Got you, now we go ... Or not ~ Margo

Tid:Aften
Sted: Gaia - Gågaden
Vejr: Lidt vind, ellers helt klart vejr
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: https://i.pinimg.com/originals/21/85/8d/21858dab3a258ef33d612b2a3957741e.jpg Minus solbriller
Emnepartner: @Margo

Aftenen var fremme, mørket havde lagt sig ind over markedspladsen. Der var stadigvæk nogle folk der gik rundt og kiggede på de mange boder der var sat op, og mange så ud til at hygge sig. Gadelys var sat op her og der, og der hang kæder med nogle lamper rundt omkring på pladsen. Gad vide, om det var fordi der var en fest eller festival igang, enlig vidste Nash det ikke. Han havde gået rundt med hænderne begravet i buksekommerne i noget tid, næsten alt for lang tid. Der skete ikke rigtigt noget i hans øjne, og han havde ellers taget et grundigt kig rundt omkring på pladsen, og var nu stoppet op ved en bod. En bod der så ud til at sælge krydderier, og planter. Det var slet ikke noget han var intereseret i, men noget skulle han jo kigge på, så det kunne ligeså godt være det her.

Hans øjne gled hen over de mange planter, og krydderier, der var utrolig mange især mange han slet ikke havde set før.  Kvinden bag boden fik pludselig øje på ham og begyndte straks at rakke en pose med noget kryderri i, hvad det var vidste Nash intet om. Han nåede heller ikke sige noget, før kvinden havde pustet noget af krydderiet hen mod hans ansigt, hvilket fik ham til at rynke en smule på næsen, og han drejede hovedet væk fra hende. Bukkede hovedet lidt, og tog hånden op til næsen. Han sendte kvinden et irriteret blik, og før han gad sige noget til hende og lade hende sige noget, tog han fat rundt om kraven på hende, trak hende ind til sig"You won't get many customers if you keep doing that!"sagde han irrirteret og sendte kvinden et koldt blik.

Han kunne se hun kiggede overrasket på ham, men før hun skulle til at sige noget kunne han hørte noget, han gav slip på hende, og drejede rundt. Han havde ikke noget at lave her alligevel, og besluttede sig for at gå i retningen af lyden han hørte. Gad vide, hvad det var, han var nød til at undersøge det. Der skete måske endelig noget, for ellers skulle han finde noget at lave og det ville nok bare ende i kaos, og ballade. Da han havde gået lidt rundt imellem nogle boder, kunne han se nogle papirer her og der, der var billed på, og han kunne så høre nogle snakke om en kvinde, en varulv. En luna af hvad han kunne høre, og hvad var en luna så se det anede han jo intet om, men det var ligegyldigt, det lød interessant og som om han nok var nød til at kidnappe denne varulv. Han kunne nok godt forhandle sig til at få nogle penge, eller vigtige værdier for hende, hvis det var det. Ideen kunne han godt lide, og lod et skævt smil brede sig på læben.

Men kom hun måske her på pladsen, han fik samlet et papir op med informationerne og beskrivelsen på, billedet kiggede han nøje på for at huske hende i hans hukommelse. Så gik han lidt væk fra hvor han stod, og besluttede sig for at gå hen mod en anden bo et stykke væk derfra, i tilfælde af at hun ville nærme sig ham, for opdagede hun ham var det jo ikke sjovt"Hmm, come on little wolf, show yourself so I can catch you"sagde han lavt for sig selv, imens øjnene studerede omivelserne.

Påklædning: Link
____

---

Hun tog sin mobil op. Ingen beskeder. Hvorfor kunne Aidan ikke bare ringe til hende? Hun vidste der lå noget bag at han ignorerede hende, og Lorenzo kunne hun næppe spørge om det. Efter den nye beta havde tilsluttet deres flok, havde hun følt sig mindre vigtig. Det havde hjulpet at se Aidan også selvom der lå så mange gamle ting mellem dem. Margo gik blot rundt i gågaden, og nød sensommeren imens den var her. Det var ikke længe siden, at hun havde rejst fra Bath længere nordpå. Men hun havde lovet sig selv at blive hos Lorenzo dette skole år på akademiet - hun skulle bare tage sig sammen til at ansøge om en plads. Ikke fordi det motiverede hende helt vildt.
"What? One procent? Seriously.. stupid phone," mumblede hun irriteret og lagde sine mobil tilbage i sin skulder taske.

Margo forsatte med at gå stille rundt, og tog en dyb indånding ind. Så mange blandede racer i Gaia, og hendes næse var ikke van til det - eller jo, men hos The Royal Crescents - dæmoner og varulve var næppe overlevende efter et enkelt møde. Så blot det at der var så mange her, var hun ikke sikker på, hvordan Lorenzo kunne overleve det. Margo tog en dyb indånding og opfangede dæmoner i området, eller i hvert fald en. Det gjorde hende automatisk opmærksom, hun var et rovdyr ikke et bytte - og hun havde ikke i sinde om at lade rollerne blive byttet. Men hun forholdt sig roligt, og blev ved med at kigge på boderne. Hvis hun lavede for megen opmærksomhed, ville en potential jæger vide hun vidste at hun blev jagtet - selvfølgelig var hun ikke hundrede procent sikker, men man kunne aldrig vide sig for sikker. Margo bevægede sig hen til en anden bod på vej imod udgangen, hun var uden sin flok her - og selvom hun kunne slå fra sig, så vidste hun godt hvor hendes egne styrker og svagheder lå henne af. Hvis hun kunne nå hjem eller på mere åben område, hvor hun kunne se de øjne hun følte der holdt øje med hende - des bedre ville hendes chancer være.

Efter at have nærmest kigget alt for meget rundt på de samme omgivelser, som han efterhånden havde stået og gloet på i så lang tid nu kunne han dufte noget. En bekendt duft, han var nød til at gå væk fra boden for at se, om det kunne passe det som han var sikker på det var. Han tog en hånd op ad bukselommen, og lod hans øjne følge hende. Varulven var ankommet, det var lige som det skulle være. mere perfekt kunne det ikke være, eller et øjeblik han var da lige nød til at tjekke om hun var alene. Før kunne han vel ikke snuppe hende bare sådan lige. Han holdte sig gemt lidt endnu, og lod hans øjne følge hende lidt mere, før han nærmest var sikker på at der ikke var nogle fra hendes flok ved hende. Dog skulle han gøre noget før at han faktisk kunne fange hende, og kidnappe hende, han var nød til lige at anskaffe sig noget. Han drejede hovedet, og fik så øje på boden der solgte det han skulle bruge. Som læge havde han en god viden, specielt en god viden til at bedøve og få folk til at besvime, hvilket var en god metode han kunne bruge mod hende. Hun skulle nødig opdage ham, eller kalde efter hjælp.

Smilet bredte sig lidt da han betragtede de mange ingredienser ved boden der lå her og der rundt omkring på bordet. Han tog fat i nogle af de nødvendige,og kunne sagtens blande det han skulle bruge selv, han manglede bare det her. Han fik fat i det, og smed nogle mønter på bordet"I'll take this, here's the money"sagde han og smed mønterne på bordet, hvorefter han vendte rundt. Han var hurtig omme bagved boden, for at blande krydderierne sammen med det andet der skulle bruges. Han var heldig at han faktisk havde noget af pulveret på sig, der ville gøre at varulven ville falde i søvn. Så kunne han da koncentrere sig om at fange hende uden hun ville sige noget, eller kalde efter hjælp. Det var en god idé at forhandle med hendes flok, eller folk der kendte hende, han ville sikkert få en herlig belønning for det, måske det så heller ikke var særlig fedt for hende at blive en slags fange der var kidnappet til en forhandling.

Da han fik blandet det hele var den klar, han kiggede rundt, og fik øje på en tilfældig mand der vandrede forbi ham. Han greb fat i manden, og rev et lille stykke stof af mandens trøje"You don't need that piece of fabric there, so I'll just steal it"sagde han og lod manden stå tilbage med et stort spørgsmålstegn. Så kiggede han rundt, og kunne igen se varulven, han vidste godt hvordan han ville sørge for at hun ikke så ham. Han fik sneget sig rundt omkring boderne, og endte bagved hende, han lod smilet brede sig, og hurtigt lagde stoffet med det bedøvende sovemiddel foran hendes mund og næse, hvilket ville få hende til at falde i søvn, hvertifald indtil hun ville vågne igen, og det var forskelligt alt fra minutter til timer"Got you little werewolf, you come with me"sagde han og løftede hende op over hans ene skulder, så hun bare hang der imens han kiggede rundt for at sikre sig, at der ikke var nogen der så det.

Margo tog sin mobil frem igen, i håb om at få fat på en eller anden. Hun vidste Lorenzo havde travlt, so hun åbnede sine beskender til Aidan igen. De havde ikke skrevet sammen længe, men alligevel fik hun typet til ham. Bare skrevet et par; hey, how is it going? - slettede det igen. Det var dumt, eller måske var det ikke. Margo stoppede op og fangede sig selv i en bølge af scenarier og tanker. Hun glemte helt at tjekke for mulige fjender. Hun endte med at skrive: Hey, wanna meet up later? og trykkede send. Dog nåede hun ikke at skrive mere før hun mærkede færten af dæmon være ubetryggende tæt på sig. Margo vendte sig rundt, men det var forsent.

Han fik fanget hende i et greb, og hun mærkede stoffet blokere hendes luftveje, tvinge hende til at indånde det bedøvende middel. Margo prøvede at kæmpe imod, men hun mærkede den umådelige træthed som en tyk tåge over hendes sind. De mørke pletter for øjnene truede hende, og hun vidste det var et spørgsmål om tid før øjenlågnene ville lukke i. Hun mærkede musklerne i hendes arme, som ellers prøvede at fri sig fra grebet, opgav og faldt langs hendes sider. Hun følte sig vægtløs, men kæmpede til det sidste for ikke at lade sine øjne lukke. Dog til sidst måtte hun give op og lade mørket tage hende med sig.


Margos hoved følte som en tur i en snurretop, da hun vågnede. Hun klemte øjnene hårdt sammen før hun blinkede et par gange.
"What the hell," mumblede hun for sig selv og tog en dyb indånding. Stadigvæk dæmon. Den samme dæmon. Margo sukkede stille og knurrede en anelse som hendes øjne fangede synet af ham. "What do you want?" Spurgte hun kølligt og løftede stille på det ene øjenbryn.

Efter at han bare havde kigget rundt hørte han hendes stemme, så hun vågnede op. Det fik ham til at dreje hovedet hen imod hende. Han havde valgt at bringe hende med op på en af bygningerne i gågaden, for der kunne han se om hendes flok ville komme efter hende. Bygningen var ikke så speciel, det var bare en tilfældig en med et tag der ikke var særlig højt. Han lod hans øjne studere gågaden lidt fra kanten af taget, bare for at holde øje med varulvene, for han havde helt klart tanke om noget forhandling, medmindre han kunne nyde at have lidt sjovt med denne kønne varulv"Many things"svarede han kort, helt uden at kigge på hende. Han måtte se lidt nærmere efter bag nogle af de personer der gik rundt på gaderne, var der mon varulve i blandt dem. Måske de ikke ledte efter hende, det ville kun være sjovt for ham men dog på den anden side, skulle de helst lede efter hende, før han kunne starte forhandlingerne"I know what you are and I know your werewolf bunch can give me a good profit to hand you over"sagde han og drejede rundt så an stod og kiggede på hende.

Han begravede en hånd i bukselommen, og lagde hovedet på skrå imens hans øjne gled ned over hende kort. Et skævt smil bredte sig over hans læber, og han tog et skridt tættere på hende, hvis hun skulle flygte ville an blot følge efter hende, og prøve at fange hende. Han kendte hende ikke, vidste kun kort hvad og hvem hun var, for han havde hørt i krogene omkring hende, hvilket også var en af grundene til at han havde fanget hende. Han skulle have en god præmie for at aflevere hende, og dog"If I want to hand you over, who knows how much fun I can have with you"lød det flabet fra ham og han kiggede på hende før han efter få sekunder kiggede rundt. Taget de stod på var ikke noget han havde været på før, og bygningen under taget var eller ikke ligefrem en han havde været på før.

Kunne varvulvene komme herpå, han vidste det faktisk ikke. Men han ville gerne se dem forsøge ellers måtte han jo tage hende med ned på jorden igen, for det var skam intet problem for ham. Han løftede et øjenbryn og kiggede så hen på hende igen"Your name is Margo, you have a special title that makes you very interesting and you were unlucky to get caught by me"sagde han og sendte hende et skævt smil.