady, så det blev til en usikker hvisken. Det mest fucked up ved denne effekt, var at ingen af dem havde nogen som helst kontrol over de tanker og følelser som strømmede ind over dem.
Alt hvad Morrigan ønskede at gøre, var at behage og tilfredsstille hver en lille ting Kady ønskede, hvis bare det betød hun kunne forblive sammen med Kady forevigt. Det aller mest forfærdelige for Morrigan, var at tanker om at hun ville dræbe for Kady, hvilket var helt sindsygt at tænke over, da Morrigan aldrig havde slåede ihjel for udødelig kærlighed.
I wan... no I need you.. why am I saying these things?! What is wrong with my mind and body right now?! Spurgte hun ekstrem fustrerede og tog sig selv til hovedet med hænderne. Uden kontrol, fik Morrigan fremstammede I.. I can't live without you, please don't do this som hun kiggede over på Kady med tåre af sine egne. Hvorfor reagerede hendes krop på den måde?! Hun kendte ikke engang Kady! Men alligevel, fik hun de ene tanker efter de andre om, hvor meget hun havde brug for kady. I can't do this... sagde hun og bevægede sig væk fra døråbningen, for at kunne holde om Kady.
Morrigan havde altid fra en relativ ung alder, vidst at hun bisexuel og nød det samme køn mere end det modsatte, men hun havde aldrig være typen som bare faldt for den første smukke og tiltrækkende kvinde hun så. Hun havde brug for at lære personen af kende, før hun overhoved, ville vide, om hun kunne lide denne person. Med Kady, var det fuldstændig anderledes, det var som om en kontrollerede hende, hendes følelser, krop, hjerne og stemme. Hun blev helt skør af alle de nye følelser hun fik omkring Kady, som om at hun havde holdt en dør lukkede med alle disse følelser og pludselig åbnede den, så det strømmede ud.

Kunne hun ikke nok lade være med at snakke, Kady gad ikke at høre på hende snakke, hun kunne ikke klare Morrigans stemme inde i sit hoved, det var alt for meget. Så hun prøvede at holde sig for øerne da hun talte, men det lukkede ikke nogen som helst stemme ude, fordi den var fastnet i hendes hjerne og den genspillede bare hele tiden.
Kady rystede på hovedet af hvad Morrigan sagde, det kunne hun ikke sige, ikke når de stod så tæt og Kady prøvede at ignorer alle de følelse Morrigan puttede i hende ved hver sætning hun sagde. Please, don't say that klynkede hun ynkeligt. hvorfor lige hende, hvorfor skulle hun udsættes for dette, hvorfor kunne hun ikke havde fået en anden mage end en pige! Hun var tvunget til at være sammen med denne pige, hvis hun ikke ville dø af det.
Morrigan var åbenbart lige så frusteret som Kady var, men ikke på samme måde, fordi hun accepteret det, ikke som Kady, hun kæmpede imod det med alle sine kræter, alle de kræfter hun havde, brugte hun på at holde Morrigan væk fra sig, og det gjorde hende så træt.
Hun lagde sine arme om sig selv, som for at holde sig selv tryg, som hun stod overfor Morrigan. Morrigan måtte leve uden Kady, hun havde ingen planer om at lade sine følelser få frit løb. Hun ville holde dem indespæret så længe det var muligt, indtil hun sikkert var døden nær og hun ikke ville kunne gøre noget ved det.
Kady fik store øjne og blev meget overrasket, da Morrigan begyndte at bevæge sig hen mod hende. Kady rystede panisk på hovedet og begyndte at gå længere tilbage, indtil hun ramte en væk. Hvis Morrigan kom langt nok væk fra døren, kunne hun smutte forbi hende og hen på sit værelse, låse sig inde så Morrigan ikke kunne komme med ind.
Please, step away... sagde hun bestemt. Hun sørgede for ikke at bruge Morrigans navn foran Morrigan, for hun vidste hvad for en slags kræft det havde på en følesler, når ens mage sagde ens navn, det var fuldstændig utroligt.
Da døråbningen var fri, tog hun et sprint forbi Morrigan og smuttede ud af toiletttet.
Hun havde godt nok ikke sine ting fra klassen, men det kunne hun altid hente når hun mente at kysten var klar.
Hun løb bare op på sit værelse og låste døren, inden hun sank ned på gulvet med et bump. Hun var så træt, hun kunne ikke dele klasse sammen med Morrigan, hun måtte flyttes så de ikke så hinanden igen. Det var det eneste hun virkelig kunne gøre.

Tunge tåre faldt ned af de kønne kinder på Morrigans ansigt, som Kady stormede forbi hende. Morrigan havde det forfærdeligt, hun havde det som at hun var blevet spidet i brystet. På samme tid kunne hun ikke trække vejret og gik helt i shock.
Rystende og grædende, faldt hun på knæ og sad på toilettet, op af væggen i fosterstilling. Sætningen "please, step away..." kørte rundt i hovedet på hende, selv om hun prøvede at ryste orderne væk. *No.. no no no! She doesn't mean anything to me.. *but that scent* *NO! I'm not thinking straight! *But those desirable lips..* *NO! Stop making me think about her!* skreg Morrigan inde i sit hovedet, som en lille stemme heletiden hviskede den ene fornuftige tanke efter det andet.
Morrigan havde siddet i knap en lille halv time efter at Kady løb væk og på intet tidspunkt hørt eller set en person nærme sig hende.
Som Morrigan deciderede sad og græd og følte sig faktisk dårligt, som om hun havde kvalme, fik hun et kæmpe shock og skreg da en hånd rørte hendes skulder. Morrigan blev så forskrikede at hun kom til at lappe en af lærerne på siden af kæben. Oh my god, I'm so sorry sir! Undskyldte hun med en noget så kvalt og grådt stemme.
It's quite alright miss Maxwell, I heard crying and came to see if everything was alright...
which I can see it clearly isn't right now indrømmede han, som han tog sig til sin ømme kæbe. Oh... it's.. it's nothing sir hviskede hun stille og prøvede meget vanskeligt at få sine ukontrollerede følelser under kontrol.
Med en snøftende ung heks foran sig, var det tydeligt at der var noget galt, men hvad det var, kunne han ikke regne ud og den lysebrunøjede heks så ikke for godt ud.
I'm okay sir... thanks forsikrede hun læreren svagt og skydte sig væk, med sin skuldertaske over skulderen.
Sluppede væk fra at snakke om sit møde med.. med 'hende', fik Morrigan tilbage mod bygningen, hvor pigerne boede og gik i sin egen verden. Morrigan kunne ikke en gang få sig selv til at tænke sin mages navn, hvis hun ikke ville bryde sammen.
"Please, step away" var hvad Kady havde sagt og så stormede væk. Den lille sætning og den action, havde knust et eller andet i Morrigans sjæl. Det var som om at kady havde kiggede direkte ind i Morrigans sjæl og taget en del af den med sig, for Morrigan følte sig tom, syg og følelsen af kvalme.
Dørene til gangen hvor alle pigerne boede, trådte Morrigan ind og bevægede sig langsomt og nærmest ligeglad, ned af gangen, mod hendes og Fenelas værelse.

Kady sad i sin seng, med hovedet i sine hænder og sine ben tæt mod sin krop. Hun ville ikke ud fra det værelse hele dagen, hun ville ikke ud i rædsel for at hun kunne ramme ind i Morrigan igen og hun vidste ikke om hun ville kunne styre sig selv. Hun vidste at hun ville kunne styre sig når hun var så langt fra Morrigan, hendes følelser for hende var der stadig, men hun kunne pakke dem væk og ignorer dem.

- Næste dag -

Kady var på kontoret dagen efter hendes møde med Morrigan. Hun havde fået sin taske igen, som hun havde efterladt i det klasseværelse de havde været i og hun havde fortalt sine lærer, hvorfor at hun ikke havde været til sine andre timer, selvom de havde accepteret hendes undskyldning, var det ikke set på som nogen undskyldning til at misse timer, eller pjække fra dem, som lærerne så på det som.
Kady var kommet til kontoret, fordi hun ville skifte klasse, så hun ikke behøvede at være i nærheden af Morrigan igen, hun vidste at hun ikke ville kunne gøre det, det ville blive for meget for hende, for mange følelser som hun ikke kunne kontrollere, hun blev nød til at komme væk fra hende.
Im here to change the class im in sagde hun helt roligt og kiggede på kontor damen som begyndte at finde nogle papir frem, som hun kun kunne tænke var de forskellige klasser.
What is your name and what class and subjekt are you in? spurgte kontordamen med et spørgende udtryk. My name is Kady Quinn and i would like to change historyclass to another one, because there is a student, that disturps my studies sagde hun. Det var nu ikke meget på grund af at hun ville koncentrer sig om sine studier, faktisk var Kady ikke den der brugte meget tid på skolen, men hun havde brug for en god undskyldning for at komme ud af den klasse.
Kontordamen begyndte at bladre til hun fandt noget af det rigtige, så det ud til, hun rystede så på hovedet og kiggede på Kady. Sorry miss Quinn, but that is not possible, the class is too far in the semester, you have to wait sagde hun og lagde papirene væk og gik tilbage til sit arbejde, da sagen var slut for hende.
Kady spærrede øjne op, hendes problem blev blot større. Hun kunne ikke gøre noget, hun var låst fast sammen med Morrigan.
Hun drejede om med et højt suk og begyndte at gå imod klassen, historie.. Hun fik dog øje på Morrigan som stod og stirrede på hende. Et gisp kom fra Kady og hun stod nærmest stivnet og kiggede tilbage på Morrigan.

Morrigan havde skiftede mellem at græde uden på og indeni resten af dagen og det værste af det hele, var at hun ikke en gang kunne kontrollere det. Hvis Morrigan ikke lå og græd stille for sig selv, sad hun op i sin seng og stirrede mod døren, mens store tåre løb ned af kinderne på hende. Det at Kady havde sagt "Please, step away...", havde været for meget for hende, hun følte sig forfærdelig inden i. Hun følte sig værre end værst, hun havde det som at hendes egen sjæl var knust i flere 1000 stykker. Det eneste Morrigan kunne tænke på, var *what is happening with me?*. Dybt inde vidste hun godt hvad problemet var, men hun var så knust, at hun ikke kunne tænke klart.

Næste dag vågnede Morrigan alene, Fenella var sikkert taget til en af sine klasser allerede, og det eneste Morrigan kunne tænke på, var at hun ikke gad mere. Efter lidt indre kamp, fik hun pressede sig op fra sengen og lavede en grimasse over sit udseende. Morrigan havde fuldstændig glemt at hun havde gået iseng med maskare på.
Ehhhh kom det bare lavt fra hende, hun lignede noget ud fra en emo musik video som den sorte maskare var tværede ud omkring øjne.
Morrigan fik hurtigt hoppede i noget tøj og fixede sig selv op, før hun ville tage noget morgenmad, inden time. Den unge lysebrun-øjede heks sad for sig selv i sine egne tanker, eller tanker hun konstant bekæmpede imod, for at skrubbe ud af hovedet på hende, nemlig Kady. Det var svært at koncentrere sig, da billedet af Kady der siger ""Please, step away..." blev ved med at komme tilbage til hende. Ikke noget med det, så havde hun stadig en underlig smerte som ikke var gåede væk. Morrigan havde det faktisk ret eledigt, uden at vide, hvorfor.
Med disse konstante tanker, gik hun fra sin morgenmad som hun egentlig ikke rigtig kunne spise, begrund af en svag kvalme.
What is wrong with you girl?! Stop thinking about her... prøvede hun at fortælle sig selv, men flikkende billeder af Kady's smukke øjne og vidunderlige røde læber, skød pludselig ind i tankerne. No no no, stop it brain! I can't, just focus on school! diskuterede hun med sig selv, hvilket fik folk til at kigge lidt mærkeligt på hende.
Som Morrigan gik ind i klassen, kiggede hun lidt rundt diskres for Kady, oh godt, hun var der ikke. Morrigan håbede lidt at hun kunne sætte sig og bare fokusere på timen, som skulle starte om lidt. Men, lige meget, hvor meget Morrigan prøvede, så var det nærmest en umulig ting at gøre. Lige i det at Kady ankom til timen, var samme tid som læreren. Deres lærer snakkede til alle sine elever og en helt naturlig reaktion, var at man kiggede hen på læreren, desværre for Morrigan og Kady, så ville deres øjne låse sig mod hinanden.

Morrigan prøvede at kæmpe en gigantisk indre kamp med sig selv, så hun ikke ville rejse og forlade lokalet grædende. Det værest af det hele var at selv efter læreren havde bedt Morrigan om at vende sit fokus mod ham, gav hun små kig hen mod Kady.
Morrigan prøvede at koncentere sig og holde fokus som klassen arbejdede, men Kadys duft og det at hun var i samme lokale, var som gift men på samme tid auroma for Morrigan.

Som timen var ved at nærme sig slutningen, forklarede læreren at klassen ville få et projekt for som lektie og de var delt op i grupper på to.
Morrigans hjerte sprang en slag over ved nyheden, da der var en chance for at hun ville ende i samme gruppen med Kady.
Som navne blev råbt op og delt i grupper, blev Morrigans navn råbt op og sat sammen med Kady. *No what?! I can't!* Skreg hun inde i hovedet som hun kiggede mod læreren, som om han kunne høre hendes pinsler.

Kady skyndte sig til sin time, for at hun ikke skulle komme i ballade med sin lærer igen, det ville ikke lige være det bedste at gøre, efter hun havde skibbet alle sine andre timer dagen før, som nok var blevet sagt videre til ham.
Hun sukkede tungt, hun blev nød til at være i samme værelse som hende, som Morrigan. Selvom hun så inderligt gerne ville glemme det dumme navn, så hang det bare fast som om der var noget inde i hende, som ikke ville give slip på det. Det måtte være mage båndet der gjorde det, det kunne ikke være andet. Hvis hun ikke havde det dumme bånd, ville hun være fri fra alle de følelser hun havde for Morrigan.
Da hun kom ind i klasselokalet, fandt hendes øjne med det samme morrigan, hun kunne ikke få sit blik væk fra hende, hun holdt øje med hende hele tiden, det var så svært at lade være med det. Hun rev dog sine øjne væk fra hende, for at kigge op på læreren, hun måtte skjule disse følelser, hun måtte få styr på dem og til sidst måske slippe af med dem, når hun døde. God, hun kunne stadig ikke få det til at hænge sammen, hvis hun ikke var sammen med Morrigan ville hun dø, hun var klar på det dagen før, men nu var hun ikke så sikker længere. HUn vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det, der var ingen vej udenom hende, medmindre hun ville have en kort slutning på sit liv.
Hun tog en dyb indånding og fulgte bare med resten af timen, imens hun stjal små blikke i vejen af Morrigan hele tiden, for at se hvad hun nu havde gang i, om hun måske kiggede på Kady?

Da timen var slut, begyndte læren at fortælle om et projekt, som var vigtigt for deres semester, hvor han selv ville dele folk ind i grupper. Med det samme løb det hende koldt ned af ryggen, hun ville for alt i verden ikke havne i samme gruppe som Morrigan, men da læren råbte hendes navn sammen med Morrigans, var det som om hele hendes verden bare faldt sammen. For alt i verden... Så skulle hun lige havne i gruppen som Morrigan, hun kunne klare at gå i samme klasse, men at skulle tale sammen og være sammen, for at klare det her projekt... Det kunne hun ikke, ikke på nogen måde.
Hendes øjne var med det samme på Morrigan, med et skræmt udtryk. Hvad pokker skulle de gøre, de kunne ikke gøre noget ved det, læreren havde allerede bestemt sig og det var ikke ligefrem nemt at overtale ham til at ændre det. Gosh...
Hun rejste sig hurtigt op og tog sin taske, som hun skyndte sig ud af klasselokalet, hun stoppede dog lidt nede af gangen. Dette kunne ikke blive ved, hun blev nød til at klare dette projekt, selvom det var med Morrigan, hun måtte bare bide det i sig.
Hun tog en dyb indånding og gik tilbage, hvor hun stod ansigt til ansigt med Morrigan.
Here is what is going to happen, we are going to give eachother tasks to work with, and we work far away from eachother sagde hun og nikkede bestemt.