So... There you are... - Amara

Det her havde han ventet på lidt tid. Der var nogen der -desværre - havde været lidt for gode til at undgå Sakchai's opkrav om de efterfølgende betalinger for nogle større våben leverancer, og Seth's i forvejen meget lille tålmodighed var hurtigt ved at slippe op, så han måtte hellere se at få de penge ind af døren, inden Seth valgte at lade det gå ud over ham istedet. Ikke at han ikke selv sagtens kunne betale det der manglede, men i sidste ende vidste han godt at det ikke var pengene der var det vigtigste for Seth, men at folk respekterede dem og ikke prøvede at løbe om hjørner med nogen som helst i foretagendet, så straffen ville ikke kun blive monitær hvis han ikke snart fik fat i de penge fra den vampyr der skyldte dem.

Så han havde det sidste stykke tid set sig om efter en han kunne hyre til at udføre det grove arbejde. Ikke at han ikke selv sagtens kunne, men der var også altid en risiko involveret i det, så i sidste ende var det nok bedst hvis han ikke selv gik ud og gjorde det, især siden han selv var den der fremstillede mange af de våben og drugs han solgte for Seth, så hvis noget gik ud over ham selv ville han ikke kunne lave flere ting, og havde en endnu vredere Seth på nakken.

Så da han havde hørt om hende her - blod dæmon, alt efter hvad rygterne sagde - og hvor god hun var til sådant arbejde, så havde han fundet hende perfekt, og fået en af dem unde rham til at række ud til hende, og få stablet dette møde på benene. Ved baren for at det skulle vrke mindre mistænksomt, og på et tidspunkt af dagen hvor der ikke var helt tomt, men heller ikke helt prop fyldt, så man stadig kunne høre hinanden snakke herinde, men med minimal chance for at blive overhørt, også.

Han sad nu ved et bord ude langs den ene væg, i en mindre bås, med en martini foran sig. Fingrene havde han om glassets stilk, hvor han roligt drejede glasset rundt mens han holdt øje med hvornår hun dukkede op. Han var selv klædt i et flot, hvidt jakkesæt med grå detaljer på, der stod utroligt godt til hans lyse hud og hår, og de blå øjne scannede regelmæssigt området, mellem de små tåre han indimellem tog af martinien.

Outfit

Amara var ikke typen der hørte til i et fast job. Hvis hun skulle sidde på et kontor foran en computer en hel dag, ville hun hurtigt blive vanvittig og være skyld i et blodbad. Hun hørte til i et job der aldrig var det samme og hvor det ikke var forkert hun kom i kontakt med hendes mere voldelige side. Hun var blevet kontaktet omkring et job. Hun kendte ikke detaljerne, muligvis fordi hun ikke havde snakket med en af de højeste i organisationen. Lige meget hvad hun blev bedt om, gjorde hun det gerne. Hun havde ikke grænser for hvad hun ikke ville gøre. Hun gik igennem South side på vej mod mødestedet. Hun stoppede foran baren og kiggede et øjeblik mod baren før hun gik indenfor. Amara var ikke typen der indledte meningsfyldte forhold. Hun havde ikke venner, hun kendte ikke hendes familie og hun havde aldrig elsket nogen. Det tætteste man kom på hende, var at tilbringe natten i hendes seng før hun smed dem ud den næste morgen. Der var kun en vigtig person for hende; hende selv. Hun gjorde ikke det her for at andre kunne få hjælp til det beskidte arbejde, hun gjorde det så hun kunne tjene penge på det hun var bedst til; vold og trusler.

Hun så sig omkring og så efter ham hun skulle møde. Hun vidste ikke hvordan han så ud, men hun havde lært at genkende den slags mennesker. Hendes krop var dækket i sort stof, det meste af de læder. Hen over hendes højre øjenbryn havde hun et ar fra en skade der ikke havde været i stand til at heale. Hun spottede en mand klædt i et hvidt jakkesæt med en martini foran ham. Hun gik op til baren og tog bad om en flaske brandy. Bartenderen informerede hende om, man normalt ikke kunne få en hel flaske. Hun så bare på ham med et tomt blik i hendes øjne før han gav efter og gav hende flasken og et glas. Hun gik hen til manden i jakkesættet og satte sig ned over for ham. Hun fyldte glasset med den alkoholiske drik. ”Details,” sagde hun blot og drak glassets indhold i en mundfuld. Hun så på ham et afventende blik. Hvad end der ventede kunne umuligt være noget nyt for hende.

Sakchai havde lige præcis taget endnu en lille tår af sin martini, godt lænet tilbage i sædet, som han lagde mærke til kvinden der kom gående hen imod ham med en flaske alkohol i hånden. Udseende mæssigt passede hun på beskrivelsen, til at være den person han trods alt skulle møde her. Han nikkede let i en form for hilsen som hun kom helt hen til bordet, før hans øjne kort kørte over hende, studerede hende måske en smule, men det gjorde han sådan set med alle han mødte. Som regel for at vurdere hvor de faldt på hans 'skala' af, tja... 'Vigtighed', vel egentligt? Hun faldt så lidt højt på den, men det var så også fordi han alene fra udseendet ville bedømme at en del af rygterne omkring hende nok også passede.

At der så var en anden, underlig følelse der dukkede op mens han så på hende, var noget han så absolut ikke havde forventet. Han følte sig på en måde... Draget af hende? Som om hans krop fortalte ham at de skulle være tættere på hinanden end dette, selvom han kun lige havde set hende. Han vidste dog ikke hvad hendes rigtige navn var, så han slog det væk som bare en eller anden underlig følelse der ikke var videre vigtig i netop dette øjeblik.

"Certainly." sagde han så roligt, som hun spurgte efter detaljerne om opgaven - han rakte derefter ind i inderlommen af sin jakke, hvorfra han fremdrog et lille brev, som han rakte frem mod hende, holdt mellem hans højre hånd pege- og langefinger. "I'm sure you'll find everything you need enclosed in this envelope. But lets just say... There's a subject that's been avoiding paying his dues for several months by now, and seeing as my boss is no patient man, we need to get this over with as soon as possible. Are you up for the task?" og dette blev sagt med et svagt smil på læberne, det ene øjenbryn let løftet. Han var trods alt rimelig sikker på, med hendes omdømme, at det nok skulle være en smal sag for hende. "If you agree to this task, and succeed, we might have more in store for you - you'll be paid in full for every task, of course."

Amara var ligeglad med hvad folk tænkte om hende. Hvis de var modige nok til at fortælle hende hvad de mente, ville hun gøre det samme. Problemet var bare hun sjældent brugte hendes ord. Han kiggede på hende. Hun så op og mødte hans blik et øjeblik før hun så ned på glasset igen og hældte en drink mere op. Nogle ville sige hun ikke burde drikke inden hun udførte et job, men alkohol påvirkede hende ikke så nemt. Han kunne stirre alt det han ville, hvis han mente der var noget at se på ville hun ikke fortælle ham anderledes.

Hun fortalte aldrig sit navn til dem hun arbejdede med. Det var ikke fordi hun var bange for nogen skulle komme efter hende, hun gad bare ikke døje med vrede ægtefæller, søskende eller lignende. Han blev ved med at se på hende. Hun tog glasset og tømte det igen mens hun så ham i øjnene. Hun tog brevet fra hans fingre men ventede med at læse informationerne før han var færdig med at tale. ”I am.” Amara var kortfattet. Hun så ingen grund til at tale en hel masse når der ingen grund var til det. Hun læste oplysningerne igennem der indebar en adresse, navn og billede. Der ville ikke være nogle problemer med dette job. Det var mindre let når hun ikke fik lige så mange informationer.

”I will succeed.” Hendes ansigt havde ikke trukket en mine under deres interaktion. ”Let’s go,” sagde hun og rejste sig. Hun stak brevet i lommen, greb flasken og gik op til baren igen. ”I will come back for this later,” sagde hun til bartenderen og gav ham en lille skilling for den gode service. Hun trak hendes mørke hår tilbage i en hestehale. Hun gjorde det ikke at stilmæssige årsager, men fordi det bare var i vejen når hun skulle arbejde. Hun havde overvejet bare at klippe det af. Hun drejede rundt og ventede på han var klar til at gå. Hun så ingen grund til at udveksle navne medmindre det blev til flere job. Så ville hun give ham hendes navn på et tidspunkt når hun følte det gav mening.

Selvom fornemmelsen fra før var svær at ignorere, så formåede han det nu alligevel. Måske fordi han alligevel var vandt til at holde både sit temperament og til tider også de dyriske instinkter nede? Hvem vidste. Men i alt fald så ignorerede han det, og holdt fokus på den nuværende situation, at få introduceret hende for opgaven.

Han sagde intet til alkoholen der blev drukket - det måtte hun skam selv bestemme. Så længe hun stadig udførte opgaven, så var han, for at sige det lige ud, røv ligeglad med om hun var påvirket mens det blev udført. Han tog stille og roligt endnu en tår af sin martini, så den næsten var tom, mens han lod hende læse brevets indhold igennem. Det var skam ikke fordi de ikke vidste hvor fyren var, men han ville ikke risikere selv at få skader ved en fuld konfrontation med fyren - ikke at han ikke selv kunne slås, det kunne han sagtens, men hvis han fik nogen som helst form for skade var det altid så besværligt at få den helet igen. Det krævede i alt fald endnu et drab samme nat, med energien magien ville dræne... Som der skulle 'indsamles' igen, i form af at indtage endnu en sjæl.

"... Straight to the point. I like that." kommenterede han så, med et lille smil, efter hun havde rejst sig. Han drak selv det sidste i sit glas og lod det stå på bordet som han selv rejste sig op, og rettede let på tøjet. Et øjeblik senere, og han gik forbi hende, ud af klubben, ud i den rimelig friske vind der med det samme gjorde hans platinblonde hår en del mere rodet at se på end det havde været lige før. Som han var gået forbi hende, havde han selvfølgelig godt lagt mærke til at hun, som så mange andre, også var højere end ham. Det var rimelig meget dagligdag for ham på nuværende tidspunkt, dog, så han bed ikke forfærdeligt meget mærke i hvor meget han nok egentligt lignede en lille dreng ved siden af hende, hvis folk skulle kigge i deres retning.

Amara forstod sig ikke særlig godt på følelser. Hun forstod seksuel tiltrækning, men det var også der hendes emotionelle forståelse rakte. Måske var det fordi hun aldrig havde åbnet op for chancen for at føle mere, men hun følte ikke hun havde brug for det, så hun så ingen grund til at lede efter det.
På trods af hendes attitude, var hun professionel. Hun ville aldrig blive så påvirket at hun ikke kunne udføre et job. Hun var bare ikke typen der drak ret meget andet end alkohol. Det var alkohol og blod for hende. Hun havde ikke brug for at indtage mere for at overleve. Han fremstod måske ikke som typen der ville være dygtig i kamp, men hun havde på fornemmelsen man ikke skulle undervurdere ham. Hvorfor han ikke gjorde det selv var hende en gåde, men ikke et spørgsmål hun havde planer om at stille.

Amara gik ikke på kompromis med sig selv. Hvis man ikke kunne lide hvad man fik, kunne man smutte. Hun var ligeglad, ligesom hun var med stort set alt andet. Da han passerede hende, bemærkede hun at han ikke var specielt høj. Hun fulgte ham udenfor og så kort på ham med et blik der næsten var undrende. Han lignede ikke just en der hørte til i denne branche, så hun var undrende over om hans udseende narrede hende eller om han var blevet tvunget ind i det. Uanset hvad, havde hun ikke tænkt sig at spørge. Det ville irritere hende grænseløst hvis folk spurgte indtil hendes liv, så hun gjorde sjældent det med andre. ”If you need contact with me, you can call me X.” Det var et ret åbenlyst dæknavn, men også et der fungerede. Ingen ville vide hvem ’X’ var. Det havde ingen relation til hendes navn. Det var bare et bogstav. ”I work alone. You can come to see the job is done. Don’t interfere.” Hun hadede når folk prøvede at hjælpe hende hvis det ikke gik efter planen. Hun kunne ikke slås med andre, så enkelt var det. Medmindre hun havde kendt nogen længe, ville hun ikke være i stand til at kordinere med dem ordentligt og det ville bare sætte begge parter i fare.

Det var skam ikke løgn det han havde sagt lige før - han værdsattevirkelig folk der bare gik direkte til sagen og ikke dansede uden om det reelle emne i evigheder. Godt nok var han også god til dén type samtaler, men de havde en kedelig tendens til at trække ud i en mindre evighed der kunne bruges langt bedre på så mange andre ting - som for eksempel fremstilling af flere våben eller eliksirerne, som han lavede til de mere specielle drugs han solgte under Seth's navn. Så når man havde fat i en som hende her, der bare gik direkte til sagen, ja, så skar man jo også en hel del ned på den tid der ellers bare var blevet spildt på ligegyldig snak. Hun havde fået sin mission, og hun var klar til at gå igang med den med det samme - det var noget der næsten var beundringsværdigt, hvilket var lidt af en kompliment fra Sakchai's side, så lidt som han normalt tænkte om andre end ham selv.

Som de var kommet udenfor, og hun atter talte til ham, vendte han sig halvt om mod hende, og så blot roligt på hende med de utroligt klare blå øjne - så klar en farve at der nok ikke var nogen tvivl om at det var hans magi der havde ændret farven, eller måske noget der endda kunne få folk til at tro at der var noget sirene i ham, eller fe, så kendt som de racer trods alt var for at have rimelig specielle øjne. Så blot endnu en ting der kunne hjælpe ham med at narre folk til at tro at han var så uskyldig som hans udseende umiddelbart ville antyde - eller i alt fald til at man som minimum ville tro at han var rimelig svag oppe på land.

"That sounds more than reasonable." sagde han blot, roligt, med et lille nik. "And I do think I will watch a little - after all, it's good to know what we're getting, in case we'll be hiring you again. And don't worry about me interfering - you'll barely even notice me being there." det ville ikke være første gang han observerede en af dem de hyrede i aktion, så han vidste også heltpræcist hvad han skulle holde øje med, for at se hvor god hun var i forhold til de andre, se om det ville være lige præcis hende de ville hyre igen en anden gang.

Amara havde kun åbnet sig op for én person. Den eneste person hun så som familie – hendes eneste svaghed. Der var flere grund til hun ikke fortalte folk hendes navn i hendes arbejde – Cain var en af dem. Hvis hun satte sig ham i fare fordi hun talte over sig, ville hun aldrig blive den samme. Det ville betyde hun aldrig ville kunne lukke nogen ind igen. Hun talte ikke højt om det, men hun kunne blive en smule ensom fra tid til anden. Hun havde ærlig talt ikke lagt meget mærke til ham. Han var bare ham der gav hende penge. Hun havde dog set de meget blå øjne der virkede unaturlige. Hendes sanser var gode nok til hun vidste han ikke blot var en heks, men der var helt sikkert heks i ham. Det var muligt magi havde ændret hans øjenfarve. Hvorfor man ville gøre det forstod hun nu ikke, men det var ikke noget hun skulle blande sig i.

Han virkede utrolig rolig i situationen, når man tænkte på hvad de var på vej til. Han var helt sikkert ikke så uskyldig som han så ud til. Var han blevet tvunget ind i denne branche, havde han garanteret heller ikke fået lov at gå alene. ”Whatever you want,” hun så ikke umiddelbart ud til at bære nogle våben, men hun havde dem godt gemt væk. Hun havde altid et våben eller flere våben på sig. Hun turde ikke gå uden. Hun forsatte med at gå i stilhed. Hun havde ikke noget at sige. Han kendte til hendes betingelser, nu handlede det bare om at få jobbet gjort.

De nåede frem til lejlighedskomplekset hvor manden boede. Der var en dørtelefon der krævede at en i opgangen lukkede dem ind. Hun så hen over navnene og prøvede at spotte hvor hun bedst kunne få held. Hun valgte en kvinde og trykkede på knappen der ringede hende op. ”Hello?” Hendes stemme var lys og til den skingre side. Det var tydeligt hun stadig var ung. Amara brugte hendes evne til at imitere stemmer og lød i stedet for som en lille pige da hun snakkede: ”Can I please use your phone? I can’t find my parents,” stemmen lød til at være tæt på at græde. ”Of course honey, come on in. I’m on the third floor.” Amara hørte klikket der åbnede døren for hende. Hun skubbede den op og ventede på Sakchai var inde også før hun lukkede den igen. Hun gik op på første sal hvor hendes mål boede.

Uden tøvede sparkede hun døren op og gik ind i lejligheden. Kort efter kom en mand ind i kombinationen af stuen og køkken med en pistol. Han skød Amara i skulderen hvilket ikke berørte hende overhovedet. Hun begyndte at bløde, men det bragte ikke ret meget smerte frem. Hun borede hendes fingre ned i huden og fiskede kuglen ud og smed den på gulvet. Maden flygtede tilbage i soveværelset. Amara fulgte efter ham og trak ham tilbage i stuen i benet. Hun fik ham på benene og klemte ham op mod den nærmeste væg. ”You are in debt Jimmy,” sagde hun med en følelsesløs stemme. Han virkede ikke bange. Han havde noget planlagt. Han trak en kniv frem og førte bladet hen over hendes arm, hvilket fik en sviende smerte til at sprede sig. Helligt vand. Amara var ikke en man typisk så smile eller grine, men det her fik et smil frem på hendes læber. Nu havde hun blot endnu mere grund til at bruge vold. Hun førte hendes pande sammen med hans næse og brækkede den. Blod rendte fra hans næse og ned over hans læber. Hun skubbede ham ned på gulvet og tvang kniven ud af hånden på ham. Hun satte sig på hug ved siden af ham. ”Wrong move Jimmy.” Hun rejste sig op og satte en fod mod hans bryst så han ikke kunne komme op. ”How quickly do you want the money?” Hun så mod Sakchai med resterne af et smil, hendes ene mundvige trukket en anelse op.

//Jeg sprang lige frem til det sjove, jeg håber det er okay <3

Som de begyndte at gå afsted, gik han rimelig roligt, omend stadig i et raskt tempo - men måden han gik på vidnede nok også om den massive portion selvtillid han besad. Hans skridt var altid sikre, målrette at se på, en ting han før i tiden med vilje havde tvunget frem i sin gang, men som på nuværende tidspunkt blot var blevet helt naturlig for ham. Det var også en god måde at vise sig frem på, og undgå at fremstå svag selv på dét punkt.

Hvor hun stadig havde våben gemt på sig, men detblot ikke så sådan ud,så var det skam rigtigt nok hvis man syntes det ikke så ud til at han havde nogen på sig - for han så ikke den store grund til det, ikke med den styrke, hurtighed, og magi han besad. Han havde endnu ikke været i en situation han ikke kunne slippe fra som sejrsherren i, og forventede heller ikke at det ville ske i den nærmeste fremtid. Og da især ikke en aften som i aften, hvor det var hende der skulle stå for alt det fysiske natten indebar.

Han smilede let som han hørte hvordan hun ændrede sin stemme, da de var nået frem til adressen og skulle indendørs. I den grad en praktisk evne at have, især til denne type jobs. Hvis resten så også passede så godt til jobbet, ja, så var der jo nok en god chance for at hun næsten kunne blive den de fast hyrede til denne type arbejde. Men der måtte de se tiden an først.

Han var selvfølgelig hurtigt inde i opgangen, lige efter hende - han var trods alt ikke ude på at sløve hende i hendes arbejde, så han skulle nok følge lige så fint og lydløst med. Han gikmed små, rolige skridt efter hende som hun fik sparket døren ind, ogblev ståendeblot et par meter inde i lejligheden,  armene omme bag på ryggen, den ene hånd holdende hans andet håndled, som han med hovedet let på skrå observerede kampen der gik igang. Og her bedømte han så også allerede, at det var godt han havde hyret hende og ikke selv var gået herind alene - dét øjeblik han genkendte at der var blevet brugt helligt vand mod hende. Han havde godt selv prøvet at mærke hvad den slags gjorde mod ham... Selv med helings formularer havde det taget en del tid at hele.

Han nikkede let, med et svagt smil på  læberne, som hun fik tvunget manden ned på gulvet. Det var gået dejligt hurtigt, jo... Jo, hun kunne være god at holde kontakten til fremover. Og ikke kun grundet den mærkelige fornemmelse han havde hver gang han så på hende.

"As soon as possible." sagde han så roligt, som svar på hendes spørgsmål, og satte sig ned på hug, for at se på Jimmy - og som han så manden i øjnene, kunne han godt se, at nu Jimmy fik set præcis hvem der havde hyret kvinden der holdt ham nede, at så vidste han godt præcis hvor store problemer han var i. "Jimmy, Jimmy, Jimmy..." Sakchai sukkede 'opgivende', før han smilede, et lettere sadistisk smil. "You know what happens to people who don't pay Hydra what they owe him, don't you?"

Amara så på ham indimellem mens de gik. Han fremviste en stor mængde selvtillid. Umiddelbart slog han hende ikke som typen der hverken befandt sig i en farlig branche som den han var i, eller som en der besad store mængder selvtillid. Men hun skulle ikke begynde at dømme. Folk var ikke altid som de så ud. Farligt var ikke nødvendigvis i den store pakke. Små, uskyldige pakker kunne være lige så farlige, hvis ikke mere farlige. Han var muligvis en af dem.

Amara havde en god mængde styrke at tage fat af, men nogle gange var våben bare nemmere, hurtigere og ofte mindre opsynsvækkende. Det kunne blive, ja blodigt, hvis en bloddæmon først gik i gang med at dræbe uden brug af våben. Ligesom ham, havde hun yderst sjældent oplevet at gå fra en kamp uden en sejr. Hun forstod bare at læse en person og i de fleste tilfælde forudsige deres træk. Selvfølgelig havde hun været ung og uerfaren engang, hvilket betød hun af og til havde tabt en kamp. Det havde blot givet en gejst der hjalp hende med at blive bedre.

Hun vidste hvad hun gjorde. Der var ingen af hendes træk der var tilfældige eller uovervejet. Hun havde absolut ingen problemer med at bruge hvad end var nødvendigt for at færdiggøre et job. Hun var en professionel, hun havde et omdømme. Det var ikke hendes intention at ødelægge det nu.
Hun var ikke immun overfor helligt vand, men hun havde været i nok kontakt med det til ikke at bemærke smerten lige så intenst. Smerte generelt var blevet en vanesag for hende, så hun reagerede sjældent på det medmindre det var voldsomt. Som hun stod med ham presset mod gulvet, kom i tanke om hvorfor hun elskede jobbet så meget som hun gjorde. Det var en måde hvorpå hun kunne få afløb for den umættelig vrede der lå i hende. Hun havde aldrig forstået hvorfor den var der. I stedet for at prøve at forstå hvorfor, fandt hun bare en løsning der gjorde at hun kunne give slip engang imellem.

Som Sakchai kom hen og talte med Jimmy, blev hun bare stående med en fod mod hans brystkasse. Gad vide hvad der skete hvis man ikke betalte ’Hydra’ tilbage. Hun havde næsten lyst til at se det. I stedet trådte hun bare foden lidt længere ned i brystet på ham. Snart ville hans ribben knække under presset. ”Tell us where the money is, or else your ribs will break and possible puncture your lung, which is a painful business. Do yourself a favor and give him what he wants,” som hun brugte ordet ‘ham’ nikkede hun mod Sakchai. Hun så panikken I Jimmys øjne og vidste han ville give dem hvad end han kunne for at slippe derfra uden skader. Hun fjernede sin fod og trak ham på benene i hans krave. ”There is money under the mattress and in the uh…” Amara strammede grebet. ”In the dresser.” Han lød så ynkelig, men hun kunne lade vær med at finde det underholdende. Frygt var bare noget hun altid fandt sjovt. ”You might want to check if the money is there. If not, let me know.”

Sakchai vidste udmærket godt hvor meget hans udseende var med til at skjulepræcis hvordan han var - og han elskede det. Ingen fornemmese nogensinde hvilke ting han havde gang i, ingen forventede at en med hans udseende ville have fingrene så dybt i så illegale og farlige ting som han havde fat i til hverdag - og det var noget han havde udnyttet groft i langt det meste af sit liv... Eller, i alt fald så snart han var sluppet væk fra hans adoptiv forældre. Han hadede stadig hvordan de havde prøvet at ændre så massivt på ham - han havde altid haft lysten og drivet til at lave ting som disse, han havde aldrig nogensinde været den blide person de havde prøvet på at opfostre ham til at være. Hvordan kunne man også være en 'god' person når man regelmæssigt skulle dræbe folk for blot at overleve? Desuden, havde han aldrig nogensinde brudt sig særlig meget om andre folk, kun lige til nød, og kun så længe som de var brugbare for ham. Så snart han ikke kunne bruge dig til noget længere, så var du værdiløs i hans øjne. Han havde utroligt mange gange hørt folk bruge ordet 'psykopat' omkring ham - som om det var en dårlig ting? I hans branche var det nærmere bare en fordel, trods alt. Ingen angren, ingen fortrydelse, ingen emotionel byrde - han var fri til at gøre som han ville uden at blive tynget af sådanne ting.

Som han havde sat sig på hug nede foran Jimmy og talt til ham, havde hans øjne også stille og roligt ændret farve - som de så ofte gjorde når han var i dette humør, skiftede de til de kulsorte han også havde hvis han tog sin dæmon form i brug. Han smilede fortsat let som fyren fik fremstammet sit svar, og rejste sig derpå roligt op, før han så på Amara igen - stadig med de sorte øjne - og nikkede let, roligt, før han gik hen og fik først tjekket klædeskabet - hvor han ganske rigtigt fandt nogle penge, men ikke alt hvad han skyldte... Hvorfor madrassen blev tjekket derefter. Hvad han dog hurtigt fik mærket, var at fyren åbenbart også havde valgt at sikre pengene der var gemt dér - for den skarpe, svidende fornemmelse var alt for nem for ham at genkende, som han brat trak sin hånd til sig igen, for at tørre den af så hurtigt som muligt i en anden, tør kant af madrassen... For der havde været mere vievand gemt derinde, som der nu havde fået ætset igennem hist og pist på hans hånd, slemt nok til at man kunne se hans sener. "You stupid little rat..." snerrede han, som han med hastige skridt gik tilbage mod dem, samtidig som han tog en lille flaske frem fra en inderlomme. Siden Amara så fint holdte fyren på plads, brugte han nu sin uskadede hånd til at tvinge Jimmy's mund åben, mens det sadistiske smil gled tilbage på hans egne læber.

"You shouldn't have done that..." sagde han derpå, som han hældte indholdet af den lille flaske i ham, hvorefte rhan holdt ham for munden og masserede hans hals for at få tvunget ham til at sluge væsken. Eliksiren der havde været i flasken var en der inden for kort tid gav en utroligt voldsomme hallucinationer - både visuelle, auditære og taktile. Han havde før set folk prøve at rive deres egne øjne ud for at undgå flere af hallucinationerne, så det var som regel meget underholdende at se hvordan der blev reageret på det. Men uanset hvad, som han ventede på at se effekterne af det, rejste han sig roligt op igen, og de sorte øjne falmede for at lade hans normale blå komme tilbage, blot en smule mere intenst siden han også mumlede nogle få ord, for at få helet sin hånd igen med en lille helings formular. "I think you'll enjoy this show," sagde han så roligt til hende, som han allerede kunne se Jimmy begynde på at prøve at vride sig fri for at komme væk fra hallucinationerne som de begyndte.

Amara havde før været i kløerne på nogen der troede de kunne ændre hende. Det kunne de måske, hvis hun ønskede at blive ændret. Men det gjorde hun ikke. Hun havde det helt fint med den hun var. Det handlede bare om at finde folk der var ligedan. Så ville de forstå det og ikke prøve at ændre hende til noget hun aldrig kunne være. Det handlede bare om accept, og folk havde problemer med at acceptere hvad de ikke forstod. Hun var ikke blid og omsorgsfuld, hun var voldelig og ligefrem. Havde man brug for en der kunne udvise empati, var hun ikke den rigtige. Derimod var hun den rigtige, hvis man havde brug for at få hævn eller informationer ud af folk. Det var derfor hun var i den branche hun var.

Amara bemærkede at hans øjne havde ændret farve. Det berørte hende ikke. Det var ret interessant faktisk. Selvfølgelig så man ingen af disse følelser i hendes udtryk. Det var forsat udtryksløst. Hun blev stående med Jimmy da Sakchai gik ind for at lede efter pengene. Hun hørte hans snerren, men reagerede ikke på den. Hvis der var problemer, ville han vel sige til. Hun blev bare stående og ønskede at rykke tungen ud på Jimmy der klynkede ynkeligt og bad for sit liv. Hun var træt af at høre på ham. Havde det taget længere for Sakchai at komme tilbage, havde hun helt sikkert gjort det. Hun holdt ham forsat fast som Sakchai tvang noget i munden på ham. Det sadistiske smil fik et lignende smil frem på Amaras læber. Hun så frem til at se hvad den væske gjorde ved Jimmy. Hun kunne se det allerede var begyndt at påvirke sig, da Jimmy vred sig noget mere end han havde før. Hun skubbede ham ned på gulvet og stillede sig i stedet op af væggen, afventende på det show hun blev lovet. ”I’m sure it will. I’m easily amused,” hendes stemme var tør, men hun var sarkastisk. Det krævede blot at man forstod hendes måde at tale på, og selvfølgelig forstod sarkasme. ”What will it do?” Spurgte hun og så på Jimmy der begyndte at se rundt om sig selv, som hvis han så ting der ikke var der.

//Lidt kort, beklager.

Sakchai havde altid en del eliksirer på sig - det var trods alt dem han også lavede stofferne ud fra - så han var også altid klar på noget som dette. Og når nu fyren havde været så dum at tro at vievand ville standse ham uden at få nogle følger, ja, så skulle han nok snart komme på bedre tanker, efter denne eliksir blev tvunget i ham. Man skulle ikke bare sådan løbe om hjørner med ham - så skete der noget lig dette, eller noget værre. Og endnu værre ting hvis Seth selv fik fat i folk. Virkelig, i forhold til Seth, var Sakchai rent faktisk rimelig blid. Selvom det nok var svært for folk at tro på hvis man endnu ikke havde mødt Seth,og kun Sakchai selv, og set hvordan han blev når han var irriteret, som lige nu.

"Oh, it might drive him a little insane." svarede han roligt på hendes spørgsmål omkring virkningen af eliksiren. "Hallucinations targeting three senses at the same time usually does that. I'm curious to see how he'll try to stop them. The last one tore off his own ears and destroyed his own eyes, too." uddybede han, som han lagde hovedet let på skrå, mens Jimmy's blik blev mere og mere panisk. Hvadend han så, så var det i alt fald noget grumt noget han så absolut ikke havde lyst til at se eller høre på, da han kort efter lagde hænderne over sine ører og kneb øjnene sammen for atkrybe sammen i hjørnet - en reaktion folk ofte havde når de blev bange for hallucinationerne. Enten dét, eller også løb de. Men med Jimmy lod det til at de ville få lidt af et show - da det kort efter gik over i at han febrilsk kløede, kradsede,og klaskede sig selv på al synlig hud - som så han tusindvis af insekter kravle hen over ham, eller noget lignende. Selvfølgelig fik al den panik man kunne se, blot smilet til at vende tilbage hos Sakchai, en smule bredere end før. At se folk gå over i den paniske angst, uden at kunne gøre noget som helst mod det der bragte dem overi den sindsstemning - det var virkelig noget han nød, og kun endnu mere når vedkommende havde været så stor en skiderik som Jimmy havde været, med det dumme lille vievands trick før.

Amara kunne godt se hvordan eliksirer kunne være nyttige. Måske hun skulle se om hun kunne købe nogle af ham til at benytte i hendes job. Det kunne gøre nogle ting lettere. Hun så ned på det snit Jimmy havde forsaget på hendes arm. Det blødte stadig, på trods af det burde være healet, eller i det mindste stoppe med at bløde. Vievand var bare en pain. Hun tørrede noget af blodet væk i håb om det ville fjerne noget vievand også. Hun bed tænderne sammen, da det blot førte vandet længere ind i hendes sår.
”Nice,” hun så på Jimmy og kunne tydeligt se det. Han oplevede tydeligvis ting der ikke var synligt for hende. ”How exciting,” hendes stemme eller ansigt afslørede det ikke, men hun var faktisk nysgerrig på hvad han ville gøre. Hun så mod Sakchai. ”Would it be possible to buy some of those?” Hun var nysgerrig på hvad han ellers kunne lave. Hvad end der følte nyttigt for hendes arbejde, ville hun være villig at betale for. Hendes blik rykkede sig tilbage til Jimmy da han bevægede sig, krøb sammen i et hjørne og dækkede sine ører og øjne. Sakchai havde ret. Det var ganske underholdende. Amara hævede et øjenbryn en smule da Jimmy kradsede og kløede sig i paniske bevægelser.

Det var interessant at se nogen være bange for noget der ikke var der. ”Impressive,” kommenterede hun og så tilbage på Sakchai og spottede hans smil. Så han var ligesom hende - det var altid rart at vide hun ikke var den eneste i verden der fandt folks ulykke og smerte underholdende. Men så igen, var det meget anderledes end dem der fandt det underholdende når folk faldt og slog sig? Hun trådte hen mod Jimmy. Nu var et godt tidspunkt at få informationer fra ham. Det var altid bedst når folk var bange. Hun satte sig på hug foran ham- ”Now Jimmy, where is the rest of the money? Tell me now, and I will make this all go away,” han var ynkelig, og hun havde ikke i sinde at hjælpe ham. Så længe han troede det, var det fint. Han hviskede noget til hende, et navn og en adresse. Sandsynligvis en der havde flere penge, en der kunne hjælpe Jimmy med at afbetale hans gæld. ”We got an address,” sagde hun og så mod Sakchai. Hun rejste sig op og så mod Jimmy. Det bedende blik i hans øjne gjorde blot at Amara rystede på hovedet. Hun havde ikke tænkt sig at gøre noget som helst for at gøre tingene lettere for ham. Han ville dø her, sandsynligvis ved hans egen hånd.

Som han observerede Jimmy, havde han stille og roligt sat sig ned på hug, hovedet let på skrå mens hans øjne opslugte hver evig eneste detalje af det pinede,paniske ansigtsudtryk, hver eneste lillebitte trækning, de små sæt det gavi ham hver gang han så en ny ting, selv med øjnene lukkede. han elskede virkelig hvordan det her fungerede. Han havde stadig hovedet let på skrå som han så op på Amara da hun talte til ham igen, og han nikkede let. "It would. If you prefer, you could get it as part of your payment for this job, too. I have a few leftover... Otherwise they take up to a month to brew correctly." sagde og forklarede han så, som han fik rejst sig op igen, netop som Jimmy var begyndt på al sin kradsen og klasken af usynlige insekter.

"Why thank you. It's by far not the only thing my potions can do, but this is the one I'm the most fond of at the moment." der var virkelig intet som de eliksirer der endte med at påvirke psyken så grumt her - det var vel egentligt en form for mental tortur, disse hallucinationer, hvor andre eliksirer var fysisk tortur - tortur der foregik indefra, og som derfor nok også for nogen kunne være mere frygtindgydende end når de rent faktisk kunne se de sår og andet de fik påført sig.

Han så stille og roligt på, hænderne let foldet foran sig, som dæmonen atter gik tæt på Jimmy og forsøgte på at få det sidste information ud af ham - og det lykkedes hende skam også. Glimrende - nu havde de noget konkret at gå efter med det sidste, her. "Excellent. Why don't we just leave him to his own whims, and go check it out? I'm sure he won't be lasting long, anyway." ikke sådan som han allerede havde reageret på eliksiren - for den ville virke indtil den naturligt røg ud af hans system, altså godt og vel 3-5 timer, alt efter ens stofskifte... Og når han var sådan her efter kun fem minutter? Ja, det gav ham ærligt talt ikke særlig gode odds. Og hvis han endelig skulle overleve det, ville han nok ikke finde på at trodse Hydra, eller andre såsom Sakchai, der arbejdede under ham.

// Den blev lidt kortere, sorry