Broken mirrors - Talion

Frustration bankede hårdt og fik vreden samt sorgen til at overvælde hende. Hvor skulle hun gå hen? Hun kunne gå to veje, hjem til Jane eller hen til Talion. Før hun vidste af det talte hendes logiske sans om at Talion var tættere på. Så hun gik hen til lejelighed komplekset og stillede sig i dørtelefonen.
“Talion?” Spurgte hun i håb om han hørte hende, hendes stemme var ved at knække sammen. Mercy havde taget hende og Aphrodite.. solgt dem til Ramsay.. og nu havde Ramsay hendes datter. Hendes har havde dræbt hendes mor eller næsten i hvertfald.. hele verden snurrede rundt omkring hende. “Please.. let me in. I need you.” Hun fald tilbage og mærkede muren imod sin ryg. Tårerne løb ned af hendes kinder og hun kunne ikke få dem til at stoppe igen.

Talion havde ikke nogen tillid til langt de fleste, selv dem der kendte ham, vidste der var noget han holde for sig selv, men de kunne være ligeglad, hans arbejde krævet at han var nød til og lukke folk ude og dette gælde Elena deres datter og selv Jane. Kvinden han var mage til og kvinden, som havde reddet hans liv da han selv var en god person. Men tiden ændret folk, dette var sikker han var mere kynisk mere kold, han stolte ikke engang på hans nærmest længere. Da det ringet på døren, rejste han sig lynhurtigt op, satte pistolen ned i baglommen, hvor han så ville ha den i nærheden af sig, hvis der  nu skete noget. Hans øjne så sig omkring i det han satte den på medhører for at lytte til, hvem det var.

Stemmen var velkendt dog fjern, måske var det at han ikke stolte på folk der gjorde det. Men Elena, hvad lavet hun her, hvis det var hende og, hvorfor var hun så oprevet. Han bevægede sig hurtig ned til døren inden han åbnet den med hans pistol fremme. Man kunne se at han ikke, havde fået syet hans skudsår i nu, men han var ligeglad. 

Han så over på Elena som holde sig op af muren inden han talte, "Elena, get in, if you still need to tell me something its gonna be in my place the door is open."  Da hun var kommet ind lukket han døren inden han vende sin opmærksomhed mod hende, det var Elena, hvilket fik ham til og være mere rolig.
"Whats happend, Elena?" Lød det ganske roligt fra Talion, hvorefter hans øjne der, havde været kolde da han var kommet ned var blive varme igen, det samme var hans stemme han var faktisk bekymret for hende..

Døren gik op, hvilket fik hende til at se op på ham. Stille fik hun kæmpet sig på benene og gik indenfor. Hun gik indenfor og lukkede døren efter sig. Hun bed sig stille i læben og så på ham. Elena var ikke just en af de personer man så oprevet eller ødelagt. Hun vidste ikke hvor hun skulle starte, ved det faktum at hendes far havde dræbt hendes mor - eller Mercy havde haft hende og Aphrodite fanget.. og nu vidste hun ikke hvor hendes datter var. Ikke efter Mercy lavede en aftale med Ramsay.
"She took her," kom det så fra hende først. Elena var Aphrodite's mor, og hun havde fejlet i at holde sin datter i sikkerhed. "Mercy took her, and sold me of to Ramsay..," tilføjede hun så og faldt ned i sofaen og kørte hænderne henover hovedet. Hun rystede. Det var ikke det første sted hun var gået, men hun havde brug for Talions hjælp - det kunne hun ikke komme udenom.
"My dad..." sagde hun så. Talion vidste hun havde mistet sine forældre, og levet i en uvished om de var i live eller ej. "He was working for Ramsay.. brainwashed, or what you will call it. He killed her.. right in front of me.. holding her under water.." tilføjede hun så og genlevede minderne. "I picked up her dead body.. and walked out of the cave.. made a fire and burned the body.." fortalte hun. At gå ud med liget af sin forældre var ikke noget, nået barn burde skulle igennem, "she came back.. not at first.. but she was reborn from the fire.. but she just looked at me.. all empty.. and walked away.. and then I was alone.. again, " stemmen knækkede over og hun så ikke op på ham.

Da hun faldt sammen på sofaen satte han sig ved siden af hende og hørte hende tale han, ville ikke stoppe hende fra at tale det var der ikke en grund til. Hans øjne, havde svagt viste tåre mens hun sad og fortalte om det hele, dette fik ham til og tænke over, hans egen familie han ikke, havde set i evigheder. Han så hen på hende, prøvet og finde ord, men han kunne ikke gøre det. Derfor inden han sig med og sætte sig ved siden af hende, mens hun græd og var helt ulykkelig, dog da hun nævnte at Mercy, havde taget hende,fald det hurtig på plads for Talion. "


"I did not think she would do it that bitch, i am gonna destroy her, even if that means i will have to burn their empire to the ground" Lød det vredt fra Talion hans øjne, brænde nærmest og man kunne se han var seriøs, men på samme tid måtte han, prøve og trøste hende." we have dealt with worse things, Elena i promise you we will get our Daughter and your mother back back if she is still alive." Det gik lige så stille op for Talion at han, faktisk havde omtalte hende som deres,  han tog fat i Elena og holde om hende, "and then we will kill them all, after  we have burnt their empire too ashes"  Han holde om Elena, mens han kort efter gav hende et kys på panden. 

"We will have our revenge, and we will bring your mother, back too you or at lest but her out of her missery like your dad." Kom det fra Talion, mens han holde om hende, han ville ikke lade, noget eller nogen stoppe ham, Mercy, skulle stå til regnskab for dette her, inden året var omme.

Hun så op på ham, da det tydeligt lød til han havde haft et sammenstød med Mercy før. Let sank hun en klump som vreden kom til syne ved ham. Elena havde hans vrede sprede sig i hendes system, som en sød tanke om at flå hovederne af dem alle sammen. Hun åndede ud og nikkede til ham. De havde havde haft med værre at gøre end Mercy, det var en sandhed, men Elena vidste hun ikke kunne tage Mercy alene - men hun ville prøve om nødvendig. Da han sagde han lovede de nok skulle få deres datter hjem, så hun ham i øjnene - det var første gang han havde omtalt deres datter som faktisk deres. Kysset på hendes pande fik hende kort til at lukke øjnene, og tage det hele ind. De skulle nok få hende tilbage. Elena nikkede som han sagde de nok skulle få hendes forældre ud af klørene på Ramsay. Tatia var lettest, for hun havde bare rejst sig og gået - hun var slet ikke inde i det. Elena burde gå til sin halv søster og fortælle hende at deres mor ikke var død alligevel, men hun kunne ikke bringe gode nyheder før hun havde fået sin datter tilbage i sikkerhed.
"Let's burn them down," sagde hun og tørrede øjnene let. Hendes hjerte sprang en takt over, og åndede ud. Ulven i hende blev urolig, men ikke af nervøsitet, men den ønskede blod nu - og den hadede at vente.

Talion så på hende og kunne mærke en uro brede sig i ham, han var ikke glad for, hvad de ville være nød til og gøre for at være ærlig, ville han slippe hans egen demon ud hans dræber side. Han lukket hans øjne kort, Mercy, havde selv bragt det her over sig ingen tvivl om det, han ville trække i sine kontakter, se om, hvor de kunne gøre mest skade på hende og derfra, brænde det hele ned. Han så på hende, inden han rejste sig op og gik ud til hans værelse, hvor han rev en kiste ud nedeunder, hvor hans våben var i han låste låsen op og lavet derefter, den lille kode han, skulle bruge, for at låse den op. Han greb derefter hans bue derfra sammen med to små sværd, han gav et dybt suk fra sig sværd ville være for syneligt, men at komme med en pistol ville være for højlydt han greb hans mindre våben fra dem og træk buen op. 

Han lagede de normale sværd ned igen, hvorefter han fik pakket de fleste ting ned, nu måtte de gøre noget. Han kom derefter ind til Elena igen, hvorefter han kaste hans mobil til hende, "you ready, or is there anyone els you want to join us, you make the call ?" Kom det fra Talion, hvorefter han stillede sig op af væggen med hans taske liggende ved døren. Han vidste livet ikke ville blive let for dem, hvis de valgte og gøre dette de måtte holde sig i bevægelse til de, havde fået deres datter og hendes forældre, derudover måtte de gøre det indtil Mercy og Ramsay var ude af billedet.

Talion var på vej i krig, og hendes forstand syntes at prøve at kæmpe sig ind i håb om at få et ord indført. Dog var det som om, at det ikke rigtig lod sig gøre. Hun tørrede sine øjne imens han hentede våben. Stille tog hun en dyb indånding, våben var ikke noget hun frygtede. Det var altid personen bag aftrækkeren man skulle frygte mest.
"I've no one to call. Everyone else would advise me against this," stammede hun lidt og sank en klump. Elena lænede sig frem og placerede sine hænder imod sin hage, som om hun virkelig tænkte det hele igennem.
"We need a plan.. going out there we have no idea what we are up against. Mercy could as easily know we would be coming," Elena bed sig let i læben. "But on the other hand, reckless actions from me often gets the job done," indrømmede hun og rejste sig op. Elena ville gøre alt for at få sin datter tilbage, men hun var ikke sikker på at denne metode var den bedste. Men hvem var de til at tænke mere fornuftigt?

// out