The beautiful hunt

Viviennes mand var endelige død og borte, hun var fri for at gemme sig dog var det blevet en vane falde ind med mængden hvilket nok også var derfor at hun havde en vinterjakke på. Hun var ikke en som ville gøre opmærksom på sig selv med mindre det var nødvendigt. Dog var der stadig en masse ting hun skulle vænne sig til, Vivienne gik stadig under dette navn fordi det navn alle kendte hende under med undtagelse af nogle få. Smilte til kvinden hvis butik hun befandt sig i tog imod pengene for det billed hun havde malet. Derefter rynkede hun svagt på næsen som duften som var genkendelig. Hun undrede sig over hvad Cimberlie lavede her, dog måtte hun indrømme at det var lang tid siden de havde set hinanden. Vivienne trykkede kvindens hånd og lod sig føre ud af døren som førte ud, der efter sagde hun farvel imens knappede jakken. Hun kunne ikke lade være med at smile som hun fik øje på den anden vampyr. Hun forsatte ud af butikken og lukkede døren efter sig “ are you looking for someone?” spurgte hun og smilede nu måtte hun vel få øje på hende.

På: Jakken og kjolen indenunder jakken

Smilet på Cimberlie s ansigt voksede da hun fik øje på Vivienne, og nu behøvede hun ikke kigge efter hende. Kort betragtede hun hende, og lod hendes blik glide ned over hende hun så smuk ud som altid. I hendes øjne havde Vivienne altid været smuk, og når de to var sammen var det altid tydeligt at der blev kastet blikke efter dem. Hvem ville ikke gøre det, når der var to vampyrer som strålede som de gjorde. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og lod hendes blik glide en smule rundt i omgivelserne. Sneen var så forfriskende og smuk, og det føltes fantastisk at stå og kigge på den i gågaden. Lyden af hendes stemme fik Cimberlie til at dreje hovedet hen imod hende, og hun sendte hende et smil, hun var faktisk glad for at se hende igen"Vivienne, it's good to see you, now I don't have to look for you"grinede hun venligt. Hun havde også stået i alt for lang tid næsten og kigget efter hende, så nu stod hun ved hende, og hun tog nogle skridt ud fra butikkens mur, og kort betragtede butkken.

Kom hun fra en butik i nærheden, det havde hun slet ikke set. Hendes blik hvilede sig på hende, og hun lagde en hånd i siden. Nu blev aftenen meget bedre, og hun behøvede ikke tænke på at skulle være alene hele aftenen. Nej hun havde fået selskab af en veninde, hun ikke havde set i lang tid"It's been too long since we've seen each other, how are you?"sagde hun med en venlig og blid stemme. Det var som om hun ikke ville kigge rundt på nogle af de andre folk i gågaden, mest også fordi hun havde set frem til at se Vivenne igen, det var alt for lang tid siden sidst. Hun håbede at hun var frisk på at jage med hende, dog var hun også altid åben for andre ideer hvis hun ønskede noget andet end hvad Cimberlie havde tænkt.

Vivienne smilede normalt ville hun sikkert havde været finde i hendes antikforretning igang med at male, hun brød sig ikke om være steder hvor der var for mange mennesker, men det føltes lidt lige meget nu for hun kunne nu være sammen med Cimberlie og det hjalp hende med at fokusere og ikke lade sig påvirke så meget af alle de følelser som kom væltende imod hende grundet hendes evne " you know where to find me, I was delivering a painting for the woman who owns the store, but if I wasn't in there I would be in my shop there lies three houses from here" sagde hun pegede på vinduet som var fyldt med glas. Dog havde hun været svær at se fordi hun havde været inde i baglokalet. Hun kigged svagt på sneen, selvom den ikke påvirkede hende på den måde den påvirkede andre fandt hun den irreterende fordi den var våd og unødvendig, hvis hun kunne vælge, ville hun vælge regn frem for sne, regn havde en beroligende ro og så lyste den ikke altid sådan op som sne gjorde. Vivienne havde faktisk overvejet at gå på jagt, hun havde ikke regnet med at det ville tage så lang tid at få solgt det maleri og sulten var ved at nærme sig. Hun havde ihvertfald den brændende fornemmelse " wanna go for some dinner, I am hungry and bored?" spurgte hun om håbede  Cimberlie vidste hvad hun talte om.
Vivienne smilede svagt de havde haft travlt det var først for nylig at hun var blevet fri af hendes mand og hvad hun ville fremover anede hun ikke, men huset i Frankrig var testamenteret til hende. dog var hun ikke synderlig interesseret i at tage tilbage, det hus var der hvor hendes liv var blevet til et levende helved. Hun ville dog heller ikke sælge det, men hun kunne med vished ikke beholde både forretningen og huset i Frankrig. Der var faktisk ingen der vidste meget om den del af hendes liv, men den havde måske alligevel været med til at forme hende til den hun var i dag. Selvom om hun behøvede at være den onde mere havde hun svært ved ikke at være det. Hun blevet programmeret til være sådan, Vivienne anede ikke hvordan hun ellers skulle være og faktisk kunne lide se dem mennesker  og andre racer bukke under. Hun elskede  at være den stærke og når de jagede var der intet der behøvede skulle skjules eller holdes tilbage, det var når de var sammen kunne hun være den onde uden nogen dømte hende.

På mange måder følte Vivienne at Cimberlie hende var ens, de elskede begge at skabe kaos, men på hver deres måde da  Vivienne ikke ville opdages havde hun måske ikke været den bedste til det, men det betød ikke at hun kunne lide det hun måtte bare gøre det mindre omfang end så mange andre kunne. Hun kom smile " it's been far to long" sagde hun gav Cimberlie kram. De havde ikke været venner længe, men Cimberlie var en de få som gav hende lysten til opsøge ballade så længe det var

Hendes ord lyttede hun til, og før hun ville svare hende havde Vivienne givet hende et kram. Uden at tøve krammede hun igen, hvornår var det sidst at hun havde fået et kram. Det var alt for lang tid siden, for det skete aldrig. Tit turde folk ikke nærme sig hende, men det gjorde hende glad at Vivienne var anderledes, og hun smillede lidt. Efter krammet kiggede hun på hende, og ved hendes foreslag nikkede hun og nærmest var glad for at netop det foreslag kom fra hende. For hun var selv begyndt at blive sulten, og tørsten efter blod begyndte langsomt også at nærme sig. Det var godt at de havde masser af tid, og man kunne godt sige at aftenen lige var startet. Da hun så nævnte hvor hun kunne finde hende kunne Cimberlie slet ikke lade være med at grine lidt, ikke et ondt grin men et venligt grin"I would love to see some of your paintings if I may"sagde hun med hendes blik hvilende på hendes ansigt.

Hun var sikker på, at de ville være flotte det var også noget hun selv nød, enten at male eller at lave noget kunst. Efter lidt tid kunne hun mærke sulten nærmede sig mere og mere, og hun betragtede omgivelserne lidt. Det var godt gågaden var fyldt med butikker, og selvom der var mange folk så bekymrede det hende ikke. Et bredt smil bredte sig over ansigtet da hun nævnte at hun var sulten, og kedede sig, og det gjorde at hun lagde en hånd på hendes skulder, og lod den anden hånd hvile sig på hendes ene hofte"Sounds good, it can also be boring to stand in the snow and look around"sagde hun og holdte blikket på hende lidt, før hun kiggede væk. Hendes øjne spottede både en café og en restuarant, hvilken af de to steder hun havde lyst til vidste hun ikke. Hun valgte at tage nogle skridt forbi hende, og stoppede op lidt kort for at sikre sig at hun var klar til at gå med. Selvom hun var ligeså hurtig som hende, og sagtens ville kunne finde hende, så ventede Cimberlie tålmodigt på hendes veninde"Far too long ago, I actually missed you"sagde hun med et smil, og kiggede over skulderen hen på hende.

Enlig var hun ligeglad, hvor de spiste, der var mange muligheder. Kort bemærkede hun nogle blikke imod dem, hvilket fik hende til at lade hendes tunge glide hen over de kolde læber. Det var så godt at det ikke kun var hende som havde lyst til kaos, nej det havde Vivenne også, og hvem ville turde lægge sig ud med to vampyrer. Det ville være dumt, men sjovt for de to sikkert, og de behøvede ikke opføre sig pænt hele tiden. Det var jo ikke sjovt, og som hendes blik fandt Vivienne, lagde hun hovedet på skrå"Café or restaurant, where do you want to make chaos"kom det ud ad hendes læber, men nåede hurtigt at rømme sig en smule"I mean where do you want to eat"blinkede hun til hende med et lille glimt i øjet.

Vivienne smilede som hun tog hende under armen, det var ikke på restaurant, næe hun ville  ud og jage hun brugt så lang tid inde ved det menneske hun havde solgt sit malerie til. Sulten var til at ane ret meget for hendes øjne som ellers var brune var nu helt sorte. Vivienne lagde Cimberlies hånd ind under hendes og begyndte at gå. Vivienne havde mange steder hun yndede at jage, dog var hun ikke vant til at skabe chaos da hun før hen havde været vant til at gemme sig og det var det  som havde gjort hendes spændende ved mange var at der altid var noget som manglede, en del af hende som hun ikke havde delt med mange, for det var den del af hende som var fra en tid som hun helst ville glemme. Dog skyldte hun så meget til hendes afdøde mand som havde gjort hende til en vampyr, hvis ikke havde hun nok forlængst været begravet og borte "maybe I can paint you sometime soon and you should be wellcome to see them even the private kind" sagde hun og det var igen nogen fra en tid hun helst ville glemme.
Vivienne fulgte hendes næse som fik færten af en lille gruppe af engle, færten af det søde blod fik hende til gå imod dem i en nærmst trance lignede tilstand. Hun stoppede et stykke der fra de var skjult af skyggerne imens hun betragtede dem. Gruppen bestod af 3 drenge og 4 piger. Følelsen af vrede hang tyk i luften omkring dem og hun måtte kæmpe med ikke at reagere på den. Pigen i midten var den såret og det først nu det gik op for hende at de andre var falden som hun stod. Hun slap Cimberlie hånd og trådte ud skyggerne som engle begyndte at opdage hende mærkede hun frygten fra dem. Hun havde ikke kunnet lade være med reagere på som trådte frem imod dem " haven't your mom told you to play nice with other kids" sagde hun vredt.  Det var følelserne omkring dem påvirkede hende. da en drengene prøvede på at løbe forbi hende greb hun ham kraven og med del styrke kastede hun ham tilbage in gyden. De skulle til at gå nu især når hun skulle til at have det sjovt.
Derefter kiggede på de andre der var ingen af de andre der havde bevæget sig fra de steder de stod, et svagt ondskabfuldt grin ramte hendes læber. Selvom hun altid havde været sådan en som elskede frygten i andre var hun af omstændigheder hun ikke selv valgt blevet sådan derefter kiggede over imod hvor Cimberlie stod " wanna join or do I have to do by myself?" spurgte hun som med det sammen greb en af pigernes hånd som var på til ramme hendes hoved hvis ikke hun grebet den. Det var ikke godt for pigen som havde fået alt Viviennes opmærksomhed over på sig. Lyn hurtigt og uden greb hun pigen ed tvang hende op af muren " Hey watch it, you can congrats yourself you going to die first " sagde hun dog ventede hun på Cimberlie ville slå sig til.

Duften af engel var nok den eneste duft der i øjeblikket spredte sig over hele gyden som de nu stod i, duften var stærk. Engle duftede altid så forfriskende, og deres blod havde en udsøgt smag, det var svært at fjerne blikket væk. Men eftersom gruppen bestod af 3 drenge og piger, ville der være rigeligt muligheder for at smage på den ene efter den andet, og det ville helt klart ende dårligt for dem. To kvindelige vampyrer stod klar til at lade dem frygte dem, og ønske at de ikke var havnet i gyden. Hovedet lagde Cimberlie på skrå som hendes øjne gled over gruppen, og da hun kunne se at Vivienne allerede havde fået fat i en af ungerne, og dermed holdte pigen op ad muren nød denne vampyriske blonde kvinde synet. Det var smukt, hvordan frygten i pigens øjne kunne ses, og hvordan de andre nærmest stod og rystede en smule. Dog virkede det også til flere af gruppen ville smutte væk, men det ville de slet ikke få chancen for. Ikke når hende og Vivienne stod klar til at ødelægge deres glæde og nyde natten og dens mørke lidt mere"I'm sure it will be a beautiful painting already"sagde hun og blinkede kort til hende, hvorefter hendes blik gled hen på en dreng der før prøvede at snige sig forbi, som endnu engang prøvede at liste forbi.

Så det hjalp åbenbart ikke, at Vivenne havde kastet ham tilbage i gyden, det var typisk drenge. De mente tit de kunne liste sig udenom ting, og efterlade pigerne som var de ingenting. Cimberlie var hurtig til at tage fat rundt om drengens hals, og pressede ham op ad den nærmeste mur. Så betragtede hun ham lidt"I like to join, plus their scents almost spoil my nose"sagde hun og lod så hendes tunge glide hen over hendes læber. Drengen kiggede overrasket på hende og måtte rømme sig over synet, hvorimod han prøvede at stritte imod. Han prøvede at sparke ud efter hende, og bide ud efter hende. Det hjalp overhovedet ikke, og Cimberlie drejede hovedet hen imod den anden vampyriske kvinde. Et suk kom ud ad hendes læber, og hun strammede grebet rundt om drengens hals en smule. Han kunne stadigvæk få luft - indtil videre"It's probably time for them to have a happy evening with two of the night's creatures"sagde hun og sendte Vivienne et lusket smil.

Det var nok ikke sikkert de ville komme levende ud fra gyden, desuden var gruppen omringet næsten af Cimberlie og Vivienne, to vampyriske sultne kvinder. Det var mere og mere farligt for flokken at være her i gyden, men det var vampyrene nok ligeglad med. De havde begge to fat i to fra gruppen, og hvis nogle skulle forsøge at flygte skulle de nok få fat i dem. De var hurtige, og at slippe en engel væk havde de begge to ikke tænkt sig"I think we just got some good desserts here"sagde hun som hun drejede hovedet hovedet hen imod drengen hun havde fat i. Lod hendes ansit nærme sig hans, hvorefter hun kiggede ham dybt ind i øjnene. Kunne mærke, hvordan han stadigvæk prøvede at komme fri, hvordan han næsten sprællede med benene. Det så også ud til at han prøvede at undgå hendes blik men det var svært så snart han allerede var faldet i. Det var slet ikke fordi nogle af drengens tricks og bevægelser hjalp ham, slet ikke. Grebet rundt om hans hals var der fortsat, og Cimberlie løftede et øjenbryn som hun lod hendes læber nærme sig drengens kind"I hope you enjoy the view so far"hviskede hu imod hans ansigt.