Why do I have this connection with you?

Tid Lidt over eftermiddagstid
Sted Et sted i Skoven
Omgivelser Der er hvad man finder i en skov, ellers nogle dyr der vandre rundt
Vejr Solen skinner og det er et smukt vejr
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en løs trøje på og et par løse bukser. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Hans hår går ham til midten af ryggen. Han har skægstubbe
- Accent Ukendt
- Andet Han er 1,98 meter høj. Han bær en ukendt og krydret fært om sig, næsten som færten af ild

Emnet er tilegnet @Anastasia

Selvom det nu var over en uge siden, at han var kommet fri af sin flere hundrede år lange søvn, så var han endnu ikke faldet på plads, og han havde en konstant følelse af uro i sin krop, og ofte kunne han føle sin indre drage bvevæge på sig, næsten som var den rastløs for at komme ud. Will havde ikke været andet end sød imod ham, specielt taget i betragtning af hvordan de mødtes, og han forsøgte på stærkt plan, at lære denne sprog Engelsk aat kende. Indtil videre kunne han sige vise ting, og meget af det var ikke grammatisk korrekt. Det var dog alt dette kaos, af at vågne op i en verden han ikke kendte, omgivet af væsner han aldrig havde hørt om, sikkert millioner af kilometer væk fra sin familie, og omgivet af et sprog han ikke kunne tale, at han ofte fandt sin vej til skoven. Det var mere simpelt og lige til herude, og han behøvede ikke at skulle have en samtale med en anden person, i et sprog han endnu ikke var tryg ved.
Dog forsvandt alle tankerne om dette, da noget i ham nærmest trak ham i en retning, hvor han ikke helt kunne forstå hvorfor. Det var bare som om, at der var en del af ham, som meget gerne ville i retningen af hvor han var på vej hen, faktisk havde det været så stærkt, at han helt var stoppet op, og begyndt bevæge sig i den modsatte retning af, hvor han oprindeligt var på vej hen. Faktisk stoppede han først op, som han nåede en ung kvinde, hvor hans øjne nysgerrigt betragtede hende, hvad mon havde fået ham i retningen af denne kvinde?

Som hun talte til ham, og her i formen af et spørgsmål, skulle han lede sit hoved igennem, for at huske præcis hvad de ord betød, og hvad hun faktisk spurgte ham om. Når man ikke talte et sprog som sit modersmål, var det ikke altid nemt, at huske frem til hvad de mest simple ord end måtte betyde "I don't know" svarede han efter noget tid, hvor det havde set ud som om, at han havde forsøgt at finde de rette ord frem. Han bevægede sig dog imod hende, hvor han til sidst stoppede op foran hende "I know you?" det var både et spørgsmål, men også en konstatering, at der var noget ved hende, som han syntes at genkende, også selvom han ikke personligt faktisk kendte den unge kvinde foran sig "Who you are?" spurgte han nysgerrigt, efter at havde ladet sit blik betragte hende. Ud fra den stærke accent, og hans til tider ikke grammatiske korrekte sætninger, var det tydeligt, at han ikke snakkede engelsk eller noget menneskeligt sprog flydende.