@LucreziaTid: 15:30
Sted: midt på gågaden
Påklædning:
https://i.kym-cdn.com/photos/images/original/001/378/552/ea1.jpgKulden var hård, sneen dale ned som om den aldrig ville stoppe, folk var derimod ikke sure på vejret, det var jo jul ? hvilket fik selv den surresete gamle dame til at smile. Gaderne var travle, alle skulle nå at købe gaver til jul, der var klart travlhed, men stemningen var god.
Midt på gågaden, på en bænk sad en slank skikkelse, med en violin i hånden og blikket rette mod himlen, hun var ikke som de andre.
Der var ingen glæde i de blå øjne, kun bekymring og frygt, hendes krop skælvede da den grønne jakke hun bar var tynd, den holdt hende ikke varm, heller ikke de sorte støvler, det eneste der varmede hende, var det røde tørklæde der var bundet om hendes ansigt, så kun øjnene var synlige.
Håret var en smule ugle, beskidt og hendes tøj var ikke længere rent men en smule beskidt og ødelagt.
Vairiare sukke svagt som hendes mave, fortalte at hun ikke havde spist meget denne dag, derfor rejste hun sig op fra bænken, og lagde en lille æske frem på jorden foran sig, før hun stillede sig klar med violinen.
Hun begyndte at spille en melodi, fyldt med længsel, og drømme, efter lidt da et par folk var stoppe for at lytte til hende, lod hun blikket vandre rundt imod de tilskuere der var, før hun fik taget mod til sig.
vai begyndt at synge, med en stemme fyldt af kraft, men også skrøbelighed, den var på ingen måder falsk, men ren og smuk, helt unik.
Hun fik efterhånden samlet en del tilskuere, og som hun skiftede til en ny sang, en sang hun havde lavet da hun var 13 år, en sang der hanlede om frygt, og om at føle sig anderledes.
Penge begyndte at fylde hendes æske, og det glæde hende at der snart ville være nok til mad, og måske en tyk striktrøje så hun bedre kunne holde varmen.