Mother it's you ?

Gæst

@Lucrezia

Tid: 15:30
Sted: midt på gågaden
Påklædning: https://i.kym-cdn.com/photos/images/original/001/378/552/ea1.jpg

Kulden var hård, sneen dale ned som om den aldrig ville stoppe, folk var derimod ikke sure på vejret, det var jo jul ? hvilket fik selv den surresete gamle dame til at smile. Gaderne var travle, alle skulle nå at købe gaver til jul, der var klart travlhed, men stemningen var god.
Midt på gågaden, på en bænk sad en slank skikkelse, med en violin i hånden og blikket rette mod himlen, hun var ikke som de andre.
Der var ingen glæde i de blå øjne, kun bekymring og frygt, hendes krop skælvede da den grønne jakke hun bar var tynd, den holdt hende ikke varm, heller ikke de sorte støvler, det eneste der varmede hende, var det røde tørklæde der var bundet om hendes ansigt, så kun øjnene var synlige.
Håret var en smule ugle, beskidt og hendes tøj var ikke længere rent men en smule beskidt og ødelagt.

Vairiare sukke svagt som hendes mave, fortalte at hun ikke havde spist meget denne dag, derfor rejste hun sig op fra bænken, og lagde en lille æske frem på jorden foran sig, før hun stillede sig klar med violinen.
Hun begyndte at spille en melodi, fyldt med længsel, og drømme, efter lidt da et par folk var stoppe for at lytte til hende, lod hun blikket vandre rundt imod de tilskuere der var, før hun fik taget mod til sig.
vai begyndt at synge, med en stemme fyldt af kraft, men også skrøbelighed, den var på ingen måder falsk, men ren og smuk, helt unik.
Hun fik efterhånden samlet en del tilskuere, og som hun skiftede til en ny sang, en sang hun havde lavet da hun var 13 år, en sang der hanlede om frygt, og om at føle sig anderledes.
Penge begyndte at fylde hendes æske, og det glæde hende at der snart ville være nok til mad, og måske en tyk striktrøje så hun bedre kunne holde varmen.

Gæst

Påklædning: Tøj

Lucrezia mærkede sine kinder blive røde i kulden udenfor, men hun var nødt til at komme ud for en dør. Hendes datter havde været væk i 6 år, og hun havde stadig svært ved at få dagene til at hænge sammen. Hun følte sin krop tung som en sten bevæge sig gennem gaderne – Julen var på vej, og det betød endnu et år uden hendes kæreste eje i hendes arme. Et let suk undslap hendes læber, og hun så hendes ånde for sig i kulden. Sneen var kold mod hendes hud, men hun forsatte og trak sin jakke tættere om sig. Folkene på gaden virkede i godt humør, men det var som om de dødes stemmer rungede mere i hendes hoved i dag. Højtider og helligdage var altid de værste med hensyn til stemmerne – der var mange fra de dødes rige der besøgte deres familier, om end bare for et par minutter. Men i dag var speciel hård for hende, og stemmerne drog hende til at bevæge sig hurtigere gennem strøget.

Pludselig hørte hun en velkendt lyd og hun frøs som hun stod. Stemmen og musikken var al for genkendelig for hende og hun fulgte lyden til hun stod foran en let tildækket kvinde der spillede musik fra en slidt violin. Lucrezia kunne ikke se personens ansigt, men så snart hun hørte stemmen var hun ikke i tvivl. Kunne det være hende? Hendes Vai? Hendes et og alt? Lucrezia måtte have set underlig ud, men hun stod bare og stirrede på den unge kvinde til folk omkring dem begyndte at gå videre. Da kvindens sang sluttede klappede folk og smed penge i hendes lille kurv, før de forsatte med deres indkøb.

”Vaitiare…” sagde Lucrezia og rakte hånden ud mod den unge kvinde, da de alene stod tilbage.

Gæst

//Out//

» I.need your .... mother
» Mother knows best - Harry
» Does mother know best? (XXX)- Oscar
» Please guide me mother
» Nothing can compare to a mother's love