Hello Maya - Maya

Gæst

Ramsay var ikke typen der droppede ting som sådan. Simon Cameron og hans deling var blevet dømt døde i zombiekrigen, mens at der var folk fra basen som mente at de havde set Simon og Maya overleve - Som betød en løs ende. For teknisk set hørte de til på basen, i hvert fald Maya, da militæret stadig havde rettighederne som hendes værge. Men Simon, uanset hvor rebelsk han var når han var på basen og hvor meget han hadede at være her, var han her hvis Maya var. Ramsay havde godt overhørt en påmindelse om et løfte engang på træningsbanen da Simon hjalp Maya på benene efter hun var faldet i en af de hårdeste træningsforløb, der næsten fik selv Simon til at opgive. Men løftet om at han altid ville være der for hende, det var vigtigt, det var det som ville holde ham hvor han var mest nyttig.
Men den måde han skulle finde hende på var ikke nem. Han havde fået en fra Umbrella, Jocelyn Parker som egentlig var forklædt som en Katrina Michaelson, til at diskret finde ud af hvor Maya befandt sig. Så med lokaltionen, fandt han frem til hende. Han havde først stået i skyggerne og observeret for at sikre sig at de var helt alene før han trådte frem mod hende med et stort smil på læberne. “Maya. It’s good to see you again,” sagde han næsten med en varm stemme som han trådte mod hende. Den Ramsay hun burde kende var jo blot en general som holdte et godt øje med dem under træningen for at se hvem der var klar til den rigtige kamp - Hun kendte ikke sadisten, den skræmmende del af ham som glitrede i de iskolde blå øjne af hans. Han lagde hovedet på skrå og kiggede på hende. “It’s weird to us that Simon and you upped and left. Simon, not so much, he is too old for us to tell what to do. But you have a responsibility, we are your legal guardians till you come of age, as your adotive parents signed us to be as lonh as we provided shelter, food and education,” sagde han så og kneb øjnene let sammen. Ville hun flygte? Han håbede næsten på det. Ville hun tro at hun kunne slippe væk? “I’ll have you know that you’re surrounded. If you run, we’ll catch you, and deal with whoever that’s holding you from us. It’s practically kidnapping,” pointerede han så med et smil. Så lod han hende bestemme hvad der skulle ske. Hun var trængt op i en krog.

Emne: Sv: Hello Maya - Maya Ons Feb 13, 2019 9:04 am

Hun burde være blevet ved Simon og Tatia inde i skoven, men hun kunne ikke sidde stille og gøre ingenting. Nok kunne hun træne og løbe lidt i skoven, men ikke alene. Maya egnede sig ikke til at sidde stille og fortage sig intet imens verden løb fra hende. Så et mareridt havde fået hende på benene denne dag, et mareridt om sine forældre, for hun vidste at hun var adopteret - de havde aldrig rigtig set på hende som en datter. Så Maya havde besluttet sig for at liste ind i arkivet på hospitalet og finde sine filer - og det havde hun gjort. Hun læste og læste, og med næsten tårfyldte øjne gik hun mod udgangen. Her listede hun sig om i baggården og stod med ryggen mod muren for at tage alting til sig. Hun vidste hvem hendes forældre var nu, og de havde begge været i hendes liv fornylig - men uden at sige et ord til hende omkring det. Tydeligvis ville de ikke have hende i deres liv. En stemme fik hende til at se frem og hun sank en klump.
"Ramsay," sagde hun næsten åndeløst. Hun vidste at hun var lettere efterlyst, og dem som ikke skulle vide noget om hende, havde fået afvide hun var død eller bare stukket af. Det var hvad problematiske børn gjorde ikke sandt? Ordene han sagde rungede i hendes hoved, Maya var allerede overvældet af følelser og nu ramte endnu en strøm hende. Som om noget i hende blev aktiveret og hun ikke kunne danne en kontrol over hvad det var.
"Just leave me the fuck alone," råbte hun og gik til siden. Hun løb ikke, hun havde ikke energien til at kæmpe tilbage - hendes hoved var et stort rod lige nu. Intet gav mening, og der var intet at holde fast på. Hun var ikke just typen der græd eller gav op, men tårerne havde brutalt skåret sig igennem og løb listende nedover hendes kinder. De forsvandt tydeligvis ikke og Maya vendte sig rundt fr at se på dem. "Tell them to go fuck themselves," vrissede hun derefter og så Ramsay i øjnene. Simon havde advaret hende aldrig om at gå med Ramsay hvis hun nogensinde så ham.
"So much for home sweet home, huh," fnøs hun og rystede på hovedet. Pick your fights Maya.. sagde hun til sig selv, og indså derefter at hvis hun løb ville det blive en kamp hun ikke kunne vinde. Hvad hun kunne gøre var hurtigt at gribe sin mobil og skrive; "Ramsay". Derefter så hun på Ramsay.
"I'm not going to call you daddy dearst if thats what you are hoping," sagde hun så og løftede på et bryn.

» None of us are Free - Maya
» Maya's elev skema
» Nice to meet you stranger! - Maya (XXX)