A Forbitten Date.. - Hunter XXX

Tid: 13.00
Sted: Bjergene
Vejr: Lidt køligt og fugtigt i vejret
Påklædning: Tøjet
Partner: @Hunter


Tirsdag.. for mange en helt almindlig helligdag, hvor de enden havde tømmermænd fra i går, eller skulle lave sjov og spas, der var også de få elever der havde valgt at lave lektier denne dag. Dog havde Amanda ikke planer om nogle af disse. Hun havde derimod planer med en fyr... eller.. en mand!
Hun fattede stadig ikke helt at hun havde sagt ja! Hun havde sommerfugle i maven. Hun havde været på en del dates, men ingen af dem havde gjordt hende nervøs. Ikke som denne i hverfald.
Hun stod lige nu på værelset og prøvede tøj. Og det var bare som om at der ikke var noget der passede eller så godt ud.
Hun havde efterhånden rodet hele sit værelsed til med tøj.
Hendes veninde lå på hendes seng og læse maggasiner "du ved nok.. det ville være en hel del nemmere at hjælpe dig med at vælge tøj hvis jeg vidste hvad du skulle" sukkede hun lidt opgivende og trydeligt fornærmet over at blive holdt udenfor.

Amanda prøvede en masse på. "er det ikke lige meget hvad jeg skal? bare jeg ser godt ud imens?" sagde hun blot med et lidt kosbart smil Hun stod og prøvede en kjole. Ej.. den var måske også for vulgær? Men så igen.. måske ville han så kysse hende igen?.
Hun ende med at stå og rødme lidt i sine egne tanker.
Hendes vendinde så på hende "hvad står du der og rødmer for?" spurgte hun før hun satte sig brat op. "Skal du på date?!" spurgte hun ivrigt. Amanda sukkede lidt opgivende "okay.. ja jeg skal på date.. men det er ikke noget særligt, vi skal ikke lave noget særligt" sagde hun så bare.
Hendes veninde gik helt i selvsving og ville vide hvem der var, men Amanda holde tæt.
"det er ikke en du kender" sagde hun blot.

Hun fik endelig valgt tøj, og fik gjordt sig færdig. Hun så på uret, og skynde sig ud til en taxa hun havde bestilt. Det var en heldel nemmere end at skulle gå, eller køres af nogle.
Da klokken slog 13 var hun ved bjergkæden. Hun stod lidt nervøst, med en taske i hænderne, så hun lige havde det vigtigste med.

tøj hjem


Hunter havde brugt lang tid, på at tænke over mødet med den unge elev, som denne dag skulle besøge ham, nu hvor det var helligdag og han havde fri, da en af de andre vogter havde tjansen. Han var spændt på at se hende igen, om der stadig var noget ved hende eller om det havde været selve studen?
Men han vidste der var noget ved hende.
Han havde brugt morgnen, på at lave en tegning af hende, efter hukommelse, det var en tegning af to der holde i hånd, og stod med ryggen til skikkelserne som lignede hende og Hunter meget.
Men da tiden nærmede sig, valgte han at tage en frisk dukkert i en sø, der lå meget nær hans træhytte, som han selv havde bygget.
Efter svømmeturen, gik han hjem for at tage deo, og parfume på samt ordne sit hår, tænder og for at finde et nogenlunde pænt sæt tøj. Han betragte sig i spejlet, det blev vel ikke beder end dette?

Han havde faktisk ikke haft andre folk i sit hjem, så for første gang skulle han vise sit kunstværk frem, han havde købt ind til at de kunne lave mad sammen, for det var jo aftalt at hun skulle overnatte.
Hunter forlod hytten, og gik mod bjærgkæden der lå ganske kort fra hans hjem, for at mødes med hende, det gav et sug i maven da han så hendes flotte skikkelse, som hun stod der og vente på ham.
Han nærmede sig og stoppe foran hende, smilede varmt til hende og betragte hende ganske kort "jeg er glad for at se dig" sagde han oprigtig, og greb blidt fat i hende, for at kunne vise hende vej imod hans hjem " du ser fanstitisk ud" tilføj han let.
Det føltes langt mere rart, her i skoven, ved hans hjem hvor han vidste at igen så eller, lytte til dem, de begge kunne slappe mere af nu, og han glæde sig til at lære mere om hende.

Hun havde ondt i maven... En underligt summende fornemmelse men hun stod og ventede på ham. Og noget i hende kunnen ikke undgå at være nervøs for om han ville komme. De havde jo ikke talt rigtig sammen siden i lørdags! De havde kastet nogle små blikke efter hinanden når de havde set hinanden på skolen, men de kunne jo ikke så nemt tale sammen i skolen. Så her stod hun og ventede på ham.
Hun tog sig selv i at rette på håret og tøjet flere gange.
Det kildede underligt i maven da hun fik øje på ham. Og hun kunne ikke undgå at få.et stort smil på læberne. Det var så mærkeligt med ham! Med alle andre holde hun facaden oppe! Hun var den diva hun havde lært sig selv at være. Men sammen med ham... Smulrede facaden så.snart ham var i nærheden. Det var faktisk lidt uhyggeligt, for så havde hun intet at holde fast i, inden mur mellem dem.
Hun smilede da han kom hen til hende. "Jeg er glad for jeg måtte komme" sagde hun med et mildt smil.
Hun fulgte med ham da han lagde armen om hende og begynde at gå. Hun rødmede let og så lidt genert ned da han sagde at hun så godt ud. Hun kørte en tot hår om bag øret. En vane hun havde når hun blev lidt nervøs eller genert.
Hun havde en taske over skulderen med noget skifter, og de hverse torilet artikler.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun havde aldrig prøvet det her før! Jo dates havde hun prøvet. Men... De var aldrig nået til.nummer 2 dage, og hun havde aldrig haft denne følelse som hun havde sammen med ham. Hun havde været bange for at hun ville komme her op, og finde ud af at der i virkeligheden ikke var noget mellem dem..

Han smilede ved synet af hende, det havde klart været det rette valg han havde ikke rigtig haft et forhold, før eller jo før han kom til byen havde han, men det havde ikke været ægte kærlighed, mere bare tryghed og omsorg.
Dette var noget andet, farligt og ulovligt, men spændende og udforerend, han trængt til at snakke igen, og til omsorgen.
Hun var så anderledes, meget mere snaksagelig end ham, havde venner og alt muligt, han havde staklet hende en smule på skolen før deres møde her. Hun var altid omgivet af folk, men hun så ikke glad ud? ikke som nu? hun spillede måske skuespil overfor de andre og sig selv? han måtte finde ud ad mere om hende.

Hunter førte hende mod hans hjem, der langsomt kom til syne, det var et flot træhus, og meget detaljeret og kreativt, han elskede at bo her, langt fra alt og i fred, med bjergene og skoven nær, så han kunne flyve frit når han ville, fange sin egen mad.
Han smilede varmt til hende " jeg har købt ind, så vi kan lave mad sammen " sagde han, imens han førte hende op i hans hus og indenfor.
Her slog han armene ud, og smilede stolt" her er ikke så meget plads, men det er mit og jeg har selv bygget alt du kan se der er lavet af træ" sagde han.
Der var en lille stue, med en sovesofa, sofabord et lille tv, en stor bogreol. Derudover var der flere tegninger sat op på væggene, en dør der førte ud til et primitivt badeværelse, derudover et lille køkken med ovn og komfur, og et køleskab, et lille spisebord. Og sidst men ikke mindst, et skrivebord fyldt med tegneting og papirer.
" føl dig hjemme, jeg finder lige noget at drikke" sagde han og slap hende for at gå ud i køkkenet og finde to glas, samt en flaske rødvin frem og satte det på spisebord som han havde dækket pænt med et par blomster fra området.

Hun måtte faktisk indrømme at hun var nervøs. Ikke nok med at hun aldrig havde tilbragt en nat hos en mand, så var han oven i købet ansat på skolen.. De kunne begge få meget alvorlige konsekvenser af det her. Han kunne blive fyret! Måske aldrig få arbejde på en skole igen, og hun kunne blive smidt ud af skolen.. Hendes forældre kunne vælge at slå hånden af hende. Mange af de her tanker havde kørt rundt i hendes hoved i dagene op til, og gjorde de faktisk stadig. Men alligevel var hun kommet!
hun fulgte med ham til hans hjem, og hun måtte indrømme at hun var meget imoneret da hun så det. Og særligt da han fortalt at det var ham der havde bygget det hele.
Da de kom indenfor smed hun dog støvlerne, og havde i stedet et par høje strømper der sad til lige over knæet.
Hun så sig om mens han var ude og hente noget at drikke. Her var nu meget hyggeligt, slet ikke noget hun var vant til, men hyggeligt.
Hun satte sin taske i sofaen, og så sig ellers rundt. ”her er hyggeligt” sagde hun så. Hun skulle til at gå ud til ham da hendes mobil ringende.
Hun tog den ”jeg er lige nød til at tage den her” sagde hun inden hun besvarede opkaldet.
”Ja?” hun gik lidt rundt i huset, og så man efter kunne man fornemme hvordan hun forandrede sig, hvordan der kom en form for attitude hos hende.
”Jeg kommer ikke i dag…. Fordi jeg har andre aftaler….. haha jamen i må drikke uden mig!” hun gik rundt mens hun begynde at studere neglene der var larkerede med en lyserød farve.
”Haha jeg ved da godt at festen bliver kedelig uden mig, men i må jo se om i kan klare jer...” Hun stod lidt, og skævede derefter mod Hunter ”jeg… har en anden aftale…. Ja med en fyr… Haha du er bare misundelig” Hun vende blikket lidt fra ham, da det gik op for hende at hun kiggede lidt for meget på ham.
”ja.. vi ses en anden gang…. nej du skal ikke ringe senere, vi tales bare ved.. hej” hun lagde på, og gik over mod ham ”det beklager jeg, en af mine venner er ikke så god til at acceptere når jeg skal noget andet” grinte hun lidt.

Hunter havde selvfølgelig også tænkt på konsekvenserne, hvis de blev opdagede, men hvis de begge gjorde det grundigt, burde der ikke ske noget. Så længe de bare sås ude for skolen, og at der igen elever eller lærer er omkring dem, burde de ikke blive opdagede.
Han havde overvejet at aflyse, skrive det var for farligt, men han kunne ikke få sig selv til det, hun var den eneste person han længe havde snakket med, og rent faktisk brød sig om , så ha havde droppet ideen.
Han lod hende kigge rundt, imens han selv fandt vinen og glasene frem til dem, han vidste ikke om hun brød sig om rødvin, men ellers havde han også et par dåser med øl. '
Han smilede ved hendes ord, og nikke let, men rynke brynet da hendes attitude blev ændret om til den, han havde set dengang han fangede hende udenfor?
Tænk at gide sætte sådan en maske på hele tiden? hun var jo ellers en sød og klog pige, der sikkert var bedre end dem hun gik med.
Han nikke let " det okay" sagde han som hun tog telefonen, og han selv begyndte at skænke vinen til dem begge, før han tog det ene glas og satte sig i sofaen, imens han betragtede hende let.
Hun var smuk uden tvivl, han havde dog nu hørt rygtet, men han troede ikke på det, for den nat hun havde ligget hos ham, virkede det ikke som om hun bare havde været sammen med mange, for hun havde været usikker på sig selv og ham.

Hunter kørte en hånd gennem håret, imens han lytte til samtalen og drak en tår vin før han satte den fra sig, med et smil da hun lagde mobilen væk, og ha fangede hendes blik " du er særlig" sagde han blidt " hvorfor lukker du dig selv inde? og er sammen med de der falske folk?" spurgte han undrene og rynke på næsen " du er langt bedre end dem" tilføj han og sendte et frækt men blidt smil, og vinke hende hen til sig.

Hun så på ham med et roligt smil. Hun skulle til at gå over og tage sit vin da hun hørte hvad han sagde. Hun så lidt chorkert ud. Hvad mente han!? Hun bed sig lidt i læben, havde han virkelig kunne mærke det på hende, selv da hun talte i mobiltelefon? Hun kørte en tot hår om bag øret. "Det er ikke så nemt som det lyder" mumlede hun blot.
Det var ikke nemt at skulle gemme sig bag en maske hver dag, men det var endnu sværere at lade vær! Det var blevet sådan en stor del af hende, at man ikke længere bare kunne lade vær.
Hun bed sig lidt i læben da han vinkede hende hen til sig. Hun hun tøvede lidt, men kom hen i sofaen til ham. Satte sig dog med lidt afstand til ham. Hun kende ham jo stadig ikke. Og var i virkeligheden meget nervøs.
Hun havde.taget sit vin med hen til sofaen, og sad nu og fumlede med glasset. Det var svært. Ham var en virkelig sød, og ikke mindst flot mand. Og hun kunne mærke hvordan det sitrede i næsten hele hendes krop. Hendes blik gled op mod ham, men fjernede sig fra ham flere gange, da hun var for nervøs til at holde øjenkontakten.

Han betragtede hende blidt, men sukke let ved hendes overraskelse " undskyld, det burde jeg ikke blande mig i" sagde han forsigtig, og ryste på hoved af sig selv, de ord burde han havde holdt for sig selv. Han skulle jo ikke skræmme hende væk hun vidste stadig ikke rigtig noget om ham, og omvendt så han skulle passe på hvad han sagde, det måtte han minde sig selv om et par gange blev han enig om.
Hunter kørte en hånd gennem sit hår, før han hævede sit glas som en skål, da hun satte sig ned, dog bemærke han mellemrummet, men det var okay, hun var sikkert nervøs, og det var forståeligt for det burde hun jo også når han stadig var halvt fremmede.

Han sendte hende et smil, og lænede sig afslappe tilbage i sofaen " har du lyst til at se en film? eller ?"spurgte han let, og trak lidt på øjenbrynet, imens hans blik hvilede mod hendes kønne ansigt og de flotte øjne.
Hun havde ret Hunter var en flot mand, hun havde sikkert også bemærket de mange pigeres blikke på skolen når han passerede dem på gangene, det vænne han sig nok aldrig rigtig til.
Hunter overvejede at give tegningen, men det var nok bedre at vente til dagen efter, hvis det nu ikke gik med dem, så han lod den være for nu " eller vi kunne gå en tur? eller tegne lidt ?" sagde han venligt, han ville genre give et par muligheder, for han vidste ikke hvad hun havde lyt til " og hvis du har spørgsmål omkring mig, så spørg endelig, der findes ikke dumme spørgsmål, kun svar" sagde han og blinke blidt til hende.

Hun så på ham da han undskylde.
”det er okay” sagde hun stille som hun satte sig. Hun skålede med ham, og drak lidt af rødvinen, den var virkelig god. Hun kende heldigvis lidt til vin, også rødvin.
hun så lidt på ham da han forslog en film, og alt det andet. Hun smilede lidt blidt til ham.
”en film lyder godt ” sagde hun med et mildt smil.
Hun sad lidt og drak af sin vin, inden hun så lidt hen på ham igen.
”undskyld det før… det.. det er en dum vane, jeg ved ikke engang hvorfor jeg bliver sådan” erkende hun. Hun vende sig lidt mod ham, og trak benene op i sofaen.
Hun sukkede lidt mens hun pillede lidt ved glasset.
”Jeg kommer fra en meget rig familie… jeg har altid været the IT girl.. på grund af mine penge.. folk har aldrig været mine venner for den jeg var, såh… jeg lærte at beskytte den jeg var, jeg ville ikke såres, og jeg ville ikke vise hvem jeg var.. for folk ville bare misbruge det på den ene eller anden måde” forklarede hun og så på ham.
Hun sad lidt, mens hun tippede hovedet ned og ligge på sofaens ryglæn.
”til sidst blev det bare nemmere at være Amanda Clark end Amanda….” sukkede hun lidt, og lod blikket falde lidt.
”jeg stoler ikke på andre” sagde hun så. Hun kunne lige så godt fortælle ham det. Hun stolede ikke på nogle, og var ikke engang sikker på at hun kunne. Hendes blik gled en smule op mod ham. hun vidste ikke hvordan hun skulle sige det her, uden at han måske ville tro at hun bare var en tåbelig skolepige.
”Jeg har virkelig glædet mig sit at komme.. til se dig igen” erkende hun med en stille stemme, og de brune øjne rettet mod ham, hendes hånd gled stille hen og kærtegnede ham på skulderen.

Hunter var vel på mange måder, en smule som hende, han stole heller ikke ligefrem på folk, og havde også svært ved at lukke folk ind, og som hende var det også på grund af fortiden. Men måske kunne de sammen få lov til, at være bare dem, at lukke verden ude og bare nyde hinanden og dem selv ? han boede jo også helt her ude, for her kunne han være Taron og han kunne tænke frit, bevæge sig frit og bruge sit kreative sind, hvor han derimod på skolen var mystisk og stille, altid klar til at opdage folk der lavede ting de ikke måtte, og han skulle forholde sig profetionel.

Han betragtede hende, som hun begyndte at åbne en smule for ham, og han smilede blidt tilbage" så ser vi en film" sagde han muntert, og blinke let men tav som hun fortalte ham " du behøver ikke undskylde " sagde han let, imens han lytte videre til hendes mange ord, det begyndte at give mening for ham.
Hun frygte at blive misbrugt, såret og forladt, det var jo det samme han følte, tænk at en så ung pige skulle kæmpe med sådan ting, det måtte være hårdt.
" jeg forstår dig, vi er enes på nogle punkter min kære" sagde han blidt og forstående, imens han let rykke tætter på for at lægge en forsigtig arm om hende " jeg stoler heller ikke på folk, men mærkeligt nok stoler jeg på dig" sagde han blidt i hendes ører " og her hos mig, kan du være Amanda, for jeg vil gerne møde den rigtige dig" slutte han af.
Hunter lod sit hoved glide mod hendes skulder, hun havde sagt så meget om hende, han burde også fortælle lidt" jeg kender nogle af dine føleser" starte han " jeg blev født af min mor, og havde en far indtil den dag hvor han fandt ud af hun havde været utro, for de begge var mennesker, men jeg forvandle mig om til min dyrform, hvilket afslørede min mor" Starte han " min ikke rigtige far, forlod os jeg boede hos min mor, savnede ham og forstod det ikke, men et par år efter fik min mor en depression, og jeg blev anbragt på børnehjem" sagde han forsat
" jeg fik venner, og havde det faktisk godt, men igen ville have mig og mine venner fik familier, jeg lukke mig inde og begyndte også at beskytte mig selv, dog blev jeg som 14 årig adopter af en ældre herre, en formskifer der havde hørt om mig og han tog mig med på landet" slutte han næsten af " han lærte mig at styre min form, at elske naturen, men han var også den eneste jeg stole på" slutte han af, og trak sig lidt for at se på hende, før han lænede sig frem lagde sin hånd på hendes kind, og mødte hendes læber længselfyldt, imens han lukke øjne og bare nød dette øjeblik.

Hun så lidt på ham da han rykkede sig frem, og lagde amen om hende. Hun lyttede til hvad han fortalte, og måtte indrømme hun ikke havde regnet med at han ville fortælle så meget om sig selv. Så han havde både opdaget at hans far ikke var hans rigtige far, og han havde været på børnehjem. Pludselig føltes hendes problemer så tåbelige. Han måtte jo tænkte at hun var bare en forkælet rigmandstøs, med for meget fritid.
Hun så lidt på ham da han så på hende, hun var glad for at han stolede på hende. Hun stolede også på ham! Mere end hun have stolet på nogle anden.
Hun fornemmede at han rykkede tættere. Og kunne mærke hun blev lidt nervøs. Dog da han lagde sin hånd mod hendes kind, og nussede den.
Hun mærkede hans bløde læber mod sine, og lod roligt sine øjne glide i. Hun lod sin frie hånd glide op om hans nakke, og lægge sig der, lod sine finger filtre lidt ind i hans hår.
Hun havde kysset en før, men det havde aldrig føltes som når hun kyssede Hunter.
Hun rykkede mere ind mod ham, trykkede sig mod ham, mens hun dog stadig holde sit glas i hånden.

Hunter var lige glad med hendes status, det var hendes personlighed han var vild med, ikke hendes penge. Han havde tænkt på deres første kys længe, det havde kriblet i ham, bare at tænke på det, for det havde været skønt, og nu sad hun her hos ham, i hans hjem her ude hvor deres hemmelighed forblev deres.
Han trak hende ind til sig, og gav sig hen i kysset, det føltes så rigtig, og han blev varm, mærkede hvordan det sitre og han smilede tilfreds i kysset, men lod til sidst deres læber skilles " wow" hviskede ham som han også havde gjort sidst, før han så fandt fjernbetjeningen, og valgte en tilfældig film, det lignede en kærligheds film.
Derefter tog han blidt glasset fra hende, før han slog sofaen helt ud og satte sine sko på gulvet, før han kravlede op i sofaen og lagde sig bag hende.
Prøvede blidt at trække hende ned til sig, så de kunne ligge tæt og se film, barer nyde hinandens nærvær og komme tætter på hinanden, denne dag skulle nok blive god, de burde nok også begynde på maden efter filmen.

Hun vidste det var forsket! Men det føltes bare så forbandet rigtigt! Hun havde kysset før, men aldrig noget der føltes som dette. Med de andre havde det føltes ligegyldigt, eller bare sjovt. Men med Hunter... kilede det over det hele, sommerfugle fløj rundt i hendes mave, og hun kunne ikke lade vær med at smile blidt i kysset.
Hun åbnede stille øjnene da han brød kysset, og kunne ikke lade vær med et smilede lidt, og komme med et næsten lydløs grin da han sagde Wow.
Hun lod ham tage sit glas, og lod ham også slå sofaen ud, og derefter krybe op bag hende. Hun startede med at tøve en lille smule.
Hun lagde sig dog ved siden af ham, og lod en hånd lægge mod hans bryst. Hun lagde sig godt til rette, og fulgte så med i filmen.

Det var faktisk en god film Hunter havde sat på, hun havde dog set den før, men kunne sagtens se den igen, den var virkelig god. Efterhånden som filmen havde kørt, rettede hun lidt på hvordan hun lå, og lod så sit ben lægge sig lidt ind over hans. Hun rykkede lidt på sig, og puttede sit hoved lidt mere op mod ham.

Hunter nød at kysse med hende, ville allerhelst bare blive ved, og lade alt omkring dem forsvinde. Han nød nærværende ved det, det var så længe siden havde været tæt på nogle, snakket med nogle om andet end arbejde, men det var også følelsen af at være forelsket? eller noget, men de havde vel også brug for det begge to?.
Han lod hende lægge sig til rette, det var nu meget rart at få hende tæt på igen, og han smilede blidt, som han lagde sin arm over hendes mave, afslappet og rolig imens han kunne dufte hende nu hvor hun vare mere nær ham.

Han prøvede ihærdigt at følge med i filmen, men det var ikke nemt når man lå foran en flot pige, men sådan var det jo og der var ikke noget at sige til, han havde så meget lyst til at nusse hende, trække hende helt tæt på og bare mærke hende, men han nøjes dog med at give hendes hals et kort drilsk kys.
Hun var sød når hun lå der opslugt af filmen og rykke tætter på ham, han mærkede hendes ben over sine men det var jo ikke første gang, hendes hoved lod han sit hvile mod, snuse til hendes hår og lod en forsigtig fri hånd stryge gennem det for at nusse hendes hovedbund.

Det var dejligt at lægge sådan her med ham. Han var så sød, og han fik hende til at slappe af, noget ingen andre havde klaret.
Hun mærkede hvordan han nussede hendes hår, og nød det virkelig. Det var dog noget der hele tiden blev ved med at ødelægge dette hyggelige øjeblik, og det var hendes mobil der lå og vibrerede ved siden af dem i sofaen. Hun prøvede virkelig på at ignorere den. Men hun var jo normalt en der ALTID sad med sin mobil for at følge med! For at svare alle dem der ville skrive med hende, eller svare i gruppe chatterne.

Efter at den havde vibreret tilstrækkeligt og ligefrem ringet 2 gange, ende hun dog mod at række ud efter den og tage den. Hun rejste sig fra ham, og sofaen for at gå lidt væk fra TV'et.
Hun gik og snakkede lidt, og man kunne tydeligt høre at det var endnu en af de mange "venner"
Hun gik lidt rastløs frem og tilbage. Og man kunne høre at de talte om en fest. Ligesom før afslog hun, og sagde at hun havde andre planer. Hun kunne mærke hun blev lidt fustreret af det her. Hendes "venner" var ikke vant til at hun var helt frakoblet fra verden, og hun havde det virkelig underligt med ikke at svare dem. Men igen... hun ville bare gerne nyde den her dag med Hunter.
Endelig kom hun til at kunne lægge på, og stod lidt. Hun så ud af vinduet. Det var dejligt vejr, og solen var efterhånden begyndt at gå ned.
Hun vende blikket mod ham.
"ville du have noget imod at vi så rasten af flimen senere?" spurgte hun med et roligt smil. "Jeg har sådan lyst til en løbe tur.. vil du ikke med?" spurgte hun og lagde hovedet en andelse på skrå. Hun elskede at løbe om eftermiddagen og aftnen, og hun ville virkelig gerne have ham med!

Hunter nød at ligge her med hende, hans mobil lå lydløst et eller andet sted, han brugte den kun hvis hun eller skolen skrev, eller hvis der skulle ske noget. Men ellers var den ikke i brug, han havde ikke rigtig fået venner i denne by, og det gjorde ham enlig ikke noget, dog havde han heller ikke regnet med at måde en pige, men det var sket og enlig meget rart med kontakt.
Han strøg hende blidt, og lå tæt mod hende, hans hjerte banke roligt og han prøvede at følge med i filmen, men det var svært for hendes mobil var distraherende, hvordan kunne hun holde ud? at alle skrev konstant? at ikke engang kunne være fri?
Han håbe at hun ville slukke den, også for hendes egen skyld, for han mærkede hvordan hun reagerede på den, og han brød sig ikke om det, for lige nu var hun hans, de andre havde hende hver dag, men det kunne han ikke, og nu skulle han dele hendes opmærksomhed? '

Som hun rejste sig, pause han filmen roligt, imens han betragte hende som hun gik rundt og snakke, imens han forsynde sig med lidt mere vin, og sukke svagt for sig selv, imens han skævede rundt, dog lyste han op ved hendes ord, efter løbeturen måtte de igang med at lave mad.
Han rejste sig op " ville det være okay hvis jeg skifter til dyrform? jeg plejer at flyve en hurtig tur mod bjergene, jeg kender et flot udsigtsted " sagde han roligt og så spørgende på hende " men så må du have en taske på ryggen med mit tøj, for ja du kender vores evners begrænsninger" sagde han og smilede skævt.
Han håbe på et ja, for han trængte til at strække vingerne og så kunne han guide hende bedre.
" men vi gør dette på en betingelse " sagde han så roligt " din mobil bliver slukket til imorgen når du skal hjem, for jeg vil gerne have dig for mig selv i denne korte tid vi har" sagde han venligt.

Hun så på ham da han spurgte om han måtte skrifte form. Hun grinte lidt af ham mens hun pludselig begynde at trække hendes højestrømper af. "Og du tror at jeg havde tænkt mig at løbe i min menneskeform!?" Grinte hun lidt Slet ikke! Hun skulle selv ud og strække sine ben. Mærke jorden under hendes fødder.
Hun havde lige smidt den sidste strømpe da hun hørte ham sige at han havde en betingelse. Hun så lidt automatisk mod sin mobiltelefon da han kom med hans betingelse. Hun bed sig lidt i læben. Hvorfor var det så svært? Hun stod lidt, men valgte så at slukke den.
"Okay.. til i morgen" sagde hun stille.
Hun sukkede lidt.
"Undskyld Hunter... Det er virkelig ikke fordi jeg ikke vil være sammen med dig... Det er bare.. ja.. jeg er nok lidt afhængig af den" sagde hun stille.

Hun gik over til ham, og stillede sig foran ham, og greb blidt fat i hans trøje. "Undskyld jeg har været distraheret.. men du har mig for dig selv nu" sagde hun med et blidt smil.

Han lo munter, da hun selv snakke om sin form, det havde han slet ikke tænkt over, de var jo samme race eller næsten. Han var også halv menneske og havde desværre kun en dyrform, men det havde han jo altid haft, så det gjorde ham intet og så meget menneske var der nu heller ikke over ham, og da slet ikke når man så hans nærmest sølvfarvede øjne som altid havde været speciale.
" når ja" kom det så fra ham og han sendte hende et let drilsk smil" men så må vi se hvem af os der er hurtigst, hvilke form vælger du? jeg går ud fra du har flere?"spurgte han roligt.

Hunter betragtede hende, kunne godt fornemme at det med mobil var svært, men hun var nød til det for deres begges skyld, for de skulle snakke sammen og lære hinanden at kende, ikke snakke i telefon eller sms. ¨
Han nikke roligt til hende " det okay, du behøver ikke undskylde" svarede han, som hun nærmede sig og han betragte hende som hun greb fat i hans trøje, han rynke undren på næsen men smilede så " se det endnu en god grund til at være sammen med mig, du for en pause fra mobilen og for lov til at være Amanda " sagde han blidt og læne sig lidt ned for at møde hendes læber, i et kort men klart frækt og en smule drenget kys, men stadig fantastisk " skal vi?" spurgte han.
Han behøvede ikke afklæde sig, han kunne bare skifte form for han havde masser af tøj af samme grund" vi ses udenfor " medelte han, før han forsvandt foran hende og en smuk let forpjusket ravn med sølvfarvede øjne krøb frem fra tøjbunken.
Han betragte hende kort, før han smutte ud ad en lille kattelem, han havde lavet oppe ved loftet af samme grund, uden for satte han sig på en træstub, og vente på hende.

Hun så drillende på ham da han spurgte hvilken form hun ville tage. "Det får du at se" sagde hun så med et lidt drillende smil.
Hun hørte hvad han sagde med at det var endnu en god grund til at være sammen med ham. At hun kunne være mobilfri, og få lov til at Være Amanda. Han havde ret. Men det var stadig underlig. Og ikke så rart at skulle undvære den, men det var nok en meget go ting at prøve.
Hun så op på ham som han lænede sig ned mod hende. Hun gengælde kysset, trods det ikke varede ret længe.
Hun så på ham han sagde de skulle mødes udrforen.
Hun kunne ikke undgå at smile da han skiftede form, hun betragtede ravnen, og smilede over det da han forlod rummet.
Hun fik selv smidt rasten af tøjet, og skiftede form til hende rå form. Hvis de skulle se hvem der kom først, var det den form der bevægede sig hurtigst!
Hun gik over til døren, og trykkede håndtaget ned med snuden. Fik åbnet døren og kom ud. Ud puffede den i igen, g så op på ham. Nu ville det være tydeligt for ham at det var den samme rå som han havde tegnet.
Hun slog lidt med ørende, inden hun i elegante bevægelser gik med af trappen for at komme ned på jorden. Hun så op på ham med de store øre vendt mod ham, og en vippen med den sorte snude. Hun lavede en form for fnyse lyd, som var en måde hjortedyr kommunikerede på.

Her hos ham kunne være fri, være sig selv og stadig have en støtte, hun måtte lære at slippe lidt de venner hun gik med, var jo ikke hendes rigtige venner, hvis der skete hende noget hvor mange ville dukke op? han ville ihvertfald, selv hvis det kunne koste hans job.
Hunter selv nød sit hjem her, han havde selvfølgelig teknologi, men han brugte den på andre måder, og var en god ting.
Han ville vise hende, hvordan livet herude med ham kunne være, hvor meget hun faktisk kunne være sig selv, men det var op til hende om hun ville se ham igen efter disse dage, han håbe men man vidste aldrig med kvinder.
Han fløj ud, nød igen at mærke vinden under vingerne, som han svæve ned og satte sig klar, han havde lige et par sekunder til at overveje rude, og lige tænker over hvad de skulle gøre bagefter, når de begge skulle skifte form og ville være fuldkommen blotte, for han regnede ikke med hun turde ?
Hunter smilede indenvendig, ved synet af det smukke dyr, han genkendte hende, tænk at han havde tegnet hende uden at vide at det var hende. ¨
Han lagde hoved på skrå, imens hun gjorde sig klar, hans dyrform var lidt større end en normal ravn, og hans fjer var lidt mere pjusket og så var der de smukke øjne.

Hunter lette op i luften, kun et par meter over hendes hoved, før han sagde en klagene lyd som en form for start, hvorefter han skød afsted gennem luften, og mod bjergkæden, han var elegant og hurtig, fokuseret på målet dog skæve han mod hende for at sikre hun ikke var væk eller nået foran ham.

Det var faktisk første gang hun viste sig frem i en af sine dyreforme! Hun havde det bedste med at folk ikke vidste hvem hun var når hun var et dyr! Men underligt nok havde hun ikke noget imod at han så hende! Desuden, så havde han jo allerede set hendes rå form, han havde endda tegnet den.
Hun så op mod ham da han lettede, og lavede en fnyselyd da han skræppede. Hun satte i fuld løb, nogle lange elegante spring, benene blev løftet højt, og hun kunne nemt kommer over hvad der end skulle være af forhindringer.
Hun så op mod ham i ny og næ, for at være sikker på at hun ikke sakkede bag ud. Hun var hurtigt, og som en rå, der var en af de mindste hjorte arter, havde hun ikke svært ved at komme i gennem hvor der var trængt.
Det kunne dog være vært at få øje på ham nede fra skovbunden, og især at holde øj md ham uden at være ved at løbe ind i ting.
Hun fulgte godt med, og var faktisk næsten så hurtigt som ham. Den eneste store forskel var at hun blev en del mere forpustet end han sikkert gjorde.

Hunter nød at mærke luften igen, han brugte altid meget tid på at flyve over området og nyde det, koble fra og bare være fugle og fri fra alt. Hun var smuk også som dyr, det havde han endda også tænkt dengang han havde siddet i et træ og tegnet hende, imens hun havde været helt i sin egen verden, han havde været fascineret af det smukke dyr.
De fløj og løb et godt stykke, han holdt heletiden øje med hende, for ikke at miste hende men han kunne heller ikke flyve for lavt.
De nåde ud af skoven og mod bjærgkæden, her begyndte han at flyve ved siden af hende, nu hvor der var plads til det.
Han stoppe først da de var nået et lille stykke op på bjærget, der var et udkigspunkt og meget fladt, her lande han på bænken og kaste et blik over det smukke landskab, imens han lod hende få vejret.
Hunter ville gerne skifte form, men ville ikke gøre det vis hun heller ikke gjorde, for han var ikke helt sikker på om hun ønske at se ham nøgen endnu?
Roligt pusse han sine fjer, han var ikke forpuste, men var også van til at flyve meget rundt og dagligt så det tog ikke hårdt på ham længere andet end at han sov bedre om natten.

Hun fulgte heldigvis med ham hele vejen, og holde samme fart. Hun så lidt på ham da han fløj ved siden af hende. Bjerget var en kende mere beværligt, men hun kom dog op, det vat tydeligt at et dyr som dette ikke var vant til at skulle bevæge sig i disse omgivelser. Hun var vant til græs og skovbund, ikke klipper.
Hun kom dog op på udkigspurtet, hun stoppede op, og fnysede lidt mens hun forpustet fik vejret tilbage. Hendes øre stod ligefrem som hun så ud over landskabet. Her var virkelig smukt! Hun kunne godt forstå at han godt kunne lide at komme her! Hun stod lidt i denne form, facineret af hvad hun så, der var ikke mange der forstod det, men man så tingene på en helt anden måde når blot man lærte sit dyr at kende.
Hun så lidt mod ham, lagde ørene en smule ned og rejste dem hurtigt igen Hun var lidt i tvivl om hvad hun skulle gøre. På den ene side ville hun gerne forvandle sig tilbage, men ville det være mærkeligt?

Hun ende dog med at vende sig om, med ryggen til ham, inden hendes krop forvandlede sig tilbage til menneske. Hun blev dog stående med ryggen til ham. Han stod lidt med arene om sig. Hun følte sig stadig meget blufærdig overfor ham. Dog ville hun også gerne nyde det her som menneske sammen med ham.

På turen op havde han sænket farten, hun var ikke van til klipperne, det kunne fornemmes men hun klarede det flot.
Han nød virkelig den friske luft, vinden i fjerne og naturens lyde omkring sig, det var så skønt, dyrform var det bedste han vidste, alle burde prøve det bare engang.
Og herude kunne han gøre når som helst, bare flyve hjem gemme lemmen i væggen og så skifte form.
Han ville rigtig gerne skifte form, men ville ikke skræmme hende så hun måtte træffe valget.

Han skævede mod hende, som hun fik vejret før han igen så ud over det hele, og lukke kort øjne for at nyde det. Imens hun åbenbart skifte form? Han åbnede dem og så mod hendes nøgne ryg, kunne ikke lade være med at smile i sit sind, men lod sig dog selv forvandle.
Hunter kigge kort ned af sin høje let trænet krop og det slanke lange lem, så han mon godt nok ud? han rette let på sit hår før han vendte blikket mod hende " kommer du ikke her hen? så kan vi se solnedgangen sammen" sagde han, imens han satte sig på bænken igen og lagde det ene over det andet, for at skjule sin private del en smule for hendes skyld.
Før han vendte blikket ud over udsigtigen og sukke dybt" her er altid så flot, det er mit yndlings sted og sidde og tegne eller tænke" fortalte han beroligende.

Hun kunne sagtens fornemme at hun ikke var den eneste der ændrede form. Og hun hørte da også hurtigt hans spørgsmål om, om hun ikke kom over og nød solnedgangen med ham. Hun stod lidt, burde hun? Hun havde armene om sig, i et lidt mislykket forsøg på at gemme sin krop lidt væk.
Hun havde den ene arm for hendes bryster, og den anden lidt længere nede. Og da hun kom over til bænken var det da også mere eller mindre baglæns. Hun satte sig ned på den dog stadig vende lidt væk fra ham.
Hendes hjerte galoperende i brystet på hende. Og hun havde mest lyst til at ændre form igen. Hun hørte dog hvad han sagde, og så lidt op, og ud mod solnedgangen. Hm han havde ret! Her var virkelig smukt, og hun forstod godt at han ofte kom her op! det ville hun også hvis hun boede sådan et sted.
Hun kunne ikke undgå at smile "her er meget smukt" sagde hun stille mens hun slappede en kende mere af. Hun holde dog stadig blikket for sig selv, og sad stadig drejet lidt væk fra ham.