The warriors daughter //Razor//

S: Gågaden
T: Aften
O: Der mørkt og lettere skumle typer går rundt. Men der naturligvis også de uskyldige som bare vil hjem efter arbejde en sen aften.
V: Koldt, temperaturen er ved frysepunktet.
P: Klik
Emne til: @Razor hihihi <3

---

Det havde været en lang dag på arbejdet, og eftermiddagen var blevet overhaldet af aftenen som snart blev skubbet væk af natten. Zitora forlod sit kontor og havde egentlig blot planlagt at uber sig selv hjem. Dog besluttede hun sig for at gå en rask tur indtil centrum af byen, hvilket heller ikke var så langt fra hende. Et skævt smil sneg sig op på hendes læber, før en lyd fangede hende. Zitoras evne gjorde at hun kunne fange mentale forbindelser til folk, efter fysisk kontakt og hun havde et mål. Hun ønskede at finde den person som var undslippet dengang Seelie reddede hende efter nogle havde puttet noget i en af hendes drinks. Forbindelsen var stærk og hun bevægede sig ind i den lille mørke gyde.
I'm here for you sendte hun beskeden og pludselig var der stille. Hun havde sikkert overrasket manden. Havde Zitora lært en ting af sin mor de sidste par uger hun havde brugt på bare lidt hård træning, så var det aldrig at gå ubevæbnet. En lille uskyldig dagger havde Tatia lært Zitora at placere så ingen ville opdage den. Zitora triggerede daggerten og sank en klump. Hun passerede en 'uskyldig' dreng på vejen. Forbindelsen kom ikke fra ham, men hun kunne intet andet end knibe øjnene let af hans mangel på sko i dette kolde vejr. Zitora rystede let på hovedet og blev sat tilbage på sit mål da hun hørte nogle begynde at løbe.
"Dammit," mumlede hun lidt og prøvede at fange sig selv i hvor dybt hun var svømmet ud. Hvad havde hun regnet med at gøre hvis hun fangede ham? Slå ham ihjel? Hun havde aldrig nogensinde slået en ihjel før, ville det overhovedet være det værd.
"Aren't you freezing? You know cold feet is first step to getting sick," sagde hun så til den fremmede og håbede at distrahere sig selv for hvad hun egentlig var kommet herud for. Zitora lagde daggerten tilbage i sin taske og sukkede let. De grønblå øjne så knægten i øjnene.

Påklædning; Her ~ Men med bare tær og sit halsbånd og en halskæde med en ring i om halsen.

Måske var det bare skæbnen.. At det at finde et arbejde ikke var noget halvdæmonen skulle kunne. Eller burde. Måske han bare var ment til at bruge sit liv på andre ting? Havde det ikke været fordi han vidste at det var nødvendigt, så gjorde han det skam heller ikke. For det føltes som spild af tid. Nu hvor alle var så forbandede afvisende. Han havde været i hvad han selv ville mene var alle steder i Gaia - alle steder kunne være en mulighed. Men et eller andet sted gik han måske bare og håbede at der ville dukke en eller anden skummel type op som faktisk ville ansætte ham til noget spændende. Han savnede sine jobs fra underworld. Det havde været et eventyr hver gang. Han trængte til at slå ihjel. Bare lidt - en smule mere end han havde gjort det sidste lange stykke tid. Det kunne vel også gi en alternativ form for indkomst?
Han lod blikket glide ned af gaden foran sig - mest rimelig imponeret over julebelysningen der var sat op over alt. Det var mange ting øjet kunne falde i staver over. Duften af brændte mandler. Mindede ham lidt om første gang han så Reign i denne verden. Kulden generede ham egentlig ikke - det burde det nok. Og han ville sikkert også fortryde ikke at have mere tøj på eller sko for den sags skyld. Men det lå ikke til ham.

Han vågnede først op fra sin spadserende trance da en stemme lød - en stemme der vidst talte til ham. Han skævede først en smule mod den fremmede før han kneb øjnene lidt sammen og vendte blikket helt mod hende.
" Hm? " Han lod hovedet glide en smule på skrå før han så bare rystede lidt på hovedet. " Cold feet is for people who's afraid of life.. I'm not one of those people, no no no.. " han rettede sig kort lidt op før han så bare lod et lille smil vokse om sine læber. " Same as getting sick - waste of time, there's absolutely nooo fun in that. " tilføjede han så et øjeblik efter og rynkede kort næsen en smule.
" I'm not a people ready.. But, What are you up to? Your heart and face is telling me something, soooomething like - my feet isn't your only concern.. " Sagde han så bare, måske en smule drillende. Men hun duftede godt.. Ikke en særlig passende tanke, men det var sandt. En tanke der fik et lille, og et øjeblik halvdæmonisk smil frem over hans læber.

Hun var forholdsvis god til at læse folk, selv uden at komme i kontakt med dem igennem sin evne.
"True," trak hun på den ene skulder. Det lød mere som en metafor end en faktisk sætning. At få kolde fødder var trods alt for folk som bakkede ud i sidste øjeblik. Zitora trak på endnu en grimasse og overvejede om hun skulle komme med en respons til knægtens ord. "I see," var det eneste hun sagde. Da han nævnte hendes hjerterytme og ansigt løftede hun stille på det ene bryn. Zitora valgte at ikke at lade en bog dømme på dens udseende og åndede ud.
"I was hunting a man down. A nasty one, but I'm not like my mother.. she has no trouble just getting the job done," indrømmede hun så og sank en klump. Zitora ønskede at få adgang til hans hoved for at kende hans tanker og planer lige nu, det lille smil var ikke just noget der gav hende en ro i sinde. Men ikke tale om Zitora ønskede at træde et skridt tættere på ham lige nu.
"Don't you have a home or something. Someone to go home to?" Spurgte hun dog som et mere mildt emne end den mand hun havde stalket. "It's kinda lonely sitting out here, isn't it?" Tilføjede hun så og lagde hovedet en tak på skrå. Sagde hun. Hun gik rundt i mørket og søgte noget der virkede umuligt - i hvert fald for hendes persona.


//You know, når det tager mig årtier at svare.. må du altså gerne slå mig i hovedet, okiiii? <3