Friend or enemy no matter what you have to earn my trust-Hyun-Joon

Tid14:30

Sted: skoven i en lille lysning og forhøjning hvor hun har sin hule og bor

vejr: gråt og lummert i det fjerne kan rumlende lyd af torden.

Omgivelser: et lille bålsted omringet af sted og nogle lår fra et par rådyr hende og ulven har fanget.

Påklædning: ingen

@Hyun-Joon

Rachel havde fundet sig til rette i denne lille lysning hvor hun hørte til og kaldte det for sit hjem. Hun vidste godt at det ikke var holdbart, men kendte ikke ret mange og hun ville ikke være til besvær. Rachel vidste ikke hvor længe skulle være her i skoven og for den sags skyld skulle være her i denne underlige verden. Hun vidste bare at ikke hørte til her. Der var dog en ting hun fundet ud af om sig selv som at hun formskifter selvom hun anderledes havde givet mening, men der var et twist for delte kroppen på en måde med ulven som formskifter her ikke gjorde, men hvordan vidste hun ikke helt dog var anderledes. Hun kiggede svagt på tatoveringen som faktisk ikke lignede en, men mere en form for en chip puttet i hendes arm og den lysede op på en måde som de ikke gjorde i denne verden. Hun betragtede svagt himlen og var sikker på at det meget snart ville trække op til regn, torden rumlede i det fjerne. Hun bed svagt læben som hun smilede svagt. Hun lagde forsigtigt sine arme omkring imens hun for sjov hylede op til himlen som en ulv.

Det kunne godt være at Hyun-Joon ikke havde været i området særlig længe - især siden det her egentligt mest var en forlænget ferie før han skulle tilbage til Sydkorea - så havde han stadig, selvfølgelig, fundet skoven der omgav byerne en af de første dage. Så tiltrukket som han som regel var af naturen havde det vel egentligt kun været et spørgsmål om tid... Han vidste stadig ikke hvorfor, men han følte sig bar een smule mere hjemme, omgivet af planter og dyr... Og de lod også til at kunne lide ham meget bedre end de kunne lide andre folk, han havde før fået lov til at klappe en vild hjort... Noget der jo som regel var uhørt, så sky som de dyr var.

Men idag var han så ude på en af de her gåture ude i skoven, og nød bare de solstråler der stadig slap igennem trækronerne mens han gik afsted. Han kom snart tilen lysning, dog, hvori der sad en ung kvinde.... En nøgen ung kvinde. Med det samme blussede hans kinder op i en dyb rødmen, og han drejede hovedet væk mens han hurtigt fik fremstammet en undskyldning - i refleks først på koreansk, før han fangede sig selv i det og derefter også mumlede den på engelsk. "I... I was just taking my usual stroll, so... I... I didn't mean to peep or anything! I'm so sorry!" hans accent var dog stadig meget tydelig at høre - men igen, det var kun hans anden gang i England, og der taltes ikke meget engelsk hjemme i Sydkorea...

// Outfit

Rachel vendte sig om med et sæt da og idet hendes øjne mødte hans var de gule og hendes tænder var blottet, de så noget så forkerte ud da lignede ulvetænder i hendes menneske mund . Det tegn for at ulven taget over i hendes sind. Dog virkede ulven ikke vred på den fremmede det var mere han havde forskrækket ulven og den tog altid over hvis der var fare på fære. Dog gav ulven slip idet den så han ingen fare udgjorde og hendes azurblå øjne kom tilbage og ulvens tænder forsvandt. Rachel lagde hovedet på skrå som han virkede flov over hendes nøgne krop for hende var det en helt normal ting " don't be it's okay you can look I don't mind. It's not a big deal its only my body" sagde hun og smilede svagt, Rachel lagde ikke rigtigt mærke til hans accent og selv hvis hun gjorde ville hun ikke vide hvor den var fra. Hun smilede svagt til rykkede tættere på og forsigtigt løftede hun hans hage op så han kunne se hende i øjnene "if you want I can let Nefia the wolf come out then I am not naked if that makes you uncomfortable. But be careful she doesn't normally like strangers" sagde hun og prøvede på at ignorere Nefias plagen om komme til. Denne fremmede havde en beroligende effekt på ulven. Normalt ville bare have taget over.

Måske var det en meget god ting at Hyun-Joon sådan havde vendt sig væk og lukket øjnene ud af respekt, så han ikke så farven hendes øjne havde, ej heller hendes tænders form... For det ville nok have fået ham til at panikke eller tro han hallucinerede, eller noget derhenaf. Som det var holdt han fortsat øjnene lukkede, og den dybe rødmen var stadig fuldt ud synlig på hans kinder. "B-but... It isn't right to just... Just look at you like that..." protesterede han stadig - især værende opvokset i Sydkorea, så var nøgenhed jo noget han så absolut ikke var vandt til at se, af nogen art. Han vidste godt at folk var mere frie her ovre i vesten angående alt det kropslige, men der måtte vel stadig være grænser!

Han stivnede næsten helt som hun rørte hans hage, og vovede lige et kort sekund at åbne øjnene - hans rødmen blev igen ekstremt tydelig, og han sørgede skam også for udelukkende at se hendei øjnene, eller på hendes ansigt - intet af det andet skulle der glos på,nej, det ville jo trods alt være det modsatte af høfligt, og ja... Høflighed var noget han havde lært at sætte rigtigt højt på listen over vigtige ting igennem sin opvækst. "Wait... What? Wolf? What do you mean??" han lignede nok også bare ét stort spørgsmålstegn. Havde hun en kæle ulv herude eller hvad??

" A wolf you know four legs howls to moon, that kind of wolf, I know it sounds crazy but I share a body with a wolf. How and when I don't remember, but I aren't like other shapeshifters. If it's what I am at all you know all I remember is waking up in this world, scared out of my mind, but Nefia was there so was never alone" sagde hun og holdte en pause for ikke drukne ham i hendes talestrøm. Hun bed sig i svagt i læben og var næsten sikker på at nu ville han synes det rablede for hende, men det eneste måde hun kunne forklare det på. Hun løftede svagt sin arm op så han kunne se hendes mærkelig selvlysende tatovering på den var talene 2654 og måske hendes eneste bevis på at hun ikke var her fra. Hun slap derefter hans hage og gik hen fandt nogle dyre skin som hun lavet med huller til armene og fandt noget reb og bandt omkring livet på sig selv så han i det mindste kunne kigge på ham. Derefter satte sig ned og flyttede kødet fra bålet så det ikke brændte på " I live here in forrest for the most part, but it's not safe, people are after me they look like scientists and don't remember why" sagde hun vendte blikket ind flammerne og et trådte ulven frem i hendes sind og tog over hendes øjne blev gule og hun knurrede svagt som fik øje på dem og kun lige med nød næppe kom skubbede Hyun-Joon som de skød efter dem med hvad der lignede strøm pistoler fra en sci fi film. Hun blottede tænderne som de voksede til ulvens tænder. Derefter greb hun hans og satte i løb en smule akavet. Hun stoppede som nogen kom fra den anden side af lysningen.
En mand kvinde med de samme våben " run as fast as you can, do let them get you" snarrede hun til ham som selv satte i løb imod de to som stod i vejen for dem.
Hun kastede sig frem imod dem imens gjorde det forvandlede sig til Nefia ulven hun delte krop med med en lethed havde fået overmandet den første, men hun var ikke så heldig med som skød hende med en af deres pistoler.
Hun hylede smertefuldt som hun ramte jorden, hendes var lammet og det samme ville ske med ham hvis ikke han løb. Dog anstrengte sig og fik med et ryk med hovedet kastet pistolen imod ham så han kunne forsvare sig selv.
Havde Aviana været her havde de ikke været i denne situation. Hun følte sig en del skyldig for at have puttet denne fremmede i en unødvendig situation. Hun håbede bare at han kom i sikkerhed. De andre var så småt begyndt strimle omkring nogle lagde store trykke kæder på hende imens andre begyndte finde en mærkelig båre som de lagde ulven på og den begyndte at svæve "Grab the let's camp here for the night after that we can give the boy the forgetting serum" sagde den forsker som skudt Det lammende skud imod ulven og Rachel.