Du ny her sir du? Jamen lad os da lege lidt så ~ Ellysa (xxx)

S: Pigernes gang.
T: 20:00
V: Køligt men tørt.
O: En del andre elever på gangene.

Det var aften, og der var lige startet en ny pige på skolen. Siden Nik havde gået her så længe, så lærende havde bedt ham om at vise den nye rundt på skolen og i byen. Det var heldigvis fredag, så hun vil ikke skulle tilbage meget tidligt hvilket var en god ting ifølge Nik. Mere tid til at lokke hende med sig og så lave noget med hende. Han smilede for sig selv over det.
Han var kommet hjemme fra, så han skulle gå over til skolen for at hente hende. Men det gjorde ham intet i sidste ende. Nik havde taget en sort t-shirt og sorte bukser på. Han havde taget en tynd jakke på, som var lavet ud af det samme stof som cowboybukser. Han havde ikke gjort noget ved sit hår.
Det tog ham ikke så langtid at gå over til skolen, hvor han gik over til gangen pigerne boede på. Han havde fået af vide hvor henne den nye boede, og at hun hed Ellysa. Nik gik over til hendes dør og bankede på og ventede på at hun vil åbne døren for ham. Da hun gjorde det smilede han til hende. ”Godaften Ellysa. Jeg er Niklaus, og har fået til opgave at vise dig rundt på skolen og byen hvis du selvfølgelig også ønsker at se den?” spurgte han roligt. Han ventede på hendes svar på det. Imens han ventede, stod han og betragtede hende i smug. Hun så nu okay ud syntes han, og smilede for sig selv over det. Han var dog usikker på, hvor meget kampgejst der vil være i hende, og hvor let hun mon vil overgive sig til ham. Han overvejede allerede hvad han skulle gøre imod hende. Han vil ikke dræbe hende, da han kunne lugte hun var en engel, så det vil være dumt at dræbe hende. Han havde nu en kilde til ufattelig lækkert blod, og det vil være spild at smide det væk.

Ellysa sad og drak en kop te og sad og læste om reglerne for skolen og hørte en der bankede på. Hun satte bogen og teen ned og åbnede døren. En fremmet fyr stod i hendes dør og snakkede til hende. Hun smilede og svarede "Godaften Niklaus. Jeg er meget glad for at du vil vise mig rundt. Jeg skal bare lige hente min jakke så kan vi gå" Hun smilede til ham og hentede sin jakke. Hun tog sine vinger frem og fik sine vinger igennem jakken og tog den på og tog dem tilbage. Hun smilede over synet af sig selv. En nederdel og en skjorte med knapper. Hun satte sit hår op i en hestehale og smilede. Hun gik ud og lukkede døren efter sig. Hun smilede svagt til Nik og kiggede på ham. Han virkede venlig men der var noget som gjorde hende letter utryk. Hun var normalt ligeglad med det men kunne ikke lade vær "Undskyld at jeg spørg så ligetil. Men jeg bliver nød til at spøger. Hvilken type er du? Du virker til at være menneskelig men.. Noget ved dig virker anderldes så jeg gætter på enten varulv eller vampyr måske? Beklager hvis det er personligt for dig..." Hun kiggede lidt væk i skam og frygtede hun havde været for åben i sit spørgsmål

Så snart døren blev åbnet, så Nik lige på Ellysa. Han så hvordan hun smilede til ham, og han gengældte hendes smil, selvom hans ikke selv var ægte. Dog havde han øvet sig så meget på det smil, at folk ikke vil kunne se forskel alligevel. Han hørte hende sige godaften, og at hun gerne vil vises rundt på skolen. Han smilede til hende, og nikkede. *Godt nok. Hun vil blive min nu* tænkte han og smilede for sig selv. Han hørte hun sagde, at hun lige skulle hente sin jakke, og han nikkede. ”Selvfølgelig. Jeg venter her til du har hentet den.” sagde han roligt. Han så ind ad døren til hendes værelse mens han ventede på hende, og så hun tog sine vinger frem. Han smilede over det, og kunne se at hun ikke var en falden engel men en normal en af slagsen. I sidste ende vil han ha været fuldstændig ligeglad med om hun var falden eller ej. Han betragtede hende sætte en hestehale, og han fik straks tanken om, at han kunne hive fat i den for at få hende med sig. Dog vil han i starten ikke være ond mod hende. Først senere.
Lidt efter kom hun igen ud til ham, og så ud til at være klar. Nik lod hende låse døren, og han så på hende. Kunne mærke at hun var utryg, da han kunne høre hendes hjerte banke hurtigere, og han kunne lide det. Vidste hun mon hvad han var? Han hørte hendes spørgsmål og smilede til hende. ”Det okay. Jeg er en vampyr, men kan sagtens finde ud af at styre min tørst. Håber ikke at det gør noget for dig jeg er vampyr?” sagde han, og smilede beroligende til hende. ”Og jeg ved du en engel. Selv hvis jeg ikke ku lugte det på dig, vil jeg tydeligt kunne se det på dine vinger som du har ude. Men hvis du er klar, skal jeg så vise dig rundt på skolen og i byen? Det er jo fredag, så vi skal ikke i skole i morgen, så vi har masser af tid til at se os rundt.” sagde han, og håbede hun ikke vil løbe skrigende bort, nu hun vidste hvad han var.

Ellysa kunne godt lide Niklaus allerede. Han virkede høflig og flink i forhold til nogle af de andre elever hun havde mødt. Nogle af pigerne var ikke venlige men Niklaus virkede til at stole på. Ellysa lyttede til hans ord og rødmede svagt i skam "Nej nej slet ikke. Det var endelig ikke sådan ment. Jeg har intet i mod vampyrer men jeg var bare lidt nysgerrig fordi du virkede ikke som en anden vampyr jeg kender. Han er meget mere kold i blikket mens dit er mere varmt" Hun smilede venligt til ham for at vise hun ikke mente noget negativt om ham. Ellysa lyttede til ham og nikkede "Helst skolen først. Jeg fik godt nok et kort over de forskellige steder på skolen men det lykkes mig stadigvæk at fare vild. Men jeg vil gerne bruge lidt tid i løbet af aftenen med dig. Jeg stoler på du ikke æder mig" Hun kiggede på ham og tænkte tilbage på hendes ven som brugte hende som snack i lang tid indtil hun fik nok og flyttede væk. " Jeg har et spørgsmål selvom det måske lyder dumt. Tør du stole på mig? Jeg vil gerne vise dig noget" Hun kiggede roligt på ham og ville vise ham sin evne til at teleportere så længe der var lys det sted hun var og det sted hun ville hen. Selvom det krævede hun havde været stedet først ellers kunne hun ikke teleportere til det. Hvis han turde ville hun teleportere dem uden for selvom det krævede mere energi at teleporte andre end kun sig selv selvom det ikke var så langt væk.

Nik betragtede hende, og så hun svagt blev rød i hovedet, inden han hørte det som hun sagde. Han smilede til hende. Indvendigt grinte han over hende, over hun syntes hans blik var mer varmt i det. Det bevidste at han var yderst god til skuespil, og kunne gøre det så overbevisende at andre troede han var på en måde, men at han i virkeligheden var på en anden måde. Hun skulle bare vente til han blev sit rigtige jeg. Så vil hun sikkert ikke kunne lide ham mere.
Han hørte hun sagde, at hun ønskede at se skolen først. Han nikkede til det, og hørte hende sige, at hun gerne vil hænge ud med ham i aften. Han smilede over det. Han hørte hende spørge, om han stolede på hende, og han nikkede til det. ”Jeg stoler på dig.” sagde han roligt. ”Hvad er det du ønsker at vise mig?” Han var nysgerrig på det, og forbavset over hvor hurtigt hun stolede på ham, men han var kun glad for det.

Hun kiggede på ham og kunne se han tænkte. Hun ville spøger men stoppede sig selv da det ville ha været uhøfligt. Manere var en af de få ting som betød alt for hende. Hvis en person havde manere ville hun stole på dem meget hurtigt og kunne lide dem men hvis de ikke havde ville hun ikke bryde sig om dem og prøve at lære dem nogle på den ene eller anden måde.
Hun lyttede til ham. smilede meget og tog fat i ham og teleporterede uden for under en lygte. Hun gik lidt tilbage og tog en dyb indånding og smilede "Tadaa. Så længe der lys så kan jeg teleportere. Selvom det kræver jeg har været stedet først. Det vil sige jeg kan ikke teleportere til de klasser jeg skal til med mindre jeg har været i dem først. Men du må meget gerne vise mig skolen. Jeg er som sagt ikke så kendt på den" Hun smilede roligt til ham og ventede på han ville vise hende vejen at gå.

Han så på hende, og lod hende tag fat i ham. Han så sig rundt da de var uden for, og så så på hende. Hun kunne teleportere? Det vil blive svært at holde hende fanget. Han hørte det som hun sagde, at det dog kun kunne lade sig gøre, hvis hun havde været der før og der var lys. Han smilede over det. Så der skulle være lys for den evne virkede? Godt. Det var straks meget nemmere. Han skulle blot sørge for at hun så intet lys havde over hoved. Det kunne han godt klare.
”Lad os komme af sted. Hvilke fag har du? Så kan jeg vise dig de lokaler først.” sagde han, og når hun svarede ham på det, vil han begynde at gå mod de lokale og vise hende dem. Da hun havde set dem, viste han hende resten af skolen. Spisesalen og stalden og alle lokalerne.

Hun smilede over hans smil. Der var noget betryggende det som hun godt kunne lide. Det gjorde hende rolig at se en smile som skulle hjælpe hende da det for hende betød at han var glad og venlig. Han lyttede til hende og hun tog et lille papir op af lommen "Biologi,Psykologi,Madlavning. Madlavning er ikke rigtigt et fag for mig men en måde at slappe af på da jeg i forvejen laver alt min mad selv. Biologi er fordi jeg vil lære om de forskellige racer så jeg kan hjælpe dem da jeg vil være sygeplejske. I hvert fald hvis jeg kan finde en måde at få uddannelsen på da jeg er alene om at betale alting. Psykologi er for jeg kan lære om nogle faktis er onde. Nogle personer kan godt lide en men har så meget ondskab til sig...."Hun kiggede lidt ned i jorden" at et forhold næsten føles helt umuligt..."Hun tørte sit øje og rystede på hovdet. Undskyld bare glem det sidste. Det...øhm.. var ingenting "Hun prøvede at smile men man kunne nemt se det var falsk. Hun var lige nu i gang med at gøre alt hvad hun kunne for ikke at bryde sammen foran en uskyldig. Han var ikke skyld i noget af alt det der var gået galt jo.

Da hun trak papiret op af lommen, så Nik på hende, og lyttede til det hun sagde hun havde af fag. Han nikkede roligt. ”Jeg er ikke så meget til de fag dog, men ret cool alligevel at du kan lide dem. Og er du god til at lave mad?” spurgte han så for at være høflig. Han så sig lidt rundt inden hans øjne landede på hende igen. Han hørte hende fortælle, at hun gerne vil være en sygeplejske. Han smilede til hende. ”Det lyder ikke så nemt igen dit mål.” sagde han roligt. *Måske kan jeg få min helt egen personlige sygeplejske?* tænkte han og smilede over det for sig selv. *Selvom, hvad skal jeg bruge sådan en til? Vi vampyrer bliver aldrig syge jo* Han lyttede til det næste hun fortalte, omkring psykologi. At det tog hun for at kunne se om folk var onde. Hun var ikke så god til at kunne se den slags, da Nik næppe havde helt rent mel i posen, men det sagde han ikke til hende. Ikke endnu i hvert fald.
Han hørte det hun sagde, og lagde med det samme to og to sammen. Ellysa havde åbenbart haft en før hun elskede, men som var ond imod hende. Nik smilede venligt til hende. Han kunne fornemme hun var ved at græde, men ærligt, så anede han ikke hvad han skulle gøre ved det. I stedet valgte han blot at vise hende rundt.

”Lad os se om du kan tænke på noget andet, hvis jeg viser dig rundt.” sagde han, inden han fik hende til at følge med. Han gik inden for igen, og over til et lokale, som han gik ind i. ”Dette her er Biologilokalet.” sagde han roligt. Det kunne også ses da der hang et skelet derinde. Han lod hende kigge rundt som hun ønskede i lokalet, inden han vil føre hende over til et nyt lokale. Det var psykologilokalet de var nået til. ”Herinde er der så psykologi.” fortalte han hende roligt. Han anede ikke hvad han ellers skulle sige end det. Han lod hende igen kigge rundt herinde, inden han fik hende med ned til køkkenet. ”Ja du kan næsten gætte det. Men dette her er så madlavning holdets lokale.” sagde han roligt. Lod hende også se sig rundt herinde. ”Kan du lide heste? Så kan jeg vise dig stalden også.” sagde han roligt, og hvis hun sagde ja, vil han vise hende derud.

Ellysa smilede til ham og nikkede og fulgte efter ham. Hun kiggede ind i biologilokalet og smilede. Det så nydligt og rent ud. Hun glædet sig til at have det fag. Hun fulgte efter ham til de 2 andre lokaler og kunne godt lide det var stille. Normalt ville der være en masse larm fra folk af men hun nød stilheden der var lige nu. Hun lyttede til ham og kiggede stille på ham "Beklager.. Jeg er ikke glad for heste. Ikke at jeg er bange for dem men jeg syntes bare det synd for dem at de bliver mishandlet bare for at blive brugt til arbejde. Hvis man spurte mig om jeg ville arbejde så ville jeg sige ja. Jeg er ikke bange for at arbejde hvis bare man spørg mig sødt" Hun smilede venligt til ham "Man bliver nød til at være god til at arbejde hvis man bor alene som jeg gør selvom jeg ville nogle gange fortrække hvis jeg havde en nabo eller bare nogle at snakke med selvom stilheden er meget dejlig. Selvom for meget stilhed gør man tænker...og tænker jeg så får jeg det nogle gange....dårligt..." Hendes blik blev blankt og hun kiggede frem uden at se. Hun tænkte på hendes gammle kæreste og hvordan de altid skændes fordi han var meget jaloux og nægtede hende at have nogle venner..

Efter Nik havde spurgt Ellysa om hun ønskede at se stalden, hørte han hendes ’beklager. Jeg er ikke glad for heste’. ”Jeg er heller ikke så stor fan af heste igen, så jeg er kun glad for du ikke ønsker at se stalden.” sagde han roligt til hende med et smil. Han hørte hende sig, at hun vil ku arbejde hvis man spurgte hende sødt. Nik anede dog ikke hvordan man gjorde den slags. Så i sidste ende vidste han, at han bare vil tvinge hende til at arbejde, om hun ville det eller ej.
Nik så på hende, og lyttede til det som hun fortalte, og så hendes nu tomme blik, som hun tænkte på noget dårligt. ”Er du okay?” spurgte han forsigtigt. ”Lyst til at tage med i byen? Og glemme hvad end du lige tænkte på?” spurgte han, og så på hende roligt.

Ellysa smilede meget over hans smil og hans ord. Det var rart at se at han ikke var helt uden manere selvom han måske kunne få nogle mere fine. Men det ville hun lære ham hvis han ønskede det.
Hun lyttede til ham svagt og nikkede bare og rystede på hovdet "Undskyld... Øhm... Nej jeg er ikke okay... Men jeg kan klare det. Jeg.. Har bare lidt meget at tænke på..." Hans ide om at gå i byen virkede god og hun ville gerne men vidste ikke om hun kunne stole på hendes tanker ikke ville ødelægge noget for hende. Hun ville gerne og ville ikke virke uhøflig men ville samtidig helst ikke være et sted hvor hun kunne risikere at møde sin eks eller bryde sammen i tåre. Hun kiggede på ham "Tak for tilbudet.. Men jeg må desvære afslå det. Ser du jeg... Jeg er ikke så god ude i byen pga. jeg er en kujon når det gælder det som plager mig.... Og selvom jeg er sikker på du ville forsvare mig så... så vil jeg helst fortrække at vi kan gøre det en dag hvor jeg ikke tænker for meget på ham... Men hvis du vil og hvis du ikke har nogle andre planer for i aften så vil jeg gerne invitere dig med hjem til mig. Hvis du selvfølgelig tør at komme hjem til en engel" Hun grinte svagt og mente det kun som en joke og smilede for at vise det var det i tilfælde han troede at det var ægte hun mente det.

Han hørte det hun sagde, og prøvede at virke så interesseret i hendes problemer som muligt. Han Nikkede stille til det hun sagde. Han hørte hende takke nej til tilbuddet om at tage i byen. Han lod sin tunge fugte sine læber, da en anden ide var i hans tanker nu. En bedre ide hvis man spurgte ham. Dog hvis Ellysa kendte den, vil hun nok ikke syntes om hans nye ide. Men han vil intet fortælle om den. Eller jo, noget af den, men langt fra den hele. Dog hørte han hendes tilbud om at han kunne komme med hende hjem i stedet, og hans plan måtte straks ændres. Han nikkede til hende. ”Jeg vil gerne med hjem til dig. Så kunne vi lære hinanden bedre at kende.” sagde han. Han var ikke meget for det, men hvis dette var den eneste måde så måtte han bruge alt hvad han havde lært i Drama, og spille med end til han havde hende så meget i nettet, at hun ikke vil kunne stikke af igen. Han smilede venligt til hende. ”Bare vis vejen, og så skal jeg nok følge med dig.” sagde han roligt med et smil.

Hun så han fugtede sine læber og smilede "Ønsker du noget cream til læberne? Jeg har noget i mit hus hvis det er. Det er bedre end at skade sine læber ved at bidde i dem. Jeg kendte en som engang bed så meget i dem at han bed hul og blødte meget. Så for din egen skyld så ikke bid med mindre du kan lide smagen af dit eget blod. Er det noget vampyre kan? Lide deres eget? Undskyld hvis det er for privat" Hun prøvede ikke at være uhøflig og havde ikke tænkt over det måske kunne være det. Hun lyttede til hans ord og var meget glad for hans venlighed og at han gerne ville lære hende at kende. Hun smilede og tog hans hånd og teleporterede direkte til hendes dør ude i skoven. Der var et lys tændt og det brugte ikke strøm da hun havde en lille flod tæt på sit hus som gav strøm til denne ene lampe så der altid var lys så hun kunne komme hurtigt hjem og tilbage hvis hun havde brug for det. Hun smilede og tog en meget stor nøgle og åbende døren og gik ind "Dette er mit lille hus. Det er måske ikke meget men det er dejligt nok hvis man er 1 eller 2 stykker. Ønsker du noget at drikke? Jeg har ikke meget men burde have noget selv du vil ønske at drikke. Jeg tror at jeg har noget blod hvis det er selvom jeg er ikke sikker på frisk det er" Hun kiggede på Niklaus og smilede venligt.

Efter Nik havde fugtet sine læber med sin tunge, hørte han det hun spurgte om. Om han ønskede noget cream til læberne. Han rystede på hovedet og smilede til hende. ”Ellers tak.” sagde han. ”Og jeg har intet imod smagen af mit eget blod.” Nik overvejede hvor længe han skulle give hende, inden han tog hende. Måske burde han ikke tage hende i dag, men først gøre hende mere tryg ved ham, så det vil slå hårdere ned på hende? Der var mange ideer til hvad han kunne gøre.
Han mærkede hvordan hun tog hans hånd, og pludselig var de et nyt sted. Han så sig om, og opdagede de var ude i skoven lige nu. Han var dog usikker på præcis hvor i den, da han ikke kendte den hele. Igen så han tilbage på hende, som hun åbnede døren. Da hun gik ind, fulgte han med hende, og hørte det som hun sagde. ”jeg ved hvor der er mere frisk blod.” sagde han med et smil, og hentydede til Ellysa. ”Undskyld. Jeg skal nok stoppe med at sige det. Men jeg vil gerne ha noget af blod hvis du har tak.” sagde han og smilede venligt.

Hun smilede til ham og var glad for hun ikke havde været uhøflig. Hun lyttede til hans ord og nikkede. Hun vidste ikke om han løj eller om han sagde sandheden da hun ikke vidste hvordan vampyrer havde det med deres eget blod. Hun havde ikke haft nok timer omkring dem til at vide det.
Hun smilede svagt og letter nevøst over hans kommentar. Hun frygtede inderst inde han ville tømme hende og selvom hun kunne nå at teleportere væk ville hun stadigvæk blive meget træt og han ville nemt kunne finde hende på skolen hvis han valgte at teleportere til den som hun nok ville i sidste ende. Hun lyttede til hans ord og sagde "Det er okay. Alle har deres form for humor og din er bare anderledes end min. Men hvis du vil kan du få" Hun smilede og gik ud i sit køleskab og helt inde stod der nogle små poser med blod. Hun stak en sugerør i den ene og gav til Niklaus. Hun håbede han kunne lide blodet hun havde givet ham og tog selv et glas vand med mynteblade i. Hun satte sig ned i sin stol og smilede nevøst "Undskyld hvis jeg er meget direkte men... Har du tænkt dig at æde mig? Fordi hvis du har så bliver jeg nød til at fortælle jeg vil teleporte væk og selvom du er hurtig så vil jeg nå at forsvinde. Selvom jeg så nok besvimer der hvor jeg er af ren træthed... Men jeg vil gerne stole på dig men ønsker at vide det. Fordi hvis du er ærlig og siger nej så lover jeg at jeg nok skal give dig noget i mod de urter der er i dit blod. Det er ikke dødligt langt fra men det er bare søvdyssende. Jeg har selv en urtehave som jeg bruger til alt muligt" Hun tog en tår af sit glas og kiggede stift på Niklaus i nevøsitet og for sikkerhed.

Han så hun blev nervøs over det han sagde. ”Undskyld. Jeg var ikke ude på at skræmme dig.” Han lyttede til det som hun sagde, og den første tanke som poppede op i hans hoved, da hun sagde han kunne få noget hvis han ønskede det, var at han kunne få noget af hendes blod. Selvom det nok næppe var tilfældet.
Da hun gik ud til køleskabet, fulgte Nik hende vagtsomt med øjnene. Han så hun fandt en blodpose frem. Det var de færreste som havde sådan noget liggende, men han sagde intet. Han tog imod det, og begyndte at drik det. Det var ikke det bedste. Langt fra. Han var ikke vild med koldt blod, men han måtte nøjes lige nu. Han så på hende og lyttede da hun snakkede. Han rystede på hovedet af hendes spørgsmål. ”Nej jeg ønsker ikke at æde dig. Selvom jeg kunne da godt tænke mig at smage dit blod, da du er en engel. Men vil ikke tage det mod din vilje.” sagde han roligt. Det sidste var dog ikke sandt, men man vil ikke kunne høre det på ham. Selv hvis hun ikke hjalp ham, vil han jo vågne op igen, og så vil han finde hende og kidnappe hende.



//Undskyld jeg var så længe om at svare. Håber det okay

Hun kiggede på ham roligt og smilede "Du behøver ikke at undskylde. Jeg er bare lidt... ny til at være tæt på en vampyr. Selvom jeg skal nok lære ikke at være så......" Hun kiggede svagt ned og ledte efter det rigtige ord men kunne ikke finde på andet end det hun altid var blevet hånet med " Jeg er nok bare lidt... kujon agtig når det er det kommer til stykket.. Undskyld for det"
Efter hun havde givet ham blodet lagde hun godt mærke til at han ikke brød sig om det hvorfra hun spurte roligt "Kan du ikke lide det? Er det en forkert blodtype eller er det.. " Hun tænkte sig om og forstod hvorfor "Undskyld. Her lad mig gøre det godt igen" Hun smilede svagt og tog blodet fra ham og satte en klemme på og lagde det tilbage i køleskabet. Hun gik over til en skuffe og tog en nål og et lille tuperør og gik over til køkkenet og tog et glas. Hun stak nålen ind i sin arm og bed tænder kort inden hun åbnede for nålen og lod blodet komme ud af. Efter glasset var fyldt lidt op lukkede hun for nålen igen og satte et plaster på og gav Niklaus glasset med varmt blod. Hun smilede og satte sig over for ham "Undskyld. Jeg tænkte ikke over du nok ville have varmt blod i stede for koldt. Men må jeg spøger om der er en forskel i smagen når det er eller er det mere som en varm bøf eller kold bøf. Man kan spise den koldt men fortrækker varmt?" Hun var nysgerrig omkring vampyrer så hun ikke kom til at være flabet uden at ville være det eller gav dem noget som de ikke kunne lide. Hun ville gerne være god mod alle som fortjente det og Niklaus havde intet gjort for ikke at fortjene at hun var sød i mod ham. Han havde været meget venlig i mod hende og det kunne hun godt lide.
Hun lyttede til hans ord og smilede lidt over hun nu havde givet ham hendes blod men blev meget mere rolig over han ikke ville æde hende i mod hendes vilje. Hvis han bare kunne acceptere at hun ikke kunne give det vær dag men kun 1 gang om måneden så ville det være en aftale hun ville gå med til selvom han så kun ville kunne få 2 liter af gangen da andet ville være farligt for hende. Hun kiggede på ham og fik øjnene op et øjeblik. "Undskyld jeg glemte urterne" Hun gik ud i sin køkkenhave og tog nogle små blade og gik over og kværnede inden hun hældte det i hans kop med blodet "Bare drik så vil det være som om det slet ikke var i dig til at starte med. Og undskyld men jeg er bare.. nevøs for nye folk så jeg tager altid mine forholds regler.. Selvom det i sidste ende ikke er så sødt af mig... Men jeg kan godt lide din Niklaus. Du sød, høflig og er ærlig. Jeg tør godt stole på dig" Hun smilede venligt til ham " Så hvis du vil så er du mere end velkommen til at overnatte her i nat selv... Sover du nogle sinde? Jeg ved i ikke går ud når det lyst men sover i så der eller? Undskyld men jeg har bare så mange spørgsmål jeg vil stille" Hun satte sig lidt frem og kiggede på Niklaus "Sig til hvis jeg stille for mange spørgsmål og du er mere end velkommen til at spøger mig. Jeg lover at svare så ærligt jeg nu kan. Men vampyrer er bare... så anderledes. Mest fordi jeg ikke ved så meget om jer.. eller dig faktisk.... Så som hvad laver du når du ikke har undervisning?" Hun rødmede ved en tanke og satte sig straks tilbage i stolen og kiggede stift på ham inden hun skyndte sig at kigge væk og sluprede af sit glas. Hun rødmede mere og mere og det var meget tydeligt på hende nu. Hun trak sine ben op til sig og prøvede at gøre sig så lille som muligt lige nu. Hun brød sig ikke om at tænke sådan og slet ikke omkring nye folk som hun ikke kendte noget som helst til. Hun ville lige nu helst teleporte sig væk hvis hun kunne men vidste at hvis hun gjorde så ville hun falde i søvn med det samme så hun sad bare i stilhed og følte hele hendes ansigt blev mere og mere ildrød af skam. Hun prøvede at snakke men kun svagt kunne man forstå hendes ord "H..va...l..lla....laver du.....nå..n...n...når f...f...i...ri...fri....?" Hun rejste sig meget hurtigt op inden han kunne nå at svage og gik op til sit værelse og lukkede og låste døren tog sit pude og skreg ind i den "NEEEEEEEEEJ!!!!" Hun lagde sig ned på sin seng med ansigtet ned og lå der lidt tid og ville vente med at komme ned til hun var færdig med at rømme og være til grin.

Niklaus nikkede. "Det er derfor jeg ikke burde gøre den slags jo, nårdu er ny." sagde han. Da hun sagde at hun var kujonagtig, så Nik på hende. "Måske en smule. Men det er helt okay at være det." sagde han roligt.

Hun havde givet ham blodet, men han var ikke vild med det. Han hørte hendes spørgsmål og rystede på hovedet. "Er vant til varmt blod. Koldt smager ikke lige så godt, men det kan drikkes hvis man ikke har andet." forklarede han. Han kunne dog altid få noget frisk og varmt når han ønskede, da han ikke holdt igen med at drikke fra folk hvis det var. Han så efter hende, da hun tog blodet fra ham, og gik ud i køkkenet med det. Nik blev bare siddende hvor han sad imens. Lidt efter lugtede han det friske blod, og hans øjne blev røde da sulten kom frem. Han tog en dyb indånding for at få sig selv under kontrol igen og hans øjne blev normale igen. Da hun kom tilbage tog han imod blodet, og smilede til hende. "Tak. Varm blod smager bare bedre end koldt." sagde han til hendes spørgsmål. Han tog en tår af blodet, og man kunne se at han elskede smagen. Engleblod var noget af det bedste.

Lidt efter kom hun vist i tanke om, at hun havde glemt urterne, og Nik så efter hende som hun hentede dem. Han drak blodet hun kom urterne i. "Tak." sagde han. Han høtrte det som hun sagde, at han var ærlig. Det var ikke helt rigtigt. Eller måske en smule men ikke helt igennem. "Vi sover. Nogle om dagen, andre om natten. Nogle af os kan gå ud i sol, men kun med en speciel ring som beskytter en fra solen." forklarede han.
Han hørte hendes spørgsmål med hvad han lavede, når han ikke var til time. Han smilede meget over det, og et øjeblik forstillede han sig selv lege med hende. "Jeg leger nogle speciel lege." sagde han roligt, og så på hende. Så at hun rødmede.
Da hun rejste sig op, så han efter hende som hun smuttede væk. Han hørte hun låste sin dør på sit værelse, og han lod hende være for nu. Han vil finde hende en anden dag, og så tage hende. Derfor smuttede han ud af hendes hus, og tilbage til sig selv.


3 dage senere var dagen han ønskede at få fat på Ellysa. Han vidste nogle lunde hvor hun bedst kunne lide at være, og vidste deror hun nok mest var på bibloteket. Han gik der over, og fik øje på hende. Så sig om, og så ikke nogle andre her inde. Han smilede over det, og gik over til Ellysa. Han slog hende ud inden hun vil nå at opdage ham, og han tog og løftede hende op, og fik hende båret med hjem til ham selv. Han fik hende ned i sin kælder, hvor han lagde hende i en seng, inden han gik ud igen. Der var intet lys i kælderen overhoved.

Hun smilede lidt til ham og lyttede til hans ord "Tak. Men det må da være trættende altid at være frygtet af alle altid? Eller er det måske en glæde næsten fordi så skal man ikke altid lytte til alle folk?" Jeg mener i forhold til alle kommentarene så må der jo ikke være mange" Hun kunne godt mærke hun faldt i sine egne ord og rødmede svagt over det.

"Undskyld. Lad mig" Hun smilede venligt til ham og gik ud i køkkenet. Hun smilede da han fik glasset og sagde tak "Så lidt. Jeg håber bare du kan..." Hun nåede ikke at afslutte sin sætningen inden han tog en tår og synet var nok for hende "Lide det ville jeg sige men det kan du heldigvis " sagde hun med et lille smil. Hun kiggede lidt ned "Undskyld at jeg spørg men.. Er der forskel på blod for vampyrerne? Altså er der nogle typer blod der er bedre eller nogle racer der er?" Hun kiggede på Niklaus og var en smule nevøs for at han sagde at han engle var bedst og han derfor kun drak engle fordi så ville hun frygte meget for at hun ville ende på menu kortet.

Hun kiggede på ham mens han snakkede og prøvede at huske det han sagde. Hun undrede sig en smule over det også men ville ikke stille spørgsmålet omkring om han kunne eller ej gå ud i solen. Da han sagde specielle lege rødmede hun meget. Hun kunne mærke alt blodet løb op i hendes ansigt og gjorde hende ildrød. Hun forstillede sig alt muligt lige nu og rystede meget på hovdet for at få det syn ud af sig.

Efter nogle dage havde Ellysa glemt alt om deres samtale og hvilket tanker hun havde haft. Hun havde sat sig på biblioteket og sad og læste og hørte godt nok noget bag sig men tænkte ikke over det overhovedet og tænkte det bare var en anden elev der ville sætte sig og læse ved det bord hun var ved. Pludselig blev alt sort og hun faldt i søvn. Der gik nogle timer hvor hun sov og vågnede op. Hun tog sig til hovdet og kiggede rundt. Hun kunne ikke se noget lys eller se noget hun kunne genkende overhovedet "Øh......hv...hallo? Er der nogle? Er der nogle kan der besvare mig hvor jeg er henne lige nu? Jeg tror jeg har kommet til at gå i søvne øhm.....hallooooo?" Hun prøvede at føle lidt rundt og mærkede en blød pude. Hun smilede og tænkte at nogle havde været så venlige at søger for hun i det mindste havde ligget godt hvilket vil sige at hun ikke var gået i søvne men at nogle måske havde flyttet hende. Hun rødmede "Åh nej...faldt jeg i søvn på bibloteket...Nej...tænk... Der er en logisk forklaring til hvorfor du er et sted med en seng...øhm..." Hun prøvede at tænke men kunne ikke pga. hun stadigvæk var træt.

Nik smilede over hendes ord. "For min skyld må folk godt frygte mig. Det rør mig ikke overhoved." Sagde han med en rolig stemme, og så på hende. "Og der er ikke så mange kommentare igen. Og de få der er, rør mig ikke det mindste. Når man har hørt på dem i snart 500 år går de ikke en på overhoved." Det var sjældent at han fortale nogle hvor gammel han var, men nu havde han fortalt det til hende. Men det var også okay for hun vil ikke kunne bruge den viden imod ham.

Da hun havde givet ham blodet, så han hendes smil, og han smilede tilbage til hende. Hun nåde næsten ikke en gang at afslutte sin sætning inden han havde tømt glaset med hendes dejlige søde blod. "Jeg kan meget godt lide det." sagde han, og slikkede sig om munden, hvor nogle resteraf blod stadig sad i hans mundvige. Han hørte hendes spørgsmål, og kiggede på´hende. "Ja der er forskel i smagen. Engle og feer smager bedst da jeres blod er virkelig sødt som slik. Men jeg drikker det blod som jeg kan få fat på." forklarede han for ikke at skræmme hende helt med det.

Som han fortalte hende, at nogle vampyre kunne gå uden for i sollys med en speciel ring, kunne han fornemme hun undrede sig over det, men hun spurgte ikke ind til det, så han sagde ikke mere omkring det. I stedet fortsatte han med det næste, at han legede speciel lege med folk, og han så hvordan hun rødmede over det. Måske ønskede hun at lege med ham? Han smilede inde i sig selv over det på en ond måde, og elskede tanken om at komme til at lege med hende også, og gøre hende til en slave for ham. Det skulle nok blive en sjov leg var han sikker på.

Da Nik havde slået Ellysa ud, og fået hende med sig hjem, stod han i et af hjørnernes skygger, og bare betragtede hende roligt. Ventede på hun skulle vågne op. Han var nysgerrig på hvordan hun vil reagere på dette her. Om hun vil tage den roligt eller flippe ud.
Efter lidt tid vågnede hun op, og Nik hørte det som hun sagde. Han smilede over det. Og åbenbart havde hun en vane med at gå i søvne siden hun sagde det? Men det var også lige meget om hun gik i søvne. Hun vil ikke kunne komme ud alligevel her fra. Nik trådte ud af skyggerne og gik over imod hende. "Godaften Ellysa. Sovet godt?" sagde han med en meget rolig stemme og så på hende. Vil undersøge om hun mon vil kunne huske ham eller ej.

Hun smilede svagt til ham. Hun kiggede svagt væk og var en smule misundlig over det. Tænk ikke at føle sig berørt over folks kommentare. Det måtte være rart specielt på en skole. Og i 500 år? Det var virkelig længe. Hun kiggede på ham og spurte roligt "Jeg ved det ikke helt kommer mig ved... Men jeg vil gerne spøger hvor gammel var du da du blev den form du er nu? Jeg tænker at du har måske været gammel før du blev "barn" som os dødlige. Fordi du ser ikke særlig gammel ud og hvis du 500 år så er det bare lidt svært at forstille sig" Hun smilede roligt til ham.


Hun kiggede på det tomme glas og blev en smule overrasket. Han lyttede til hans ord og smilede svagt nevøs "Så...vi smager sødt...?" Hun frygtede han ville overfalde hende med det samme og tømme hende som han tømte koppen.

Hun så hans smil og rødmede mere. Kunne han regne ud hun ville spøger ind til det? Hun blev mere og mere rød og tilsidst kunne mærke varmen helt. Hun sad helt stille og mumlede svagt "Øhm...så...leg...øhm...di....dig...med....æhm..."


Hun undrede sig kraftigt over hvor hun var og hvorfor Nik var der og troede det var hans værelse hvilket ville forklare manglen på lys. Hun smilede roligt til ham "Godaften. Jeg har sovet....øhm... Jeg sov ikke dårligt men er lidt forviret hvordan jeg kom her. Jeg håber du kan forklare det? Men det er et pænt soveværelse du har. Jeg havde dog ærligt forventet at der ville være en meget blødere seng og et skab med dit tøj og den slags. Øhm ikke at det her værelse ikke er flot" Hun rødmede svagt "Men det er meget mørkt så jeg kan dårligt se dig. Vil det være muligt at jeg kan få et starin lys tændt så jeg kan se dig bedre? Jeg fortrækker at se på dem jeg snakker med. Specielt når de er søde" Hun grinte kort og blev ildrød i hovdet over det hun havde sagt. Hun følte hun lige havde været en kæmpe idiot.

Nik betragtede hende, og hørte det spørgsmål som hun stillede ham. Han smilede over hende. "Jeg var 18 da jeg blev forvandlet." sagde han med en rolig stemme, og så på hende. "Og jeg vil ikke ligefrem sige, at 500 år er så gammelt igen. langt fra." han smilede en smule til hende.
Da han forklarede hende, at engle smagte sødt, fornemmede han tydeligt hvor nervøs hun blev over det, og et svagt smil kunne anes hos ham. "Jeg vil ikke dræbe dig. Bare rolig." forsikrede han.

Han smilede en smule over Elisa, som hun lå i sengen i hans kælder. Han hørte efter det som hun sagde til ham. "Jeg bragte dig her over." sagde han bare, uden at sige hvorfor. Dog havde han lyst til at grine over hende, da hun sagde hans soveværelse var pænt. Mest af alt fordi dette ikke var hans soveværelse.
Da hun spurgte ham om han vil tænde noget lys, rystede han på hovedet. "Der intet lys her, så du må overleve med mørket." sagde han roligt. Egentlig havde han lys, men hun havde fortalt ham om hendes evne, så han vil ikke tage den chance, at hun stak af fra ham. Han kunne se at hun blev rød i hovedet, da hun sagde at han var sød. "Heh tak." sagde han roligt. *Nu må vi så se, om hun også syntes det om noget tid* tænkte han.
Roligt gik han over til hende, og fik hende op og side. Han så lige på hende, og fik hende ned på gulvet og tvang hende på knæ. "Du skal gøre noget for mig nu. Hjælpe mig lidt her. Åben din mund en god del, og ikke luk den igen. forstået?" sagde han.

Hun lyttede til hans ord og smilede roligt selvom en svag frygt stadigvæk var over hende. Hun faldt dog mere til ro da han lovede hende at hun ikke ville blive til en middag for ham. I vert fald ikke en så stor at hun døde af det.

Hun lyttede til ham og kiggede svagt forviret "Men hvorfor ikke bare tænde et starin lys? Det er jeg sikker på du må have det ellers så har jeg nogle hjemme hos mig vi kan hente hvis det er" Hun smiler venligt til ham.

Efter hun var kommet på knæ kiggede hun på ham. Hun lyttede til ham forviret og åbnede den så meget hun kunne. Hun kunne åbne den en okay del efter et slag havde slået den af led hvilket gjorde hun var god til at kunne få spise små burgere i en hel mundfuld selvom det var så bare meget svært at tygge og sluge. Hun nikkede til ham "Okay. Selvom jeg har ikke problemer med mine tænder hvis det er det som du ønsker at kigge på "Hun åbnede den så meget hun kunne igen og kiggede roligt og stolende på ham.

Nik så ned på Ellysa med et roligt blik. Han så hvordan hun åbnede munden, og ku åbne den mere end de fleste kunne. Han smilede over det, og hørte så hvad Ellysa sagde. At hun ikke havde problemer med sine tænder. Et suk undslap ham over det “så du tror jeg ønsker at se på dine tænder? Jeg har andre planer. Bliv siddende sådan” beordrede han, og gik over til en skuffe som tan trak ud. Nede i skuffen lå der en masse forskellige ting, hvor af Nik tog en af tingene op. Han gik over til Ellysa igen, og tog et fast greb om hendes kæbe. Et ondt smil var at finde på hans læber lige nu. Roligt pressede han en open mouth gag ind i hendes mund, så hun ikke ku lukke sin mund igen. Uden varsel greb han fat om hendes hals, og klemte til. “Du adlyder alt jeg sir. Er det forstået? Du tilhøre mig nu, og er mit nyeste lille legetøj.” Han gav hende en lussing, og fik sin pik frem, som han tvang ind i munden på Ellysa. Han tog et fast greb om hendes hoved, og begyndte at kneppe hendes mund hårdt og dybt. Ligeglad med, om Ellysa vil brække sig eller ej.