Know your enemy

Det var sent på aftenen og Dean havde netop forladt en bar efter at have drukket en øl sammen med et par venner. Han havde besluttet sig for at gå hjem da vejret var lunt, men der gik ikke længe før han fik færten af blod. Gaden var øde foran ham, men han kunne høre et skrig i horisonten, hvorfor han automatisk fulgte efter lyden og færten. Han nåede hurtigt gyden hvor skriget kom fra, og blev mødt af synet af en vampyr som var i færd med at drikke fra et offer, der nu var gået hen og besvimet. ”Get off of her!” knurrede han og farede til vampyren for at skubbe hende væk fra offeret. ”Fucking bloodsucker,” sagde han vredt og viste sine tænder, som han skubbede hende op ad muren til bygningen bag dem. Han væmmes ved vampyrer der var følelseskolde og var ligeglade med at drikke fra uskyldige. Han vendte hurtigt blikket mod kvinden der nu lå på asfalten og kunne høre at hendes hjerte stadig bankede, hvorfor hans opmærksomhed igen blev rettet mod vampyren. Han ville ikke tøve med at bide hende hvis hun kæmpede imod, men han ville helst undgå dette, da han ikke ville fremstå værre end nødvendigt. Han ønskede blot at sikre sig at personen ikke ville dø på grund af blodmangel. "You disgust me," sagde han og hældte hovedet lidt på skrå mens han studerede hendes ansigt. Han slap langsomt grebet af hende og håbede at hun ville forlade gyden.

Kjolen

At have blevet skubbet væk fra en person hun var igang med at drikke fra, havde ikke gjort hende sur nej det havde givet hende et smil på læben. Hun lod tungen glide hen over hendes læber, og nød smagen af blod. Det var så lækkert det var slet ikke til at beskrive. Så denne varulv her mente åbenbart at hun ikke skulle have mere blod, ja det ville de nok være to om. Et grin kom fra hende som hun kiggede sig til den ene side, at have blevet skubbet op mod muren. Det var slet ikke fordi hun frygtede ham, godt nok vidste hun godt at varulve bid kunne være yderst farlige for en vampyr, men det betød ikke at hun gav op uden kamp. Hun betragtede ham og lagde hovedet lidt til den ene side, og kiggede kort hen mod kvinden der lå på asfalten, ja hun var i live. Men hun kunne sagtens være hurtig henne og snuppe en tår eller to hvis det skulle være, for det var intet problem"I'm not a fan of you either"sagde hun og kiggede hen på ham med et smil på læben.
Ja hun fandt det her ganske morsomt, selvom hun nok var rimelig god til at gøre denne varulv irriteret. Lidt flabet var hun nok, men sådan var det jo når han havde forstyrret hendes fangst.

Da han gav slip på hende rettede hun på kjolen, og lagde hovedet på skrp før hun gik forbi ham hen mod kvinden på asfalten. Hun sendte varulven et blik"She is extremely delicious"sagde hun og lod en hånd glide ned over kvindens hals. Ja hun legede måske rimelig meget med ilden nu, men det var kun meningen, måske også fordi denne varulv ikke skulle have æren af at vinde, og slet ikke få hende til at forlade gyden.

Hendes attitude øgede blot hans irritation, og tilmeld at hun kunne grine af dette. Det beviste hvor kolde vampyrerne kunne være. Det virkede til at hun så dette som en leg. Han rullede øjnene af hendes kommentar og havde ikke ligefrem regnet med at hun nød at blive afbrudt midt i hendes måltid. ”Leave,” kommanderede han idet han havde sluppet hende. ”You’ve done enough harm,” tilføjede han og så ned mod kvinden med et bekymret udtryk. Hendes hjerterytme var heldigvis stabilt. Vampyren gik ikke forbi kvinden, men stoppede op ved hende. Selvfølgelig gad hun ikke lytte på ham, men Dean ville ikke lade hende gøre mere ondt, hvis han kunne forhindre dette. Dean’s øjne skiftede til en gylden farve og han blottede sine tænder, nu hvor hans hugtænder var kommet frem. ”Don’t,” advarede han hende og foldede sin knytnæve ud som hans klør blev synlige. Idet hun gled sin hånd henover kvindens hals, trådte Dean hen til hende og greb fat om hendes arm for at trække hende væk, så han nu stod imellem kvinden og vampyren. ”Don’t be foolish. You’ve never gotten bitten by a werewolf before, have you?” spurgte han og trak op i sit bryn. Han havde ikke været tilhænger af sin egen pack, der havde fanget og tortureret vampyrer som om det var noget at være stolt af. Dean vidste udmærket at vampyrer kunne være godsindede. Af denne grund havde han ikke bidt hende endnu, i håb om at hun var klogere end som så.

Vampyrer ja de var vel nogle frygtelige væsner, de fleste var. Ligenu var hun nok også lidt frygtelig hvis ikke meget. Måske humøret bare var lagt op til ballade og kaos, lidt fjenskab imod denne varulv her foran sig. Hendes øjne faldt ned på kvinden der så ud til at vakle lidt på benene for at komme op at stå. Hun gjorde ikke hende noget - Endnu... Fordi hun kunne da slet ikke lade være, der sad stadigvæk blod ved hullerne på halsen, så det var nærmest svært for Cimberlie at holde sig tilbage. Men så igen hun havde for gud skyld hendes selvkontrol og generelt kontrol. Lige på nær når hendes blodrus tog over, men der var lang tid til, og der skulle mere til"I'm not going anywhere"svarede hun flabet med et bredt smil, og kiggede rundt på omgivelserne.

Da hans ord om hun før var blevet bidt af en varulv, kiggede hun på ham med et stort blik, okay det var nok rimelig dårligt at prøve på noget ved en varulv. Men så igen hun kunne nok ikke lade være, det ville nok ende ud i en kamp sikkert. Så skulle hun bare være hurtig og undvige hans bid, så det ikke kunne skade hende. Det ville virkelig ikke være godt, hvis hun blev bidt af ham, og hun kiggede væk fra ham og tog et skridt tilbage så hun stod lidt væk fra kvinden og ham"Never, and it won't happen"sagde hun så og vendte blikket på ham. Hun stod med armene hvilende over kors, og lagde hovedet på skrå. Hvorfor skulle denne varulv have gode sanser som hende, og være i nærheden hun kunne have hygget sig alene med kvinden. Kvinden kiggede skiftevis fra hende og varulven, ja hun anede sikkert ikke hvad der skete. Cimberlie bukkede sig lidt ned til hende, og nærmede sig hendes øre, og hun sendte varulven et blik"Nothing happens, just a little fun"hviskede hun ind i øret på kvinden. Så rettede hun sig op, og kiggede på vaurlven.

Dean løftede udfordrende op i sit bryn, da hun sagde at hun ikke ville tage nogen steder hen. ”Don't I intimidate you the slightest?” spurgte han og kunne mærke vreden indeni ham blive forstærket jo mere hun blev stående. Vampyren blev ved med at teste ham, og hans tålmodighed var ved at slippe op. Det var meget tåbeligt af hende at sige det ikke ville ske – men det ville hun ønske. Dean greb hurtigt fat i hendes arm som hun nærmede sig kvinden, idet han var bange for at hun bed hende igen. Det var et godt tegn at hun var ved bevidsthed igen. ”Here call 911,” sagde han og trak sin mobil op af lommen for at give kvinden den, før han satte kløerne i vampyrens skuldre og så hende kortvarigt ind i øjnene. Han havde set vampyrer blive bidt et par gange og havde ikke lyst til at bringe denne smerte på vampyren endnu. Ikke hvis det blot var dumdristighed som fik hende til at teste ham. ”This is your last warning. A werewolf bite will harm your for days,” sagde han med et mørkt blik i øjnene. Hvis hun kæmpede imod eller undveg ham, ville han på bedste vis sørge for at hun ikke nærmede sig kvinden igen. Forhåbentligt ville hun være i stand til at ringe efter en ambulance, så hun kunne få noget donorblod. ”Have you met many werewolves?” spurgte han så. Vampyren virkede ikke til at vide hvad en kamp med en varulv endte ud i, ellers havde hun nok løbet væk. Det ville normalt ikke være kampen værd og hun havde allerede fået sit måltid, så hun mistede vel intet ved det.

Hun kunne mærke at han tog fat i hendes arm, som fik hende til at følge ham med øjnene. Rigtigt nok skulle hun til at bide kvinden, fordi hendes blod var jo alt for lækkert til at lade være. Da hans klør så blev sat ned i hendes skulder, blev hun underligt nok overrasket mest fordi hun aldrig havde oplevet sådan noget før. Det kunne mærkes, og det var ikke fordi det var en lille smerte, selv ikke for hende som endda kunne klare meget smerte. De kløer var da trælse, og hun bed sig kort i underlæben, og kiggede på ham. Han havde enlig ret, hun havde slet ikke lyst til at blive bidt fordi det ville være utrolig slemt, og uden at sige det til ham, så gav hun ham ret. Han havde helt ret, men hvad skulle hun så gøre, hun tænkte lidt som hun stod der og mærkede kløerne i skulderen. Det var som om smerten blev stærkere og stærkere, og det var ikke engang et bid. Tænk hvad et bid så ville gøre, hun begyndte pludselig at fortryde det her møde, men så igen der var også noget interessant og spændende over det"I actually don't want to feel a werefolf bite, so maybe I will take your last warning"sagde hun selvom ordene nærmest ikke gad komme ud ad hendes mund.

Hendes øjne faldt hen på kvinden, og hun tog så fat om hans klør, blot for at få ham til at give slip på hende, men der var self andre måder at gøre det på også. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun kiggede på ham, selvom smerterne fra kløerne gjorde ondt så havde hun da et enkelt trick"Have you ever tried to be bitten by a vampire"sagde hun og med flere forsøg prøvede at komme fri for kløerne, hvorefter hun pludselig stod bagved ham. Hun lod nogle negle glide ned ad hans hals, ikke hårdt. Måske det var en kamp der skulle igang, eller også var det starten på et smukt venskab, et mærkeligt venskab. Måske også rimelig underlig start på det, eller også var det bare fjendskab, men havde alle ikke en yndlings fjende"I don't meet werewolves because I hate them, but there are probably some sweet ones"sagde hun så med en tænkende mine over ansigtet, og et bredt smil. Kvinden kunne hun ud ad øjenkrogen se var igang med at ringe efter en ambulance, hvilket for hende var en god idé, men dårligt for Cimberlie fordi hendes blod kunne hun godt bruge. Men så igen at være tæt ved en varuvl var heller ikke det hun drømte om, og gad bruge aftenen på.