Gunshot - Aric

Aaahhh alting snurrede bare rundt, han havde det helt seriøst som i en af de der tegnefilm hvor små fugle fløj rundt om hovedet på en, og en kæmpe bule bare voksede frem på panden. Alting dunkede fuldkommen ulideligt, og det var ikke engang kun hans hovede det gjorde ondt, nej hele hans krop var øm og ødelagt - hvad skete der?
Han åbnede øjnene meget lidt op og kneb dem hurtigt sammen igen, som han blev blændet af lyset, og det bare gjorde den skarpe hovedpine endnu værre. Han trak hurtigt dynen op over ansigtet, som han blinkede lidt med øjnene i det dunkle lys.
Et par sekunder sener, tittede han igen prøvende frem fra under dynen, som han halvt forsøgte at kæmpe sig igennem smerte og sætte sig op i sengen.. lidt forvirret fik han øje på omgivelserne.. hvad der slet ikke gav mening.

Hans øjne faldt på Aric, som han gav et let suk fra sig, ”what happend?” hviskede han spørgende i en hæs, død tone, som han mærkede hvordan hele hans mund var blevet til tør sandpapir, og hurtigt rakte han ud efter glasset med vand på sengebordet og slubrede det i sig..
Den skarpe hovedpine, og nå ja, hjernerystelsen havde midlertidligt sørget for en smule hukommelses svigt og dermed en her del forvirrelse, som Otis ikke lige anede hvorfor han var på.. et hospital?

Aric blev hurtig mere opmærksom da Otis endelig rykkede på sig, han fjernede hurtigt isposen og så helt søgende og opmærksomt på Otis. Havde det været alle andre havde Aric aldrig gjort alt det her, så var han sgu nok bare skredet efter at havde smidt dem hen i nogle kyndige hænder - men Otis? det var bare noget andet ..

".. Uh" kom det dog lidt fra Aric der pludselig ikke vidste hvad han skulle sige da Otis første ord var at spørge om hvad der skete .. fuuuck Han bed tænderne lidt sammen .. Should I lie? Just tell him he was drunk and fell or something? .. Han sank lidt og trak på skulderen "uhmm.. well you ran into a pole and fell flat on the ground" sagde han så .. yeah.. yeah then im not lying, yet not talking about vampires.. Han nikkede lidt ".. Now just relax, okay?" sagde han så og skulle til at række frem og tage Otis hånd, men trak sin egen hånd til sig istedet - huskede sig selv på Otis berøringsangst .. på hvordan han havde skreget af ham i går .. God, but why do I care?

Otis stirrede bare op på Aric, god he’s pretty.. did he stay with me all night? He looks sleepy.. but like with hot sleepy eyes.. oh god no stop, no boners, stop stop stop! tænkte han, som han kunne mærke blodet begyndte at rende syd på, lukkede øjnene og bad til at den dunkende smerte i hans hovede ville jage alle liderlige tanker væk.
”I did?!” sagde han lidt overrasket og åbnede øjnene igen, men meget bevidst om ikke at se på Aric lige nu - ”god I’m stupid..” mumlede han bare og gav et hæs grin fra sig, som dog bare gjorde smerten endnu værre, han drejede sig meget hurtigt i sengen og fik øje på sin drop station, ”can you turn that a little bit up..” mumlede han bare og nikkede mod dropper, der hjalp ham mod smerterne - bare ikke nok i følge Otis - selv om ingen af dem sikkert måtte pille ved det, men Otis var ligeglad, han havde taget stærkere stoffer end det her før, han døde nok ikke.

”Okay if you’ll tell me the truth.. I’m gonna remember sooner or later anyways..” hviskede han bare tilbage, som han alligevel sendte Aric et kort skarpt blik ”just a feeling..” mumlede han stille, som han ikke helt kunne forklare hvad det var.. men han havde bare sådan en underlig følelse, sådan en knude i maven, der var sket et eller andet.. og han kunne mærke det prikke i baghovedet.. men han kunne bare ikke huske det.. pisse irriterende.. og Aric.. han vidste hvad, det kunne man jo se på ham.. så var det virkelig så slemt? Otis bemærkede godt hvordan Aric rakte ud efter hans hånd, og hvordan han i sidste øjeblik ombestemte sig og ikke rørte ham, han så lidt op på ham igen - he really wants to hold my hand.. god.. he still treats me like I’m 14 years old.. jesus.. I don’t need to fucking hold your hand!
”What did the doctor say, when can I get out of her?” mumlede han bare, nu lidt mere tvær end før - som han selvfølgelig havde mistolket hvorfor Aric ville holde hans hånd.. eller havde han? Var det bare på grund af medlidenhed.. eller.

"A bit.." sagde han så med et let grin da Otis sagde at han var dum, det havde været lidt dumt, men igen Otis havde været ret meget ude af den .. ret uopmærksom.. så han var undskyldt. Aric så nok rimelig træt ud, han havde overhoved ikke sovet .. og hverken alkohol eller coke virkede længere..
Hans blå trætte øjne gled hen på droppet, som han gav ham et skævt smil "Sure.." sagde han så bare, velvidende at det nok ikke gjorde så meget lige at skrue lidt op - og at han selv havde gjort det samme. Han rejste sig op og gik hen og pillede ved det.

Han satte sig tilbage igen da han havde fikset det - altså det var nok ikke første gang han gjorde det .. han bed sig lidt anspændt i underlæben da Otis så alligevel godt kunne regne ud at det ikke var hele sandheden ".. Well.." kom det lidt fra ham ".. You might not wanna hear it right now.. I mean.. can we wait till you feel better?" spurgte han så og lænte sig lidt tilbage i stolen og undgik Otis øjenkontakt. Havde mest bare lyst til at skride nu .. kunne slet ikke overskue at Otis skulle blive vred og bange igen .. god why do I want him to like me so much?

”Thanks..” mumlede han bare kort, som han smed sig lidt mere tilbage i sengen igen og lukkede bare øjnene, som han ventede alt for utålmodigt på virkningen af morfinen, der hurtigt ville få hans krop til at føltes bare lidt lettere.
Han åbnede dem dog igen da Aric svarede ham, ”sure.. we can wait..” sagde han bare, og så lidt op og ned af Aric, ”but I won’t be as druged on morphine next time you see me.. so if it’s something bad.. maybe it’s better to get it out now, where I don’t really give a shit.. than later, when I can easily hit you in your stupid beautiful face..” mumlede han - wait.. did I just say he got a beautiful face.. oh dear lord.. maybe better to get him out of here, before I say anything I’ll regret, when I’m off this shit.. tænkte han, men morfinen virkede hurtigt, og han kunne allerede mærke hvordan hovedpinen forsvandt lidt, og kroppen føltes lettere og mindre øm. ”Wow.. that.. shit.. works fast.. mh.. go home.. get some sleep.. take a shower.. we’ll talk later” mumlede han så bare, som han brugte alt sin koncentration til at forme en sætning der gav meningen, ”keys in my pants.. wait.. I’m not wearing pants.. did you steal my pants?” mumlede han så videre, som hans fingre var gledet ned under dynen, men alt han havde på var bare den standart hospitalskjole. ”Did you see me naked.. I look good right.. mhmmm.. hot.. like you..” - og så gik det helt galt.. måske Aric havde skruet lidt for højt op for morfinen.. hmm - eller så var Otis bare ret let påvirkelig.

Aric nikkede lidt som Otis først sagde at de kunne vente, men hans næste ord gjorde det ikke ligefrem til en god ting.. For fuck sake .. tænkte han og tog en tung indånding, han kunne dog ikke lade være med at komme med et lille skævt smil som Otis kaldte ham smuk, eller i hvert fald hans ansigt, altså han vidste jo godt at han var smuk .. og det ville da være underligt hvis ikke Otis kunne se det, men at han ligefrem sagde det? Det var alligevel nyt.. var det ikke? "Yeah well I can handle you hitting me.. Especially when you think im beautiful" sagde han så bare drillende.

Han løftede øjenbrynene lidt da Otis så bekendtgjorde at morfinen arbejdede hurtigt, men det gjorde det jo når det kom direkte ind i systemet ".. You sure?" kom det lidt fra ham, som han så alligevel grinte lidt da Otis spurgte om han havde stjålet hans bukser ".. No dear Otis, I have not stolen your pants" sagde han så og rejste sig lidt "I'll find the keys don't worry" sagde han og gled øjnene lidt op og ned ad Otis der begyndte at spørge om han så ham nøgen.. oh god this is hilarious.. fuck I wish I saw him naked .. wait no Aric, you did'nt.. or maybe? Well I would'nt mind would I? Why did'nt I peak on him? mhh Han løftede endnu en gang øjenbrynene da Otis så ligefrem begyndte at kalde ham hot "oh? You think Im hot? What else do you think?" spurgte han så, kunne ikke lade være .. tell me more you high sweet little idiot

”I’m not hitting on..” mumlede han bare, som han dog stoppede midt i sætningen for at prøve at tænke over det - wait am I? But I don’t know how to flirt.. this can’t be it.. tænkte han lidt små forvirret, som han bare sendte Aric et varmt smil, han havde det ret godt lige nu, så måtte han betale prisen for sine ord senere jo, lige nu var han virkelig ligeglad..

”Sure.. you look like shit, but in a annoyingly good way, like you have those hot sleepy eyes.. stupid eyes.. almost making me hard again.. good thing I’m to druged for that shit” grinede han bare, slet ikke med nogen ide om hvad det var han sagde, og hvor meget han ville komme til at fortryde det senere, ligne nu kunne han bare slet ikke tænke før han talte.. fuck..
Han fniste lidt, som han sendte Aric et langt blik, trak dynen op til lige under næsen og lå der bare og fniste som en lille pige.. damn fuck. ”I think all sorts of things.. when I’m alone mostly.. in my bed.. or in the shower..” fniste han, som hans trætte øjnene gled lidt i, nu måtte der også have været nok indrømmelser, ikke? ”I like looking at you.. even with my eyes closed..” hviskede han stille, som den søde morfin bød ham velkommen til drømmeland.. mhmm.

Aric skulle virkelig kontrollere sig selv for ikke at bryde ud i grin over Otis, ikke fordi det var som sådan komisk det han sagde, men fordi det var komisk at det var Otis der sagde det .. nærmest i ren forbløffelse, søde lille Otis.. der snakkede om at få en boner? Oh my.. im gonna make him never forget this moment tænkte han helt lusket ".. No .. no don't sleep" kom det lidt grinende fra ham, men det var allerede for sent, Otis øjne var lukket i og med de sidste ord faldt han i søvn .."Oh well.. Sleep tight" sagde han så og gik hen til Otis tøj der var foldet sammen på stolen. Han fandt hans nøgler og kiggede lidt overvejende på dem, før han besluttede at det nok var fint.
Inden han var gået havde han lagt Otis mobil på bordet ved siden af ham og skrevet at han skulle skrive hvis han skulle hentes - ellers skulle Aric nok være i lejligheden når han kom.

Et par timer sener, havde det lykkes Otis at overtale lægerne til at lade ham smutte, så længe han bare lovede at holde sig i ro, og at der var nogen omkring ham derhjemme, der kunne tjekke op på ham - på grund af hjernerystelsen.
Han sneg sig ind i opgangen sammen med en anden fra bygningen, som han fandt frem til sin og Zachs lejlighed, hvor døren heldigvis ikke var låst.
I gangen smed hans sit tøj, som han sukkede lidt træt over hvor smadret og øm han følte sig, og hvor meget han virkelig bare trængte til et langt varmt bad. Han så sig kort om efter Zach eller Aric, men hvis de var i lejligheden, var de inde bag de lukkede døre til værelserne. Han valgte derfor at han lige så godt bare kunne tage badet nu, især hvis Aric sov, så vækkede han ham da ikke før efter.

Efter badet gik det dog irriterende nok op for ham, at alt hans tøj lå inde på værelset, og han derfor måtte vandre gennem lejligheden kun i et håndklæde - han gav hjernerystelsen skylden for den dårlig hukommelse, som minder fra aften før svævede utydeligt i hans baghovedet, sammen med et par skræklige ord han ikke helt kunne bestemme sig for om han virkelig havde sagt til Aric, eller om det havde været en drøm.. please let it be a dream.. please.. tænkte han som han løb mod døren ind til sit værelse, and please let him be asleep.. so I can change before he wakes up..
han åbnede døren så lydløst som muligt, og sneg sig ind, som han lukkede den i bag sig..

Aric lå i sengen, men han sov ikke, han havde sovet, men var vågnet igen. Han havde fået spist lidt mad, taget et bad, sovet et par timer og lå nu bare og røg en cigaret iført jogginbukser og bar overkrop. Han havde mobilen i den hånd han ikke røg cigaretten med. Han havde godt hørt at nogen var kommet hjem, men egentlig bare valgt og vente og se om det var Otis roomie eller ham selv.

Lidt tid efter fik han da også et glædeligt syn, nøgen og fugtig kom Otis ind i rummet og Arics blå krystaller af et blik gled op og ned ad ham "Looking good" lød det så bare lidt henkastet og drillende fra ham som han satte sig op og tog et sidste hvæs af sin cigaret, før han skodet den i askebægeret på sengebordet og lagde mobilen fra sig. Han greb ud efter sin t-shirt og hev den på "So how are you feeling?" spurgte han da og rodet sig selv lidt i håret, som han lige prøvede at få sig selv lidt ud af sin døssige tåge efter en god lur og bare at havde ligget i sengen ..

”Fuck!” udbrød han så, som han fik øje på Aric i sengen - også med minimalt tøj på - for fuck sake..
”Look away!” knurrede han bare, ved Arics dumme ord, som han hurtigt gik hen til skabet og åbnede det, fandt en t-shirt i bunken af uorden og trak den over hovedet, som han hev et par under bukser til sig, og totalt akavet prøvede at få dem på uden at tabe håndklædet imens. ”Like shit honestly.. and just so we are both clear on this.. whatever I might have said.. or not said.. when I was in the hospital.. I cannot by any circumstances be held responsible for any of it.. okay!” sagde han så bare hurtigt, som han alligevel mærkede hvordan hans kinder begyndte at brænde.. please let it have been a dream.. please please.. tænkte han, som han fik underbukserne trukket godt op under håndklædet, og først da de dækkede det meste, smed hans håndklædet og meget hurtigt fik han trukket et par bukser på og lukket dem.

Godt nok havde Aric set ham nøgen før, de havde delt værelse i to år jo, og havde haft idræt sammen - og alt det - men hans krop havde altså ændret sig en del siden da.. og så var han vel blevet lidt mere.. bevidst om sig selv.. så nu var han altså lige så blufærdig som næsten alle andre.. eller også var det bare overfor Aric? Eller.. også var det bare fordi han havde sagt alt det der shit.. eller.. fuck.. whatever!
”So.. now, tell me what happened before I got myself knocked out.. better start talking.. because the memories are starting to come back..” sagde han, for hurtigt at skifte samtale emne, som han drejede sig rundt og stirrede på Aric, imens han hoppede lidt fra fod til fod i et forsøg på at få strømper på.

"Why? I've seen you naked before" lo Aric bare som han dog alligevel ikke stirrede for meget, selvom han da prøvede at stjæle et par blikke - det var dog ikke meget Otis lod ham se.. Typical.. just be a little bit more free.. I just want a peak tænkte han som han rejste sig op fra sengen, strakte sig lidt og kom med endnu et grin da Otis så mente at han ikke kunne stå til ansvar for hvad han havde sagt på hospitalet ".. Sure.. You where cute though" lød det så roligt fra ham med et bredt smil. Han samlede sine cigaretter op og trak en ud, gik hen til altandøren og åbnede den lidt - det var nu alligevel rarest at få luft imens man røg.

Han nåede lidt at tænde smøgen og tage et sug, før Otis så tog hvad der skete igår op igen. Hvilket fik Aric til at vende blikket lidt ud af vinduet, før han tog en let indånding "Okay.." kom det så bare fra ham og vendte så blikket hen på ham "Fine.. But Im not leaving no matter how mad or scared you get.." sagde han så bare og tog et par hvæs af cigaretten før han tog sig sammen og bare fik det sagt ".. So you know this is gonna sound crazy, but I promise you im NOT plotting against you or trying to hurt you.. but you .." han tog endnu en indånding, et par hvæs af smøgen ".. You met a vampire yesterday" sagde han så og så lidt afventende på Otis .. does he remember?

”Shut up” mumlede han bare surt, som han ikke lige havde overvejet hvor lidt privatliv det ville give ham, at have Aric på besøg hele tiden - typisk.
”I’m not.. cute..” knurrede han bare og himlede med øjnene, som han gik over til Aric, stjal en af hans cigaretter, tændte den, før han åbnede altandøren helt og gik ud på den lille altan, selv om det var bidende koldt, men han følte bare han var lige ved at koge over altså, han havde brug for at blive kølet ned.

”I’m not scared of anything..” mumlede han bare som han tog et dybt hvæs af smøgen og pustede den grålige røg ud igen, som han sendte Aric et stjålet blik bag sig. ”Eh?” mumlede han bare, som han drejede sig rundt så han kunne se på Aric, som den store afsløring kom - en vampyr? oh dear god.. you must be fucking kidding me!
”Stop joking around.. I want the truth..” sagde han så bare som han rullede let med øjnene af Aric og drejede sig rundt igen, for at se ud på den lettere sørgelige baggård. Dog som Aric havde sagt det.. begyndte små bider af hukommelse at vende tilbage til ham, og han blev straks askegrå i hovedet - ”why were you covering for him? Are you also killing people now? Is that how much shit you’re in?” lød det så fra Otis, som han alligevel endte med at blive vred.. da han pludselig huskede den døde kvinde på badeværelset.. men mest af alt.. Aric reaktion på det hele.. fuck.. do I even know him anymore..
Han vendte sig halvt om, som han sendte Aric et hadefuldt blik.

"Im not joking" kom det bare helt seriøst fra ham som han blev stående i altan døren - måske var det egentlig taktisk smart nok.. så kunne Otis ikke rende fra ham uden at skulle forbi ham. Men det var tydeligt at se at Otis fik minderne tilbage nu han blev husket på dem "Im not .. covering for him.. its not like that" sagde han så lidt irriteret som han ikke gad at Otis skulle tro at han var værre end han var .. selvom han jo gerne ville .. være ligesom vampyren.. altså ikke blodtørst delen.. men var det ikke en minimal pris for det evige liv?

"Im not killing people" understregede han så ".. The thing is, this place, its filled with vampires and other creatures and .. they rule this place, you can't fight dem.. and you die if you make life difficuelt for them.. if you call the police theres no chance in hell they actually get caught" sagde han så ".. Also you and me both don't want to talk to the police" kom det lidt i et fnys fra ham .. come on we're both criminals.. "I had to drag you away and make you shut up so you did'nt ended up as vampire food" sukkede han og tog et hiv af sin cigaret imens han betragtede Otis.. Dont give me that look.. please

Otis himlede bare med øjnene af ham, han var jo dum at høre på altså! Blev bare ved med alt sit fantasy pis, måske han havde set lidt for mange film - ikke at Otis ville have taget Aric for at være en vampyr-fangirl, men okay, hver til sin smag.
”You’re crazy..” mumlede han så bare opgivende, som han vendte sig om igen, røg sin cigaret færdig før han smed den ud i gården og vente sig så om mod Aric igen. ”And I don’t believe you for a second.. but fint.. let’s go back there then.. show me your little vampire friend.. and after that we can drop you off at a mental hospital..” sagde han bare totalt flabet, men ikke helt lige så meget oppe og køre som igår, måske var det morfinen der stadig udøvede sin magi - eller så var det minderne der var så tåget og ridsede, at det ikke helt syntes lige så skræmmende idag.

”Move..” brummede han bare, som Aric havde stilt sig i vejen, så han ikke rigtig kunne komme tilbage ind på værelset, ikke uden at røre ham i hver fald.. I’m not afraid of you.. tænkte han bare, som han rakte frem og tog fat om Arics overarm - okay måske var det lidt intimiderende at stå tæt på ham, mest fordi Aric var så høj, men han var altså ikke bange for ham okay! Og han var ikke bange for at røre ved ham heller - desuden var det mere den anden vej rundt, hvor angsten virkelig gjorde sig tilstedeværrende..
Han klemte hårdt om Arics overarm, som han skubbede til ham for at få ham til at flytte sig, dog ikke uden også at mærke musklerne under huden, som han ikke kunne lade være med at reagere en lille smule på - med et let kuldegysning, før han skubbede ham nok til at kunne snige sig forbi og give slip igen.

Aric kom med et lidt opgivende hovedryst da Otis så bare sagde at han var skør .. For fuck sake.. just belive me.. Im not crazy.. tænkte han irriteret, men han gad sgu da heller ikke advare ham så? Selvom han nu alligevel et eller andet sted håbede at Otis tog hans ord til sig, når han stoppede med at se det hele som en joke ".. Shut the fuck up, no.. I dont care, now you know, do whatever you want with the information" sagde han så lidt og viftede kort med hånden, før han smed sin cigaret udover altanen.

Hans øjne gled lidt op og ned ad Otis der ville forbi ham, måske var han bare lidt stædig, en smule irriteret over at Otis ikke troede på ham? Der var sgu da en gang han troede på alt had han sagde .. Han glippede kort let med øjnene da Otis så rakte frem og skubbede ham lidt til side "Why don't you belive me?" kom det så alligevel lidt hård fra ham som han alligevel ikke kunne lade den ligge, ville have at Otis stolede på hans ord, ville have at Otis beviste at han ikke mente det han havde sagt i går om at han skulle holde sig væk, ville sikre sig at Otis stadig brød sig om ham.

Otis gik hen mod døren til værelset, som han ikke kunne klare tanken om at blive i det her værelse sammen med Aric bare et sekund længere - og hvad fanden skulle de så fortage sig altså, sidde og nedstirre hinanden hadefuldt i flere timer? Men hvis Aric ikke gik, så måtte Otis jo bare gå!
Han vendte sig halvt om, som han fik fat i håndtaget til døren, ”vampires Aric.. really? want me to believe in mermaids and faires too? You’re a complete psycho.. or for your own sake.. I hope it was something you took.. better be fucking normal when I get back here!” råbte han så bare af ham, som han stormede ud af døren og smækkede den i efter sig, hoppede i støvlerne greb jakken og fløj ud af døren.

Omkring en 22-23 tiden begyndte Aric’s telefon dog at summe i lommen på ham, som Otis desperat prøvede at ringe ham op, igen.. siddende på gulvet på et aflåst toilet, grædende og i fuldkommen panik..
”Please.. please pick up.. his gonna kill me.. please.. please help.. please"

"Fuck you Otis! Don't fucking speak to me lik-" men han blev skåret af da Otis så bare skred ud af døren "OTIS, come back in here!" råbte han efter ham og stormede ud i gangen, men Otis var allerede rendt ud. Han greb ud efter det første og bedste han kunne, som var en eller anden lille statue som han kastede efter døren i frustration "Im not fucking crazy" mumlede han vredt og gled så hænderne igennem sit hår .. Why does he make me so fucking mad? What is wrong with me! Did he always make me this frustratred?

Aric havde ikke selv gidet hænge i lejligheden hele dagen, selvom han havde snuppet ekstra nøglen så han bare kunne låse sig ind - ligeglad med om Otis ikke ville have det eller ej .. Han var taget ud i byen for ligesom at få kølet lidt ned, drukket nogle drinks, taget lidt stoffer - lige få dæmpet sig selv efter hele episoden med Otis.

Indtil hans lomme brummede og han tog mobilen opad lommen, kunne se at det var Otis der ringede. Han stillede sin drink fra sig og bevægede sig så ud af klubben før han tog den ":. Calling to send me to the mental hospital, huh?" kom det flabet fra ham .. måske alligevel stadig lidt irriteret på ham..

"Aric" (i hviskende panik tone) "Help me please help.. please.. you were right.. you were.. I'm sorry.. I'm sorry.. his trying to kill me! Please help!"

"What.. fuck.. where are you?!" lød det i et splitsekund mere seriøst fra ham "If you're fucking with me right now, I swear to god Im gonna kill you myself!" vrissede han så og så sig hurtigt omkring, vidste ikke hvor han skulle gå hen, altså hvis nu Otis virkelig var i fare? .. Så kunne han alligevel ikke være sur på ham, kunne han?

"I'm not I'm not I promise! Aric it's.. I.. He bit me!!" gispede han tungt ind i telefonen, med den ene hånd presset ind mod halsen klæbende i blod. "I'm at that club.. from yesterday.. I locked myself in the bathroom.. I'm afraid.. pleaseplease.. can you please come get me!"

"Jesus fucking christ" kom det hurtigt fra ham, som han uden videre begyndte at løbe ned ad gaden nu han vidste hvor han skulle løbe hen "Okay.. Okay stay with me okay" sagde han så i et forsøg på at berolige Otis Oh god.. why did'nt he listen to me fuck!

Heldigvis var han ikke langt derfra, selvom det alligevel havde taget ham nogle minutter at løbe derhen, imens han havde prøvet at berolige Otis i telefonen. Han lagde først på da han løb ind på klubben og skubbede folk til side, fuldkommen ligeglad med om han væltede nogens drink eller lignende. Han braste nærmest ind på toilettet "Get the fuck away from him!" råbte han så bare uden videre. Vidste egentlig ikke rigtig hvad han skulle hamle op imod en vampyr, men alligevel havde Aric bare en fordel Otis ikke havde trods alt.

”Aric!” skreg han op, som døren blev braget ind, havde han ikke låst den? Fuck.. Men som Aric nok ville se så var vampyren ikke ude på badeværelset sammen med Otis, han var muligvis skredet igen på grund af den lidt for hysteriske unge - Otis. ”Aric.. thank god! He’s not here, I don’t know where he is.. please.. I’m so scared!” gispede han, som han hurtigt kom på benene og løb lige ind i armene på Aric, som han knugede ham tæt ind til sig, og forsatte sin græd ved Arics hals, dog stadig med hånden presset med såret på halsen, som stadig blødte - ikke alle var heldige at heale som Aric kunne det. ”Get me out of here..” tiggede han helt ynkeligt.

Aric så helt febrilsk og forvirret på Otis der farede op og løb ind i armene på ham. Han var først en smule forvirret, før han så bare lagde armene om Otis - havde forventet at vampyren stadig ville være der eller at han skulle til at kæmpe for sit liv "Shh.. shh yes.. of course.." sagde han så lidt hurtigt, følte sig virkelig dårlig til at trøste som han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige - havde lyst til at sige I fucking told you so! men han var åbenbart alligevel for blød overfor Otis til at kunne gøre det..

"Come" sagde han og holdt Otis tæt til sig som han fik trukket ham med ud af toilettet og mast sig ud af klubben. Han stoppede dog lidt op da de stod udenfor som han tiltede Otis hovede lidt til side så han kunne se hvor slemt det var - det blødte dog stadig ret meget så han havde lidt svært ved at se tilstanden "fuck.." mumlede han lidt "lets get home and fix this" mumlede han og overvejede slet ikke at han kaldte Otis lejlighed for 'hjem', men altså det var veld et nærmeste lige nu ik? Også fik han ellers hevet Otis med ned ad gaden og imod lejligheden.

”I’m scared.. what if he’s still out there!” gispede han, som Aric hjalp ham ud af toilettet, han gemte sig helt ind til Aric og gik med blikket sømmet til jorden, som han var bange for at møde vampyren igen, eller.. hans venner.. fuck.
”I made fun of him..” hviskede han stille, som de kom ud i den friske luft. ”He didn’t like that..” mumlede han stille, stadig havende lidt svært ved at forstå at det rent faktisk var sket, og at han rent faktisk var blevet bidt.. i halsen.. af en.. en.. en vampyr!

”I’m sorry I didn’t believe you earlier.. but it’s just so.. messed up.. it’s not supposed to be real..” mumlede han ynkeligt, dog havde han fået gråden lidt under kontrol, som chokket var ved at lette - nu han var sammen med Aric, der rent faktisk fik ham til at føle sig tryg.. utroligt nok.. og hele vejen hjem gav han heller ikke slip på ham.
”It hurts..” gispede han stille, som de lukkede sig ind i lejligheden, han fulgte med ud på toilettet, som han fik øje på sig selv i spejlet, helt hvid i ansigtet og med sved og blod alle vegne.. han så forfærdeligt ud! ”Shit.. shitshitshit!” gispede han helt panikken igen.