When the mind of being a good angel comes up - Michael

Tid: Lige efter midnat
Vejr : Storm vejr, voldsom regn og vind - lyn og torden.
Sted: Hjemme hos Tegan
Omgivelser: Ingen
tøj: Et par jogging bukser og en stor løs trøje.
Tag: @michael
___________

Det var bestemt ikke denne form for vejr Tegan havde lysten til at skulle holde et par fri dage med. Der havde været knald på de sidste par dage, hun havde været ude til flere besøg hos endelige mødre med små børn, både som fast kontrol og som opsøgende besøg for at kigge til om moderen og børnene havde det godt. Derudover havde hun været på sit faste arbejde og måtte tage et par ekstra vagter da de havde haft sygdom. Det var jo ikke fordi vejret gjorde risikoen for at blive syg mindre!

Men denne aften var hun hjemme og havde været det hele dagen, selvom hun nok burde sidde og slappe af, kunne hun alligevel ikke helt lade være med at arbejde lidt, hun havde nogen sager som skulle til at afsluttes og det nyd hun at sidde og gøre hjemme fra. Da hun havde været på vagt natten forinden, havde hun i en pause sendt en bøn eller skulle man kalde det en åndelig besked af sket. Hun havde fået tankerne om, om hun nu også var en god engel og om hun var en rigtig engel, om hun gjorde det godt nok. Hun var jo tros alt kun 27 og stadigvæk en ung engel, hun ville gøre alt for at alle skulle have det godt, men ofte kunne hun godt glemme sig selv særligt på det sidste.

Hun ville gerne lære endnu mere om det at være engel og lære endnu mere om hvad hendes arbejde og gøren på jorden egentligt var. Hun vidste ikke om hendes bøn blev hørt, men hun havde brug for noget vejledning og viden mere end bare hvad hendes forældre kunne give hende og så fordi hun ikke ville lægge det over på hendes forældre, hun ville ikke have at de skulle blive bekymret for hende og tage hende hjem til sverige igen. Hun elskede at være her, hun elskede sit arbejde, men elskede hun nu også sit liv?... "STOP TEGAN! Du må ikke tænke sådan! Det er en synd at nedværdige dig selv" tænkte hun kort som hun sad og stirrede på de mange papir der flyd på hendes spisebord.

Mon hendes bøn eller besked, ville blive sendt til hendes forældre? Hvis den var det, hvorfor havde hendes forældre så ikke ringet eller skrevet? Måske de var på vej her til uden hun vidste det. Tanken fik hende til at rejse sig og gå ud i hendes køkken hvor hun fra vinduet kunne se ned på p pladsen foran blokken, der var ingen biler eller folk der bevægede sig rundt.

Det havde været en lang dag, men han havde ikke planer om at tage hjem. Han havde modtaget en bøn natten forinden og havde besluttet sig for at møde afsenderen nu han havde fri. Det var ikke sjældent at folk bad til ham, specielt ikke nogen som kendte ham og havde brug for hans hjælp, men det var første gang han havde hørt en bøn fra denne engel. Han havde tidligere forventet at en anden ville have svaret hende, men siden dette ikke var sket, ville et kort møde være det mindste han kunne gøre. Engle søgte ofte klarhed og vejledning, så det var vigtigt for ham at hun modtog de fornødne svar. Han fokuserede på den åndelige besked for at finde frem til lokationen, derefter teleporterede han sig ind i hendes hjem – uden at tænke yderligere over at han burde banke på døren først. Han så sig kort omkring i lejligheden før hans blik faldt på en kvindelig engel i køkkenet, kiggende ud ad et vindue. ”Hello,” sagde han roligt og betragtede hende. Han kunne fornemme at hun var en fuldblodsengel, hvorfor hun formentligt var opvokset på jorden og ikke havde eksisteret i mange år. Michael var iført et mørkeblåt jakkesæt og havde håret lagt tilbage i en formel frisure. ”I heard your prayer last night and I’m here to answer any questions you may have,” forklarede han og forventede at hun ville uddybe årsagen til hendes bøn. Normalt kunne engle mærke at han var en ærkeengel, men det var kun høfligt at introducere sig selv. ”My name is Michael,” præsenterede han og afventede at hun gjorde det samme.