Gunshot - Aric

@Aric

Allerede inden han trådte ind på grunden, havde han den der summende fornemmelse i maven, af at noget bare var helt forkert - noget var galt, men hvad?
En af Constantines mænd havde ringet ham op for en times tid siden, og bedt ham bryde ind i det tomme hjem, for at hente et ur - hvilken værdi uret havde, havde han absolut ingen anelse om - og var egentlig også ligeglad, så længe han bare blev betalt når han afleverede det.
Bag på i bæltet sad pistolen fast og pressede irriterende ubehageligt ind på hans læn, ellers bar han et fuldkommen sort outfit, med hætten trukket godt ned i panden.

Han havde nu bevæget sig op mod det mørklagte hus, som han stille sneg sig rundt i håb om at finde et åbent vindue han stille kunne kravle ind af. I stedet fandt han et kældervindue med en allerede knust rude - hvilket nok skulle have været hans anden advarelse i at det her var en rigtig dårlig idet - sammen med den mærkelige fornemmelse han stadig havde i maven..

Alligevel kravlede han ind af vinduet, så snart han var på benene, greb han pistolen, laddet den og bevægede sig lydløst gennem kælderen og op af trappen - godt nok var han blevet lovet at ingen var hjemme - men hellere være på den sikre side, ikke?
Han holdt pistolen klar foran sig, som han skubbede døren ud af kælderen op, lige som et lys blev tændt henne ved en trappe, et gisp forlod hans læber - som han blev helt bæltet, snublede bagover og uheldigvis affyrede pistolen, før han væltede ned af trapperne i et højt skrig.

Aric var blevet ringet op, trods han allerede havde været på en anden opgave, men alligevel havde han sagt ja - selvom Constantin ikke havde virket særligt overbevist om at Aric ville få gjort jobbet når han havde en anden opgave i gang - men Aric havde absolut ikke haft noget imod at få overstået hans nuværende opgave hurtigt - også få stjålet det ur. Tyveri og indbrud var trods alt hans speciale - i hvert fald én af dem. Der havde allerede været én anden ude, som åbenbart ikke havde kunne lykkeds - noget med en hund der havde jagtet ham væk efter at han havde smadret ruden - hvilken idiot smadre også en rude?

Den blonde fyr havde lirket sig ind ad bagindgangen, klædt i stramme jeans, en sort hoodiet trukket op over det blonde hår og et sort tørklædet der dækkede ansigtet så han kun lige havde øjnene fremme. Hans fingre havde selvfølgelig også handsker på.

Huset var bomstille, så da han pludselig hørte en lyd ende fra kælderen, var han søgt hen efter den - hvad hvis det var en eller anden anden idiot der ville ødelægge det hele? Det var sket før at Constantin havde sendt ham ud efter noget som andre også var efter. Da han nåede kældertrappen tændte han lyset - hvilket resulterede i at det hele pludselig gik meget hurtigt.

Før han vidste af det, var han faldet sammen på gulvet som smerten havde gravet sig ind i benet på ham "AH fuck" råbte han op som han tog sig tilbaget "WHAT the fuck" råbte han igen, kunne slet ikke styre sig som det nok både var chokket og smerten der gjorde han reagerede sådan "You don't .. fuck.. who shoots without seeing .. fuck.. seeing who it is!" vrissede han vredt som han rullede rundt på gulvet og prøvede at bide smerten i sig.

Utroligt nok så endte han ikke med at slå sig selv halv fordærvet, i det han fik styr på sin krop for enden af trappen, var den mere bare øm end ved at falde fra hinanden. Han stirrede op af trappen, i det han kunne høre råb deroppe fra, so there was someone else here! Fuck I should run! I should run now! tænkte han helt rundtosset som han kom op på benene igen - men stemmen ovenpå blev ved, og var der ikke også et eller andet genkendeligt ved den? Som om han genkende den fra en drøm, eller et minde eller noget i den stil? Han stoppede lidt op, wait what, I shot him? han havde været lidt for optaget med at falde ned af trappen, til det overhovedet var gået op for ham, hvad der var sket - han havde ramt ham! Åh gud!

Uden at tænke videre over det, spændende han tilbage op af trappen og trådte ind på gulvet, der nu var halvt sølet til med blod - lige som han fik øje på fyren på gulvet - godt nok kunne man ikke se meget af hans ansigt men - de der klare blå øjne - han var sikker på han havde set dem et sted før.. alt alt for sikker. ”Oh my god!” udbrød han højt, som han hev hætten af for ligesom at give sig selv tilkende - havde i et øjeblik fuldkommen glemt alt om skudsåret og blodet, ”Aric?!” lød det bare helt konfus fra ham, han var bare så overrasker - det gav ingen mening, what the hell is he doing here? Why is he here.. why is.. oh god I shot him, I shot Aric! tænkte han helt febrilsk, som hans øjne begyndte at løbe over alle genstande i rummet, for at finde et eller andet han kunne bruge til at hjælpe Aric med.
”Fuck, I’m so sorry, I.. you surprised me.. I didn’t mean to.. I just..” ramlede han derud af - we should get out of here.. maybe nobody’s home.. but the neighbours could be, maybe they heard? Maybe they already called the cops?! Fuck - ”We need to go! I.. I.. I’ll help you..” lød det helt forvirret fra Otis, men shit det var vildt altså - ”wait, where’s the gun?!” lød det så helt panikken fra ham, som han rendte tilbage til trappen, og ned af den i et forsøg på at finde pistolen, han nok havde tabet i alt vanviddet.

Aric skulle til at råbe af manden der kom opad trappen, indtil han pludselig trak hætten af og ansigtet kom til syne - Otis?! ".. O-Otis?!" kom det helt fra ham som vreden for et sekund forsvandt fra Arics blå øjne. Han trak ned i tørklædet så hans ansigt kom til syne "What the fuck are you doing here?!" kom det helt anklagende fra ham - måske mest fordi han stadig lidt så Otis som den naive 13 årige dreng han fik lokket med ud i så meget rod .. var han nu også endt på ligeså dybt vand som ham selv?

"Its fine! Remember, I'll survive no matter.. Lets just get the fuck out of here .." sagde han så som han bed tænderne sammen og bed smerten i sig - han havde prøvet værre. Han fik rettet sig ordentligt op, før han greb fat i en skænk og trukket sig selv op på det raske ben " .. Constantine will fix it.." kaldte han så lidt efter ham "Get up here and help me, so we can leave before someone finds us!" kaldte han og hev tørklædet op foran mund og næse igen - kiggede lidt rundt i gangen for at sikre sig at der ikke var et kamera et eller andet sted - det så gudskelov ud til at der ikke var. fuck I have'nt seen that kid for so long.. fuck .. he's so .. hot and .. grown up ish.. I wonder if he's gotten over his whole not having sex thing.. tænkte han - utroligt nok at han kunne tænke på det midt i alt det her..

”Eh..” mumlede han bare lidt fra den, før han kom i tanke om det rigtige svar, ”same as you I guess..” mumlede han så bare, som heldigvis fik øje på pistolen, der var gledet ind i et lidt mørkt hjørne - han lød hen og fik den placeret bag på sine bukser igen, før han spurtede op af trappen for at komme Aric til hjælp. ”Yes.. right” mumlede han lidt febrilsk - ”fuck Constantine is gonna kill me..” sukkede han bare helt slukøret, før han kom i tanke om at de ligesom havde værre problemer lige nu, i det han kunne høre politi-sirenerne i baggrunden et sted - og nå ja, så havde han jo stadig skudt et fucking hul i sin gamle vens ben.. shit!

”Fuck..” lød det helt opgivende fra ham, I should just have kept to drug dealing, fucking I’m such a mess.. argh! tænkte han, som han skyndte sig hen til Aric tog fat i hans arm og lagde den om sin hals, som han hurtigt lagde sin anden arm omkring Aric, så han havde en at støtte sig til - på grund af benet. Der gik en lille kuldegysning gennem Otis, som han slet slet ikke var vant til at blive rørt ved, og han rystede ganske let, men prøvede at minde sig selv om at det bare var Aric.. men fuck.. han havde jo ikke set ham i hvad, 3 år?? Fuck..
”Lean into me.. come..” mumlede han bare, og skænkede blodpølen et sidste blik.. is it stupid to just leave it like this? fuck.. I really hope he’s right.. Constantine will fix it.. tænkte han lidt bange, som han begyndte at hjælpe Aric og sig selv ud af huset, ud af bagindgangen, som han så sig lidt omkring - imens sirene-hylene bare blev højere og højere.. where to fucking run?

”You don’t have a car do you?” spurgte han, som han jo selv bare var gået herhen, hvorfor havde han ikke bare stjålet en bil på vejen?! De kunne sgu da ikke gå hele vejen herfra og hjem til Otis, ikke med Arcis ben?! Og kunne de tage en bus sådan her? Næh.. en taxi måske? Hvis Otis betalte lidt ekstra.. men så skulle de alligevel lidt på afstand fra huset, ellers gik det aldrig.. så han begyndte at slæbe Aric med sig væk fra grunden, som han fik hevet sin hætte trøje op på plads igen.

"You- startede han lidt som han ville skælde ham ud, men det var jo hans egen skyld han var endt i det her miljø ".. Why-" prøvede han så men stoppede sig selv igen ".. Fuck it, just get us out of here.." vrissede han så lidt, men det var heller ikke tidspunktet at snakke om hvad der var sket - eller ja måske sige undskyld? Am I feeling guilty? tænkte han kort.

Han lænte sig imod Otis og lod ham hjælpe ham ud af huset ".. Constantine will fix it" gentog han, kunne nærmest se bekymringen i Otis øjne .. He always does, in some way tænkte han og måtte dog finde en undskyldning for hvorfor de havde måtte flygte derfra .. og komme med en hvid løgn om hvem der skød ham .. det gik ikke at Otis fik skylden for at fucke det hele op. Godt nok var Aric en douchebag, men han bekymrede sig alligevel lidt for idioten og Constantine var ikke altid lige sød - Aric kunne nok bedre håndtere at få ballade.

"Yes.. around the corner.. Hurry" sagde han så som han pegede hen om hjørnet hvor han havde en bil stående. Han havde sørget for at have en hurtig måde at smutte fra gerningsstedet. Fuck I can't believe its Otis.. I would have been more happy to see him if it was'nt for the situation.. fuck at least his still alive..

Otis nikkede bare, tænkte slet ikke over hvad det var Aric forsøgte at sige, som han ligesom bare kortede sig selv af et par gangen, han var fulgt optaget af bare at få dem væk, helst uden at blive arresteret.
I really really hope so.. tænkte han ved sig selv, om at Constantine kunne fikse det her store rod han havde formået at forsage, bare han ikke fyrede ham nu altså, han kunne slet ikke klare tanken om at det måske kunne ske, han blev bare nød til at vise sit værd overfor Constantine igen så, han måtte jo kunne gøre det godt igen på en eller anden vis, hvad end manden så krævede af ham, han havde virkelig brug for det her job!

”Yes okay..” mumlede han bare og fik haltet Aric og sig selv omkring hjørnet og hen til den bil der var hans - eller, måske var den bare stjålet, men ligegyldigt hvad så var det deres billet væk derfra - imens blev politi-sirenerne bare højere og højere.
”Keys..” mumlede han som de stoppede op foran bilen, ventede på at Aric selv rodede sine lommer igennem for dem, som Otis da på ingen måde selv havde tænkt sig at rage på ham for at finde dem! Men det behøvede han heller ikke, for snart stod han med dem i hånden, og så fik han ellers hjulpet Aric ind i bilen, knaldede døren i efter ham og løb om til den anden side, hvor han kravlede ind bag rettet og fik tændt for bilen. Han brugte lige fem sekunder bare at gnide sine fingre og hænder mod hinanden, som han pustede varmt luft ind mellem dem - de var helt forfrossen, selv om adrenalinen stadig pumpede helt tosset rundt i ham.
Forsigtigt satte han bilen i gear og kørte så i modsat retning af hvor de var kommet fra, som han krydsede fingre for at ingen havde set dem, og at de ikke ville blive stoppet på vejen - samt - at hans roomie ikke var hjemme når de kom så langt.


”Please don’t bleed to death..” hviskede han stille, lidt halv sørgeligt, som han virkelig fik trykket speederen i bund, som han kørte stik nord, og inden for de næste ti minutter kunne han parkere bilen foran bygningen han boede i, de havde været heldige.. ”I should call Constantine.. tell him what happend.. that I messed up..” mumlede han stille, som han slukkede bilen og drejede sig i sædet så han kunne se på Aric, ”god.. you’re so pale.. maybe I should just drive you to the hospital?” sagde han stille lidt spørgerne, han kendte jo egentlig godt til Aric’ evne - men hvordan den virkede med skudsår? Det anede han altså ikke, og Aric så virkelig ikke ud til at have det særlig godt..

Aric fik fumlet efter nøglerne, som han derefter stak Otis i hånden - udemærket klar over at Otis ikke brød sig om beøring .. også igen, var han måske kommet sig over det? Aric skævede lidt blikket henover skulderen for lige at sikre sig at politiet ikke var endt lige i hælene på dem .. men de var stadig langt nok væk til at de kunne nå at komme væk derfra.

Han kom med en let anstrengt lyd som han rettede sig lidt i bilsædet, gled derefter hænderne lidt igennem håret. Han lænede sig tilbage og tog et par dybe indånding .. Just get the bullet out Aric.. just grab down and dig it out.. tænkte han, men det kunne godt være at Aric var rimelig hardcore og han derefter instant ville begynde at heale og blødningen ville stoppe .. men det gjorde ikke at det gjorde mindre ondt.. tværtimod.. det gjorde ligeså ondt at heale som at få såret..

"Im not" sagde han så bare lidt hurtigt ".. Im never gonna die" mumlede han lidt for sig selv .. this is also why I need to be immortal.. tænkte han, før han hurtigt så på Otis da han sagde at han skulle ringe Constantine "No! .. You will not call him.. I'll talk to him, just .. don't say anything to him" sagde han så hurtigt og rystede derefter igen på hovedet "shut up Otis.. You know I don't need that" brummede han og vendte så kort øjne af ham, før han tog sig sammen og rakte ned. Han trak op i buksebenet og tog en dyb indånding, før han så bare gravede fingrene ind i skudsåret "Ah!" kom det smertende fra ham, før han bed tænderne hård sammen og derefter fik fat om kuglen, han rettede sig op igen og pustede hård ud som han så stak kuglen i lommen "Fuck.." kom det fra ham som han derefter så på Otis "In a hour or two it should be fine.. now .. do you live here or?" kom det så lidt spørgende fra ham som han hentød om de ikke skulle komme ud af bilen og ind i hans lejlighed.

Otis skævede lidt op af Aric, som han sagde han aldrig ville dø, han vidste ikke helt om han troede på ham, om han nogen sinde havde troet på ham, det virkede bare så fjollet og uvirkeligt, og på samme tid så havde han før set Aric heale, efter skræmmer og skavanker fra da de boede sammen på skolen - men stadig, så havde han svært ved at indrømme over for sig selv, han faktisk troede på den slags. Aric måtte bare være unik i sine kræfter, noget videnskabeligt måtte være sket med ham, et eller andet forklarligt - det blev han nød til at tro på, alt andet gav alt for meget hovedpine.

”It wasn’t your fault..” mumlede han bare, som han blev en smule misfornøjet, i det Aric begyndte at behandle ham som et barn igen, han var altså vokset ret meget siden da nå! ”Also I’m not a kid anymore.. you don’t have to cover for me.. I can.. no you shut up!” mumlede han bare surt tilbage, selv om det var svært at være rigtig sur på Aric, når man på samme tid var ret bekymret, og altså faktisk var grunden til det hele var gået så galt.

”Wait, what are you doing?! Oh my god, oh god that’s so disgusting, eww!” lød det i væmmelse fra Otis, der måtte se væk for ikke at blive helt dårlig, i det Aric bare gravede sine fingre ind i det blodige sår, sikkert for at hente patronen, men jeez hvor var det nasty altså!
Han åbnede døren så snart Aric havde spurgt ham, og kantede sig ud, som han strøj om til den anden side for ligesom at tilbyde sin hjælp igen, måske var Aric ved at heale nu, men så hurtigt gik det vel alligevel ikke, gjorde det? What the fuck do i know about his crazy healing shit.. like I care anyways!

”Actually I do.. just be quite, I’m not sure if Zach is home or not..” mumlede han bare, og fik en arm rundt om Aric, før han slæbte ham med hen til døren, og låste bilen bag dem med et klik på den elektroniske nøgle.
Oppe i lejligheden fik han låst dem ind, og igen lukket og låst bag dem, imens han hjalp Aric ned af gangen og ind på sit eget værelse, hvor han lod ham dumpe ned på sengen, og lukkede så døren bag dem, så de igen kunne snakke frit.

"I know you're not a kid.. I can see that" sagde han så og gled kort øjnene henover Otis - der virkelig var blevet voksen .. han så i hvert fald mindre ung og akavet ud .. He actually became a really .. handsome man.. tænkte han lidt som han dog prøvede at lade være .. han vidste hvordan Otis havde det, plus det var nu meget rart at have bare én person han ikke havde haft sex med i sit liv.. det var næsten underligt at tænke på at skulle være sammen med Otis - og alligevel .. havde han altid været så nysgerrig.

"Shhh" kom det lidt irriteret fra ham da Otis så alligevel opførte sig som et patte barn og begyndte at hvine op. Han tørrede fingre af i sine bukser og vendte lidt øjne af ham "Relax.." mumlede han lidt og fulgte Otis med blikket da han steg ud af bilen.

Han lod ham hjælpe ham ud af bilen, der gik trods alt stadig lidt før såret var healet nok til at det ikke gjorde pisse ondt mere. Han fik humpet sig vej indenfor og lod så blikket glide lidt rundt ".. Zach? .. a boyfriend? ..." spurgte han så, indtil han blev slæbt med ind på Otis værelse ".. I guess not with that bed.." sagde han så og løftede let det ene øjenbryn ".. Well could be worse.." sagde han så lidt, godt nok var Aric mega luksus magnet, men med det liv han havde, havde han efterhånden set de værste slags lejligheder.. Han lagde sig lidt til rette og betragtede Otis "You know I don't mind sharing the bed.. I promise I won't get touchy" sagde han så bare og lagde armene bag hovedet.

Otis blik gled en enkel gang op og ned af Aric, for nok også selv kort at tjekke ham ud, det var trods alt tre år siden han sidst havde set ham.. han havde også ændret sig en smule, trods han stadig lignede sig selv.

Ja selvfølgelig fandt han ham tiltrækkende, havde han ikke altid lidt gjort det i det hemmelige? Jov, men han havde altid kun holdt det til sine private fantasier, og var stålfast besluttet på det aldrig blev til mere end det - det ønskede ingen af dem jo.
”Roommate..” rettede han ham bare med et irriteret øjenrul, som om han ville være kærester med en som Zach.. tsk! ”I just moved in a couple of days ago.. I havn’t really had any time for shopping.. so excuse me for not meeting your high luxury expectations! We can go shopping for ten thousands pound dinner mats tomorrow okay?!” råbte han helt sarkastiske og irriteret op, som han gik lidt frem og tilbage på værelset, Aric trykkede bare lige på alle de rigtige knapper lige nu, med alle hans irriterende kommentarer og spørgsmål! Ihh!

”Shut up..” knurrede han bare, ved den sidste kommentar, ”I should clean the wound before you get blood everywhere, take of your pants - I’ll look for a first aid kit..” mumlede han lidt teenager surt, som han gik ud af døren og smækkede den nok lidt hårdt i efter sig.. fem minutter senere kom han tilbage med et håndklæde over skulderen, en vaske klud og en lille balje med lunken vand - plus en rød kasse med et kors på fronten.

Aric løftede bare øjenrbynene af Otis igen da han begyndte at råbe "Oh damn... relax, Like I care how you live?" kom det så lidt flabet og irriteret tilbage fra ham .. jeez what's hos problem..? I mean it was just a small comment..

"Im never, you know that" sagde han så bare i et lille grin da Otis sagde han skulle holde kæft, han kom så med et lille smil da Otis ville ordne såret .. Well he does not need to.. but maybe he'll feel better then.. tænkte han "Sure.. you could at least have tried to flirt them of me.. but I guess this will do" sagde han så drillende og tog hænderne til bukseåbningen som han fik åbnet. Derefter trak han dem ned, skar kort en grimasse som han fik dem trukket af det sårede ben. Han prøvede ikke at glo for meget på Otis.. men forhelvede det var jo hvad.. 3 år siden? Fuck altså.. Han så bare så moden ud og samtidigt kunne man stadig se den lille dreng inde bag hans øjne.. Why did I have to meet him again? Its better to have no one to care about.. tænkte han lidt irriteret som han jo ikke kunne komme udenom at han havde bare et eller andet lille beskyttelses instinkt omkring Otis.. de havde jo været hinandens nærmeste, været der for hinanden i alt imens de gik på kostskolen..

Otis stoppede op i døren helt perpleks, som Aric igen kørte den der lidt små drillende/små flirtende tone på ham, han vidste ikke helt hvad han skulle stille op med det. Altså han havde set Aric gøre det med stort set alle og enhver da de gik på skolen, men aldrig havde han forsøgt det på Otis - but I was just a kid back then, it would have been wrong.. he’s older than me.. but now? I guess.. it’s fair? But I don’t get why.. tænkte han lidt konfust, som han fik lukket døren i med hælen og gik tilbage til Aric der havde bredt sig ud i sengen - og nå ja, smidt bukserne - fuck.

Otis mødte bevidst ikke hans øjne, i ren og skær skræk for at han ville komme til at rødme, eller at Aric ville forsøge sig med endnu en flirtende tone, please stop, it’s not who we are, we’re something much more than that.. I don’t want your superficial flirting, that’s for everybody else - those who doesn’t know you like you do.. you and me.. it’s something else.. it was.. maybe it could be again?
”I don’t flirt” sagde han så bare i en kort bemærkning, hvilket Aric måske kunne have gættet, eftersom Otis aldrig bevidst havde forsøgt på den slags, og på samme tid så håbede han også det kunne få Aric til at stoppe nu - let’s dig a little deeper.. we can do better than this.. I hope.. tænkte han, som han alligevel gled øjnene op til Aric og så ham i øjnene lidt længere end hvad han nok havde skulle, før han slog blikket ned igen med et letter skævt smil.

Så knælede han ned på gulvet og fik tingene sat fra sig, gjort det klar, som hans blik landede på Arics blodige ben, ”eew..” mumlede han bare for sig selv, som han fik fat i kluden og dyppede den så i vandet, og meget forsigtigt og uden faktisk at komme i kontakt med Aric hud mod hud, så begyndte han at tørre og duppe rundt om såret, og meget forsigtigt hen over det - til han var stort set ren igen - desværre kunne man nu bare se skudhullet endnu tydligere og det var - ikke så fedt.. ”I’m really sorry.. you know.. doesn’t really seem like a fair punishment for you leaving me behind does it? All though it comes pretty close..” lød det så lidt passiv aggressiv fra Otis - now I’m digning deep.. fuck..

Aric fortrød instant at han havde smidt sin facade på overfor Otis .. eller gjorde han? Han ville jo ikke have Otis ind på livet igen, ville han? Det var ligesom bare .. lidt for tæt på, lidt for hård, det var jo ikke fordi det havde været let bare at skride fra Otis vel?

"I know" mumlede han lidt som Otis konstaterede at han ikke flirtede ..og det vidste han jo godt, eller han kunne ikke være sikker, der kunne være sket meget de sidste tre år? Otis kunne sagtens havde forandet sig .. Han sagde ikke noget, kommenterede heller ikke på Otis 'ew'. Han skar en lille grimasse som Otis så begyndte at rense såret og få blodet væk. Men lå ellers bare og overvejede hvad fanden han skulle sige .. det var bare så akavet når han ikke kunne fyre sine halvflirtende bemærkninger af efter Otis..

Indtil Otis brød isen og smed bomben. Han mærkede det trække sig sammen "I never meant to.." mumlede han så lidt og lukkede kort øjnene som han lagde hovedet tilbage, kort lukkede øjnenene og led hånden igennem det blonde hår ".. I .. did'nt wanted to okay?" sagde han så lidt og så på Otis.. Just say sorry at least Aric.. come on.. for once.. be a little nice to the kid.. "I could'nt take you with me" tilføjede han og lod de blå øjne flakke væk igen som han hadet at snakke om det .. hadet at han skulle tage stilling til sine følelser .. når han havde begravet dem i 3 år..

Otis stoppede i et øjeblik, som stemningen i det umøbleret værelse med ét ændrede sig meget abrupt, som var der sluppet en iskold vind ind, og i det han trak vejret ned i maven, dannede der sig en iskugle af undertrykket følelser, der fik ham til at skælve af ubehag. Det hele hvivlede op til overfalden, og han fortrød straks at have bragt det på banen - men det var på samme tid bare en kløft de måtte over, skulle de have en chance for et igen vellykket venskab - og med blikket på Aric, og savnet i sit hjerte, så var der intet han heller ville. I’m all alone.. always has been, he’s all I got.. I lost him for a little while.. but now his back.. either he walks out right now and never look back.. or we fix this.. and he never leaves again.. tænkte han lidt oprørte, som øjnene var blevet helt blanke, og alle følelserne fra tre år siden, hvor Aric bare var forsvundet sporløst ud af hans liv, pludselig var tilbage i ham.

Han var færdig med at rense benet, og rakte Aric kluden, så han kunne tørre sine hænder, der også var blevet blodige efter han havde hevet kuglen ud. Imens åbnede han kassen med førstehjælp og fandt en bandage frem, så kunne såret få lov at heale i fred i det mindste - om behovet var der eller ej.
”Better leave me then.. it’s not like I’ve never been left before..” mumlede han bare død sarkastiske, som han bandt benet ind, måske en smule for stramt, fordi han var små bitter, sur og såret. Han blev færdig med at yde forsøgehjælp til Aric, som han rejste sig igen, gik hen til vindueskarmen hvor der lå en lille metal æske, som han skubbede åben, stak tre fingre ned i og hev en joint op - fra lommen i sine bukser fandt han en lighter, og med et par klik, så var jointen tændt.

Jaja Zach havde sagt han skulle ryge ude på altanen, men det var sgu da skide godt, det kunne han vel nok forstå?! I stedet gik han hen til den modsatte væg end den med Aric i sengen, og gled ned siddende oppe af væggen, med benene trukket op under sig - ”everyone always leaves, it is what it is.. not to say I’m okay with it.. not when it’s people.. like you.. who aren’t suppose to do that.. but you know.. it’s been tree years.. I’ve made my peace.. and I suppose.. when you are done healing, you’ll sneak out and that’s that.. it’s fine.. don’t worry about it.. seriously..” sagde han bare, som han tog et langt hvæs af jointen og pustede røgen ud, de nu meget blanke øjne stirrede bare ned i gulvet, please don’t fall for it.. please don’t leave me.. please make up for it.. please be my friend again.. please please please don’t take the easy way out.. you know I have to offer it.. but I don’t mean it.. not one word.. please..

Aric kunne mærke det, kunne mærke det nedad ryggen, nedad armene og ind i brystkassen, hvordan han følte sig som det værste menneske - velvidende at han ikke var det, han havde mødt værre .. fjollet var det også at dette skulle være det som gav ham dårlig samvittighed når han havde gjort så meget lort, såret så mange andre mennesker og leget med folks følelser i et væk... men Otis? Det var jo noget andet.. de havde jo haft noget helt andet sammen.. De havde jo rent faktisk været sammen'sammen om tingene..

Otis ord gjorde ikke det hele bedre, måden han så sarkastisk sagde at det jo ikke var fordi han var blevet efterladt før.. de blanke øjne, han rystede let på hovedet af ham .. det var jo ikke fordi han havde prøvet på at være endnu en af de idioter der skred? Aric var god til at smutte, men han kunne også sagtens stå ansigt til ansigt med konsekvenserne..

Han fulgte ham med øjnene som drengen fik sat sig opad væggen med jointen. Han sagde ikke noget i et par lange sekunder, betragtede bare Otis, før han pustede lidt ud i mellem læberne. Han fik derefter skubbet sig selv op at side så han bedre kunne se hen på Otis ".. Im not gonna sneak out" sagde han så først og fugtede læberne lidt ".. you know I really should not let you into my life.. its such a mess .. you have no idea how many people wish to see me death or have many money I owe.. I really never wanted you to come as far out.." sagde han som han prøvede at forklarer at .. ja det bare ikke var så simpelt.
".. But.." startede han og gled kort hænderne nedover sit ansigt ".. You're not a kid anymore.. I can't control you or protect you from this.. shit you're already in all of this shit with Constantine.. so.. I guess if you want to mess some of that peace up.. I could stay in your life?" kom det så fra ham som han kort bed sig i underlæben og så lidt væk ..You're so stupid Aric.. but you want it.. you want to have that feeling of having someone who has your back .. you want you and him being friends back..

Otis smilede kort et lidt skævt trist smil, som i og med at han værdsatte forsøget fra Aric, men han troede ikke rigtig på ham, yea you are.. as soon as I’m asleep.. tænkte han bare total i benægtelse, han havde måske allerede bestemt sig lidt på forhånd, med hvordan der her ville gå? Det var vel bare en forsvarsmekanisme, i et forsøg på ikke at lade sig såre igen, ved at få håbet op.

”Like mine is that much better.. I’m seriously all alone.. I don’t have any friends, I don’t have any love interest.. I don’t have any family.. I’m a ghost..” hviskede han stille, som han tog et hiv af jointen, lod den langsomt varme den hårde iskulge i hans mave op og gøre det hele mere håndterbart. ”It’s not your fault and you know it.. my dad fucked me over the day he left me with that crazy woman.. I was destined to become a total fuck up, and honestly I have this feeling, that if it wasn’t for you, it could have ended up a lot worse for me..” sagde han stille med et kort gennemsigtigt smil.

”All grown up.. well yes, you kinda lost that right when you left.. mhmm.. maybe I do.. and maybe you can.. but why.. why did you leave.. I just.. need to know.. like.. was it me?” sagde han stille, ture slet ikke se op, som han forsatte med at tage dybe hvæs af jointen, og lod den løsne lidt op for det hele igen, gøre det mere svævende og mindre farligt og smertende.

Aric vidste jo godt at Otis far havde været en idiot, men det var jo ikke noget Aric sagde noget til, han havde sin egen fucked up familie - som han i øvrigt aldrig havde snakket om, altså ikke den helt fucked up del i hvert fald.

Han kunne dog ikke sige noget om hvor vidt Otis var helt alene .. og det virkede tamt at prøve at modargumentere når han ikke selv havde været der "Well.. its not like Im swimming in friends or love or familiy .. at least not that kind that matters much and Im pretty sure most my friends would kill me over some money if needed.." sagde han så og kom med et let suk.

Med lidt besvær fik han trukket sig selv opad sengen og små humpet hen til væggen hvor Otis sad, han gled ned ad den og rakte så bare ud og snuppede jointen fra ham. Han tog et par hvæs, før han satte den i mellem Otis læber igen. Langsomt pustede han ud ".. I was just in to much shit.. I borrowed some money I should not had borrowed.. and the job I had to do to pay them back just did'nt fitted the whole school thing.. and it was kinda too dangorous to stay at the same place.. you know .. I had to go.. and I did'nt wanted you to know what I was doing .. because yeah I dont know.. we did'nt really talk about such things .. and.. it just felt wrong to drag you into all of it.." forklarede han så som han for første gang nu oprigtigt så bedrøvet ud, som de blå øjne var mindre is og mere et virkelig trist ensomt hav på en våd efterårsdag.. Why is he making me such a wuss now? Just don't cry at least..

”I get that” sagde han så bare, lidt i dril, som om han selv ville sælge Arics liv for kuvert med sedler i, som han jo aldrig ville gøre, men ud fra Arics attitude, så forstod han alligevel godt at der måske var andre der kunne fristes til det.

”Oh no.. don’t get up.. i..” begyndte han lidt sløvt, som Aric alligevel rejste sig og humpede de få skridt over til hvor Otis sad med sin joint. Han lod også bare Aric stjæle den ud mellem læberne på ham, det føltes nærmest helt nostalgisk, som det i tidernes morgen havde været ham, der havde lært Otis præcis hvordan man rullede en sådan joint, og efter det havde de delt den dertil katastrofale rullede joint, og så havde de grinet hele natten.. det havde været en af de rigtige gode dage.
Aric fingre strejfede let Otis læber, som han gav jointen tilbage, hvilket resulterede i et svagt gys fra Otis, der kunne mærke gåsehuden kravle op af armene, og få alle sine hår til at rejse sig. Ikke direkte ubehageligt, bare ikke særlig vant - i alt fald ikke længere. ”Bullshit.. you helped me into all this shit even before you left.. and when you did, things just got a thousand times worse.. but I guess you know.. don’t worry about it, if I haven’t met you I would just have found another way in.. like I said.. it’s not your fault.. just me and my awesome daddy issues.. yes I’m blaming him for everything that’s wrong with my life.. and yes I do absolutely have the right to do that.. and yes I know it’s not healthy.. I had this friend for a while.. she’s studying psychology so she did a full on analyse on me.. I know about everything that’s wrong with me.. and I know why.. it’s cool..” lød det bare, som han plaprede derud af.

Han vidste overhovedet ikke hvorfor han bare åbnede sådan op.. måske bare fordi Aric var den person han plejede at åbne op over for, og den person han plejede at kunne tale med alting om, nu var han her igen, og Otis var pisse skæv og det havde været en allerhelveds til lang dag.. uge.. det var sgu ret bare at snakke, også om det var til Aric, også om det betød Aric troede han havde tilgivet ham nu.. som han gerne skulle lade sig om.. men kun tid ville heale lige præcis de sår.. oh and what’s more.. I also know how to fix it.. fix me.. that’s why I’m here… daddy here I come!

".. I know Im worth a lot" sagde han så bare i et lille fnys Well, im not cheap thats for sure.. tænkte han så, eftersom han jo rent faktisk solgte sin krop forholdsvist ofte.. det var også smart når man trods alt havde en krop der altid var perfekt og jomfruelig .. selvom hans sind var rimelig slidt op.

Aric kom med et lidt irriteret suk, som han kort frustreret gled hænderne igennem sit hår "I know I did!" vrissede han så lidt ".. I know I got you into all of this.. but maybe I should not have done that? Maybe I should have taken care of you and made sure you would'nt end like me? .. Fuck your daddy issues, we all have daddy issues .." sagde han så som hans øjne var blevet helt blanke - dels af frustration og dels af fortrydelse.. han havde gjort sig mange tanker om Otis.. alt for mange tanker de seneste år. Aric var jo ikke bare en iskold robot, han holdt jo af knægten ik? ".. And I understand the blaming.. Its okay.." kom det så alligevel lidt mere roligt fra ham.

"I should'nt have left.." indrømmede han så og pustede let ud i mellem læberne ".. I did'nt knew better .. I did'nt knew what I was doing and what I actually left behind.." hans stemme mere undskyldende nu som han egentlig bare gerne ville have at Otis ikke så ham som en arrogant narrøv med for meget selvtillid, ligesom alle andre gjorde .. men måske så ham for mere end det? Ligesom han før havde? Det var rart at have bare én person der troede på ham.. det havde været rart ikke at være helt alene i det hele .. også selvom Aric altid prædikede om at det var bedst at være alene..

”How do you know that?” lød det kort lidt undrende fra Otis, der jo ingen ide havde om hvad Aric havde haft så vældig gang i, siden de sidste havde talt. Nu kunne han ikke lade være med at blive nysgerrig, hvad mente Aric egentlig?
Otis rykkede lidt til siden, som Aric blev arrig igen, som han himlede let med øjnene og tog et godt hiv fra sin joint, pustede roligt røgen ud, nu havde han selv ligesom fået styr på sig selv ikke, eller røgen havde - same same. Han drejede dog ansigtet mod Aric lidt, kunne ikke helt lade være med at reagere bare lidt, slet ikke da han så de blanke øjne der matchede hans egne.

”Nah bro.. it’s cool..” sagde han så bare, som han sendte Aric et halvt smil, og hvad skulle han også ellers have sagt? Skulle han råbe og skrige måske.. næh, han kunne jo ikke gøre det om alligevel - what done is done..
”I don’t blame you for that.. actually I don’t blame you for everything.. I’m just.. I don’t know.. I don’t know..” mumlede han lidt svævende, som han tog et hiv af jointen, før han ragten den til Aric, så han også kunne chiller’s lidt mere. ”You shouldn’t.. but you did.. but it’s yesterdays news..” sagde han bare med et let skuldertræk, ”Sshh.. no more.. you’re here now..” sagde han stille, som han rykkede lidt tættere på, og utroligt nok lagde han forsigtigt sit hovede ned på Aric’s skulder, om det var jointen eller bare Aric i sig selv der fik ham til det.. måske en blanding.. han havde jo forhelved savnet ham.. og Aric havde altid været lidt.. mere.. speciel.. end alle andre.. mhmm.

"No.. Nothing" mumlede han lidt og pustede lidt ud i mellem læberbe, som han hurtigt tørrede sine øjne med håndfladerne og tog imod jointen. Han tog et godt hvæs og pustede røgen ud som han lagde hovedet tilbage imod væggen " .. good" sagde han så lidt og kom med et let suk, før han tog et godt hvæs mere og rakte jointen tilbage til Otis.

".. I hate all this sentimental bullshit.."sagde han så i et let grin ".. You know I do" tilføjede han, Otis vidste godt det ikke var hans bedste side .. eller det ville sige, han kunne godt lytte til Otis, men at tale om ham selv? At skulle vise at han selv havde følelser? Fandme hård!

".. so .. I gotta ask.. what kind of shit do you do for Constantine?" spurgte han så og vendte let ansigtet imod Otis .. Han havde en idé om at det ikke kunne være helt de samme ting, men alligevel .. de stødte jo ind i hinanden på den her opgave?

”Tell me?” brummede han bare tilbage.. en smule forsigtigt og så alligevel ikke helt - der var sket så meget siden de sidst havde set hinanden, dengang vidste de næsten alt - i alt fald i den foranstanding at de ikke havde nogen hemmeligheder - og nu var noget det første Aric gjorde - var at prøve at skjule noget for Otis? Nej det kunne ikke gå an! Hvis de skulle prøve at få det her venskab op og køre igen, måtte de jo starte med ligesom at lukke hinanden lidt ind i hinandens liv - og det var jo stort set umuligt, hvis de skulle lyve og holde hemmeligheder? Otis ville gerne vide hvad Aric havde lavet siden de sidst havde ses - og var at dele den slags, ikke også sådan man genopbyggede tillid? Jov!

”Better be honest with me.. I hate secrets..” sagde han lidt uddybende, før han gav et let grin fra sig ved Arics udbrud, ”same bro..” mumlede han bare stille, som Otis ikke selv var særlig tryg ved at tale om følelser, men måske bare en anelse mere om Aric, men til andre end ham? Nej Aric var den eneste han sådan rigtig nogen sinde havde åbnet op over for.

”You know.. this..” sagde han stille og tog et lang hvæs af jointen, så Aric kunne se hvad han mente, før han pustede den tunge sky ud igen, og gav et let fnis fra sig. ”And just.. whatever he asks.. Otis go get this car.. okay.. Otis go get this necklace.. okay.. Otis go get this watch.. okay.. or wait.. can I shut someone while doing it? Ups.. I did..” mumlede han bare i et grin, som røgen var gået ham lidt til hovedet, og hele den her sitation nu endelig var blevet bare lidt sjov. ”How is it anyways? Does it hurt? You want me to kiss away the pain?” grinede han bare - som om det nogen sinde ville ske - men det var sjovt nok at joke med jo!

"Otis.." sukkede han lidt og rystede på hovedet, som han ikke rigtig vidste om han skulle sige det, altså det havde jo altid været lidt en hemmelighed.. mere før end nu egentlig, men den gang havde det også været nyt ".. You're gonna hate me.." grinte han så bare lidt ".. Its always been a bit of a secret I've kept from you .." indrømmede han så bare og trak på skulderen, han rakte frem og tog det sidste af jointen fra Otis, røg de sidste tunge hvæs og gav en let grimasse fra sig ved det sidste lidt mere kræssende hvæs. før han skodet stumpen. Han svarede ikke på det, men lod istedet Otis tale ud omkring hvad han lavede og nikkede lidt ".. Sounds like Constantine" sagde han så og pustede det sidste røg ud imens han betragtede Otis, han kunne endelig selv mærke røgen indtage hans krop lidt - Der var sgu ikke noget som en joint ".. Yeah.. Hurts like hell" sagde han så ".. But im kinda used to it.." tilføjede han ".. Well someone might say I like the pain"
Han pustede lidt ud i mellem læberne ".. You and me both know you would never kiss .. especially after I tell you this..." sagde han så og havde bare den her idé om at Otis ville se ham som en værre person hvis han vidste det? ".. You know .. I owed him some money and it just seemed like an easy way out of paying them back to him, so I started selling my body for him, it started with just a few fucks with some idiots at some club and such.. but you know.. I heal and Im kinda like a wildcard now.. Im expensive you know? My body always just go back to zero, so im always .. you know pure feeling and looking" grinte han så lidt og gled hånden igennem sit hår - altså han skammede sig jo ikke? Han kunne godt lide det.. altså det var jo næsten det samme han havde gjort før.. der stjal han bare pengene fra fyrene - Hvilket Otis jo godt vidste .. var det bare noget andet når det ligesom .. var mere officielt? Han anså ikke sig selv som direkte prostitueret .. Constantine tvang ham jo ikke rigtig .. og han lavede jo så mange andre ting også, det var jo bare en del af det?

”Whaaa?” mumlede han en smule stenet, som han løftede sit hovede op fra Arics skulder, nu føltes det bare tusinde gange tungere end der havde gjort før - næsten helt umuligt at holde selv.. what! ”I already do.. out with it” sagde han bare lidt bestemt, men stadig med et fjollet grin om læberne, som han havde lidt svært ved at tage tingene helt så seriøse lige nu - måske var det meget heldigt for Aric. Hans øjne fløj op, som et par klør kradsede ivrigt på vinduet, ”CAT!” skreg han op, som han havde fået øje på den søde lille kat ude på balkonen, et træ ude foran hans balkon, tillod den lille kat at komme og gå som den ville - Otis havde ment at ville bygge en lille hule til den ude på balkonen, hvis den nu kom hjem og han ikke var der og det regnede! Det kunne den lille stakkel jo ikke li!

Han kravlede hen over gulvet, fordi tanken om at kæmpe sig op på benene, var bare for meget. Han fik åbnet døren og lukkede missen igen for, som han smækkede døren i igen, som det var alt for koldt uden før - så han var han ligeglad med det var en smule tåget herinde.
”Hi baby.. hiiiiii! I missied you too!! Awww.. remember Aric?” hviskede han til katten, som han fik den fanget og hevet op i sin favn, begyndte hurtigt at nusse den til de begge sad og spandt helt - som katten lidt på vagt sendte Aric flere stjålne blikke. ”Remember her? I got her the week you left.. rescued her.. she was all alone.. but now we have each other.. isen’t that right kittypittywitty mhmm” knurrede han glad, som han nok ignorerede Aric ynken om sit ben.. whatever, katten var vigtigere.

Han så dog lidt op med sit tåget blik og fjoget smil, som Aric begyndte at forklare. ”Oh.. that..” sagde han bare stille, og satte katte ned igen, som den straks luntede over i sengen og puttede sig - imens kravlede Otis selv hen over gulvet, over til Aric, som hans blik gled ned til forbindingen, og meget langsomt bøjede han sig ned og trykkede et meget nænsomt kys mod det hvide stof, uden så meget som at røre Aric direkte, før han rettede sig op. ”That was never really a secret tho’.. but I didn’t get it till later.. when I heard the whisper around school.. and at that time.. I didn’t thought much of sex.. and you know.. just that it’s a private matter.. and frankly.. non of my fucking business.. you do you..” sagde han så bare, utrolig han kunne lyde bare sådan nogen lunde smart, selv om han var helt blæst. ”I’m hungry.. I’m gonna go look for snacks..” mumlede han så bare, som han begyndte at kravle mod døren.. stadig for doven til at rejse sig.