Let's break the rules

At ligge i sengen, og ikke kunne sove, vejret gjorde det faktisk ikke bedre! For var der egentligt noget han var bange for så var det lyn og torden. Det virkede måske underligt at være bange for sådan noget, når man var en mand, men det var Joseph altså! Og ingen skulle nogen sinde finde ud af det! Ikke engang hans forældre vidste det! Det var så pinligt.

Dog måtte Joseph opgive at prøve at falde i søvn, da han mærkede sulten stige i ham. Den eneste udfordring ved at være sulten på denne tid, var at køkkenet var lukket. Joseph havde ikke helt styr på hvordan man ellers kunne få blod på denne tid af døgnet. Det var med et ullet hår der strittede ud til alle sider og stadigvæk var en anelse fugtigt efter han tidligere havde været i bad.
Han fandt sit tøj fra tidligere, et par sorte baggy joggings bukser og en stort skrigende gul hættetrøje, han magtede ikke at tjekke om håret sad perfekt som han helst gerne ville have normalt, men på denne tid af døgnet regnede han ikke lige frem med at møde nogen kvinder han skulle charmere sig ind på. Dog blev hånden lige kort kørt igennem det ullet og fugtige hår, blot for at rette lidt på det.

”lorte vejr” mumlede ham som han løb over til døren til bygningen hvor man kunne finde spisesalen. Med hætten godt trukket over hovedet. Det havde nok at foretrække at have sin jakke på, men det kunne være lige meget nu. Han pustede for lige at få vejret som han nu stod foran døren ind til spisesalen, han tog i håndtaget…. Døren var låst.. ”Selvfølgelig” mumlede han irriteret, heldigvis var Joseph ikke helt dumt, han havde tricks til at få sådan en dør på, uden at bruge en låsepistol. Det ville tage lidt længere tid, men det gjorde ikke det store, der var alligevel ikke nogen i nærheden af ham.

Efter et par forsøg og et par ikke så pæne brokkende ord, lykkes det ham at få låsen op. Han åbnede forsigtigt døren, overvejede kort at tænde lyset men blev enig med sig selvom at det ville være dumt og være med til at buste ham lige med det sammen. Heldigvis var det verdens bedste opfindelse at der var lygter i de nye mobiler, så lyset på lygten blev tændt mens han gik hen mod døren ud til køkkenet, den skulle bare ikke være låst… Han orkede ikke at skulle prøve at lirke den lås op også. Men heldigvis havde døren stået med en skraldespand i klemmen så man bare kunne gå ind, det havde nok været rengøringen som ikke havde fjernet den da de var blevet færdige. ” Det her er for nemt altså” sagde han grinende uden at tænke over at hviske, men det kunne jo være lige meget med at hviske, for der var jo ikke andre end ham selv. ” nu skal jeg bare finde noget blod” Sagde han usikkert og gav et kæmpe sæt fra sig, da der lyd et ordentligt brag, helt sikkert fra et lyn der havde slået ned et sted. ” træk vejret Joseph, det bare udenfor, det kan ikke ramme dig herinde, bare tag det roligt” mumlede han for sig selv, som han brugte mobilen til at lyse frem for sig.

Typisk Lion at udfordre hende til noget, og typisk Mariella at tage imod udfordringen. Disse dage var lidt voldsommere, og de havde haft brug for at splitte deres tanker fra alle de traumatiske ting der skete. Så at bryde ind på akademiet? Virkede som noget hun ville have gjort før helvede slap løs. Det var næsten en god følelse at travle ind af vinduet til spisesalen. Hun kunne vel have skrevet til Dean at hun var på besøg, men at fortælle ham om alting ville blande ham endnu længere ind i kaoset end han allerede var. Hun havde sneget sig ind i køkkenet, og hendes nye diet bestod af en blanding af alting. En dæmon kom ind i køkkenet som hun greb en småkage på en af hylderne. Hun tog en bid, slet ikke ligeså gode som dem Amaryllis mor lavede.
"Assuming something can't get in, is a bad idea," påpegede hun og sprang op på køkkenbordet og så mod ham. "Didn't mean to scare you, I'm just on visit," tilføjede hun og tog endnu en bid a småkagen.
"Do you know if there is any beers here?"

Joseph havde gået og stået i sine egne tanker så ideen og tanken om at han var alene, havde han stadigvæk indeni sit hoved. Det var bedst ikke at lave for meget larm, for der var helt sikker nogen der havde mega god hørelse her på skolen og som kunne komme til at gå forbi spisesalen og høre at Joseph var dernede. Han stivnede og nærmest gik i panik som han hørte lyden af at der var nogen inde i køkkenet.
Det første tanker som kom igennem han hoved, fik ham til at tænke det værste at det var en lærere eller en som bare ikke kunne tolere at man brød ind i køkkenet. ”uhm Hey” Sagde han og kølede sig en anelse i nakken, det gik dog hurtigt op for ham at hun ikke var nogen lære, hvilket jo kun var en god ting, for så fik han ikke nogen straf eller blev busted lige med det samme.

” You scared the hell out of me Sagde han og prøvede ikke at virkelig så forskrækket, men det var han. Han kunne dog ikke helt lade være med at grine af sig selv, og valgte blot at tænde lyset, efter at have famlet efter stikkontakten, det var bare så meget nemmere med rigtigt lys. ” No, sorry. But why shouldn't they have it somewhere?” sagde han med et lille smil og trak på skulderne, det handlede vel bare om at lede efter det. Og nu hun havde nævnt øl, kunne han faktisk godt bruge en, selvom han ikke var gammel nok til at drikke alkohol, ifølge reglerne. ” Who are you? I’m Joseph” sagde han og rakte hende hånden, efter at været gået over til hende.

Hans kommentar om at skræmme helvede ud af ham, fik hende til at fnyse let. Men hun valgte ikke lige nu at kommentere på det, også selvom hun havde sådan en lyst til det. Hun havde forskrækket ham, og en del af hende fandt det morsomt. Han tændt lyset, hvilket gjorde hun skulle blinke et par gange for faktisk at blive van til den lyse belysning igen.
"Wow, you are busting us by turning those bloody lights on," vrissede hun en anelse og sprang ned for at slukke dem igen. "It doesn't matter. I don't go here anyways," tilføjede hun og trak let på skulderen. Han præsenterede sig selv, så uskyldig, det var næsten sødt - næsten. Mariella trak let på smilebåndet og tog en dyb indånding.
"Who I am? That is for me to know.. and for you to dot dot dot," blinkede hun kort. Mariella kastede ikke rundt med sit navn som sådan, alt for mange problemer kunne følge trop og det ønskede hun ikke. Hun tog ikke imod hans hånd, men satte sig ned ved det lille køleskab der virkede til at være gemt væk fra de andre elever.
"Hmm.. what do we have here," mumlede hun lidt for sig selv.

Hendes fnys tog han sig ikke særlig meget af, men at hun valgte at hoppe ned fra hvor hun havde været og slukkede lyset igen, sammen med hendes ord. Fik Joseph et irriterede blik, det var sku da så meget nemmere at finde rundt med lyset tændt og der var sku da alligevel ingen der kom og tjekkede, de ville jo tænkte at alle lå og sove sødt i deres senge. ” Come on.. Seriously, nobody will discover us… They all think, the students are in their rooms and sleep” Sagde han og så lidt opgivende på hende, men måtte nok bare leve med at skulle bruge lommelygten til at lyse omkring sig.

Hvorfor var hun her, hvis hun alligevel ikke gik på skolen? Det var da noget underligt noget? Måske hun var kæreste med en der gik her og var på nattebesøg, og lige ville smutte forbi køkkenet og tage noget mad med op til sin kæreste.. der var mange muligheder og han gad ikke engang tænke alle mulighederne igennem for at finde den rigtige. ” If you doesn’t go here in this school, then why are you here?” Spurgte han og så nysgerrigt på hende. Nå Joseph havde så lige præsenterede sig for kvinden, uden at hun kunne være høffelig og gøre det samme tilbage, bare fordi hun ikke gik her, skulle hun ikke tro at hun kunne være bedre end ham, dog valgte han at lade den ligge for nu.
Joseph fulgte trop og var lige bag hende og satte sig på hug ved siden af hende. ” Maybe there are som beers? Do you like beers? “ Sagde han og kiggede godt efter rykkede på nogen små bøtter der stod, så man ikke kunne se hvad der var bagved. ” look” Sagde han og hev en 6 pack øl frem inde bagfra. Han tog dem helt ud og rakte hende den ene og tog selv den anden, åbnede den og tog en stor tår. Han var ikke vant til at drikke, så den smagte underligt og det kunne ses på hans ansigts udtryk at det ikke lige frem smagte så godt som en sodavand gjorde.

//out