Beautifully tragic - Aliyah [Fortidsemne]

Brandon havde valgt Isabelle. Det hele havde bare føltes naturligt da han mødte hende. Det var som om han havde kendt hende for evigt, og der ikke var nogen anden der fortjente hans beskyttelse mere end hende. Det var sådan det var startet, da han mødte hende for tre år siden. Efterhånden som de lærte hinanden bedre at kende, blev det til mere. Først kom tiltrækningen. Han ønskede at være fysisk tættere på hende. Det seneste års tid var det gået hurtigt. Nu ønskede han ikke længere kun at være tæt på hende fysisk, men også følelsesmæssigt, åndeligt. Han ville vide alt der var at vide om hende, han ønskede at være den hun gik til, hvis hun havde brug for hjælp. Han ville være alt hun havde brug for, alt hun ønskede. Det var egoistisk at ønske at holde hende for sig selv, men det var sådan han havde det trods alt. Han elskede hende. Det gik op for ham for en månedstid siden. De havde tilbragt tid sammen, og ordet elsker blev ved med at dukke op i hans underbevidsthed. Han elskede når hun lo, han elskede hendes øjne, hendes smil, hendes måde at klæde sig på. Når man elsker så meget ved en person kan det næsten kun betyde en ting. Brandon havde gået frem og tilbage ude foran hendes bygning, usikker på om han skulle gå ind til hende og fortælle hvordan han havde det. Det var risikabelt. Han ville ikke kunne tage det tilbage, og det var umuligt at undgå hende. De ville altid være i hinandens liv. Brandon stoppede op foran døren. Han var lige ved at dreje rundt og gå hjem igen. Så kom regnen. Han søgte hurtigt dækning i opgangen. Nu kunne han lige så godt gå op til hende. Han gik op ad trapperne før han stod foran hoveddøren. Han bankede på døren og gjorde sit bedste for at virke naturlig. Hi there, sagde han da døren blev åbnet og slog sig selv mentalt.

Brandon var ikke typisk en uforudsigelig eller impulsiv type. Han fortræk at lade folk vide hvis han kom på besøg. At svinge forbi uden videre, var ikke noget han gjorde særlig tit. Det føltes respektløst. Alligevel stod han her, og lod hans følelser tage overhånd. Da hun åbnede døren og så hun var klædt i noget der knap nok kunne tælle som en kjole, kunne han ikke undgå at føle sig påvirket af det. Han havde haft nogle tanker om hende, der næppe kunne tages som rene. Det var ikke noget han havde forsøgt at opsøge. Han ønskede at være tro mod Gud. Han sendte hende et kort smil og gjorde som hun ønskede, og trådte indenfor. Han så kort rundt, før han så mod hende igen. ”It is me who should apologise. I came by so suddenly. I was in the neightbourhood and wished to see how you were.” Mest af alt ønskede han bare at fortælle hende, at han var blevet glad for hende. Mere end glad. Han var faldet for hende. Det var ikke noget der var sket for ham før. Han havde altid haft så meget fokus på at gøre alting rigtigt, at han ikke havde haft plads til at skabe ægte relationer. ”I am trying to be brave,” afslørede han og lagde en hånd mod hans hals. ”I am afraid I have gotten some inappropriate feelings for you.” Det var hans job at beskytte hende. Hvordan kunne han det, hvis han var påvirket af de følelser han havde for hende. Han vidste han burde ignorere det, men han kunne ikke. Han havde prøvet længe nok.

//Skal vi fortsætte dette emne? <3