Dinner parties in Paris - Micah

S: Paris <3
T: Aften
O: Stort selskab
V: Udenfor er der rart, koldt men rart
P: Link
Emne til: @Micah
Andet: Dato: 22/2-2019

---

Han havde spurgt hende om hun ville med til denne her middag. Og Felicity elskede at være ude, så hun havde ikke tøvet med at sige ja til at tage med. Efter alt der havde sket den anden aften - så fortjente de vel også en fri aften. De havde været der nogle timer og der var umådelig mange folk at tale med. Til sidst havde de endt i hver deres ende af selskabet - men ikke på en måde som virkelig ville gøre den anden utryg på samme måde. Det var som om at være ude af Gaia gjorde problemerne mindre. Måske hun faktisk forstod helt hvorfor Abigal næsten aldrig kom tilbage til England mere. Det var rart at være til et selskab hvor det ikke hang sig i at hun var prinsesse eller Abigals søster. Faktisk var det hendes eget firma hun var her på vegne af. Dog kunne en enkelt eller to genkende hende via Abigal, og havde spurgt hende om hun interesserede sig for musik - det kunne Felicity ikke sige nej til. Hende og Abigal havde førhen holdt af at synge sammen - men som de ikke længere snakkede, havde Felicity ikke rigtig brugt sin tid på det - hun tvivlede på nogle kunne huske at hun faktisk kunne synge. Så hun havde valgt at tage chancen. Hun kom op på scenen, men det var ikke fordi hun skulle være direkte i spotlight og der var heller ikke nogen direkte præsentation. Bare et skrift i musikken. Felicity startede sin sang og så udover folkene som talte - nogle så op mod hende som hun sang. Her fangede hendes øjne til sidst Micah, og et glad glimt voksede i hendes øjne. Hun forsatte sin sang, og da hun var færdig trådte hun af scenen.
"Look what I have to do to get your attention.. afraid someone is gonna steal me now?" Drillede hun med et skvæt smil på læben.

Påklædning

Micah havde inviteret Felicity ud til en middagsfest. Det var ikke kun fordi han ikke kunne sige nej, men lige så meget fordi han bare gerne ville væk fra alt de havde været igennem. At tilbringe tid med Felicity var bestemt et plus. Han var endt i samtale med en mand der havde mange ting at fortælle. Micah var høflig og stod og lyttede med det lejlighedsvise nik. Han var træt af han var blevet adskilt fra Felicity, men sådan var det nogle gange når der var mange at snakke til. Det var ikke sådan han havde forstillet sig at bruge sin fødselsdag. Han havde ikke forventet der blev gjort et stort nummer ud af det. Der havde været så meget på det seneste, så han var fint tilfreds med de lykønskninger han havde fået og gaven fra Abigal. Han havde regnet med hun ville komme med en gave. Det var bare hvem hun var. Han hørte skiftet i musikken, men han tænkte ikke mere over det. Ikke før han hørte stemmen fylde rummet. Han fjernede blikket og lod det i stedet falde på Felicity der stod på scenen og sang. ”Excuse me,” sagde han til manden og gik tættere på scenen. Et smil spredte sig på hans læber da de fik øjenkontakt. Hun så glad ud. Hvis han kunne bidrage til hendes glæde, havde han gjort det godt. Han gik til hende da hun trådte af scenen. ”I am always afraid someone is going steal you,” svarede han med et smil. ”Are you indicating that people can steal you from me?” Spurgte han med et glimt I øjet. Han så ikke på Felicity som ’hans’. Det lød som om hun var en genstand, og det var overhovedet ikke sådan han så hende. Eller på nogen, for den sags skyld. Han havde forsat flirtet med Felicity efter de var kommet tilbage, men han havde ikke gjort de ting han havde tænkt sig for at vinde hendes kærlighed. Middagsfesten i Paris kunne være en start på det hele.

Det var mærkeligt, efter den aften havde hendes hjerte ikke ville slappe af. Og lige meget hvor meget hun hadede at det havde en kontrol, så kunne hun ikke undgå at være en anelse nysgerrig på hvad det faktisk ville. Felicity havde elsket før, men hun var helt klart bedre når hun ikke skulle være bange for uheld. Som Kyle havde sagt, var det en byrde der lå over hendes skuldre- og ikke altid noget som var lige let at kontrollere. Hun lagde hovedet let på skrå og lod de mørke blonde lokker bevæge sig blødt i takt med hendes hoved.
"I guess we will never know," svarede hun ham og rettede let på hans krave også selvom der ikke var noget der behøvede at blive rettet - det var vel bare en undskyldning for 1, at komme tættere på ham og 2 for at røre ham. Hun vidste hvor han stod, og var nok det mest stabile ved hendes liv lige nu. Felicity tog stille sine hænder til sig selv bagefter og så ham stille i øjnene, "perfect," sank hun en klump som hendes hjerte begyndte at springe hurtigere og hurtigere rundt i hendes brystkasse.

Micah var ikke en type der lagde skjul på hans følelser. Han var nok bare romantisk, og han kunne ikke holde sådan noget inde. Han havde forsøgt med Felicity, men efter alt der var sket havde han også indset, at det ikke var det værd. Han vidste ikke om hans liv ville ende i morgen, og han havde ikke lyst til at dø uden han havde fortalt hende hvad han følte. Han lod en kort og lavmælt latter forlade hans læber ved hendes ord. Han så på hende da hun rettede på hans krave. Han havde ikke noget imod hun havde overhånden i det her. Han kunne godt lide kontrol og planlagte situationer, men måske var det derfor det var så befriende med Felicity. Han behøvede ikke at bekymre sig om at tage en beslutning i forhold til dem. Det var alt sammen op til hende lige nu. ”Thank you,” sagde han og lod hans hånd finde vej til hende. ”Can we go somewhere private?” Det var hans fødselsdag, men han havde alligevel valgt at tage en gave med til Felicity. Hans gave var allerede blevet opfyldt. Hun var glad.

Micahs hånd fandt vej til hendes, og hun greb stille om hans. Stille kneb hun øjnene overvejende og løftede derefter et bryn. Hun valgte at tage en chance, de var i Paris - kærlighedensby, som den så fint blev kaldt. Felicity sank en klump og nikkede en enkelt gang.
"That we can do," svarede hun så og trak stille en anelse skævt på smilebåndet. Felicity kørte en hånd henover sit hår med den frie hånd. Felicity vidste at Micah og Abigal havde en fortid, og måske den tanke holdt hende lidt tilbage. Hvilken søster ville hun være hvis hun gik efter sin søsters eksmand? De levede i en underlig verden, og faktisk havde Abigal og Felicity snakket. Bare en smule igår havde Abigal konfronteret hende om aftenen om den bog. Felicity så omkring sig og fik øje på balkonen, hvorefter hun stille trak ham med derud. Hun åbnede dørene og lukkede dem efter dem. Man kunne se eiffeltårnet lyse op ikke langt derfra og stjerne der oplyste himlen. Felicity sank en klump og så kort mod udsigten.
"It's beautiful isn't it?" Spurgte hun ud i luften, hvorefter hun stille vendte sit blik mod Micah igen.

Micah havde rejst rundt i hans tid, og han havde altid haft et særligt forhold til Paris. Det var et af hans yndlingssteder, og det var også derfor han havde valgt at tage Felicity med hertil. Micah havde haft alle intentioner om at tale med Abigal før han gik videre med Felicity, men lige som med Kyle og Abigal, var hans følelser for hende blevet tydeligt den grusomme aften. Han fulgte hende ud til balkonen og stod bare og kiggede på den oplyste by et øjeblik. ”It is,” sagde han og vendte blikket til hende. Han trak en firkantet æske frem fra hans lomme. ”I have something for you.” I æsken var der et armbånd. Han havde snakket med om en heks om at gøre det helt særligt. Armbåndet var forbundet med et simpelt sølv armbånd han selv havde. Han vidste at han ikke altid kunne være ved hendes side, men han havde brug for at vide om hun var okay. Armbåndene kunne mærke hjerteslag og lade dem der bar armbåndene mærke hvor hurtigt den andens hjerte slog. Der kunne være mange grunde til at et hjerte slog hurtigt, men frygt var en af dem og han ønskede ikke hun nogensinde skulle frygt uden han var i stand til at hjælpe.

Hun rynkede kort på brynet som han trak en lille æske op af lommen og viste hende armbåndet.
"I thought it was your birthday and not mine," svarede hun blot og sank en klump. "It's beautiful, thank you," tilføjede hun dog kort efter. Hun rakte sin hånd frem så han kunne placere det på hendes håndled. Felicity var ofte ekstremt selvstændig men hun forsøgte at slippe sin selvkontrol bare en lille smule, og lade nogle tage sig af hende følelsesmæssigt var vel ikke så slemt. For det var et rod inde bagved de blå øjne og hun havde ikke haft overskud til at rydde op i det i mange år.
"Not everyone has their birthday celebrated in Paris, and its almost midnight..do you have a last wish for the evening?" Spurgte hun og trådte et skridt tættere på ham. Felicity var ikke god til at tage første skridt eller springe blindt ud i noget. Hun stod på vippen og var bange for hvad der ville ske hvis hun sprang. Bange for, hvis hun var heldig hvem ville så blive ramt af uheldet denne her gang? Men hun så ham i øjnene og vidste på et eller andet punkt at han ville gribe hende før hun ramte jorden.

Micah havde altid nemmere ved at give end at tage, så det var rarere for ham at give hende en gave. Han smilede over hendes ord. Han placerede det på hendes håndled. Han fjernede hans ærme og viste den enkle sølvkæde der hang om hans eget håndled. ”They’re connected. If one of has an elevated heart rate, the other will feel it.” Det gik op for ham det måske havde været en fejl at binde det til hans hjerteslag. Det slog altid lidt hurtigere når han var sammen med Felicity. Han kunne se kaosset i hendes øjne, han ville hjælpe hende hvis hun lod ham. Han havde haft sit eget mentale rod, men han var blevet ret god til at holde styr på det. Han så på hende da hun trådte tættere på ham og spurgte om han havde et ønske. Han så på hende med et smil. ”Just one,” han lænede sig frem og lod hans læber ramme hendes. Det var meget kort, da han ikke ønskede at gå for hurtigt frem, men han ville ikke have noget imod at forsætte. ”Now my birthday has been perfect,” sagde han og så hende i øjnene.

Hun så på det armbånd han havde der matchet hendes, og hun fnøs kort kærligt. Kyle havde haft lagt ud at Felicity skulle have et sikkerhedshold, men Felicity og sammenspil gik bare ikke godt. Selv hvis hun tog imod tilbudet ville de blot ende i uheld. Det var ikke just hvad hun ønskede trods alt. Så dette måtte vel faktisk være den bedste måde - sikkerhedsmæssigt.
"How nice.. then I can come save you," smilede hun lidt af sin kommentar. Hendes lyse øjne fanget i hans, gik hendes hjerte til at skippe en takt for blot at gå helt amok. Det overraskede hende som han placerede sine læber mod hendes, som om ny luft kom i hendes system og hun følte hun kunne tage over verden. Det varrede dog kun ganske kort. Alt for kort, og hun åbnede stille øjnene for at se op i hans. Det var en følelse som hun ønskede at opleve igen, og hun sank en klump som han sagde at det nu var den perfekte fødselsdag. Felicity smilede til ham og tog en dyb indånding.
"I'm very happy to hear that," kommenterede hun på hans ord med et varmt smil. Derefter valgte hun at tage chancen og placere sine læber imod hans igen. Hvis hun fald så fald hun, men det var jo at komme op på benene igen det handlede om ikke sandt?

Micah havde lært at tænke ud af boksen. Så det her var en måde hvorpå han kunne vide hun var i sikkerhed, uden hun havde mænd der fulgte hende rundt overalt. ”I know right?” Sagde han med et smil. Han så ned mod sit håndled da han kunne mærke armbåndet fortælle hendes hjerte slog hurtigere. ”They’re working,” hviskede han og så hende i øjnene igen. Han overvejede at kysse hende igen, men hun kom ham i forkøbet. Han lagde hans arme om hende og holdt hende så tæt på ham han kunne. Han vidste ikke helt hvad kysset betød. Måske var det en engangsting, måske var det starten på flere. Han vidste bare, at han ville stimulere alle hans sanser, så han aldrig ville glemme hvordan det føltes, i tilfælde af det aldrig ville ske igen. Han trak sig ud af kysset efter noget tid og så bare på hende. Han flyttede noget af hendes hår fra ansigtet med en enkelt finger. ”I am happy you came with me,” sagde han med et smil. Hans krop var stadig påvirket af kysset. Hans hjerte var i fuld galop og det føltes som om han havde holdt vejret de seneste dage, og nu endelig kunne trække vejret almindeligt. Hun havde så stor effekt på ham, at han næsten blev helt forlegen over det. ”I hope we can do that again,” indrømmede han. Lige meget hvad der skete, ville han altid huske Felicity i dette øjeblik. Smuk, sårbar og sassy.