Life is tragic, but here we are studying - Roanna

S: Athena akademiets bibliotek
T: Midt på dagen
O: Der er ikke så mange elever her idag, men der er nogle stykker
V: Udenfor regner der lidt.
P: Link
Emne til: @Rosanna here you go <3

---

Det var omkring middags tid, men Calla valgte at skjule sig i bøgernes univers. På trods af, at Roy havde skrevet om de skulle spise frokost sammen. Lige nu, så sad hun og havde nok mest brug for at finde vej til en verden hun ikke var del af. Lige idag, var der mange ting der gjorde det svært for hende ikke at reagere voldsomt på den ene eller den anden måde. Tørsten var værst for tiden, og Roys engle blod gjorde det ikke altid lige let for hende. Så derfor vidste hun at hun skulle holde bare lidt afstand, bare ligenu. Så kunne de tale om det senere. Calla sad og forgabte sig i en den første Harry Potter bog. Hun havde læst den så mange gange, men det gjorde den ikke ringere. Ikke i hendes hoved i hvert fald. Hun elskede at forsvinde væk, og forstille sig karakterenes liv. En ting hun ikke havde gjort længe, alt det drama og alle de ting der var hent bare på det år der var gået. Det var forbløffende hvor meget ens liv kunne ændre sig. Dog var der noget der gik hende til at se op, kald det skæbnen - eller hvad vidste Calla snart ikke mere. Men hun så denne her unge vampyr, og hun så hende kort i øjnene. Og hvad så hun der? Hun så sig selv. Calla sank en klump. Efter alt den tragedie hun selv havde gennemgået, var det så nemt at se de samme knuste stykker af andre personer. Hun lukkede let bogen, som hun placerede sit bogmærke i den.
"Hey!" Hævede hun lidt stemmen imod den kvindelige vampyr for at få hendes opmærksomhed igen," there is a free spot here.. if you want it," tilbød hun med et varmt smil.

Dagen i dag havde ikke været den bedste for Rosannas vedkommende. Som en dårlig start var hun vågnet op med en brændende sult, der havde ledt hende ned i kantinen. Det havde været så tidligt, at selv ikke de køkkenansatte var mødt på arbejde. Kantinen havde altså ligget øde hen, hvorfor hun som en anden misbruger havde givet sig til uhæmmet at mæske blod i sig. Hun havde nær ribbet hele lageret, hvis ikke en pludselig lyd ude fra gangen havde revet hende ud af sin opståede trance. Med vampyrfart var hun forduftet sammen med resterne af hendes måltid.
Hun havde søgt tilflugt på sit værelse, hvor poserne blev sprættet op, sådan at ikke eneste dråbe gik til spilde. Efterfølgende havde hun kylet de tømte blodposer i skraldespanden og var sunket hulkende sammen på gulvet af bar skam. Her var hun blevet hun siddende, som timerne gik, med armene om sine optrukne knæ og hovedet bøjet tungt. Det havde ikke været udsigten til de missede lektioner, der havde fået hende til ved middagstid at tørre tårerne væk og forlade det mørklagte værelse. Men behovet for at flygte fra de tanker, der hjemsøgte hendes sind. Og hun kunne ikke se en bedre måde at få disse tanker væk på end ved at lade sig opsluge af en anden verden.
Derfor var det en målrettet Rosanna, der nu kom gående ned ad gangene med kurs mod biblioteket. Hendes skridt var hastige, som hun strøg forbi de modgående, og de var ikke længe om at bringe hende til bibliotekets døråbning. Med tempoet sænket betydeligt trådte hun ind ad døren og blev straks mødt af den velkendte duft af støvede bøger. Biblioteket rummede nemlig en imponerende samling af bøger, der alle - nye som gamle - bidrog til støvet. Første gang hun havde aflagt et besøg, havde denne enorme samling overvældet hende, og hun var endt med at tilbringe en hel dag med bare at læse, skønt hun ellers ikke var den stillesiddende type. Hun havde dog hurtigt erfaret, at der nok var flere bøger, end hun nogensinde ville kunne nå at læse. Men med udsigten til et langt liv, kunne hun måske alligevel gøre sig et forsøg.
Rosanna begav sig ned gennem rækkerne af bogreoler og så sig råvild omkring, endnu engang overvældet af de uendelige muligheder. Hun havde slet ikke overvejet, hvad hun skulle læse, og nu virkede det helt uoverskueligt for hende at vælge en bog. Som følge af hendes ubeslutsomhed nåede hun flere rækker igennem, hvilket førte hende til et område, hvor enkelte sad i komfortable sofaer og lænestole med næsen begravet i bøger. I håb om at få lidt inspiration stoppede hun op og lod blikket glide rundt for at se, hvad de andre læste.
Netop som hun var ved at afslutte runden, fik hun øjenkontakt med en kvinde, som med ét så op. For at det ikke skulle ligne, at hun stod og gloede, skyndte Rosanna sig at se væk og gjorde mine til at fortsætte videre. Dog fangede den anden kvinde igen hendes opmærksomhed, idet hun nu bevidst forsøgte at få den. Et varmt smil mødte Rosanna, da kvinden inviterede hende til at tage plads. Efter et øjebliks tøven valgte hun at tage imod tilbuddet, for hvor var et venligt tilbud som dette kærkomment.
“Thank you,” sagde hun, som hun slog sig ned ved siden af. Hun sendte kvinden et venligt smil, som blev større, da hun bemærkede, hvad det var for en bog, hun læste.
“I see you’re a fellow potterhead?” sagde hun med et nik mod Harry Potter bogen, som hun til enhver tid kunne genkende, om så titlen vendte på hovedet for hende. Hun gættede sig til, at pigen var i færd med at genlæse hele serien, eftersom hun var i gang med den første bog. Det havde Rosanna selv gjort mere end én gang.