You´re handful huh? (Ari)

A topic to @Ari
påklædning
Place: Outside the snake bar.
Weather: It´s raining a little and it´s a bit chilly.
Time: Midnight.

Tidus var ikke sikker på hvad der skulle ske. Ligeså snart han var steget ud af limoen, havde han fortrudt overhovedet at have sat fod i dette område. Dette var den lidt mere snuskede del af Gaia. Men han havde lovet sig selv at se flere steder af byen. Trods alt flyttede han hertil for 2 år siden.
Han sukkede og kørte en hånd igennem sit hår. Takket være regnen var det allerede ved at være vådt.
Baren foran ham, havde han hørt en del mennesker snakke om. Den hed the snake. De blå øjne han bar tjekkede baren ud. Han rynkede på næsen over dets ydre.
"It looks like shit... yeah... no word for it," mumlede han for sig selv.
Nogle af folkene på gaden, så spørgende hen på ham, men gik med det samme videre, så snart han vrissede efter dem. "What´s your problem?" igen mumlede han endnu engang til sig selv.
En smule imod hans vilje, puttede han hænderne i lommerne og begav sig hen imod baren. Hans fine jakkesæt stod ud i det dunkle kvarter... Måske han ikke skulle have haft iført sig det, men sket var sket. Lige som han skulle til at træde ind i baren, gik døren op med et sæt og nogle store mænd, skubbede ham hårdt til side.
"Move midget!" lød deres rungende stemmer.
Tidus øjne lyste op i vrede. Hvor vovede de!? Men ligesom han skulle til at åbne sin store mund, så han at de store bøller havde fat i ingen andre end anden fyr. De skubbede hårdt til ham i et forsøg på at true ham. "Who do you think you are?" spurgte en af mændene og så truende ned på fyren. Han tårnede over ham med sine 2 meter og træls.
Tidus løftede på et øjenbryn. I det mindste var det underholdning.

//Tænker Ari er fyren de er vrede på håber det okay.

Arí havde taget i byen denne aften. Noget han sjældent gjorde, og detmed god grund. Han vidste godt hvad det altid ville føre til. Nogen ville sige eteller andet der pissede Eleifur af, Eleifur ville råbe op i hans sind, få Arí med på den... Og så var balladen der altid i form af skænderier der hurtigt udviklede sig til slåskampe. Det var for fanden også sådan han var endt op på sindssyge hospitalet de år siden... Suk.

Men intet af det var noget der lå Arí på sinde lige nu, nej... Det eneste der var vigtigt lige nu var at give fyren der havde irriteret ham, noget af sin egen medicin. Han kæmpede en del imod som han blev slæbt udenfor - åbenbart havde idioten en ven der ikke så noget galt i at være to mod én. "Let go of me you friggin' jackasses!" knurrede Arí arrigt, før der blev givet slip på ham og han kunne rette lidt på tøjet, før han så op på den høje fyr, tydeligtvis ikke særlig intimideret på trods af den kæmpemæssige forskel i højde mellem dem, og skubbet til hans brystkasse.

"I could say that right back to your fuckin' ugly faces! You don't just come in there thinking you own the place and that you can just push me away from the spot I sat in, did ya? Oh, well, apparently you fucktards have your heads so high up your asses that you did! What, your fragile masculinity can't handle a guy like me standing up to you???" knurrede Arí, som han stak en hånd i lommen for at få fat i nogle af hans kort - som han trak op. Tarot kort, tre til hver hånd. Nok ikke noget mange ville finde truende... Medmindre man altså vidste hvad han kunne med dem, hvilket de to idioter her åbenlyst ikke gjorde.

// Outfit

Ingen af mændene tog Ari seriøst. Så snart han trak kortene op af lommen, grinte de hånende og klaskede dem selv på knæene. Deres latter var så ydmygende og skærende, at selv Tidus fik en dårlig smag i munden. Dog var smagen ikke værre end den vrede han nu følte. Selvom han bestemt heller ikke forstod hvorfor Ari havde trukket kort op, så gav det dem ikke retten til at være røvhuller. Desuden lød det til at Ari intet have gjort. Hans temperament derimod underholdte blot Tidus. Han kunne gengælde sig selv i det temperament.
Før han kunne stoppe sig selv, trådte han op ved siden af Ari og forsøgte at nedstirre mændene. Deres brystkasser var på størrelse med både Ari og Tidus hoved.
”Yo, If you were the one to start this shit, why don´t you just run along?” knurrede han så truende han nu kunne.
Mændene så nu ned på Tidus. Deres blik udtrykte at han var som skrald for dem. De rynkede på næsen og lagde en hånd på hans hoved. ”Awh, would you look at that... the little faggit got a friend.”
Ordet faggit var dråben for Tidus. Før manden kunne nå at blinke, hamrede Tidus næven ind i hans mave. Uforberedt på slaget, foldede manden sig sammen på midten og hostede ud.
Tidus så nu nedladende ned på ham. Han fnyste hånende og foldede armene på kors. De andre mænd begyndte nu at cirkilere omkring ham og Ari.
”you two are dead,” sagde en af de andre truende. Han forsøgte nu at lange ud efter Ari.

Det her skete skam altid... Ingen tog ham seriøst når de virkelig burde! Det... Det pissede ham bare endnu mere af! Fik ham til at bande og svovle af dem - men nok ikke noget de ville forstå,for når han var så rasende her, så slog han tilbage i sit modersmål, oldnordisk... Som der trods alt ikke blev talt af nogen længere. Ærgerligt, virkelig, for han elskede sku det sprog. Men nok om det... Der var et par fladpander der skulle have hvad de fortjente, især når de var dumme nok til ikke at fatte at de brude tage ham alvorligt.

Han kiggede kort over på fyren der trådte op ved siden af ham, og etk ort sekund var der et smil at spore på hans læber - der var rent faktisk en der støttede ham i noget for en gangs skyld! Det skete så utroligt sjældent at han næsten kunne tælle det på kun sine fingre og tær på trods af hans over 800 år gamle alder.

Arí smilede blot skævt da han så den ene prøve at lange ud efter ham... For blot at have at det ene kort skar sig ret igennem hans hånd, på detlange led, som havde kortet været en skarp kniv istedet. Det skar ikke direkte ind i nogen sener eller knogler,men var nok til at idioten hyled eop og trådte tilbage mens han holdt om sin sårede hånd der nu blødte nærmest udover det hele - for blodårer var der skam blevet ramt en del af, og nok også nerver. Det kunne ikke helt undgås. Det kunne så også godt ses på hvorfor Arí havde trukket kortene frem. Alle seks kort svæede et stykke over hans hænder, der nu var udstrakte, mens han holdt øje med dem der cirklede om dem, klar til at slå til igen hvornår det end skulle være, velvidende om præcis hvor mange ting hans kort kunne skære igennem når han brugte sin evne. Kød var som blødt smør overfor dem.

Tidus forstod ingenting. I hvad der bare skulle have været en helt almindelig slåskamp, udviklede sig til som noget fra en film. Han spærrede sine blå øjne op, som kortene svævede over hovedet på Ari. Som om det ikke var underligt nok at de svævede, de var åbenbart også skarpe som barberblade. Manden der havde truet dem, stod og skreg i smerte over at blive skåret af et kort. Blodet faldt ned af hånden som et vandfalds stråler. Manden så vredt hen på Ari.
”You psycopath!” skreg han. Hans anden hånd forsøgte ivrigt at stoppe blødningen fra den sårede. ”Who said you could use your ability!” den ikke såret hånd pegede hen på Ari. ”Get him!”
En ordre til de andre fyre. Og de adlød som hunde. De sprang på Ari, slog ud efter ham og nogle af dem sprang på Tidus. Tidus forstod ikke rigtig hvad der foregik, hvilket var det der gjorde at han blev ramt i ansigtet med en knytnæve. Tumlende gik Tidus bagud, tog sig til kinden og så her vredt på sin angriber. Flyvende kort eller ej! Du slap ikke afsted med at slå ham i skalden!
Af boblende vrede, sprang han på manden og begyndte nu at slå ham. Til sidst lykkedes det dog manden, at smide Tidus af ham, så den blonde kort lå nær Ari. Hurtigt kom Tidus dog op at stå igen. Kort så drejede han hovedet og så på Ari. Hans hår var uglet og mudret.
”Do you have more magic tricks?” spurgte han en smule kækt. Dog kunne man også se forvirringen i Tidus. Forhåbentlig var det et nej, som ville være et svar. Bare tanken om flere underlige tricks gjorde ham skør!

Arí trakbare let på skuldrene over at blive kaldten psykopat - det skete så tit at folk kaldte ham det, eller sociopat, eller andre ting derhenne af... En eller anden form for sindssyg blev han i al fald tit kaldt, og... Det var jo nok heller ikke helt ved siden af. Eleifur blev ved med i hans hoved at skrige at han bare skulle dræbe alle de idioter der var gået imod dem... Mens Elvar advarede ham om ikke at skræmme den anden fyr væk, nu han havde været så flink at prøve at hjælpe!

Elvarblev så bakket op af Kristín, Reynir og et par af de andre... Mens det virkelig kun var Vigdis der var med på Eleifur's idé, så der gik ikke længe førend at Arí's planergik mere hen mod at få både ham og den anden fyr væk derfra i en allerhelvedes fart. Han nåede at få en kæberasler, der sendte ham til jorden lige ved siden af den anden fyr, men han kom hurtigt op at stå igen, omend han tog sig til kæben og ømmede sig en smule, da han hørte den anden fyrs ord. "Oh, I do... But they're not really practical here. I can get us out of here no problem, though!"

Og pludselig var vreden fra før vendt 180 grader til glæde i hans ansigt, som han uden videre tog fat i den anden fyr. "Hang on tight!" var den eneste advarsel han fik, før Arí uden videre foldede sine grå vinger ud... Og fløj afsted inden bøllerne havde en chance for at reagere, stadig med et godt tag i fyren.

Tidus troede virkelig at det var det. Der kunne ikke være flere overraskelser. Det var ikke muligt. Gud hvor ville han ønske at hans tanker havde ret. Men det var bestemt ikke tilfældet!
Som var Ari taget ud af en x-men film, poppede to vinger ud af hans ryg og fyldte nu cirklen med undren. Tidus spærrede øjnene op. Han så forbavset på det hele. Det var en drøm! Han drømte, det var hvad der skete!
“Okay no... this is just... no...” ordene blev slugt, som Ari nu løftede ham op fra jorden og satte hans liv på spil! “What is going on!?” Råbte han fortvivlet. Han forsøgte at kravle mere op, så Ari måske ville bare have en smule bedre fat på ham. “What are you!?” En smule skræmt så han op på Ari. Han skulle ikke kigge ned! Ikke kigge ned! “Put me down!”
De blå øjne så nu en smule bedende op på ham. “And I mean... put, put me down... not drop me... like they do in movies and stuffs.” Han klemte en smule hårde om Ari.

Arí tænkte ikke yderligere over det... Han var så vandt til selv at se alskens mulige overnaturligt stads, ja, der var rent faktisk kun én af hans venner der ikke også var overnaturlig som ham selv, så han tænkte virkelig ikke at det at han kunne få vinger frem var noget særligt specielt. Især ikke med koncentrationen af overnaturlige der var netop i byerne heromkring. Derfor kiggede han lidt underligt på Tidus som han bare fløj afsted med ham, let og elegant... Det var tydeligtvis helt naturligt for ham bare at flyve sådan her, han var blevet vandt til det... Nu var det så også anden gang i hans liv at han kunne flyve, så det gav vel god mening. Og sidste gang havde han fået et eller to århundreders træning i det...

"Huh? You've never seen a banshee before?" kluklo han, og fandt snart derefter et sted han dømte sikkert at lande... En park et godt stykke væk fra hvor bøllerne burde være lige nu. Så han landede stille og roligt, og gav slip på fyren igen, før han rettede en smule på sit tøj. "I thought someone wandering around these towns would already know a lot about all of us supernaturals... But I guess not..."

Tidus store hundeøjne så op på Ari. Havde han aldrig hørt om hvad? Han rynkede på næsen og pustede ellers lettet ud, som de langsomt nærmede sig jorden.
Med begge fødder på jorden, rettede Tidus sig op. En smule flov, rettede han på sit tøj, for ikke at sige det pjuskede blonde hår. Det havde sat sig til alle sider takket være vinden. “The supernatural?” Han så nu hen på Ari. “So... that means you’re a...” han så tøvende på hans vinger. “A bird man of some sorts?” Han satte hovedet på skrå og kredsede om Ari. “I mean... it’s amazing... I must be... oh yeah!” Han knipsede her med fingrene. “I must be dreaming... that’s the only explanation.” Han trådte her nogle skridt væk fra Ari. Her klukkede han af sig selv og rettede ellers endnu engang på sit tøj. Kort så han sig over skulderen. “And In that case... that means anything can happen... who knows, maybe it’s a musical!” Han grinte her over sin egen tanke. “So right now, you could start singing!” Med et smil, løftede han på skuldrene og foldede derefter armene på kors. Han satte hovedet på skrå. “What’s your name by the way??”

Efter de var landet og han hørte hvordan Tidus plapredeløs om det her, såvar det vistalt for tydeligt at nej... Han kendte åbenbart ikke til det overnaturlige selvom man virkelig var omringet af det i Gaia og Moonlight Falls. Suk. Arí rullede en smule med øjnene da han blev kaldt en fugle mand... For nej, det var sgu ikke hvad han var! "... Eleifur, shut up," mumlede han gnavent til stemmen der fortalte ham at han bare skulle banke informationen ind i fyrens kranie. Altid så voldelig... Brunhild og Elvar derimod, ja, ja de havde fat i den rigtige ende, og han smilede og nikkede til dem, mens det for andre nok... Ville se ud som om han så på nogen der ikke var der, og nikkede til dem, før hans blik var tilbage på den anden fyr.

"Uhm, no, you're not dreaming dude. Even tho I'm friggin amazing at singing, the thing I had going with my band kinda proves that..." smågrinte han, før han roligt trak vingerne ind igen, så det slet ikke kunne ses at de havde været det for et øjeblik siden. "And no I'm no bird man or some shit like that, I'm a banshee! You've gotta at least have heard the myths, haven't ya? We've existed for lotsa centuries, by now... Anyway, I'm Arí!" og så stak han uden videre hånden frem til et håndtryk.

Ordet Eleifur slog Tidus en smule ud af kurs. Hvad i alverden betød det? Dog undlod han at spørge om det. Han løftede bare på sine skuldre.
Som fyren foran ham roste sin egen stemme, kunne Tidus ikke lade være med at klukke en smule. Det var altid noget at der var selvtillid til stede. Som vingerne forsvandt, betragtede Tidus, Ari med store øjne. Stadig forvirret over alt der var sket, kørte han en hånd igennem sit hår.
”Okay okay...” han viftede med sine hænder. ”Yes... I have heard of banshees... I am one... at least I´ve been told that I am... but I have never, I say... Never expected a pair of angel wings!” En smule flov over sin reaktion, kløede han sig i nakken og så den anden vej. ”Or a pair of flying cards... I´m new to all of this and I just thought... you know... that banshees and humans where the only thing...” Kort så han sig over skulderen. ”And I kinda hoped it all just were a dream, since it still sureal for me.”
Det var ikke særlig længe siden, at Tidus fandt sin mor, som havde fortalt ham om banshees. Han var stadig derfor meget ny i det hele. Dengang Ari havde nævnt Banshee i luften, havde han ikke tænk det igennem, før han svarede ham. De var flere meter over jorden for pokker!
Som Ari stak hånden frem, tog Tidus imod den med et kækt smil og så Ari i øjnene. ”Nice meeting you... I´m Tidus.” Nysgerrigt betragtede hans Ari ansigt. ”I feel like I have seen you before.”
Tidus hentydede selvfølgelig til Ari´s band.

Arí lagde let hovedet på skrå som han lyttede til hvad Tidus sagde, omend hans øjne også indimellem flakkede rundt andre steder, som så han på andre personer der var til stede, selvom de kun var de to i parken lige nu. Men for Arí var de steder han kiggede hen, så også de steder at han hørte sine mange stemmer tale fra - så for ham var der jo en person der, blot en der var usynlig men som han stadig prøvede på at få øje på... Han havde jo også givet dem alle et bestemt udseende i sit hoved, så selvfølgelig forestillede han sig bare at de stod der, selvom de ikke gjorde.

"Good, good..." mumlede han, med et smil. "Well, some of us do have wings. Just... A different color than any of the angels." han trak let på skuldrene. "Idunno why it's only some of us, but some doesn't,so yea, it's a bit confusing!" et lille fnis undslap ham, som han tydeligtvis syntes det var sjovt hvor forskellige de kunne være på lige dét punkt. "Oh, oh no no no, there's a lot of interesting things out there! My best friend's a demon, y'know," sagde han så med et stort grin, som han korttænkte på Lector. Ah...han blev nødt til snart at finde den blod dæmon igen, også skulle der bare laves rav i den!

"Oh, yea, well, the band I was in, we got around a lot, so yea, you might've. 'twas My Chemical Romance, if that rings a bell," sagde han så, stadig med et kæmpe smil på som om at han ikke bare lige havde talt om dæmoner og lignende som var det en helt normal dagligdags ting - hvilket det selvølgelig også var for Arí selv.

Det var ret forvirrende for Tidus, som Ari så rundt, som var der andre personer til stede. Til sidst var han for nysgerrig. Han så sig over skulderen, til siden og alle andre steder hvor der måske kunne stå nogle. Da han ikke fik øje på nogle, løftede han på sine skuldre og så hen på Ari igen.
”Ahaha,” mumlede Tidus og lagde kort en finger, tænkende imod sine læber. Her fjernede han den igen og pegede, svagt imod Ari. ”You have wings...” Han kluklo. ”How dare she not telling me that some of us have wings.” Det var mest en kommentar til ham selv.
Da ordet dæmon kom på banen, så han næsten forskrækket hen på Ari. Hans blå øjne udspillede. ”A demon... like... like a lets pray to satan, demon?” Han viftede med hænderne. En smule forvirret og frustreret, kørte han begge hænder igennem sine blonde lokker, så de sad længere bag ud. ”Does that mean... that there is... angels too?” Han grinte her, til det gik op for ham at Ari havde nævnt noget med englevinger. ”Oh my god, you already mentioned them... wtf!”

Ari nævnte navnet på bandet og fik en indlysende lyd fra Tidus. Det klassiske ahhhh. ”Yeah, that rings a bell.” Det store smil på Aris læber var smitsom. Tidus kunne ikke selv lade være med at smile stort. Han var derfor nød til at se væk. ”Then this could have been a musical afterall.”

Arí lagde ikke engang mærke til at Tidus kort så sig rundt om efter dem Arí selv kunne høre - han lagde sjældent mærke til noget som helst andet når hans fokus var delt på den måde, hvilket var den største grund til at han som regel virkede ekstremt fjern og distræt for andre han talte med. Men han kiggede dog tilbage på den anden banshee da han opdagede at der igen blev talt til ham, og lyttede efter, med hovedet tiltet til den ene side igen.

Han nikkede let til det med vingerne, og kunne ikke lade være med at le en smule af det næste han sagde. Tja, hvemend der havde fortalt ham at han var en banshee havde da i alt fald ikke fået alle detaljer med, så! Og heller ikke ofrtalt ham om andre racer... Interessant. Arí syntes det var så åbenlyst at der fandtes alt muligt, men igen, så havde han også selv været igennem noget af en omgang, jo. Og været del af flere forskellige racer igennem sit liv.

"Oh, yea! Demons, angels, vampires, sirens, fairies, witches... 'S all real," smågrinte han så, efter Tidus lille form for udbrud. "I used to be one. An angel, that is. But that's ages ago, and a long story nobody's been able to follow anyway, I barely even know what happened, myself," han småfniste lidt for sig selv igen. Og ja, selvfølgelig havde Tidus så godt hørt band navnet før, der var så få der ikke havde hørt om dem. "But nah... I don't just randomly burst out into singing. Not usually."

En ting havde han da fået besvaret på sin undersøgelse af verdenen. Der fandtes mange andre racer end bare lige banshees og mennesker. Derudover havde folk åbenbart også evner... Eller, det var i hvert fald hvad han gik ud fra, siden Ari kunne kaste rundt med flyvende kort, som var de barberblade. ”Okay... fairies... like... tiny girls flying around with a dress made of leaves fairy?” spurgte han. Det var tydeligt at se i de blå øjne, at han ikke troede på sine egne ord og at han tydeligvis forventede at Ari, ville skyde den ide ned.
Som Ari forklarede at han engang havde været en engel, satte Tidus spørgende hovedet på skrå og lod en finger hvile pegende på Ari. ”You... an angel... But not anymore... well, I guess that explain the wings... What am I even saying?! Wings, fairies, angels and demons...” Frusteret pustede han ud og forsøgte nu at berolige sig selv med dybe vejtrækninger. ”Okay okay... nothing on the unsual... just another day for you, I assume?” Det var med et drillende smil at han så hen på Ari. ”But... you need to explain me the thing with the cards... you made them fly and turned them into knives... How on earth did you do that?”
Tidus havde en hel del spørgsmål til Ari. Hvis det blev for meget, kunne han altid flyve væk fra Tidus. Det var vel trods alt det man havde vinger til. Flygt i situationer man ikke kunne snakke sig ud af. Det var i hvert fald det Tidus ville bruge dem til.

"Oh, well, yea, when they're in that form, they look like that... They do have a form that allows them to look just like us, too, tho! And I like their magic... It's so fascinating to watch!" sagde Arí med en helt glad iver i sin stemme - det var i alt fald helt vildt tydeligt at han var meget fascineret af feerne. Men igen, så havd ehans første elsker jo også været en fe - så måske der at interessen i dem var startet. Dengang han selv blot havde været en helt normal engel, før han faldt... Og senere kom over i denne krop.

"Oh, no no no, the wings have nothing to do with me having been an angel... Idunno how, but this crazy woman sort of... Put me into this body? I didn't use to look like this... But oh well, that's another story!" sagde han så bare med et træk på skuldrene. Selv blandt overnaturlige var det der var sket med ham, usædvanligt, men han tog det ikke så tungt. "... Well..." sagd ehan så til det med kortene, og kløede sig i nakken mens han virkelig så ud til at være på helt bar bund. Hvilket han vel egentligt også var.

"Idunno how, really. I just... Do it? Like, the cards started fascinating me, back in... Oh crap, that's probably 700 years ago now, but yea, I just... It just happened one day? And then I learned to control it? I can do things with smoke, too." sagde han så og trak på skuldrene. For ja, han vidste ikke helt rigtigt hvordan han gjrode det nej, han vidste bare at det skete hvis han koncentrerede sig nok om det.

Det var helt utroligt. Der fandtes rent faktisk feer ligesom klokkeblomst der fløj rundt. Nu gav det hele mening hvor eventyr forfattere fik deres inspiration. Dette gav ham et flashback af en jul. Han havde fået en eventyrbog af en ven... Nu forstod han det hele. Nu gav den bog mening. Det havde været et lille hint. Han klukkede ved tanken.
Well played... well played.
Det var tydeligt at Ari var ret så fascineret af feerne. Mon han også havde haft et bånd med en fe. Der var noget som sagde Tidus, at Ari havde en hel del historier og fortælle. ”Ahhh, okay. I see... I have to see one of those to believe it.” grinte han kærligt. Her så han hen på Ari. ”Not that I don´t believe your words.”
En skør dame... puttede ham i den krop. Hvis Tidus ikke havde set forvirret ud før, så gjorde han det i hvert fald nu. For ikke at sige at nu snakkede om at han havde levet i 700 år... se det var helt normalt, men han kunne ikke forklare hvorfor kortene kunne flyve. Der var intet normalt i at være 700 år gammel!? På den anden side, hans mor havde også været noget så gammel! Han pustede kort sine kinder op og pustede derefter ud. ”700 years? You been alive for 700 years! Wow... uhm... well, you don´t look like a day over 300.” Det var med en smule drillende stemme, at en kærlig latter forlod hans læber. Der var meget at forholde sig til.
Før han kunne nå at sige mere, lød der trin bag Tidus og fik ham til at se sig over skulderen. Fyren fra før, stod nu bag dem, vinger spredt ud og et lumsk smil på læben. ”You two think you can just get away?”
Tidus himlede opgivende med øjnene. ”Yeah, we actually thought so dumbass!”

"Nah, it's cool, most people don't believe how much fucked up shit is real when you tell them, anyway. Nearly everybody has to see it with their own eyes," han småfniste lidt for sig selv, og det blev så til et desideret grin da Tidus kommenterede på det med alderen. "Oh, I'm over 800, don't worry, the abilities were just... A bit slow to develop, I guess," sagde han så og trak på skuldrene. For ham var det trods alt stadig helt normal hverdag - uanset hvor bizart det måtte lyde for andre. I forhold til mange andre var han jo så stadig ung... Der fandtes jo væsner der var hundrede tusind år gamle, og mere til!

Han hoppede dog lige et par skridt tilbage i ren refleks, da skiderikken fra før uden videre dukkede op, og åbenbart syntes at kampen ikke havde været overstået. Arí sukkede stille... men rakte stadig ned i sine baglommer, og holdt hænderne på ryggen, som han stille og roligt kantede sig vej hen til Tidus mens fyren snakkede. Derpå lænede han sig en smule ind mod ham, og hviskede, så lavt at han vidste den anden fyr ikke ville kunne høre det... Men Tidus burde, nu han var banshee som Arí selv, og han vidste hvor god hørelse de alle som én havde.

"In five seconds, hold your breath. And hold it until I say it's safe to breathe again." imens han sagde dette, brugte han en nål i lommen til at prikke hul på sin hånd, så lidt blod flød ud, og ned på den lille røgbombe han havde i lommen. Det næste skete hurtigt - han tog røgbomben op, tændte den med en tændstik fra den anden lomme, og kastede den. Røgen fyldte hurtigt det område af parken de stod i... Men det tog heller ikke længe, førrøgen ikke var normal, hvid røg længere... Men derimod med giftig grøn. Det havde været grunden til at han blødte på røgbomben - det var det, der skulle til, for at han kunne gøre røg giftig. Så snart den anden fyr fik travlt med at hoste, og derved trak endnu mere af gift røgen ind i sig, begyndte Arí at slæbe Tidus med sig ud af røgskyen. Kort efter var de lige i udkanten af den, og med lidt koncentration, fik han røgen til at gå i en bue udenom dem. "There. Now it's only affecting him."

Ari var overraskende nem at snakke med. Det var ikke tit Tidus oplevede det hos nye mennesker... væsner... banshees. Han himlede med øjnene over sine egne tanker. ”yeah, I still really need to have it all... you know... found in my system...” Han kløede sin nakke. ”Espicially since there is a whole bunch of dangerous creatures out there... who I thought were humans all the times. Weird that they never bothered to correct me.” Her så han kort tænkende væk og gjorde en sjov grimasse, før han løftede på sine skuldre. Det kunne være lige meget nu.
Desuden, stod idioten fra før nu foran dem og havde tydeligvis i sinde at slå dem begge ihjel. Hvis han da fik chancen for det. Tidus var klar til at trække en lommekniv op af lommen, til han pludselig kunne mærke Ari´s ånde kilde hans nakke og ordene om at han skulle holde vejret. Tidus nikkede til hans ord og i hans hoved, tælte han til fem og da de sekunder var gået, holdt han vejret. Røgen kom så pludseligt. Han forstod ikke hvad der skete. Ari kunne minde om en ninja med alle sine tricks! De blå øjne så hen på fyren, der nu ivrigt hostede og hostede, uvidende om at han sikkert gik sin egen død i møde.
Tidus følte Ari trække i ham. Uden at brokke sig, fulgte han med den anden banshee, ud af røgen og i sikkerhed for gift. Dog turde han først at hive efter vejret, i det Ari endelig snakkede og forklarede hvad røgen gjorde. Tidus pustede lettet ud, tog dybe indåndinger og så ellers ind i røgen igen.
”What is it gonna do to him?” spurgte han og så hen på Ari. ”Is it gonna kill him on the spot or slow?”

"Oh, yeah, it's fine, it's cool, took me a lot of time to figure it all out, too, when I suddenly woke up an angel! Hahahah! Or when I woke up like this, too... It's a bit weird and there's a lot to learn, but eh, with time it'll all be normal!" forsikrede han Tidus om og klappede ham venskabeligt i ryggen, med et kæmpe smil på læberne.

Kort efter var hans seriøse mine dog tilbage igen, som han fik ordnet det med sin gift røg, og trukket Tidus og sig selv ud af den, så ingen af dem ville lide under de konsekvenser giften ellers ville udsætte dem for,hvi sden blev indåndet, som fjolset derinde var igang med lige nu. Altså - giftgrøn røg, hvem i alverden var dum nok til ikke at dækkesig for munden med det samme?! Den her fyr, åbenbart. Darwin pris til ham, prompte!

"Eh... Slowly. Like... I think I remember someone analyzing it back at the.. Lab... Something with it ensuring your cells can't use oxygen when you breathe it in? So your cells slowly asphyxiate, one by one? Something like that? Anyway, organ failure and all of that... I don't remember much about it, I just know it's effective." Arí kløede sig let i nakken, og trak så på skuldrene. Det var et af hans eneste klare minder fra da Rayna havde haft fat i ham, at hun havde undersøgt den gift... Eller, en af hendes ansatte havde, i alt fald.

Ari var og blev en spøjs fætter. Men, det var en god spøjs. Han havde sikkert en helveds masse at fortælle. Specielt nu med alle de fortællinger om at han var vågnet op i forskellige kroppe ret tit. Eller, som forskellige racer. Tidus pustede opgivende ud. Her klappede Ari ham kort venskabeligtt på ryggen. Siden Tidus ikke havde set det komme, hoppede han en smule op i forskrækkelse, men han faldt hurtigt ril ro igen. Aris kæmpe smil smittede af.
”I´ll bet it will..” sagde han klukkende.

Giften var dødelig, langsom og modbydelig. Tidus skar her en grimasse. Ikke en at han havde det dårligt grimasse, mere som en shiiiiit, grimasse. Det lød dødbringende. Måske der var mulighed for at han kunne købe giften af Ari. Så kunne han bruge det imod sine fjender. Det var en nem måde at komme af med dem på. ”Wow... effective, i like it.” Her så han imponeret hen på Ari. ”Is there any way I can buy that poison of you?” Her kom han dog lidt efter med et ahhhhhh. ”Let me guess... it´s an ability, so I´m not able to buy... right?” Langsomt begyndte Tidus at gå. ”What do you say that we find a place, not a park, where we can enjoy something to drink and not get attacked by men who thinks they own everything?” De blå øjne så om på Ari. Han ventede nu på et svar.
Måske denne mand kunne lære ham mere om det overnaturlige. Og hvad var bedre end at lære det over en drink, eller to?

Arí var nu godt tilfreds med at have lært Tidus at kende allerede -selvomfyren var en del uvidende så var han da ikke ubehøvletoverfor ham, eller havde kommenteret på de småting Arí sagde til hans mange venner! Det var så dejligt befriende, endelig endnu en der ikke klandrede ham for alt muligt, men som også lod til at være virkelig oprigtigt interesseret i hvad han havde at sige og fortælle ham! Iih altså, men det her var så hyggeligt! *I love him already!! Please, please say we'll keep on being his friend, right??* sagde Elvar begejstret i hans ene øre, og i hans andet lød Reynir mindst ligeså opstemt *Yes yes yes, he's so nice! I want to play with him!!* "Yes, yes of course guys, we will," smågrinede han som svar til dem, iih hvor var det altså dejligt med en ny mulig ven!

Efter det med giften var done, smilede Arí atter kæmpestort, og nikekde tildet med at den var effektiv, for ja... Det var den skam. Ingen var endnu kommet efter ham igen, efter han havde brugt giften på dem. "But yea, it is, souhm. Idunno if it keeps on being poisonous if I don't keep concentrating on it... But yea,let's go somewhere else, there's this coollittle café around the corner???"

Som Tidus havde regnet med, kunne han ikke købe denne form for gift af Ari. Også selvom den kunne være brugbar. Men, hvis det var en evne, så var det en evne. Ari takkede ja til tilbuddet om at finde noget at drikke. Cafeen fik Tidus til at nikke. På turen derhen, blev Tidus ved med at snakke med Ari. Han snakkede om alt imellem himmel og jord. Alt hvad han kunne komme i tanke om. Bla. Var han nysgerrig på om Ari havde været andre racer, eller kun en engel og en banshee. Derudover spurgte han også ind til om hvilke stemmer som banshee han havde stødt på. Selv kunne han komme op med nogle skræmmende fortællinger, om lig der var dukket op i hans hoved, skreget ham i ansigtet og kradse ham ned af ansigtet. Men når han havde blinket var de væk igen.
I det de kom ind på cafeen, ville Tidus tage sin jakke af og ellers finde et sted hvor de kunne sidde. ”So... Ari...” lød det fra ham som han satte sig tilrette. ”Do you still make music and go on tours?”

Som Tidus så rigtigt tænkte, ja, så var der ikke det store atgøre. Hvis Arí havde vist den fortsat ville beholde sin dødelighed hvis han sådan, ja 'puttede den på flaske', så havde han gerne ladet fyren købe noget af det, han lod trods alt allerede til også at have lidt af et temperament som kunne få ham i ligeså store problemer som Arí's eget... Så han forstod skam godt hvorfor han godt ville kunne bruge sådan noget, også!

På turen derhen, med Tidus' mange spørgsmål, svarede Arí bare glad - han vartrods alt en rimelig åben bog, så det ville nok ikke tage længe før Tidus vidste at tja, Arí var fødtmenneske... Så død, genopstået som engel... Faldet fordi han vist lige var kommet til at slå nogen ihjel efter de slog en ihjel han selv havde holdt af, for så at blive kidnappet og senere vågne op i denne banshee krop... Lidt af en tur, trods alt. Og ja, han havde skam hørt stemmer og set syner meget hen af dem Tidus selv havde set, omend de ikke havde skræmt ham så meget, måske fordi hans mange venner han allerede hørte, fortalte ham han ikke skulle være bange?

Uanset hvad var de snart ankommet til caféen og fik sat sig ned et sted. "Well, I really want to, butuhm. The rest of the band didn't want to make music anymore... It's a bit tough on my own but I try... I just haven't really had any luck yet."

Ari havde været udsat for en hel del. Men, Tidus havde ikke forventet mindre end det. Trods alt havde fyren en hel del år på bagen. Ikke at det kunne ses på ham. Men ja, han var alligevel hvad... 700 år? Det var stadig så uvirkeligt for Tidus. Nu når han tænkte over det, kunne han så selv gå hen og blive så gammel Ville han overhovedet have lysten til at være så gammel.
Aris historie var interessant. Specielt fortællingen om at han havde været engel, men måtte blive en falden, pga. et drab på en anden person. Tidus vidste tydeligvis interesse indenfor Aris fortællinger og spurgte til tider indtil dem. Specielt et bestemt spørgsmål. Var det muligt for en banshee at blive en anden race?
Lige i tide som de kom indenfor, begyndte det at styrte ned udenfor, hvilket fik Tidus til at se overrasket ud. Herefter så han rundt. Der var ikke mange mennesker i cafeen. Ikke at det var underligt, da det trods alt var over midnat. Det utrolige var at denne cafe rent faktisk var åben. Senere ville Tidus dog lærer, at det var en cafe mest beregnet til vampyrer, der kun kunne bevæge sig ud om natten.
Tidus sendte Ari et trist smil til det med musikken. ”I see... why didn´t the band want to make music anymore? If you don´t mind me asking of course.” Til tider røg spørgsmålene bare ud af Tidus, så han tit glemte at tænke over om de kunne være fornærmende eller for personlige. ”The music werent their passion anymore??”