Buy a girl a drink first - Tidus

Eleanor var blevet snuppet fra gaden en sen aften. Hun havde både alkohol og noget stærkere i hendes system, så hun var ikke specielt orienteret da hun igen kom sig over hvad end det var de havde gjort ved hende. Hendes hukommelse var sløret, og hun kunne ikke huske ret meget fra da hun forlod klubben. Hun klemte øjnene sammen så hun forhåbentligt snart kunne se noget i mørket der omringede hende. Det så ud til at være tomt. En lagerbygning af en art, måske? Hun kunne høre regnen piske mod bygningens vægge. Eleanor kunne ikke være sikker på hvor længe der var gået, men der kunne ikke være gået ret længe, da det også regnede da hun blev taget. Hun sad og prøvede at finde ud af hvad der foregik. Hun var stadig påvirket af rusmidlerne, så det hjalp ikke ligefrem på det. Hun forsøgte at løfte en hånd, men den var lænket fast til stolen hun sad på. Perfekt. Hun sukkede irriteret og lagde sig tilbage i stolen. Hun kunne lige så godt lade hvem end der havde bragt hende vide, at hun var vågen. "What has a girl got to do to get a drink around here? Show some hospitality at least," kommenterede hun med et kritisk toneleje. Hun var ikke ligefrem kendt for at holde sin mening for sig selv. Hun ville krydse hendes ben, men også de var fastlås. Franske skældsord flød over hendes læber og afslørede hvor fransk hendes accent kunne være. Den var ikke nær så fremtrædende når hun talte engelsk. Hun var kold, tørstig og berusset. Hun gad seriøst ikke være i denne situation lige nu. Eleanor forventede heller ikke ligefrem at hendes mor ville hoppe og springe for at betale en hvilken som helst sum penge for hende. Det ville i sidste ende bare handle om pressen for hende. Hun prøvede igen at komme fri. Det var nytteløst.

Jasper

Tidus


Stedet her var begyndt at Tidus de værste uroligheder i maven. Hvor mange gange havde han ikke stået her, et gidsel på en stol og hans fars mænd ved sin side. For ikke sige hans far var der denne gang. Hans far der bare stod med armene på kors over brystet. I en lav tone stod han og snakkede med en af sine andre mænd. De diskuterede tydeligvis om kvinden på stolen. Kvinden, Tidus var begyndt at forstå, var en prinsesse og derfor kunne de tage penge fra hendes familie. En prinsesse af Frankrig.
”Tidus,” lød hans fars iskolde stemme. Dette slog Tidus ud af hans tanker, hvorpå han så hen og skabte en øjenkontakt med mandens ligeså kolde øjne. ”She is waking up… make she understand the situation.” Jasper så nu hen på en af de andre mænd igen.
Lavt knurrede Tidus for sig selv og gik ellers hen og stillede sig foran Elenanor. Han forsøgte også lidt at skjule hende for mændenes sultne blikke. Gud hvor han hadede mændenes klamme lyster i denne mafia. Han kunne ikke vente med at få den ned med nakken. Denne tanke fik ham til at se ned på Eleanor. Måske… hvis han hjalp hende ud af denne situation, kunne han også skabe en relation med hende og på det punkt have flere til at hjælpe med at nedlægge mafiaen.
Da Eleanor vågnede op, skabte han kort øjenkontakt med hende. Tidus vidste allerede fra det sekund at hun åbnede munden, at han ville kunne lide denne kvinde foran ham. Alt hun spurgte om var om hun kunne få noget alkohol. Han grinte lavt og stak her en hånd ind i sin suits inderlomme. I det han trak den ud, ville en lille lommelærke komme til syne. Brun, lille og fin. Herpå rakte han den ned til hendes læber og ville hjælpe hende med at få tår. Trods alt var hendes hænder bundet fast. Lidt efter fjernede han den igen, i det han var sikker på at hun havde fået en ordentlig tår. ”Listen…”
”Stand back son,” afbrød Jasper der nu var kommet hen ved siden af Tidus. Tidus gik blot et skridt til siden. Men han blev ved Eleanors side. Bare for en sikkerhedsskyld.
”welcome princess… right now in this moment… we are contacting your parents… so just sit back and relax,” kom det drilsk fra manden. Selv om han blot var et menneske, så var hans aura mørk og tung, samt smilet lusket. Han så en enkelt gang hen på Tidus, før han nikkede til ham og trådte væk.
Igen stillede Tidus sig foran prinsessen. ”Ignore him… Like I was saying… Do you have any special abilities? Something magic, magic… stuff… to help you in this situation?” han snakkede i en lav tone. Man kunne aldrig vide med folks evner! Og hvis hun havde noget der kunne hjælpe dem ud i denne situation, så var det jo meget bedre! Ellers måtte han finde på noget andet…

Eleanor så på ham der stod foran hende. Han var yngre end de andre. Hun så ham i øjnene og hun så ikke hvad hun havde forventet. Han gav hende ikke indtryk af han havde skumle bagtanker. Hun tog en tår af lommelærken og så på den ældre mand med et hævet bryn da han trådte hen til dem, og fik den yngre mand til at træde til siden. Det var tydeligt hvem der havde kontrollen her. Alligevel følte hun at den blonde mand var ham hun skulle søge hjælp fra. Hvis nogen ville hjælpe hende, virkede det til at være ham.
Eleanor fnøs ved mandens ord. ”Good plan,” sagde hun sarkastisk. Hun havde bildt sige selv ind, at ingen ville komme efter hende. Hvis det ikke var fordi hun havde skabt nogle venskaber, ville det også være rigtigt. Førhen var det kun hendes bror, og han var her ikke længere. Hun rystede på hovedet da hun blev spurgt om hun havde nogle evner. Gid hun havde. Hun sukkede og så ned. Hun gik ofte med lange støvler, fordi man kunne gemme alverdens ting dernede i. For det meste var det ikke ting der kunne være nyttige i at komme ud af gidselsituationer. Men efter hun havde lært mere om den type folk der befandt sig rundt omkring, havde hun skaffet sig nogle genstande der kunne være nyttige til lige netop situationer som denne. Med hendes stil, var det dog sjældent man kunne gemme mange af genstandene. ”There is a potion of sorts in my left boot. It should make them sleep. And my necklace is a whistle filled with a powder to make people delirious.” Hun havde ikke mere at tilbyde. Det var ulempen ved at være menneske i en verden af overnaturlige. Hun havde ikke mulighed for at komme ud af situationer som denne lige så let. Og hvis det ikke var fordi han tilbød at hjælpe hende, ville hun sikkert ikke være kommet ud af den overhovedet. Eleanor var langt fra typen der blindt stolede på folk, men hun følte ikke rigtig hun havde et valg. Hvis det viste sig at han ikke ønskede at hjælpe hende og bare fik hende til at tro hun kunne, var det ikke fordi der kunne ske meget. De kunne ikke dræbe hende. Ingen ville betale penge for en død prinsesse. ”How about you handle the potion, and if that fails, we’ll use the powder.”

Selvom der ikke var nogle evner hos hende, havde hun andre metoder, som kunne bruges ligeså meget. Derfor lyttede han interesseret med som hun fortalte om giften i støvlerne og pulveret i halskæden. Begge ting kunne uden tvivl bruges. Nu kom problemet bare hvordan de kunne bruge det, uden det virkede til at Tidus hjalp hende og hvordan de andre opdagede det. Han nikkede til hende og så sig ellers omkring.
”okay… give me a feeeeeeew seconds,” sagde han lavt og så ellers rundt. Her lå det til at mændene stadig havde deres blikke på dem. Eller rettere, de havde deres blik på Eleanor. Han skar en grimasse, men sendte dem ellers et dræberblik. Takket være hans status som mafia søn, var det dræberblik nok til at de så væk og snakkede videre i deres små grupper.
”I´m gonna make a scene… just play a long,” hviskede han til hende. Herpå vendte han nu hele fronten imod hende, tog et hårdt greb om halskædens kæde og rev den fra hendes hals. ”I´m gonna keep this as a survinear.” det blev sagt højt og i en lumsk tone. ”After all… you do not need it anymore… princess.” en smule hånende lagde han tryg på ordet prinsesse. Her lod han som om at han gav hende et sultent elevatorblik, hvor hans blik stoppede ved hendes støvle. ”and what do we have here…” her satte han sig på hug og tog en hånd ned i hendes venstre støvle. ”Are you hidding something from us?” han så op på hende. Inderst inde hadede han at spille denne rolle. Det var en tåbelig, hungrende og modbydelig mafia rolle.
Så snart han fik fat i falkonen med giften, rejste han sig op igen og viftede drilsk med den foran hende. ”no more tricks princess.” her så han ind i hendes øjne og hviskede lavt. ”How can I use without us falling asleep?”
Mændene mistænkte ikke deres hvisken. De gik bare ud fra at han hviskede trusler eller frække ting han ville gøre ved hende.

Eleanor vidste ikke hvordan de bedst kunne gøre brug af det, men mon ikke de kunne finde på noget sammen. Han virkede til at kunne holde sit hoved koldt i sådanne situationer. Det var hun også ret god til, men hun vidste også at hun ville blive ramt af en bølge af følelser senere omkring det hele. Hun lod hendes blik blive på ham mens han så rundt. Han var tydeligvis den eneste hun kunne stole på. Selvom hun stadig ikke rigtig forstod hvorfor han hjalp hende, men der ville måske komme en forklaring når de ikke var her. Hun så ned på hans hånd der greb fat om halskæden, efter han havde fortalt han ville lave en scene. Han rev den fra hendes hals. ”Take it. I have hundreds more like it.” Hun fnøs af ham. ”I wouldn’t be so cocky if I was you. It’s not a great look for you.” Hun lagde tykt på, og prøvede virkelig at få det til at ligne hun følte afsky for ham. Det var ikke så svært, hun forstillede bare nogle andre i stedet for ham. Han gav hende et sultent blik, som hun havde set nogle af de andre gøre ligeledes. Det var ret tragisk at de eneste kvinder de kun få var dem de kidnappede. Hun rykkede lidt på sig da han stak hånden ned i hendes støvle, blot for at sælge deres lille skuespil. Eleanor så sig omkring da han spurgte hvordan de kunne bruge det uden selv at blive påvirket. ”They need to drink too, right? Send them over he and slip it into a drink. Then toast with them.” Det var den letteste måde, men hun havde også en anden måde der kunne bruges, hvis det af en eller anden grund ikke kunne fungere. ”Or I can spit it at them. The first option is less messy,” tilføjede hun.

At Eleanor spillede med gjorde bare det hele bedre og mere troværdigt. Det var derfor med stor viljestyrke, at Tidus ikke smilede og i stedet beholdte den kolde mafia facade. En facade der blev sværere og sværere at have som tiden gik. Specielt fordi Eleanor gjorde sådan et godt arbejde. Det virkede virkelig til at hun havde den stærkeste afsky imod ham.
Jasper så kort hen imod dem og smilte blot tilfredst over synet. For ham lignede det bare at Tidus legede med fangen. Legede med maden hvis man kunne kalde det, det. Derfor besluttede han sig nu bare for kun at ligge fokus på de andre mænd.
Til det Eleanor hviskede, nikkede Tidus og rettede sig op igen. Her så han sig over skulderen, lige I tide til at han fik synet af mændene, der var I gang med at finde drikkevare frem. Hurtigt klemte han hånden om flakonen og så ned på Eleanor igen. “sit tight.” Lød det lavt fra ham. Mest I en drilsk tone eftersom hun ligesom ikke kunne gøre meget andet. Eleanor havde ret i at det ville være mindre gris hvis han bare hældte giften i deres drik. Men, hvis det skulle lade sig gøre, måtte han tænke hurtigt og diskret.
Derfor, som en snu lille minx han kunne være, gik han hen og tog flasken ud af en af mændenes hænder. ”Let me do it… after all it´s ma first princess,” lød det klukkende og hæst fra Tidus. En hæs undertone der havde sine luskerier. Indvendig væmmedes han sig over sine egne ord.
Manden grinte bare lavt og lumsk, hvorpå han nikkede og ellers vendte sin opmærksomhed imod Jasper og de andre igen. Tidus himlede med øjnene hurtigt, før han vendte ryggen til dem alle, fandt glas frem og skyndte sig diskret at hælde giften i alle kopperne undtagen et.
”Cheers my good men!” kom det pludseligt fra Tidus. Han havde selv skyndt sig at snuppe glasset uden gift. Herpå rakte han sin såkaldte far en af de andre glas. ”We actually captured a princess.”
Mændene klukkede og gik ellers hen for at tage deres egne drikkevare. Jasper puttede en arm rundt om Tidus skulder og rystede den. ”We sure did.” her løftede Jasper sit glas op og sagde højt SKÅL. De andre mænd gjorde det samme, hvorpå de tog en tår af deres drikke og ellers grinte en triumferende latter.
Det var nu med et hurtigt bankende hjerte, at Tidus ventede på de ville falde om, så han kunne få Eleanor fri fra stolen. Han gemte sit smil væk bag sit glas. Det hele gik en smule hurtigere end forventet.
Glassene gik i stykker som mændene nu sovende faldt om. Deres snorken spredte sig overraskende hurtigt i det kolde rum. Tidus så rundt og gjorde et løft på skuldrene imens han grinte lavt. ”Well… that was… easy?” her så han hen på Eleanor. ”Are you selling that stuff? I could use some of it myself.” Han var allerede på vej hen for at finde nøglen til lænkerne. Her gik han ellers hen til Eleanor og slap hende fri. ”There we go…”
Han smilte varmt til hende og gik et skridt tilbage for at give hende noget plads. ”Lets get out of here.”