The Simple Pleasures - Seelie

Alt i denne by lignede hinanden hvis man spurgte Lavender. Hun havde været her i et par år nu, men hun havde brugt en evighed i sin egen verden, så et par år føltes som et par enkelte dage for hende. Hun havde fundet markedet og stod og kiggede på de forskellige boder der solgte grøntsager og kød af alle sorter. Hun havde fået en liste af ting som hun skulle købe til sin mand, men intet af det lignede det som hun havde i sin egen verden. Hun sukkede irriteret for sig selv som hun krøllede seddlen sammen i en knytnæve og satte sig på en bænk. "Bloody hell, why couldnt he just go himself, I'm not a god damned servant," sagde hun højt fuld af irritation, men istedet for at forblive vred, blev hendes ansigt det typiske følelsesløse som hun fandt en smøg frem.
Det var ikke engang fordi hun elskede manden, hun satte pris på at han havde hjulpet hende med sit hjem og sine penge, men der var også ting som føltes helt forkert. Den måde som hun skulle agere som en sød og yndig kone, som var hun en eller anden pyntegenstand. Hun var egentlig ligeglad med at skulle forfalske sine følelser, det var hun mester i, det var mere at blive reduceret til et objekt der bare skulle nikke og neje. Hun tog et sug af smøgen og kiggede ud mod folket der gik gennem markedet.

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en rød kjole Link. Hun har sorte sko på Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår er sat op Link. Hun har intet make-up på. Hun har en halskæde på Link
- Accent Spansk
- Andet Hun er 1,73 meter høj. Grundet både hendes evne Lust og race, er hun mere eller mindre som synden sex, såvel som sex på to ben. Alle kan fornemme hendes seksuelle og ophidsende aura

Markedspladsen havde altid været et godt sted, hvis man skulle lede efter potentielle ofre eller elskere, for som hun vandrede gennem gaderne, med en aura der skreg sex, lyst og begær, syntes alles øjne som regel at drages imod hende, og yndefuldt gik hun da også. Hun havde dog ikke de store planer om at købe genstande, ikke fordi hun ikke nød af at shoppe, men hun var efterhånden så vant til, at de som ønskede at være nær hende, altid forsøgte at give gaver og andre ting, som måske kunne vinde hendes glæde imod dem. Der var dog enkelte gange, hvor hun faktisk tog ud, også gjorde nogle enkelte goder for sig selv, f. eks i formen af t købe en ny bog, eller et smykke, eller andet der kunne pynte lidt mere på hende.
Det var også dette, som fik hende til at stoppe, da hun fandt en bog med de smukke ringe, nok bar hun ikke nogle på sine fingre, men hun fandt ikke desto mindre ringe ganske smukke, ud fra hvordan de var placeret kunne de trods alt betyde så mange forskellige ting. Hendes opmærksomhed fra ringene blev dog fragtet væk, som hun hørte lyden af en stemme, der ikke just lød til at være i godt humør. Nysgerrigt løftede hun de brune øjne fra ringene, og lod dem falde hen til en ung og ganske smuk kvinde. Hun hævede let øjenbrynet, og dog var smilet aldrig langt fra hendes læber, som hun beundrede vampyren ikke så langt fra hende.

Hun havde siddet lidt og stirret ud i luften før hun pustede røgen ud og løftede sit blik. Hun spottede nogen ude i sin øjenkrog og da hun så på hende, følte hun sig draget. Hun rejste sig roligt som de havde fået øjenkontakt og gik lettere diskret over ved siden af kvinden. Hun skævede kort mod bogen som kvinden holdte og kom med et kortvarigt smil, Lavender smilte aldrig med sine tænder da det ville give hende væk som vampyr. Hun bar godt nok en lysring, men hendes mand havde fået den lavet så den udover det lyse skær, blot lignede en normal ring. Hun tog smøgen op til munden og dannede øjenkontakt med kvinden som hendes smil voksede let. "I take it you like to read?" spurgte hun en anelse direkte og pustede røgen ud, væk fra kvinden.
Hun kiggede kort ned på bogen men fandt hurtigt vej til kvindens øjne igen. "That's quite nice, 'cause it means you're very smart... I like smart people," hun trak sætningen ud med den sidste sætning som hun kort kiggede mod kvindens læber, og så vendte hun blikket ned mod bøgerne. "I personally like poetry, it gives me the space to be alone for just a little while. Not a lot of people enjoy it, but I truly think that they should give it a chance," sagde hun så.

Hun hævede legende øjenbrynet, som hun så den smukke kvinde komme imod hende, også fint placere sig ved hendes side "Yes, I do enjoy reading" indrømmede hun med et smil på læberne. Nok var der mænd som mente, at kvinder da ikke burde læse, fordi det ville give dem forskellige ideer, som de måske ikke nødvendigvis burde have i deres hoved, og dog havde hun selv intet imod det. Det at læse gav trods alt hjernen mulighed, for virkelig at overarbejde og tænke på andre ting, end hvad der måske var et problem for ens hverdag. Som kvinden stod ved hendes side, fandt hun sig selv betragte de enkelte træk, den blege hud og de drømmende øjne, såvel som hvad hun kun kunne gætte til at være bløde læber. Hendes træk var elegante, og mege lig det man ville forvente, hvis man stod ved siden af en vampyr.
"I like smart people too, one tends to get more interesting answers out of them" hendes brune øjne, fangede hurtigt de mørke øjne, som syntes at drages ned under hendes næse, noget som kun fik et skævt smil frem på hendes læber "I do enjoy poetry myself, it's majestic and yet so mystical, the way the writes hide the true meaning behind each word carefully" hun havde været en fan af poesi, siden hun havde fundet sin første poesi bog, hvilket efterhånden var nogle år siden "I take it your trip to the marked wasn't much of a choice?" spurgte hun, som hun refererede til kvindes tidligere ord, hvordan hun havde vist irritation over det "if you would like, you could join me for my walk?" hun vidste ikke hvorfor, men hun ville ikke have noget imod, at lære mere om denne smukke og mystiske vampyr.

Hun smilte som kvinden sagde at hun også kunne lide kloge folk. Lavender brød sig ikke rigtigt om selskabet fra mænd, de havde altid en eller anden mening om hvordan hun agerede eller om at det hun lavede var helt forkert. Lavender kunne lide udfordringer, hun ville ikke bare sidde og lave ingenting. Hun kunne ærlig talt ikke forstå den tankegang der var i denne verden, den mindede om hendes egen, men i hendes var folk ligeglade med hvad kvinder gjorde eller lavede. De så dem som folk og ikke en ejendom. Hun lyttede nysgerrigt til kvinden som hun forklarede hvad hun kunne lide ved poesi. "It's true magic on paper. It hypnotizes the mind, plays out the most magical scenery, letter by letter. I always find myself lost on the simplest poems, searching for meaning, searching for the drive. I can spend a long time pondering over the hidden meanings and clues given," forklarede hun selv som hun kiggede ned på et digt af Byron som var blevet populært ganske hurtigt.
Kvinden skiftede dog emnet og Lavender kiggede ned mod seddlen som hun havde krøllet sammen. Hun pillede den stille ud af krøllerne og glattede den i sin håndflade. "You could say that. Sent out like a common servant by the man that promised his heart to me. My husband is a true bore to me as of late. If he has ever been interesting at all," hun var ikke bange for at sige hvad hun faktisk mente om sin mand. Nogle folk begyndte at stirre forundret på dem, men Lavender trak let på skuldrene. Hun krøllede seddlen sammen igen og kastede den over skulderen. "He thinks by sending me out on these dumb errands, I'll learn my way around town. Silly man doesn't know anything," sagde hun så, hvorefter kvinden tilbød hende at hun kunne gå med hende. Lavender begyndte at smile en anelse og nikkede kort som sin accept. "I'd love to," svarede hun og rakte sin arm ud så kvinden kunne tage den og vise hende vej, som fik folk til at spærre øjnene op om dem. Men Lavender var ligeglad. De var som kvæg for hende, og kvæg kunne ikke have meninger.

Smilet på hendes læber syntes kun at bryde mere ud, som kvinden ved hendes side, virkede til at have det på præcis samme måde omkring digte. Generelt forstod hun ikke de folk, som ikke tog tiden til at forelske sig i et digt eller mange, måden hver enkel forfatter fik så meget mening frem ud af så få ord, det kunne jo ikke være andet end magisk "I feel the exact same way, the other day I was ready Katherine Philips poems, mostly her work Against love. I often feel myself spending hours upon hours, just realising new parts of it" når emnet kom til de ting hun kunne lide, herunder det af bøger og specielt digte, så kunne hun komme på mange snakke, og mange holdninger omkring det.
"I suppose that's why I never married, men only see women as a toy, something to be used and then thrown away when they get bored" hun havde haft mange seksuelle forhold til mænd, og fandt oftest selskabet af kvinder som det bedste. Kvinder var mere følsomme, og så hinanden som væsner, og ikke et styk legetøj eller i mange tilfælde et simpelt objekt, med formålet at føde børn "It is quite foolish of him, but it doesn't surprise me, men often don't thing that far ahead" det var ikke fordi hun var en mandehader, men hendes erfaring talte mest for, at kvinderne var det bedste selskab. Igen brød smilet frem, som kvinden sagde god for at komme med hende, og sågar endda rakte sin arm ud, hvor hun svingede sin igennem. Nok var det ganske tæt at gå, specielt i den tid de var i, men hun kunne ikke være mere ligeglad "I completely forgot to present myself" hun klukkede og rystede på hovedet "My name is Seelie" egentlig var det Kisa, men hun havde ikke brugt det i mange tusinde år.

Hvis der var noget som Lavender ikke kunne stå for, selv med hendes iskolde hjerte, så var det folk der satte lige så stor pris på digte som hun gjorde. Hun lyttede meget interesseret til det kvinden sagde og måtte indrømme at jo mere de snakkede om deres meninger på ting, jo mere følte hun sig draget, ikke blot af kvindens udseende men af de ting hun sagde og de meninger hun havde.
"That is true. They truly only see objects, someone who shouldnt think or imagine. That's why I think that man should be treated as so as well," sagde hun så og smilede til kvinden, "My marriage isnt exactly a marriage of love anyway, just a business agreement. I needed help and he needed a wife. I never have to share his bed, but I do have to present as if I did," forklarede hun og fniste kort for sig selv. Det var fjollet når hun tænkte over det, for hun havde aldrig set på sig selv som en der havde brug for hjælp. Hun kunne sikkert også have klaret den på egen hånd men så var hun aldrig nået så langt som hun var nu.
Da de havde låst deres arme sammen og begyndte at gå, kunne Lavender ikke undgå at smile til dem som de gik forbi, især hvis de så meget forargede ud. Da kvinden introducerede sig selv som Seelie, vendte Lavender blikket mod hende og nikkede kort. "Pleasure to meet you, Seelie. I'm Lavender Parish, but my name wasnt always Parish. I'll tell you my real name some other day, though," sagde hun med et glimt i øjet som det var et løfte om at de skulle se mere til hinanden. Hun kiggede frem og undrede sig nu en anelse hvor de skulle hen. "Are you taking me somewhere beautiful?" spurgte hun så en anelse uskyldigt med et lille smil på læben.

"I believe and hope that some day, it will all change, and women is in power and that they won't have to fear having a mind of their own" som en kvinde der havde været et objekt for mænd hele sit liv, var han virkelig ved at blive træt af det, mænd så hende ikke som en person, mere en måde at opnå noget på. Der havde været Amancio, som havde udnyttet hendes evne, hende sensualitet og hendes race, for at opnå flere penge og mere magt, Carlitos der så hendes som en gudinde og ikke en person. Hun kunne nærmest blive ved i uendeligheder, med hvor meget folk havde behandlet som alt andet end hvad hun egentlig var, en person med følelser og behov, præcis som alle andre. Hun hævede overrasket øjenbrynet, som kvinden ved sin side direkte indrømmede, at hendes ægteskab til denne mand, udelukkende var baseret på en aftale "Interesting" lød det fra hende, før hun klukkede blidt.
Som en kvinde der altid havde været tiltrukket af andre kvinder, selv på trods af at leve i et samfund, hvor den slags var set ned på, kunne hun egentlig ikke være mere ligeglad, med hvad andre egentlig måtte tænke om hende "My name wasn't always Seelie either, maybe one day we shall reveal our true self to each other" hun havde ikke kaldt sig ved sit rigtige navn, i mange år nu. Det havde været et navn hun elskede som ung, da det forbandt hende med solen, og den periode hun havde været født i, som gjorde hende mere speciel i andres øjne. Dog i dag var det et mindre om, at hun ikke længere var den pige, hun var ikke længere den pige, som var uskyldig som dagen var lang, eller ønskede det bedste for dem omkring sig, hvilket havde gjort hende nem at manipulere med. Et smil brød igen frem på hendes læber "I do hope you'll find it beautiful" hun hvilede kort sin kind imod Lavender's skulder, og efter at havde gået i lidt tid, kom de forbi en antik boghandler "this is one of my favorit places, they have all sorts of old books, but also a very large amount of poetry" forklarede hun.