Let's have fun - Malachite

Påklædning

Malachite kedede sig. Han følte han gik rundt i ring og fulgte en daglig rutine. Han hadede rutiner. Han havde brug for impulsivitet og på det seneste havde der ikke været meget rum til det. Han besluttede sig for at gå på bar. Der var altid interessante mennesker på en bar. Hvis ikke nogen han kunne falde i snak med, så nogen der ønskede en kamp han så glædeligt ville bidrage i. Han kunne godt bruge en at få sine aggressioner ud på. Han nåede lige at se den blonde kvinde i den korte kjole der omfavnede hendes krop de helt rigtige steder. Hun bevægede sig over mod en mand i hjørnet.
Han smilede for sig selv da hun borede sine tænder ned i mandens hals. Han havde nu endelig noget at tage sig til. Han gik hen mod dem og lænede sig op ad væggen ved siden af manden. ”Interesting tecnique,” sagde han og så frem for sig i stedet for på rovdyret og hendes bytte. ”Are you not worried someone is going to see? I mean, the club is filled with people who has great sense of smell. I wonder how long it will take for them to realize what’s going on here. Or perhaps they are too high on alcohol and who knows what else to notice.” Han vendte sit hoved mod hende og så på den ynkelige mand under hendes greb. Det her var garanteret ikke hvad han havde forventet ville ske da han tog i byen i aften, men han skulle være glad hvis han døde af en smuk kvinde. Ikke alle fik den slutning. ”So are you going to share, or do I need to find my own meal?” Han sendte hende et skævt smil.

Lyden af en stemme, og synet af manden der pludselig stod ved dem fik hende til at dreje hovedet, og hun drak lidt mere før hun trak tænderne op ad halsen. Hendes tunge gled hen over læberne, og hun lagde hovedet en smule på skrå som hun studerede manden. Så bredte sig et smil på hendes læber og hun trådte et skridt tættere på manden"Don't worry, there are more creatures that grab a tear of blood or two in here"svarede hun og kiggede så hen over skulderen mod baren. Et smil bredte sig, og hun havde godt fat i skulderen på offeret hun stod med"Well, there's a reason the bar is called That Bloody Bar"sagde hun så, og vendte sig mod manden hun havde fat i, hun havde for længst fjernet hånden fra munden, og kiggede ham dybt ind i øjnene. At få ham til at glemme, hvad der lige var sket kunne hun sagtens gøre, men der var noget ved de ord denne mystiske person sagde, som gjorde at hun ikke begyndte med at få manden til at glemme.

Lyden af hans spørgsmål fik hende til at dreje hovedet hen imod ham, og hev nærmest manden med sig. Så stod hun foran ham, og bed sig kort i underlæben, det var altid interessant når der kom sådan et spørgsmål. Det var ikke tit hun hørte det"When you ask so nicely, I don't mind sharing"lød det fra hende, og hun sendte ham et smil. Der gik få sekunder, og hun trådte endnu tættere på ham, lagde en finger ved denne person s læber hvis hun kom for tæt på, måtte han jo skubbe hende væk, eller andet"We have a great meal right here"lød det nærmest hviskende fra hende, i en lokkende tone. Hun var dog meget sikker på, at han ville joine, nu havde hun jo fanget byttet så han behøvede ikke finde et.  Fingeren ved hans underlæbe gled lidt hen over læben, imens hendes øjne hvilede sig på hans ansigt.

Malachite blev stående som hun trådte tættere på. Hans ansigt forblev fortrukket i et neutralt udtryk. ”Worry? No, that doesn’t sound like me.” Han var ligeglad med hvad folk tænkte, han var bare nysgerrig på om andre havde det ligedan. ”And here I was thinking it was a tribute to the word bloody. Shoot.” Hans stemme var ligeledes neutral, tør. Han havde mere humor en folk vidste, den var bare ofte misforstået fordi han sjældent vidste det igennem kropssprog, ansigtsudtryk eller hans stemme. Han trak en smule på smilebåndet, hvilket var noget nær det tætteste på et smil de fleste ville se. Malachite var ikke blind for skønhed. Hun var smuk. Men hans interesse var ikke nem at fange. Hendes lokkende tone eller fingeren mod hans læbe havde ikke den store effekt på ham. Han løftede hans ene øjenbryn en anelse da hendes finger gled over hans læbe. ”Liking what you’re touching?” Spurgte han og gik I stedet hen til manden hun havde fanget.

Frem fra hans tænder voksede fire sæt tænder. To for neden og to for oven. Dette var et klassisk tegn på han ikke var en vampyr, men bloddæmon. Han sank tænderne ned i mandens bløde hud og følte straks den tilfredsstillende smag af blod hans grådigt sugede til sig, før han stoppede og trak tænderne tilbage. De skarpe tænder fortrak sig også og efterlod hans perlehvide tænder. ”Thanks for sharing,” han tørrede blodet væk med det bagerste af hans hånd. ”If you decide to want good company tonight, I will be at the bar,” tilbød han og passerede hende for at gå op til baren. Han overvejede et øjeblik hvad han skulle bastille. Malachite ville til hver en tid foretrække en øl eller et glas vin over stærke alkoholiske drikke såsom whiskey. Han bestilte en øl og placerede begge hænder om den da den blev stillet foran ham. Han var opmærksom på om vampyren ville slutte sig til ham.

Da han passerede forbi hende kunne hun ikke undgå at smile, for det virkede hvist til at aftenen var blevet meget mere interessant. Meget mere end, hvad hun enlig havde troet og håbet på, enlig ikke fordi hun klagede. En aften som denne, på baren trængte da til et lille frisk pust, så det var vel altid noget at denne person var kommet. Hvem han var vidste hun ikke, men hun havde tænkt sig at finde ud af det. At hendes charmerende træk og charme ikke virkede på ham slog hende ikke ud, langt fra det gjorde ham blot endnu mere interessant i hendes øjne. Hun nåede ikke svare ham på, om hun kunne lide hvad hun rørte, men behøvede hun svare på det. Det var et godt spørgsmål, måske måske ikke. Så lod hun blikket falde på personen hvis blod hun og ham havde drukket, han anede sikkert ingenting om hvad der lige skete men det var måske også bedst.

Da hun så skulle til at sætte kursen mod baren, hvor han havde sat sig kunne hun mærke en hånd på sin skulder. Det fik hende til at dreje hovedet, manden hvis hals havde huller fra bidene og det så ud til, at han havde svært ved at stå på benene. Et større smil bredte sig over hendes læber, og hun holdte blikket på manden, så lænede hun sig ind mod ham, holdte øjenkontakten"Sorry but I can't stay, I have someone waiting for me at the bar"sagde hun og trak sig lidt tilbage, hvorefter blikket faldt på hullet på halsen"I would cover it if I were you"sagde hun og blinkede til ham, hvorefter hun så drejede rundt. Hun gik hen mod baren, og da hun nåede derhen satte hun sig ned på en stol ved siden af personen, som hun ikke vidste hvem var. Hun fik bestilt et glas rødvin, bare for at drikke andet end øl, hun var mest til vin. Specielt hvis der ikke var blod, så var vin det hun mest foretak, og som hun sad på stolen ved siden af ham lagde hun det ene ben over det andet for at sidde bedre"So what are you doing at this place"spurgte hun imens hun drejede hovedet for at kigge hen på ham.

Hans gode selskab, om det ville passe eller ej vidste hun jo ikke men hun valgte at tro hans ord om hans gode selskab. Det var også derfor hun havde valgt at sætte sig ved siden af ham i baren, og imens hun sad og ventede på hans svar kom bartenderne med glasset fyldt med vin, og uden at kigge på bartenderen lod hun et smil brede sig på læben"Thanks"lød det kort fra hende.

//Sorry det langsomme svar //

Malachite var ikke typen der faldt for de klassiske træk. At være charmerende og smuk var ikke det der interesserede ham. Selvfølgelig skadede det ikke, men hvis en smuk person var vanvittigt kedelig, var han ærlig talt ikke interesseret i at bruge tid på dem. Modsat var han heller ikke interesseret hvis en interessant person ikke var køn. Han var nok ret almindelig på det punkt. Han sad i baren og ventede på at se hvad hun havde tænkt sig at gøre. Hun virkede ikke til at være typen der gav op på en god mulighed. Når han havde set hvilket udvalg der var af personer i baren, ville det være dumt af hende at gøre andet end at benytte sig af muligheden. Malachite kendte hans værd. Han var søn af en prinsesse trods alt. Dog var det ikke noget han talte højt op. Han havde ikke meget kontakt med den side af familien. At være en Sinclair var ikke unikt i dag. Hvis man var født i Moonlight Falls og ikke havde haft kontakt med en Sinclair på et tidspunkt eller et familiemedlem der var Sinclair, så var man ikke rigtig indbygger af Moonlight Falls.

Han så mod hende da hun placerede sig ved siden af ham. Han drejede hovedet væk igen og forsatte at drikke fra flasken. Hvad lavede han der? Ja, det var egentlig et godt spørgsmål. ”Distracting myself,” sagde han kortfattet. Han havde ikke behov for at udpensle hans motiver for at befinde sig, eller fortælle hvorfor han havde brug for at distrahere sig selv. Han vidste det ikke engang selv med sikkerhed. Han havde bare brug for en pause fra tid til anden. Det var ikke altid let at være i den familie han var. Slet ikke når han også skulle holde skjult at han havde følelser. Han havde set hvad der skete, hvis man elskede nogen. Han ønskede ikke at det skete for ham. Han vidste hvor meget det havde påvirket Amethyst at miste den hun elskede. Han ønskede ikke det samme skete for ham. ”And blood,” sagde han så.

Han tog endnu en tår af flasken og skævede til hende. ”What’s your name?” At dele et måltid kunne anses for en intim handling, så det gav kun mening at præsentere sig selv for hinanden officielt. Han vidste ikke om han ville se hende igen. Hans liv var ikke ret simpelt, så måske ville hun ikke passe ind, måske ville hun. Han havde ikke afgjort om det var plads til hende endnu.

Hendes fingre gled hen over glasset hun sad med, og hun løftede det op til munden for at tage en tår. Det var klassisk ende at vælge næsten det samme som altid når hun enten var på en bar, eller klub. Men vin var da også noget lækkert at drikke, det havde tit en fantastisk smag. Hun satte sig lidt bedre på stolen, og drejede hovedet hen imod ham som han nævnte at han var kommet for at blive distreheret, fra hvad vidste hun ikke. Men måske hun ikke skulle spørge ham om det, han ville nok fortælle det hvis han følte for det. Et smil bredte sig over hendes læber"May I joine you, I can always use a little distraction"sagde hun og holdte blikket lidt mere på ham før hun valgte at kigge væk.

Lod hendes blik glide ned på glasset i hendes hænder, og hun løftede det op endnu engang, for at tage en tår af det. Tungen lod hun glide hen over læberne, og da han så spurgte hvad hun hed drejede hun hovedet hen imod ham igen"Cimberlie, and what is your name"spurgte hun kort efter hendes præsentation. Hun lod fingrene glide hen over glasset igen, og kiggede så lidt rundt, der var så mange personer herinde hun slet ikke kendte, eller havde set før. De fleste var væsner det var tydeligt at dufte, og se, men der var også nogle få mennesker. Måske fordi de ville tilbyde deres blod til de sultne mørke væsner, det var ikke til at vide. Så kiggede hun en på personen ved siden af sig"I could use blood too, so maybe we should get something"sagde hun og sendte ham et smil.