You wanna fight blondie? (Fortidsemne)

A topic to @Mitch
Påklædning + udseende
Sted: En fest i nærheden af et teater.
Omgivelser: Folk der fester og fejre en ny åbning af et teaterstykke.
Tid: Det er ved at nærme sig midnat.


Han burde ikke være her. Men siden hvornår havde det stoppet ham? Han havde blot hørt om denne fest og siden han havde kedet sig en smule, var han taget af sted for at se hvad det hele handlede om. Det lå til at folk omkring ham fejrede at et nyt teaterstykke skulle åbne. Så salen var fyldt med skuespillere, dansere og sangere, alle begejstret for at de snart skulle være midtpunktet på en scene. Gad vide om Eli også var med til nogle af disse fester til tider?
Han smilte ved tanken om brunetten, før han rystede på sit hoved og ellers begav sig videre igennem de festende mennesker. Eller, hvad de forskellige personer nu var af racer. Ikke at han var interesseret i det lige nu. Lige nu var han mere interesseret i at finde baren. Og da han endelig fandt den, skyndte han sig, som var han løbet tør for vand i en ørken.
"Finally," sagde han i det han kom op til bardisken. Bartenderen så spørgende på ham. "Give me a rome.... nothing else, just a glass of rome!"
Bartenderen lænede sig over bordet og så spørgende på Tidus. Vurderende tjekkede han ham op og ned. "Are you a part of the teater?"
Her hævet Tidus på et øjenbryn og kom med en pff lyd. "Of course I am! I sing! Don´t you remember me?"
Bartenderen så en sidste gang på ham, før han bare grinte kækt og ellers rakte ham et glas med rom.
"Thank you," sagde Tidus syngende og lagde ellers nogle penge, før han igen gik ud i blandt folkemængden.
Musikken var klassisk men havde samtidig et beat. Det var et interessant beat Tidus ikke havde hørt før.
Uden at se sig for, kom han til at gå ind i en anden blondie og havde nær spildt sin rom, hvis han ikke havde gjort en sjov lille dans for at beholde det i glasset. "And it´s survives!" klukkede Tidus om sin drink og betragtede ellers hvem han var gået ind i. "Oh, sorry about that blondie."
Ordet blondie lå underligt på hans tunge. Mest fordi han altid blev kaldt det og ikke selv havde kaldt andre det. Men hey, fyren foran ham var meget blond, det kunne han selv se i denne belysning.

Ah. Det her var endnu en af de fester Mitch virkelig elskede. Ja, okay, nu elskede han de fleste fester, men disse var noget helt for sig. Især da den kommende musical de skulle opføre i teateret havde ekstra fokus på dansen i forhold til nogle af de andre, så han ville få en del mere spotlight, og derfor også en større løn check ved enden af det hele - rent win-win for ham, jo! Så den der fest, til at fejre at de var færdige med forberedelserne og i næste uge åbnede dørene op til musicalen? Ja, det var noget han virkelig elskede.

Han havde selv en helt almindelig rom og cola i hånden - omend en med dobbelt shot - som han hyggede sig med at væreen af dem, der var i centrum ude på dansegulvet, hvor han virkelig kunne vise sine gode danse teknikker af, sammen med sine kolleger. For ja, selvfølgelig var det alle danserne der hyggede sig ude på gulvet lige nu, i samlet flok.

Lige pludselig blev han dog stødt ind i, og ligesom fyren fik reddet sin egen drink, reddede Mitch også sin, med en vridning i livet der nok havde gjort utroligt ondt påmange andre, men med hans utroligt høje smidighed grundet hvor tæt han var knyttet til sin fritte form, ja, så kom der ikke engang det mindste knæk fra hans ryg, ej heller gjorde det den mindste smule ondt, og han var bare glad for at han fik reddet sin drink, inden han fik set på fyren. Ham havde han da slet ikke set før? Han var i alt fald ikke en del af teateret, og det her var trods alt en lukket fest... For teater folkene.

"No problem, it's saved..." sagde han så med et grin som han svang lidt med sin egen drink, og tog en tår fra den, før han strøg en hånd gennem sit hår og så på fyren med et skævt smil, og løftet øjenbryn. For ikke atskabe en scene, lænede han sig ind mod ham, for athviske i hans øre. "And... You're not from the theater. I should've known, been here for a few years. So... How did you manage to sneak in?"

// Outfit

Andre ville have spildt deres drink udover dem selv eller undvige med sjove små sving, men den her blondie snoede sig rundt som en fritte. Bevægelsen var så hurtig og advanceret at det lignede hans ryg gav et knæk! Dog lå det ikke til at den blonde var kommet til skade. Tvært imod. Han tog bare en tår af sin egen drink der også var blevet reddet. Her nikkede Tidus imponeret og gjorde et lille tegn på skål. Herefter tog han selv en tår og ville egentlig gå videre, hvis det ikke havde været hviskeriet fra den blondien. Han stoppede alt hvad han var i færd med. Det kunne ligefrem siges at han stivnede i sin krop.
FUCK! BUSTED!
Dog, tog han det så roligt han kunne, hvilket var derfor at han nu smilte selvsikkert til den blonde foran ham. Takket være hans hvisken, havde de andre gæster ikke bemærket ordene om at han ikke hørte til.
”Well... It was actually pretty damn easy,” sagde Tidus selvsikkert og lod ellers vægten ligge i den ene fod, så han stod en smule skrå. ”I just showed some fake ID and when that didn´t work I crawled over the fence, ruined my pants, but since it´s a bit dark in here... People are not gonna notice.” Her så han hen på den blonde med et hævet bryn. ”Kidding, I just walked in... the security didn´t notice me.” Han tog en tår af sin rom og var allerede ved at have tømt den. ”Soooo... are you seriously telling me that you know all the people in here blondie?” Her gjorde han en fægtende armbevægelse imens han snurrede en smule rundt. Mest for at hentyde til alle de personer der var mødt op til denne fest.

For Mitch havde den drejning selvfølgelig ikke været det store problem, han havde været så unaturligt fleksibel lige siden han var... Hvad... var han ikke 6 da han forvandlede sig første gang, eller noget i den dur? Det mente han i alt fald. Der havde han i alt fald fået sin første fritte, der havde været skyld i at det blev hans første dyreform. Han grinede let, og skålede uden videre med fyren, og tog endnu en tår af sin drink, før han havde lænet sig ind mod ham og hvisket. Et svagt grin undslap hans læber som han så hvordan fyren frøs, stod bare bumstille, inden det der selvsikre smil dukkede op.

"Ah... It's probably Chuck at the door again, then... he tend to fall asleep on the job, poor guy..." Mitch grinte og trak let på skuldrene, det bekymrede ham sku ikke det store, den her fyr lod til at kunne være en del sjov at hænge med, alligevel. "Eh, I know their faces and their smells, mostly. It's only a few I know personally." indrømmede han, og trak let på skuldrene. havd ehan været alle mulige andre steder havde han ikke nævnt det med lugtene, men her i Gaia var han jo heldigvis altid omringet af utroligt mange væsner, så det var ikke forfærdeligt underligt at huske folk via deres lugt, i disse byer. En ting han kun var glad for, såmeget han trods alt havde skullet holde tingene skjult mens han boede hjemme, inden han flyttede her til gaia og begyndtepå skolen og fik sit arbejde på teateret her, også. han kunne i alt faldtælle hvor mange mennesker der var i teateret på kun én hånd mens både alle fingr eog tær ikke var nok til de mere overnaturlige væsner der arbejdede her. "And your smell, and face... Are both unfamiliar to me. How'd you hear about the party, anyway? Was somebody a pipsqueak? We weren¨t supposed to tell anybody about it."

Det var en mand kaldet Chuck ved døren. Chuck der tydeligvis ikke gjorde sit job ordentligt, siden han også havde faldet i søvn på jobbet engang før. Spørgende så Tidus nu på den blonde. ”And he is not fired yet becauuuuuuse??” kom det fra ham i en drillende tone.
Han kendte deres ansigter og dufte. Ansigter havde han hørt før, men dufte... den var ny. Han tømte sit glas med rom og stillede det nu ellers bare på et tilfældigt bord. Det var allerede på tide at finde noget nyt at drikke. ”Their smell...”
Nysgerrigheden kom nu op i ham igen. ”Wait...How do I smell?” Roligt gik han til den ene side, da et par tøser kom dansende forbi ham imens de WOOOOH. Klukkende så han efter dem og så ellers på blondinen foran ham igen.
”A pipsqueak?? Nah nah, I just have my sources around these things.” her lænede sig kort imod Blondinen så han kunne høre ham bedre. ”Yes, I´m that boring of a person.” her klikkede han med tungen og trådte ellers et skridt væk. ”So... You have a name, mister can reginize all faces in here?”
Fyren virkede meget underholdende og cool. Han havde trods alt ikke afsløret at han ikke hørte til her. Så han kunne ligeså godt få et navn til det ansigt.

Mitch trak let på skuldrene og grinte lidt som han tog endnu en tår af sin drink. "Well... I guess we like him a bit too much to tell management. He's fun to be around. He's just got some attention span problems." sagde han, stadig med et let grin i stemmen. Chuck havde sgu hjulpet ham en del gange, så det ville i alt fald ikke være Mitch der blev sladrehank. Ligesom han heller ikke ville være det med fyren her medmindre der opstod en grund til det.

"How you smell?" sagde han så, med et let løftet øjenbryn. "Oof... That's sort of hard to explain. But unique. I haven't smelled anything like you before. So at the very least, I know you're not like me, you're not a a lot of other races I've smelt, either... So tell me... What exactly is it you are, that has a sort of.... earthy, grave-like scent? Not that it's a bad thing. Not anything like the muertos, at least." for deres lugt var virkelig noget der rev i næsen. Han havde bare været glad for at kunne flyve væk under det store problem med dem. "Anyway, my name's Mitch. Yours?"

Den dovne dørmand var ikke fyret pga. han var underholdende. Tidus kunne ikke lade være med at grine over den holdning. Han kunne vel godt følge blondie hers valg. Hvis manden af og til kun fucked up, kunne man vel godt vælge at beholde ham for humorens skyld.
Tidus var ikke sikker på hvad han forventede over Mitchs svar. Men, at han lugtede som en kirkegård, fik med det samme den unge banshee, til at løfte sin jakke og snuse til sig selv. Lugten af kirkegård kunne umuligt være en god duft. Lige meget hvor meget Micth så snakkede om at det ikke var en dårlig lugt. Alt Tidus forbandt med kirkegård var død og zombier! Ja… zombier.
”Well… I´m a banshee.” sagde han en smule højt siden musikken trods alt var høj. ”We comunicate with the dead and we can find corpses. So, I guess that explains the earthy… graveyard smell.” han kunne virkelig bruge en ny drink allerede. ”Mitch.” gentog Tidus. Herpå så han hen på Mitch med et skævt smil. ”The names Tidus and I´m out of alcohol… soooo… I´m gonna get some more… are you joining or are you just gonna stand there… alllll aloooone.” langsomt begyndte han at gå hen imod baren med et drillende smil.

Mitch kunne som sådan godt forstå at det nok var lidt underholdende at det måske var grunden til at Chuck stadig var der... Men når folk rigtig godt kunne lide en, blev det jo også svært at fyre en, uden at gøre alle andre kede af det, ikke? Så det kom vel kun til Chuck's fordel at næsten alle i teateret holdt af ham.

"Ahh... Yeah, makes sense, then." sagde han så med et skævt smil. "Myself, I'm a shapeshifter. That's what gives me this good nose," sagde han, og tappede let på siden af sin næse med et lille grin, som for at sætte streg under det. "...And my agility. But that's from one of the animalsand not just the being a shapeshifter," uddybede han så, og trak let på skuldrene. "Well, Tidus... Why don't we go get drunk, then. It's always nice seeing a new face. It's interesting, you know? Not just the same people around you all the time. And you seem pretty interesting, if you don't mind me saying so."

Den blonde foran ham var en shapeshifter. Selv med sin halv beruset hjerne, forsøgte Tidus at huske tilbage på hvad han havde læst om disse shapeshifters. De kunne forvandle sig om til dyr. Den lå også meget til navnet. Hvad ellers… han sukkede og forsøgte at gå igennem romen. Men, den havde officielt sat sig fast på hans hjerne. Han kunne spørge blondinen senere hvad der ellers indebar at være en shapeshifter. Udover hans smidighed og lugtesans.
I det Mitch foreslog at de bare skulle blive fulde, stak han en arm op i vejret og kom med et lille: hell yeah! Herefter pegede han på Mitch. ”That sounds like one of the best idea you´ve ever come up with!” Han smilte drilsk til ham og begyndte at gå op imod baren. ”Not that I know you and your ideas… but I just assume!” I det Micth sagde at han virkede interessant, stoppede Tidus hårdt op og så om på ham med et kækt smil. ”I dont mind you saying sooooo.”
Hvis Micth stadig fulgte med ham, ville Tidus være gået op og bestilt en masse at drikke til dem. Dette gjorde han kun for at distrahere bartenderen. Her lænede han sig over bardisken og snuppede to flasker rom, hurtigt som et lyn og heldigvis lydløst i festens høje larm. Hurtigt lagde han nogle penge på bardisken dog. Helt tyveri var det ikke.
”Run blondie!” råbte han højt til Mitch før han løb igennem menneskemængden. Takket være hans lidt mørke tøj, kunne han hurtigt forsvinde ind iblandt folk. Han regnede med at Mitch sagtens kunne følge med ham. Specielt med hans shapeshifter evner.
Da Tidus fandt et tilfældigt rum, åbnede han døren op og heldigvis var der færre folk derinde. Faktisk var der ikke nogen. Men, der var en lysekrone! Her pegede Tidus, stadig med begge flasker i sin hånd, op på lysekronen. ”I´ve always wanted to swing in one of those.” Han rakte den ene flakse rom til Mitch.

Mitch kunne ikke lade være med at grine en smule over fyrens entusiasme - festlig var han da i alt fald! Men igen... var det virkelig et under når han var en party crasher? Man crashede vel ikke en fest hvis man ikke selv var den festlige type, gjorde man? Det ville i alt fald ikke give mening i Mitch's hoved hvis det var.

"Oh, if you like having fun,I'm sure you'll love most of my ideas..." sagde han så bare med et skævt smil og en trækken på skuldrene, som han fulgte efter Tidus hen til baren. "And good, 'cause it was a compliment." alt det med at han var interessant, altså. Han havde før stødt på folk der troede det var hans måde at sige 'sær' på, men det var det så absolut ikke. Og så igen, hvorfor fanden skulle han gå rundt og kalde andre sære når han selv trods alt kunne forvandle sig til 3 forskellige dyr? Var det ikke også rimelig sært i sig selv, selvom det nu var normen for hans race? Udover én anden var han for fanden den eneste i hans familie han kendte til der ikke var menneske... Og den anden var ikke engang formskifter som ham selv... De fleste i familien vidste ikke engang at han var mere end et almindeligt menneske. Suk. Men når hans mor havde reageret som hun havde, så havde han jo heller ikke den store lyst til at dele det med de andre.

Han blev dog en smule overrasket som fyren så fik fat i flaskerne med rom, og løb... Det tog ikke mere end et sekund førhan fulgte efter, alligevel - han havde ikke lyst til at stå der og blive skældt ud. Hans eget tøj var ikke særlig mørkt i det, men hans smidighed hjalp meget med at vikle ind og ud igennem folk som han fulgte efter banshee'en, og snart var han i rummet med Tidus. Han havde kort overvejet at have taget en af sine dyreforme for at følge efter, men gad virkelig ikke - så havde han jo rimelig meget efterladt sit tøj derinde for at være uden noget som helst herinde, siden alle hans dyre forme var mindre end han normalt var.

Han kluklo en smule, kun meget, meget svagt forpustet - næsten ikke til at se og høre - som han tog imod flasken. "Well... I haven't ever tried swinging from it, but I *have* hung from it." sagde han så med et skævt smil og en let trækken på skuldrene. Han havde prøvet at få den til at svinge dengang han havde hængt der, men... Med så lille en flagermus som han kunen blive til, var der absolut ikke nok vægt til at rykke en sådan lysekrone bare én millimeter.

Som Mitch tog imod flasken, åbnede han sin egen romflaske, let som ingenting med tænderne. Her spyttede han ellers proppen ud og tog en tår af det stærke alkohol. Det kildede i hans halsrør som han sank. Som Mitch forklarede at han havde hængt i en lysekrone, så Tidus hen på ham med et løftet øjenbryn og en kæk grimasse spredt over de fyldige læber.
"Oh yeah??" lød det drilsk fra ham. "I guess you have done that in your animal form..." han stillede flasken med rom fra sig på gulvet. Salen de var i var stor og rummelig. Dette fik Tidus til at råbe højt: AYOH!!! hans ekko gav sig nu til kende. Fjoget klukkede den unge banshee og begav sig under lysekronen. Her så han op på den, hænderne placerede på sine sider, som superman der stolt stod og betragtede sin udsigt. "I´ll bet... you Blondie..." han så her hen på Mitch. Alt i de blå øjne skreg konkurrence. Han var klar til at spille! Som en kat på spring! "That I can get up there faster than you... and you are not allowed to fly up there!" Han hentydede selvfølgelig til hvis han kunne flyve, så var det ikke tilladt. Før Mitch overhovedet kunne nå at svare, var Tidus allerede forsøgt at kravle op på de forskellige reoler, som han måske kunne springe fra og ender over i lysekronen.

Mitch tog også selv en god tår, før han smilende nikkede. "One of them, yes." gav han ham ret - det var jo ikke sikkert at Tidus vidste man sagtens kunne have mere end én dyreform. Nogle få havde kun en, men de fleste havde to eller tre... Og Mitch hørte så til sidste kategori, med tre forskellige dyr han kunne skifte form til. Han grinede dog let som han hørte udfordringen... Challenge accepted! Han kiggede hurtigt op, for at være sikke rpå at han huskede rigtigt... Og jo, lysekronen var skam elektrisk, og havde derfor en ledning der var sømmet fast langs hele loftet og væggen ned til stik kontakten, tæt nok på loftet til at menneske fingre ikke ville kunne komme imellem det og loftet for at få et greb... Men en bestemt type pote kunne sagtens komme derind! "It's on!"

Derfor tog det ham heller ikke længe, da han så Tidus bevæge sig, for selv at sætte sin flaske på gulvet, og løbe hen mod reolen tættest på ledningen. Her gav han et godt hop, for at komme op mod toppen af reolen... Og lige i det hans hånd fik kontakt med toppen af reolen, forvandlede han sig. Blot nogle sekunder senere, lå hans tøj og sko på gulvet, og istedet var der nu en helt hvid fritte, der fik hevet sig selv op på toppen af reolen, for at vandre hen til ledningen, få de små poter ind mellem den og væggen... Og først klatre op af den til loftet, for derefter at, hængende på hovedet, fortsætte hen af ledningen langs loftet i det hurtigste tempo den lille krop kunne formå.

Tidus havde absolut ingen anelse om hvordan han skulle komme op i lysekronen. Men, der måtte være en måde! Så godt han nu kunne, forsøgte han at lave parkour op, kun for at have sin fod til at glide af og til. For ikke at falde ned, greb han hurtig fat i en af reolerne og undslap et gisp.
"all of this was sooooooo much easier in my head!" råbte han til Mitch. Her så han rundt efter den anden blonde. Da han bemærkede mandens tøj på gulvet, løftet han på et øjenbryn og udbrød et whut? han drejede nu forvirret rundt med hovedet for at finde Mitch. Hvad han så... kom bag på ham og fascinerede ham på samme tid! Han havde forvandlet sig om til en fritte og kravlede på hovedet hen af ledningen. "Ahhhhh! smart! but not smart enough!"
Her kravlede Tidus ellers videre op af reolen. Han kunne se at Mitch var ved at nærme sig... Tidus skulle være hurtig, hvis han ønskede at komme hen til lysekronen først.
Uden at tænke over konsekvenserne, sprang Tidus fra reolen til lysekronen og til hans held, greb han rent faktisk fat i den. Hans hjerte sad i halsen som han nu hang der og dinglede.
Hvad angik deres konkurrence, var Mitch kommet hen til lysekronen, lige i det øjeblik Tidus greb fast.
"It´s a tie huh?" lød det højt fra Tidus. Han kiggede nu ned. "I did not think this through." han hentydede til at han nu ikke havde nogle anelse om hvordan han kom ned.

Det her havde jo været langt den simpleste plan, og også derfor den der var nemmest og hurtigst at udføre... Så det var den, Mitch holdte sig til. Han grinte lidt for sig selv indvendigt som han godt så hvordan Tidus så forvildet rundt, men fortsatte selvfølgelig bare selv med at klatre, han skulle helst ikke lade sig distrahere alt for meget. Derfor fokuserede han også bare på det, og inden længe, nåede han lysekronen... Åbenbart samtidig, som Tidus lige præcis havde fået fat i den, så den lille, hvide fritte Mitch var nu, kunne se ned på ham, med hovedet let på skrå.

Som Tidus selv kommenterede på at han nok ikke lige havde tænkt det helt igennem, kom der hvad der nok var det tætteste på en latter du kunne få af en fritte, ud af Mitch. Det var nu rimelig komisk... Men igen, han havde selv flere måder at komme ned på... Og Tidus havde umiddelbart kun én. Så ja, det var lidt af en kattepine han havde bragt sig selv i.Mitch skulle bare beslutte sig for omhan gad kravle tilbage, eller om han hellere ville forvandle sig igen, og flyve nedtil gulvet... Men det var sådan set også dét, han havde nemt ved at komme ud af det her. Og han kunne ikke engang rigtig tilbyde at gribe Tidus nede på gulvet, da han selv i sin menneskeform ikke ligefrem var stærk nok til bare uden videre at gribe en anden voksen mand.

Men i alt fald så kravlede han roligt hen til ved siden af hvor Tidus holdte fast i lysekronen, og så interesseret ned på ham, nok egentligt rimelig nysgerrig efter præcis hvordan han ville få sig selv ud af den her kattepine.

Nok var Mitch i en dyreform, men Tidus kunne fornemme og næsten høre den lille frittes latter. Det hele virkede nu som en smule fjollet. Han hang bare der, dinglende og hvis han hoppede ned, ville han måske ende med et brækket ben. Lige nu takkede han sine muskler for at han stadig var i stand til at holde sig oppe. Han løftede hovedet og så op på den søde lille fritte. ”Yeah yeah… you proberly have a smirk on your face right now, don´t cha?!” han grinte her selv og så ned på gulvet igen. Her opdagede han en sofa, ikke så langt fra dem… hvis han svingede derhen, kunne han måske give slip og lande i den?
”What do you think?? Can I jump that far?” han nikkede hen imod sofaen. Hvis fritten gjorde et lille nik, ville han tage en dyb indånding og ellers bruge sin underkrop til at få lysekronen til at svinge hen imod sofaen. ”I´m gonna swing from the chandeliar!!” sang Tidus højt og grinte derefter. Hans hjerte bankede hurtigt. Men gud hvor var det spændende!
I en fuld tilstand, gav han nu slip på lysekronen og i et sus, fløj hans krop ned imod sofaen. Til Tidus held, landede han rent faktisk i den. Det var dog langt fra elegant. Det var klodset og tosset. Han lå nu skævt over sofaen. En høj og kærlig latter forlod hans læber som han så op imod Mitch. Hvor end han så var henne. ”How about that!? THAT WAS AWESOME!”
Efter dette kom et højt WUUUUUUUUH! fra ham.

Ja, Tidus havde ganske ret i at fornemme at Mitch grinte, så godt han nu kunne, i sin fritte form... Og ja, hvis en fritte kunne have sådan et lille, godt selvtilfredst smil, så havde han skam også det, som han blot ventede på at høre og se hvilken plan Tidus ville udtænke til at komme væk igen. Han drejede hovedet da Tidus nikkede hen mod sofaen, og så så tilbage på ham. For at være helt sikker, løftede han sin ene lille forpote, og pegede ne dpå sofaen for at værehelt sikker på at det var den Tidus mente. Så snart han havde fået et ja til det, løftede han poten ogkløede sig lidt bag det ene øre som han tænkte over sit svar - han forstod skam godthvorfor dyr kløede sig så tit... Altså, pelsen var dejligt varm, men indimellem også mega irriterende!

Til sidst nikkede han, og holdte så så godt fast som han kunne i lysekronen, mens Tidus begyndte at svinge den. For en lille fritteføltes det jo trods alt som den vildeste rutschebane tur! Da Tidus gav slip på lysekronen, fik det den da også til at vippe lige lovligt meget, nok til at Mitch mistede sit greb, og faldt - men hurtigt, i refleks, forvandlede sig igen... Og blev endnu mindre, til hans lille, hvide flagermuse form. Selv for en flagermus var han på den lille side, kun omtrent 5 cm fra snude til spidsen af den lillebitte hale, og med et vingefang på nok omkring de 20 cm i alt,som han stille og roligt fløjned mod Tidus, og holdt sig i luften lige ved siden af ham, dog med en lettere brokkende piben hans vej - mest fordi det stadig havde givet ham et lille chok, at han sådan lige i refleks måtte forvandle sig. Selvom han måtte indrømme at det havde godt nok set sejt ud!

Pludselig var det nu en sød lille flagermus der fløj rundt om hovedet på Tidus. Den havde den sødeste brokkende lille lyd. Han grinte bare mere, en kærlig lille latter, der kom ud en smule hæst. trods alt kunne han stadig mærke suset fra at have hoppet ned fra en lysekrone. "I´m sorry... I just assumed you had wings!" var hans undskyldning, hvorpå han rejste sig op og rettede på sit tøj. "so I thought it would be okay that I shoke the chandelier at little."
Han gik hen til romflasken igen og tog en ordentlig tår fra den. "That was fun!"
Han satte sig ned med et bump og betragtede den lille flagermus. "Sooo, how many of these animals forms do you have?"

Mitch rullede det bedste han kunne med øjnene i sin flagermuse form - for ja, Tidus havde jo haft ret i at han havde en form der kunne flyve, men han kunne jo ikke have været sikker! Altså, godt nok helede Mitch rimelig hurtigt i forhold til et menneske, men stadig... Det ville have gjort nas at lande på gulvet oppe fra lysekronen af!

Han fløj lidt væk fra banshee'en igen, før han forvandlede sig tilbage, med ryggen til Tidus - siden han, selvfølgelig, var splitternøgen da han atter var i sin menneskelige form. Han gik hen til reolen og satte sig ned på hug for at samlesine underhyldere og bukser op, og fik hevet dem på igen, som han svarede. "Well... I've got 3 animal forms. I've never heard of others with more than that, so I guess it's just the norm?" han vendte sig om mod Tidus igen, og trak let på skuldrene med et lille smil. "But the ferret is my 'main form' so to speak... I'm told it's always the one we get something from, in our human form, too. So I guess that might be the reason for me being so flexible and nimble..."

Som Mitch skiftede tilbage til sit menneske skikkelse, var han pludselig nøgen, hvilket Tidus nok burde have regnet ud. Herpå så den blonde væk og ventede ellers på at Mitch havde fået sit tøj på igen. Hvilket han tog som et tegn, i det den anden blonde begyndte at gå hen imod ham og fortælle om sine dyreformer. "Really? I actually thought that shapeshifters only had one form..." han tog en tår af romen og bøvsede herefter. "Wow... I´m charming..." han grinte herpå og lod sig falde bagover. Eftersom han bare havde sat sig på gulvet, lå han nu bare og stirrede op i loftet. Han grinte igen og så op på Mitch så godt han nu kunne. Trods alt lå han på gulvet. "Nimble and flexible huh?"
Igen grinte han. Det skulle tydeligvis misforståes. "sorry! I´m not supposed to think like that! I blame the rome!" han satte sig op igen. "Got another challenge up your sleeve blondie?"

Mitch havde ikke taget sig så meget af det med at være nøgen, han var efterhånden vandt til det, og trak bare hurtigt tøjet på igen førhan var gået tilbage til Tidus, for at tale lidt mere om dyreformene. "Well, some only have one form... But some of us have more." sagde han, og trak let på skuldrene. "And you only realize it the moment you change into that new form," sagd ehan så med et let grin. "Like, it just...Happens. And then, well, you just remember that feeling and... Then you know how to change into it again... It's weird, but you just... Automatically know how. It's sort of instinctual, I guess." sagde han så med et skævt smil.

Han grinede dog over Tidus' reaktion på den måde han sagde det på. "Indeed, I am... And you can bet other guys have enjoyed that a lot," grinede han så, og bare for at vise det... Ja, så lænede han sig bagover, mere og mere og mere... For at han til sidst kunne stikke hovedet frem mellem sine ben, og blinke til Tidus, som han satte sine hænde rpå sine skinneben, og fastholdt den position i nogle sekunder... Før han gav slip, og atter stod op. Han var skam også blevet kaldt et slangemenneske før... Så ja, fleksibel det var han skam.

Nok var han fuld. Men han forstod da lidt om hvad Mitch snakkede om. Hvilket var spændende nok! Men hold da op… hvor var han fuld!
”ahaha…” sagde han en smule grødet nede fra gulvet af. Han pegede herpå på Mitch med romflasken. ”Could I turn into a shapeshifter if you bite me? Or are you born none?” Her stoppede han med at pege på ham og satte sig som sagt op. ”Wow… I wonder what animal I would become! And if I turned into a fish… I would be so screwed!” Han gjorde et lille OHHH med munden.
Det næste Mitch gjorde fik Tidus til at nikke imponeret. ”I admit… that is impressive!” Her rejste han sig op og børstede sig selv af. Mitchs lille blinken fik ham til at grine kærligt. ”Is that your way of flirting?” For sjov begyndte han nu selv at forsøge at gøre det. ”This is a lot harder than it looks like!” Selvfølgelig var Tidus langt fra ligeså fleksibel som Mitch. Han var lang fra slangemenneske. Derfor resulterede det i at han bare væltede ned igen. ”Auuuuv.” lød det i et grin fra ham.

"Nah, that's werewolves, not shapeshifters," grinede Mitch, og rystede let på hovedet. "I was born like this," uddybede han så ekstra, og strakte sig en smule. "And really, you only transform into an animal you feel an innate connection or fascination with... People have always compared me to a ferret, too, with my energy levels and shit... So I guess they were right," sagd ehan så med et lille grin.

Han kunne godt lide det der imponerede nik, og smilede da også skævt da han selv kom ud af bevægelsen igen, og trak let på skuldrene. "I guess it is. If you don't like it I'll try to stop," sagd ehan så - han var generelt meget flirtende men ville godt stoppe hvis Tidus helst så det. Dernæst flækked ehan af grin som banshee'en faldte omkuld, i hans efterligning af ham, og gik hen for at hjælpe ham op at sidde normalt igen. "Be careful, dude," sagde han såmed et skævt smil.

//beklager ventetiden, vil du stadig fortsætte det emne?? :3

// det vil jeg meget gerne <3

// okay <3

Okay. så der var ikke mulighed for at Tidus kunne blive en shapeshifter. Pokkers. han kunne ellers godt have brug for at forvandle sig om til noget helt, helt andet. Specielt når han ønskede at stikke af fra ting. "Ohhhh bullocks... I wanted to be a horse... no a fly! NOO. WAIT WHUT!?" her så han kort forvirret ud som forstod han ikke hvad han selv sagde. Han løftede på sine skuldre. "My hopes and dreams are gone! I cant be a fish!" Han vrøvlede... men hey, han var fuld. så lige nu kunne han komme med de mest random udbrud.

Som Mitch foreslog at han kunne stoppe med sin flirten, viftede Tidus med sin hånd og gjorde en sjov lille rysten på hovedet. "Naaah, If it is in ya natuuuuure... then it´s in ya nature!"
Efter at have gjort et klodset lille fald, kom Tidus op og stå takket være Mitch hjælp. Så meget for at være smidig. Han klukkede og prikkede her Mitch på panden med rom flasken. "What do you wanna dooooo noooow?"