Need to be drunk, so I can forget the mind - Sergei (TW)

Tid – lidt i midnat
Dag - Lørdag
Vejr – Stjerne klart – skide koldt
Sted – The Wolf’s den
Omgivelser – En del mennesker/væsner
Tag : @Sergei
________________________
Dette som Gabbie havde sat sig for at gøre denne aften, var ikke noget hun ville gøre, hvis hun havde været hos hendes eks mand, særligt fordi han aldrig ville tillade hende det. Samt fordi hun ikke ville have muligheden for det, da hun havde sin datter og hendes eks mand på ingen måde ville have nogen andre passede hende, for det var Gabbies opgave. Men denne aften havde hun fået en ny veninde til at tage Angelina, sådan at hun kunne for lov at komme ud og være sig selv og glemme tankerne og de andre ting.

Derfor havde Gabbie søgt på nettet for at finde en bar eller et andet sted hun kunne tage hen, for hun kendte ikke området og byen godt nok til at vide hvor de forskellige steder lå, det var også derfor at det var med hendes mobil fremme at hun valgte at gå mod The Wolf’s den, hun havde indtastet adressen.
Da det endelig lykkes hende at komme frem, efter at have lagt mobilen væk, inden hun nåede helt derhen, for hun havde ikke lysten til at skulle ligne en der på ingen måde kunne finde rundt, som det faktisk var sandheden. Hun var så dårlig til at finde rundt her i byen, og indimellem stadigvæk måtte bruge gps’en på sin mobil for at komme ned til supermarkedet. Det handlede nok mest om at hun tænkte for meget, fokuserede for meget på alt andet end det omkring hende, og det var desværre begyndt at smitte af på Angelina, men hun gjorde det så godt hun kunne, men det var hårdt at skulle starte et helt nyt liv op.

Gabbie havde dog besluttet at denne aften var voksen og være ung aften, selvom det var længe siden hun havde drukket alkohol, så det ville nok blive en billig bytur. Men så var det godt hun havde fået tastet nummeret ind til taxafirmaet så hun i det mindste på den måde kunne komme hjem. Med et smil på læben gik hun mod indgangen, der blev spillede god musik derinde kunne hun høre, selvom det ikke var mega højt. Med et smil gik hun ind ad døren og kiggede sig omkring, hvor mon hun skulle sætte sig? Det var ikke lige frem fordi hun kunne genkende nogen herinde. Dog valgte hun til at starte med at gå mod baren, så hun kunne få sig en drink, eller nok nærmere en øl. Hun var mest til øl, og ikke så meget af det andet, for det blev hun altid så hurtig fuld af. Det lykkes hendes at finde en plads ved baren og satte sig derfor på barstolen, inden hun kunne få fat på en bartender og derved bestille en øl. Den var dejlig kold da hun endelig fik den og betalte for den, der var mange omkring hende og det var rart faktisk. Hun følte sig ikke bange eller noget, hvilket jo bare var godt.  Hun vendte rundt på stolen, lænede armen på baren og kiggede ud på de andre mens hun tog en tår af sin øl og smilede.

Det var sjældent at han gjorde dette, men idag kunne han mærke at han havde brug for det. Brug for at være væk fra både skolen og sit eget hjem, brug for at komme ud og... Ja, få lidt frisk luft, vel. Ud i andre omgivelser end hans vante, men heller ikke alt for langt ude af hans komfort zone. Så Sergei havde kørte fra Moonlight Falls over til Gaia, og parkeret nær parken der, for at tage sig en rolig gåtur ned langs gågaden, se om der var noget han faldt over, der kunne unverholde ham noget af denne ellers normale, kedelige aften, der ellers kun ville være fyldt af at rette opgaver, og nok også planlægge et og andet mod Yakov hvis han skulle få lyst til at gøre et eller andet, hvis han fand tud af hvem Sergei i virkeligheden var.

Det ville være risikabelt så snart han fandt ud af det, hvis han gjorde, men... Det var samtidig også noget han så frem til. At se den forbandede engels ansigtsudtryk så snart det gik op for ham, at han ikke bare lige sådan slap af med ham. Heller ikke selvom han havde set ham ligge død foran ham... I hans gamle krop. Det var meget praktisk at blive genfødt i en helt ny, frisk krop. En evne Sergei ikke havde vidst han havde, før den trådte i kraft. Men han vidste så heller ikk eom der var restriktioner ved den, så han var skam ikke så dum at kaste sig hovedkuls ud i voldsomt livsfarlige ting, heller.

Men endelig fangede en lille bar, The Wolf's Den, hans øje, og han gik derind. Han kunne godt lide at stedet var lidt mindre - vel besøgt, men ikke helt fyldt op, heller. Perfekt. Et sted man kunne blende ind men samtidig nok også sætte sig et sted uden at blive forstyrret. Da han bestilte sig en øl ved baren lagde han godt mærke til en - tilsyneladende - yngre kvinde der virkede en smule nervøst anlagt. Hvordan kunne han ikke, når hun var så køn? Menneske var hun i alt fald ikke, ikke med den måde hendes skønhed kom til udtryk på. Han kunne dog ikke se hendes ører lige nu, og lyset herinde afslørede ikke rigtig om hendes hud var lys eller ej, så om hun var fe eller sirene kunne han ikke helt bedømme endnu, men en af tingene måtte hun være. Hvis han blot så ørerne, ville han vide hvilken... Han havde nok fået kigget lidt for længe på hende, dog, og hvis hun kiggede over på ham, hvis hun bemærkede det, ville hun få et charmesmil uden lige tilbage, som et mindre cover over at han netop havde næsten overbegloet hende.

// Outfit

Hun havde siddet det meste af tiden og kiggede lige ud, faktisk havde hun sat sig til at studere de forskellige folk der var herinde, samt prøvede at gennemskue deres racer, hun havde ikke i sinde at gå over til dem for at finde ud af om hendes gætterier var rigtige, det turde hun ikke. For hun vidste ikke hvordan folk havde det her med at alle kunne finde ud af hvad de var? Hun havde heller ikke i sinde at fortælle det til gud og hver mand hvis der var flere der ville spørge hende. Hun ville ikke tages for hendes races skønhed, så hellere lade dem leve videre med uvisheden over hvad hun var. Nogen ville vide det så snart de kom tæt på hende og det gjorde heller ikke noget for hende, for så behøvede hun jo ikke selv sige det.

Gabbie havde drukket det meste af sin øl og helt sikkert gættet så mange gange forkert at det halve havde kunne være nok. Hun mærkede følelsen af at blive studerede, kiggede på, overvåget, kort havde det gjort hende nervøs. Indtil hun havde fået øje på den mand der stod og studerede hende, hun kunne ikke lade være med at sende ham et usikkert og genert smil tilbage. Hun kunne ikke helt lade være med at holde lidt øje med ham, det var vist ret tydeligt at han gerne ville i kontakt med hende, eller var det bare noget hun troede? Nej det var det ikke, da hun fik bekræftet at han gerne ville have hun kom hen til ham. Hun nikkede og legede to finger tegnet som ”2 sek” inden hun vendte sig mod baren og bestilte en ny øl, da hun tømte den for at tage en frisk med sig, der var blevet betalt hurtigt før hun rejste sig.

Skridtene over til manden var lidt usikre og generte, men mon ikke flere øl og et par timer kunne lave om på det? Det håbede hun virkelig, hun ville virkelig ikke tabe muligheden for at få en fed aften på gulvet nu. ” Godaften, nyder du aftenen?” spurgte hun og sendte ham et stort smil, man kunne godt ane at hun virkelig prøvede at skjule alt usikkerheden og genertheden. ” Skål” valgte hun at sige inden, hun løftede sit glas og tog en tår af øllen.

Ja, hun havde skam godt lagt mærke til at han havde studeret hende.Så var det jo kun til Sergei's held at han havde et så perfekt charmesmil som han havde, som der hurtigt kunne forsikre hende om at der kun havde været gode grunde til at han havde kigget på hende, og at han ikke havde nogle lumske bagtanker. Endnu, altså... Alt kunne trods alt hurtigt ændre sig med ham, med så twisted som hans tanker indimellem kunne blive... På hvad han monstro skulle eksperimentere med næste gang... Eller på hvem... Hvilke formularer han kunne udvikle... Hvilken magi han ville tilrage sig næste gang...

Det generte smil han fiktilbage var nu også meget sødt. Roligt løftede han hånden og gjorde tegn til han gerne ville have hende til at komme hen til sig - han ville ikke mase sig på da det kunne få de generte og sky typer som hende til at flygte istedet, så hellere se om han kunne få hende til at komme hen til ham af egen fri vilje. Han vidste ikke hvad præcist der havde fanget hans opmærksomhed ved hende, men hun havde fået den.Om det var en god eller dårlig ting forhende, tja, det kom vel an på hvordan man så på det, og med hvordan han endte med at kunne bruge hende.

Dejligt, han behøvede ikke mere for at hun kom hen til ham efter hun havde fået fat i en ny øl. "Tjo, det gør jeg skam. Muligvis endnu mere, nu mine øjne faldt på din skønhed," sagde han roligt som sit svar til hendes spørgsmål, og igen med charmesmilet på plads. Han nikkede let og løftede sit eget glas i en skål med hende, og tog en tår. "Jeg mindes ikke at have set dig herinde før. Er du ny i byen eller er det bare din første aften herinde?"

Hans charmesmil fik hende til at blive sådan helt blød indeni, det var en underlig følelse, hun havde aldrig mærket dette siden hun blev gift med sin mand. Det kildede faktisk lidt i hendes maven, sådan på den gode måde. At hun havde fået bestilt en ny fadøl og var nu endt over ved manden med det charmerende smil. Gabbie valgte at sætte sig ned overfor manden, det var lige vovet at skulle sættes sig ved siden af ham, det turde hun ikke helt endnu. ” årgh hold da op, så skøn er jeg da heller ikke” Sagde hun genert og vendte blikket ned i bordet for at skjule sine let røde kinder. Det var ikke særlig tit at hun fik komplimenter og havde nærmest helt glemt hvordan man tog imod dem.
Udtalen om at han ikke havde set hende før, var jo rimelig sandt, hun havde ikke været her længe, og man ville også kunne høre på hendes engelsk at hun ikke var så god til engelsk, af at være en der boede i England. ” Nej, jeg er skam helt ny her i England, jeg kommer på fra Italien” Sagde hun og lagde ekstra tryk på sin Italienske accent. Gabbie havde endnu ikke mødt en som også var fra Italien, udover hendes bror selvfølgelig. Hun løftede selv sit glad og tog en tår af det, hun satte glasset fra sig og vendte blikket udover resten af stedet, studerede kort de andre der var til stede, inden blikket blev vent tilbage mod manden. ” Hvad hedder de?” Spurgte hun og smilede til ham. ” Jeg selv hedder Gabriela, men bare kald mig Gabbie, det gør alle andre” Sagde hun og smilede stort til ham. Et sted var hun skide nervøs indeni, men faktisk slet ikke så meget som hun havde troet hun ville være. Der var noget over ham, som var med til at gøre hende rolig. Hun kunne ikke sætte ord på det, men ja det ville nok komme på et tidspunkt, hvis det kom. Det var jo trosalt ikke sikkert.

" hvad skal du ellers bruge din aften og nat på? lyst til at bruge den sammen?" Sagde hun og smilede til ham, hvorfor hun spurgte, ville hun helst ikke vide. Men hun ville gerne bare have lov til at være ung og more sig. Det var jo trosalt derfor hun var taget i byen.

Det var tydeligt at se at hans smil havde den effekt det normalt havde på kvinderne - det tog heller ikke længe før hun var henne ved ham, og det tog skam heller ikke længe før han så fik set hendes ører, bar ei et kort glimt som hun bevægede sig. Ingen spids, så med det tiltrækkende udseende måtte hun umiddelbart være en sirene. Perfekt, de var ikke så stærke oppe på land. Stadig ikke noget at tage alt for let på, men også noget han intet problem ville have med at kontrollere, både fysisk og... Mentalt. Nu et mentalt skjold ikke stoppede helt almen manipulation.

"Det ville jeg da mene du er... Men du er også bygget til at være underskøn, er du ikke?" sagde han blot roligt, med et blidt smil - et vagt prej til hende om at han skam godt mente at have gættet hvad hun helt præcis var. Han tog derefter en tår af sin egen alkohol, og nikkede let til hendes ord. Ja, den italienske accent var ekstremt tydelig, hvor Sergei's egen russiske accent var rimelig svag efterhånden, nu han ikke havde været i Rusland siden 40'erne. "Jamen, så er det jo os begge der ikke altid har været her. Hvilket dejligt sammentræf at vi stødte på hinanden, så. it navn er Sergei. Sergei Popov." sagde han så med det samme smil på læberne, som han blidt rakte ud for at tage hendes ene hånd, og føre den op så han kunne kysse hende på håndryggen. Jo, jo, han havde skam stadig manererne i orden tilbage fra den tid han havde brugt hos tsar familien.

"Og jeg har intet specielt planlagt... Så det vil da være mig en glæde at akkompagnere en skøn dame resten af min aften. Jeg kunne måske vise dig rundt i området, nu du er ny her? Hjælpe dig lidt med hvor alting er henne?"

At manden havde i sinde havde Gabbie inden anelse om, men hun turde heller ikke tænke på hvad der kunne ske, for hun var i byen for at have det sjovt og være voksen og stadigvæk var ung, lidt en blanding af det hele. Og kunne hun bruge aftenen og natten sammen med denne smukke, ja så hvorfor ikke bare hygge sig og more sig? Gabbie rødmede, hun håbede at belysningen her inde ikke ville gøre det muligt at se rødmen på hendes kinden, blikket med slået ned i bordet for at skjule det. ”Tak, jeg har nu ser flere smukke kvinder end mig” Sagde hun og kunne ikke lade være med at grine lidt. Han havde godt lurede hvad race hun var, det kunne hun høre på ham, hvordan hun lige tacklede den var hun ikke helt sikker på. Selv var hun ikke ligefrem den bedste til at gennemskue hvad folk var. ” Tja du gættede hurtigt min race, så kan jo ikke lyve om den nu” Sagde hun og kunne ikke lade være med at sende ham et kærligt og varmt smil.

Gabbie havde aldrig talt med en russer, og kendte ikke vildt mangt accenter og det virkede ikke som om han havde så voldsom en accent som hendes, så han måtte jo nok være her fra England. Det var i hver fald sådan at hun tænkte. Men hans kommentar fik hende til at grine lidt, hun havde troede han var England, men som han sagde som han gjorde, så var det vist tydeligt at han ikke var Englænder. Hans navn var heller ikke Engelsk så meget kunne hun da høre på det. ”Det lidt sjovt, at vi begge to kommer fra et andet land. Selvom jeg først troede du var fra England, du har ikke som sådan accent som jeg har” Sagde hun og smilede til ham, det var lidt flovt. Som han rakte ud efter hendes hånd, gik en voldsom angst igennem hende, hun stivnede kort og så usikkert på ham. Hun prøvede at skubbe tingene væk, angsten og frygten for at blive banket. Hun kunne ikke flytte hånden, hun kunne ingen ting, som hendes blik blot fulgte sin hånd op til hans mund som han kyssede hende på håndryggen. Hun åndede lettet op og kunne ikke lade være med at skælde sig selv ud, inden i sig. ” Du en rigtig gentleman” Sagde hun og kunne ikke lade være med at komme med et lille grin. Inden hun trak sin hånd blidt til sig, som han havde sluppet den, hendes glas blev ført op til munden og der blev taget et par tår.

Sergei, var så blid og rolig og ikke mindst sød. Det var så underligt at sidde her over for en fremmede mand og blive behandlet godt. Det var sku længe siden at hun havde prøvet det, det var rart og dejligt. ” Dejligt, jeg har heller ingen planer, andet at jeg på et eller andet tidspunkt i morgen skal hjem til min datter, men ja hvorfor ikke bruge aftenen sammen? Hvis du tør? Sagde hun lidt udforderne, for at se om han var en der havde ordene i munden eller om han faktisk mente det. For hun ville ikke sætte forhåbninger op om at bruge natten med ham, hvis han alligevel ikke mente det. ” Du skal være velkommen til at vise mig rundt, jeg kender ikke byen ret meget, jeg render altid rundt med min gps på mobilen, for jeg er virkelig dårlig til at finde rundt. Så det er jeg klar på, hvis du tør? Hvis du kan håndtere en vild kvinde som mig?” Sagde hun og grinte lidt. Den sidste sætning hun kom med var egentligt mest sjov og for at teste ham. Nok mest fordi hun gerne ville være vild og ung så hvorfor ikke bare starte ud med at være det? ” Jeg kan godt lide mænd der kan være bestemte” Sagde hun uden at tænke over hvad hun lige havde sagt. Men det var rigtigt, det var jo også derfor hun til en start var faldet for sin eks mand, men så endte tingene skævt og virkelig negative, men et sted havde hun jo elsket ham lige indtil hun måtte flygte. Dog var hun ret sikker på at denne mand, hun sad overfor på ingen måde ville være ond eller ville gøre hende noget. Han virkede bare ikke til at være sådan.

"Muligvis... Eller også er du bare blind over for prcis hvor skøn du selv er," sagde han med et blidt smil og et let blink til hende, før han tog endnu en tår af sin drink. Det kunne godt være han ikke var særlig gammel af en heks at være, men han havde alligevel haft mere end rigelig erfaring med flirten og sex generelt til at alt dete var som en anden natur for ham - opsætningen af den her flinke, rare mand som han absolut ikke var i virkeligheden, hvis man kom ind under facaden. Men det var der så få der gjorde efterhånden, at det nærmest var umuligt at få den at se medmindre han vidste at man delte interese for mørk magi og alt hvad det indebar... Eller at man i alt fald ikke havde noget imod det. "Jeg... Har været lidt rundt omkring. Man lærer med tiden at skelne racerne fra hinanden." sagde han så blot med et lille smil. "Det er længe siden jeg sidst har mødt en af jer fornøjelige sirener, dog."

"Ah, jeg har skam også været i landet her i nogle årtier efterhånden. Det får selv den kraftigste accent til at falme noget så voldsomt." forklarede han så, med et lille smil - for ja, det havde egentligt ikke taget særligt længe før hanlød lidt mere som en brite end en russer, hvilket kun havde været en fordel og en hjælp til at passere uset i samfundet her, hvilket han jo helst ville med de ting han gik og lavede. I alt fald indtil han var klar til at være frit fremme i lyset... Til han var stærk nok til det.

Smiletpå hans læber blev større da han blev kaldt en gentleman. "Tja, en kvinde så smuk som dig fortjener da heller intet andet end en gentleman. Og tro mig... Jeg tør skam godt. Hvorfor skulle jeg forspilde chancen til at tilbringe natten med en så underskøn kvinde? Det skal nok blive en aften du aldrig glemmer, det love rjeg dig," sagde han så, med en let latter til sidst og endnu et blink, før han rejste sig op og tilbød hende sin hånd som hjælp til at komme op at stå, før de sammen gik mod udgangen af pubben, og ud på gaden igen. Det var meget tydeligt at se på ham at han nærmest ikke registrerede kulden - det var intet i forhold til hans liv i Rusland. "Hvilke ting i byen er du mest interesseret i at se? Så kan vi starte der."

At han mente at hun muligvis bare var blind overfor præcis hvor skøn hun var. Et eller andet sted havde han jo trosalt ret, hun havde ikke i nogen år efter hånden, fået det af vide af andre end hendes eks mand, for hun havde ikke måtte være sammen eller snakke med andre mænd for ham. Dog valgte hun at lade være med at tænke mere over det og smilende sagde ” Du måske du har ret eller også har jeg bare ikke mødt den rigtige mand der vil få mig til selv at se det” Sagde hun lidt flirtende men også lidt som en udfordring, hun ville vide om han var en mand eller en mus. Heldigvis vidste hun da godt hvordan man gennemskuede dette. Hvad der var bag ham, bag denne facade anede hun intet om, hvilket et sted nok var meget godt. ” Det fedt, jeg har slet ikke styr på alle racerne, ved der er os sirener og menneske og en dal andre men kan virkelig ikke kende forskel på de fleste” Sagde hun og grinte lidt over det, det var lidt mærkeligt at hun ikke selv var særlig god til at gennemskue folks racer. Hun havde tros alt levede i nogen år efter hånden, men det lod hende bare ikke naturligt. ” Hvordan kan det dog være? Er der ikke mange af os her?” Spurgte hun og sendte ham et lidt kækt og flabet smil.

Det var egentligt meget fedt at han havde været i landet i nogle årtier efter hånden og man på ingen måde kunne høre det. Selv ønskede hun ikke at hendes accent forsvandt, eller gjorde hun ? Hun vidste ikke helt, for et sted ville hun starte et nyt liv og glemme fortiden et andet sted ville hun ikke glemme hvor hun var fra og hvor hendes familie kom fra. ” Det fedt, men kan ellers godt lide accenter” Sagde hun og tog en tår af hendes øl, den var nu god og smagte endnu bedre i en mand som ham hers selskab. Gabbie sendte ham et stort smil, det var rart at sidde her overfor en mand og bare snakke og nyde aftenen samtidig med at de skulle bruge hele natten sammen, kunne det blive bedre?

Han kastede sig omkring med skønne beskrivende ord om hende, det var nærmest alt for meget, hun blev lidt usikker og endte med at rødme. ” åh hold op, det siger du bare for at gøre mig glad” Sagde hun og kunne ikke lade være med at smile over det, det var nu meget rart at få det af vide, hun håbede bare at han rent faktisk mente det og ikke bare sagde det for at gøre hende glad. Hans blink fik hende til at kigge ned og til siden, det gjorde hende usikker og fik hende til at rødme at han blinkede sådan til hende. Dog tog hun hans arm som han rakte den til hende for at hjælpe hende op og stå. Hun lod sin arm være i hans som de forlod pubben. Hun smilede til ham som de endelig var kommet udenfor. ”øhm hvad jeg vil se først? Hmmm jo lad mig se, hvad med dig hjem?” Sagde hun og smilende, så måtte hun se om han var en mand eller en mus og om det hele bare var skuespil. Hun vidste at han ikke ville tage hende med hjem, hvis han ikke mente noget seriøst eller stod ved de ting han havde sagt, det var altid en god måde at teste det på. Et stort smil stod på hendes læber som hun så afventende på ham.

"I så fald er det da på tide. Der er intet mere trist end en skønhed af en kvinde der ikke indser hvad hun selv er værd... Det skal være mig en glæde at fortælle dig det gang på gang, hvis du ikke har noget imod det." sagde han med et 'blidt' smil, og et lille blink til hende som han atter tog hendes hånd for at give håndryggen endnu et blidt kys, inden de begyndte at få bevæget sig afsted igen. "Det er ikke så ofte jeg ser sirener her i de lidt køligere lande, nej. I er vist mere almene i dit hjemland, for eksempel."

"Hvis man vil undgå at tiltrække alt for megen opmærksomhed, så er det meget nyttigt at kunne få den til at forsvinde, dog." sagde han så - hvilket jo også var mere end rigtigt. I starten havde han tiltrukket sig en del opmærksomhed med den russiske accent... Mens nu var der nærmest ikke nogen der gav ham andet end det meget korte blik man alligevel tit gav fremmede. Og så paranoid som Sergei var? Så gjorde han alt hvad han kunne for at falde i ét med tapetet. Han havde ikke ligefrem lyst til at blive dræbt igen, eller forfulgt på samme måde som han havde været det sidste stykke tid i Rusland inden hans død.

"Mit hjem, virkelig? Så hurtigt? Jeg må vist have gjort et godt indtryk," sagde han så med en let latter. "Det vil være mig en ære at få en så underskøn kvinde med til mit ydmyge hjem. Jamen, lad os komme afsted, så." sagde han så med et bredt, venligt smil, som han begyndte at førean mod den øvre middelklasse del af byen.

Gabbie kunne ikke helt lade være med at grine lidt, han var da noget af charmør og gentleman det kunne virkelig godt lide, hun smilede stort og svarede ” Det skal du da være velkommen til” Sagde hun og rødmede en del igen som han kyssede hendes hånd. Ærligt ville Gabbie også fortrække at være i et varmere land da det jo ikke lige frem var mega varmt her. Dog frøs hun ikke rigtigt eller generelt, der skulle gerne en del til før hun frøs. ” Det rigtigt, jeg fortrækker nu også varme frem for kulde” Sagde hun og kunne ikke lade være med at grine lidt af det hele.

Hun ville mere end gerne af med sin accent og så alligevel ikke helt, det var jo trosalt hedes modersprog som hun var stolt over, men det mindede hende også bare konstant om at hun er flygtet fra sit hjem land. Dog var hendes Engelske jo heller ikke lige frem noget af det bedste jo. ” Det kommer nok til at tage sin tid, jeg er ikke særlig god til engelsk endnu” sagde hun med et lille grin. Det var endnu ikke lykkes hende at finde ud af hvad Sergei var, altså race. Ikke at det gjorde noget at hun ikke vidste det, men han havde jo gættet hendes race, så ville hun gerne vide hans, hun turde bare ikke spørge.

At tage med en fremmede mand hjem, efter at have kendt ham i højst 20 minutter, var ikke noget hendes mor ville have tilgivet hende for, men hun ville være ung og more sig og hvad kunne der ske? Han virkede jo ikke lige frem til at være typen der voldtog kvinder eller gjorde dem ondt. Hun kunne jo også altid bare gå? ” Måske, men det er nemmere at få vist byen og se den, i dagslys” Sagde hun og smilede, hun tog blidt i hans arm, sådan så de gik arm i arm. Det var nu en rar følelse at går ved siden af en stor og stærk samt smuk fyr. ” Gerne, det er nu alligevel lidt koldt” Sagde hun og smilede.

Gabbie forsøgte hele tiden at holde overblik over hvor de gik henne og hvad de gik forbi, for at kunne genkende det, hvis nu hun skulle gå hjem alene. Eller hun skulle jo gå hjem alene, hun havde ikke råd til en taxa. ” Og det er mig en ære at få lov at komme hjem til en vidunderlig og rigtigt gentleman ” Sagde hun og smilede inden hun blot fulgte ham for at komme hjem til ham.

"Det undrer mig ikke. Det er der mange der gør. Selv foretrækker jeg kulden... Men det skyldes så måske også mit hjemland. Varme er ikke lige noget man er vandt til når man vokser op dér." sagde han med et lille, høfligt og venligt smil stadig på læberne, som de begyndte at bevæge sig derudaf og efter lidt tid var godt på vej. Det tog en rum tid, men det var så også fordi det var udkanten af Moonlight Falls han boede i, og ikke Gaia - hvilket jo så kun var en god ting ved at byerne grænsede op til hinanden, men der var trods alt stadig byskiltene der tydeligt fortalte at man nu var i Moonlight Falls og ikke længere i Gaia.

"Det skal nok komme, især når du nu bor her i landet. Det går jo altid hurtigere med at lære et sprog hvis du er konstant omringet af det. Så det skal nok gå. Selv de mest tungnemme lærer det med tiden, og jeg var på fornemmelsen at du ikke ligefrem hører til i dén kategori. Tværtimod." sagde han med et smil og et lille blink hendes vej. Da hun tog fat i hans arm så de gik arm i arm, blev hans smil blot en tak bredere. Men det var nu mest på grund af den tillid det viste - havde han virkelig fået hende så nemt på krogen? Det var næsten ikke det værd, jo... Men så alligevel. At have en sirene man kunne sno rundtom sin finger? Det skulle nok være det værd, selv hvis 'indfangsten' her var lige en kende fornem i forhold til hvad han foretrak.

Efter noget tid nåede de frem til hans hus, et mellemstort et med første sal på og en lille veranda, der godt kunne minde lidt om bygge stilen nogle steder i USA. Han fik ledt dem indenfor, og så snart de var inde, tilbød han at tage jakken af hende -og hvis hun lod ham, så gjorde han det, før han hang den op på knagerækken og derpå tog sin egen jakke af, og sko, før han gik længere ind i huset, ind i stuen. "Vil du have noget at drikke? Kaffe, te... Noget stærkere?"

Gabbie kunne ikke helt lade være med at grine lidt af det hele, det var nu sjovt at se hvor forskellige alle lande var og deres vejr, men hun var nu glad for at hun ikke kom fra det kolde nord som han gjorde. ” Jeg ville dø af kulde ” Sagde hun med et lille grin til ham som hun fulgte efter ham, hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle tale om, det med at tale om sproget var bare en lille ting og ikke noget så vigtigt igen, det skulle jo nok komme når tiden var til det. ” Det kunne være dejligt med en mand i sit liv sådan du ved, jeg kan godt lide en rigtig mand” sagde hun og sendte ham et stort smil og undlod bevidst ikke at svare på det med sproget. ” Hvordan har du det egentligt med børn?” spurgte hun og sendte ham et lidt usikkert blik, hun ville ikke finde sammen med en fyr, hvis personen ikke ville kunne håndtere og acceptere at hun havde en lille datter. Det ville dog være rart at finde en fyr som kunne være en far for hendes datter.

Da de nåede frem til huset, kunne hun ikke helt lade være med at måbe en lille smule, det var et virkelig lækkert og dejligt stort hus det kunne hun godt leve i. Men nu måtte hun jo vente og se, det var jo ikke sikkert at der overhovedet blev noget imellem dem på nogen måde. Hun lod ham tage sin jakke og stillede sine sko pænt så de ikke lå og flyd midt i gangen. ”hmm har du en whiskey eller sådan noget? ” sagde hun og valgte blot at gå ind i stuen og kiggede sig omkring, det var virkelig godt indretter og stilen var lækker.

"It's really not too bad when you grew up with it. I was born in Siberia," he finally said, smiling softly at her. That tidbit of information, he was willing to give - but he wasn't going to talk about his time in Russia, simply because he didn't want anybody starting to ask questions about the time there. Which was probably pretty understandable, with his past. He'd gotten quite paranoid, after all.

They'd been walking along for a bit when her question about children came - he wasn't the one that was the most fond of them, but, well, he could tolerate them, or he hadn't opted for the job he had. "Well, I teach at the Academy, so I guess that should be answer enough for you?" he simply said, and let the smile return to his features as he looked at her.

When they'd gotten inside his house, he took her jacket and his own, and got off his shoes, before hearing her request. He nodded, and ran a hand through his hair. "I do. Just go make yourself comfortable in the living room," he was about to say where it was, but she apparently figured that out pretty quickly, so instead he just went into the dining room where he kept all his liquor, pouring a glass of whiskey for her, and some of the good quality vodka for himself, taking the glasses with him into the living room where he sat down at one end of the couch, offering her the glass of whiskey while he took a sip of his own vodka.

At være vokset op i et land var det mest af tiden var koldt og vintrene altid mere eller mindre var iskolde, så kunne hun sagen forstå af man var vant til det, men det var hun ikke. Gabbie var helt bestemt overbevist om at hun ville dø af kulde der. ”Maybe some time, you can show me your home country ? “ sagde hun med et lille udforderne smil på læben, om hun turde det vidste hun ikke, måske hun slet ikke turde. Det var bare en anelse sjovt at prøve at udfordre manden der lignede en som havde virkelig styr på alt i sit liv og ikke var en der var bleg for at tage udfordringer op.

” just because you are a teacher, that doesn’t mean you love children. I have a daughter, she is the best thing happing in my life” Sagde hun og sendte ham et stort smil. Bare fordi man arbejdede på en skole betyd det ikke man kunne lide børn, hun havde set flere eksempler på lærere der kun arbejdede på skoler for pengene og alligevel hadede børn noget så inderligt.

Som de var ankommet hjemme hos ham og fået overtøjet af, valgte Gabbie blot at nikke som hun gik mod stuen. Hun kunne ikke helt lade være med at kigge på alle tingene omkring hende som hun bevægede sig afsted. Det var sjovt at se hvordan folk levede, alle levede forskelligt. Ofte var Gabbie overbevist om at ens hjem kunne fortælle om personen der boede der. Der så ualmindeligt pænt ud her og lignede ikke lige frem en som helt manglede noget. Gabbie valgte at tage plads i sofaen, det var kvalitet det kunne hun mærke, hvordan hun kunne det, ville hun ikke kunne svare på hvis man spurgte hende, hun var bare overbevist om det. ” Thanks ” Sagde hun som han kom hen til hende og rakte hendes glasset. ” I love your home” Sagde hun og grinte lidt usikker til ham. Hun havde aldrig selv levet fint og med dyre ting og sager, for så mange penge havde hun aldrig haft.
” I just like every woman’s dream this house” mumlede hun stille inden hun tog en rimelig tår af sin drink.

"... Maybe." he said after a short while of consideration - he'dbeen inclined to say 'no', but most people he knew back there wouldn't be able to recognize him like this, after all, so no worries anyway. It was rather practical having been reborn in another, younger body... His old one had really been ravaged, and was way too easy to recognize compared to this one, to be fair. So, there shouldn't be a problem showing her, if he got to know her long enough for that to happen.

"Well, I guess that's true. I'm not crazy about children, but I don't hate them, either. I guess it depends on the kid, really." he admitted, shrugging. That was about as true as it could get from him, he guessed.

But soon enough they arrived at his home, which was quite stylish but still kept with mostly old, good quality furniture - and a few pictograms here and there on the walls, with a lot of cyrillic writing, and of a sort that didn't even make sense to most Russian speakers, unless you knew about magic phrases, too, like he himself did. But he likes the look of the spells and ritual symbols, so that's why they hung there, along with one wall being adorned with almost every kind of dried and fresh herb, and other plants he frequently used for brewing potions. There was even a small cauldron sitting next to the fireplace, obviously used quite often - and several bottles stood upon the fireplace mantle, with liquids of different colors, and Russian writing on the sides of them, too, for easy recognition.

"Why thank you. Took quite a while to get it to this 'level', so to speak. But I'm fairly happy with the way it is now."

Det var et virkelig lækkert hus, hun ville helt sikkert gerne se meget mere af huset, men hun turde ikke rigtigt spørge ham om han havde lysten til at vise hende rundt, dog kunne det jo altid komme, når det virkede mere naturligt. Ordene om at han måske ville tage hende med og vise hende sit hjemland fik hende til at undres, hvorfor kun måske? Var han bange for at tage hjem? Var han eftersøgt eller hvad var det der gjorde at han ikke var sikker på at han ville?? Hun kunne sagens stille en masse spørgsmål ind til dette, men hun ville ikke risikere at ødelægge sin aften på dette..

Gabbie kunne ikke helt lade være med at grine over hans svar til hvordan han havde det med børn, det var en anelse nuttet, det kunne faktisk være sjovt at se ham blive far til et lille barn? Ikke at hun bare ville have et barn med ham, faktisk ville hun ikke bare have et barn mere bare for at få det, nej det skulle sku være med den rette og gerne den sidste i hendes liv, altså sidste partner. ” Have you any kids?” Spurgte hun stille og sendte ham et kærligt blik. Hun var blevet lidt i tvivl om hun havde spurgt ham, men valgte bare at gøre det igen.. Gabbie tog sit glas og tømte det, hun kunne godt mærke at alkoholen begyndte at have en lille virkning på hende, og hvordan hun havde lyst til at prøve at udfordre ham.

At det havde taget ham lang tid at få hjemme sådan som han havde det, var fuldforståeligt, ting skete ikke bare lidt med det samme og slet ikke bare at have penge at bruge af, man kunne ikke være så rig at man aldrig manglede penge, på et tidspunkt ville pengene slippe op og så ville man skulle arbejde for at få flere. Men Sergei havde et arbejde og derved ville der jo komme penge på kontoen hver måned. Hun kommenterede dog ikke ydereliger på det med hans hjem, men valgte derimod at teste ham.

” Now when you are a real man, how should a cheeky woman be treated?” sagde hun flabet og en anelse provokerende, hun lod den ene af sine hænder langsomt glide op ad hans inderlår, mest af alt for at teste ham og fordi hun altid blev sådan her når hun indtog alkohol. ” Or you might not be a real man anyway?” Sagde hun provokerende og pænt flabet mens hendes hånd lande på hans skridt og pirrende masserede det.

He knew there was numerous ways to interpret his 'maybe' - that it could be dependent on their future relationship to each other, that he might not like his own home country, that he just wasn't a fan of traveling and therefore needed persuasion - there were a lot of possibilities, and he wasn't going to hand it over to her, which one was the true one. No way in hell he would tell her when he'd known her for such a short while. He didn't trust anybody in this world fully - and you could only gain part of his trust if you were in his coven, because he knew there was a curse cast upon every member of his coven, preventing them of talking about the things they did and the things he had done.

"No, I don't. I've been married before, but she died before we had any kids." he told her when she asked about kids - and obviously, he consciously omitted telling her that he'd killed his wife himself. No need for her to know that, especially at this early stage.

"How, you ask?" he then said with a small, crooked smile on his lips. "Oh, but you know - it depends a lot on the woman. Some methods that work on one woman, won't work on the other. So I won't know before I try some out, now will I?" he simply said, stepping closer and not at all minding the hand at his groin - on the contrary, he thrust slightly into her hand, the smirk on his lips growing increasingly naughtier, the same with his gaze as he looked down at her.

Gabbie nægtede at tale videre om han havde børn og sådan for udfra hans svar havde han ikke børn, og så var det jo sådan det var, hvad skulle hun gøre ved det? Hun havde i hvert fald ikke i sinde at tilbyde ham at bære hans barn, no way! Medmindre de kom der udover de var i forhold men hun troede ikke helt på dette, man kunne jo aldrig vide.

Hun så på ham og hørte hans ord, hun kunne ikke lade være med at grine lidt af det, ” tja du kan jo prøve? ” sagde hun drillende og udfordrerne hun havde ikke sinde at fortælle noget som helst, han måtte jo slev finde ud af det, han havde jo selv erklæret sig enig i at han var en rigtig mand, men hvordan var han en rigtig mand? Måske han bare sagde det for at være ”rapkæftet”. Hun mærkede godt hvordan han pressede sine hofter eller mere hans underliv mod hendes hånd og hun fjernede hurtigt hånden, ikke fordi hun blev bange eller usikker, dog valgte hun at kravle henover ham så hun sad henover ham med et ben på hver side af sig hun kyssede han frækt og intens på munden inden hun greb i hans hånd og tvang hans hoved lidt bagover. ” You can’t control a woman like me, i’m to dirty to you. I don’t even think that you are a man that’s know how to control me” Sagde hun forførende mod hans øre, inden hun frækt nappede ham I øret og grinte lidt af ham, lige nu havde hun jo kontrollen, hun sad hen over ham og havde et godt fast tag i hans hår, hvad skulle han gøre. ” I don’t think that the tiny bit man you are, can do anything to me” Sagde hun forførende med hans øre, mest af alt for at teste ham og være provokerende, det var desværre en ting alkoholen kunne gøre ved hende, det skete ikke hver gang hun indtog alkohol men lige denne aften gjorde det.

"And so I will... But don't tell me you weren't warned, if it gets to be too much for you..." he simply said, smirk still visible on his lips - right before she chose to crawl up right in his lap as they sat there, and his hands almost automatically went to her hips as he looked up at her before they kissed, and a small chuckle left his lips when she forced his head backwards by his hair. Oh, so that's how they were going to play this out? Fair enough. If she could play a bit dirty, so could he, no problem at all.

"Oh, I beg to differ... You know nothing of which kind of women I've had the pleasure of controlling during my life..." he chuckled, thinking back to how Alexandra Romanov had basically been his puppet - the Tzarina herself, all his to play with, to secure his position of power back when the Romanovs had still been in charge! Oh, what wonderful times it had been!

"And don't be so sure... I can do a lot of things to you..." he then said, smile still on his lips before he looked her in the eyes, muttering a few words of magic in Russian, causing a faint dark purple glow to show in his eyes and just around his right hand, the color of his magic - and with a snap of his fingers, both of them had suddenly lost their shirts, as he'd simply teleported them to lie neatly on top of a chair nearby... Before he wrapped his arms around her, and lifting her to promptly lay her down on the couch, himself on top of her, smirking down at her while he let the fingers of his left hand tangle in her long hair. "Now who's in control, hmm?"

Det Gabbie mere eller mindre var i gang med lige nu var at udfordre skæbnen men spurgte du hende, eller nok rettere alkoholen i hendes krop så var hun uovervindelige og Sergei ikke kunne styre hende. Ordene som kom fra ham, fik hende til at grine. Hun kunne ikke tage ham særlig seriøst, det var jo tros alt hende der sad øverst og havde magten lige nu.

At det så ikke forsatte med at være sådan var så en anden side af historien. Hun så på ham hvordan han lavede magien, hun blev pænt forskrækket eller nok nærmere bare mega overrasket, hun havde faktisk glemt alt om hvad det var han var? Eller havde han overhovedet fortalte hende det? Tingene gik lige en anelse for hurtigt for hende til at hun registrerede ret meget af det der skete. Hun fulgte blot med og som de endte liggende i sofaen hende nederst og ham øverst topløs. Fik et kæmpe smil til at sprede sig på hendes læber ” er det, det eneste du kan? Ligge dig oven på en kvinde? Kontrol siger du ?” sagde hun og prøvede at få ham bagover for at han skulle lige nederst. ” kom nu? Leg med mig? Eller er du ikke til det?” sagde hun flabet og bed sig underlæben lod sin ene hånd gribe ned til hans bukser åbnede dem og tog hånden ned, en anelse dominierende legede hun med hans lem. Hun begyndte pirrende at røre og massagere hans lem, hun vidste godt hvordan man gjorde de fleste af disse ting. Spørgsmålet var bare om han turde eller han havde tingene i munden? ”Kan du få en rigtig kvinde til at tigge?” spurgte hun drillende inden hun kyssede ham på munden, hvordan tigge? Ja den del måtte han jo så selv tænke sig til.

If she'd known what Sergei had done before, in the past, surely, she'd be fleeing from him, knowing just how dangerous the man she was playing like this with, was - but luckily, she didn't know. Most in his coven didn't even know what he'd done in his previous body, or that he'd even had a previous body - most of them thought he was a very young witch, just extremely talented... Only one or two of them knew that his previous name had been Rasputin. And, yes, that Rasputin. The only marks on his body right now, from his previous life, was the extremely faint scars from bullet holes in his chest and the middle of his forehead, which you really had to look after... That, and his eyes were still the exact same. Then again, people tended to say you could see the soul in people's eyes - so maybe that was why the eyes were the same? Due to the fact that his soul had just continued on living? No matter... He had to be here, in the moment.

"If you think that's the only thing I can do... You're gravely mistaken." he calmly said, smirking down at her, and not allowing her to flip them over again - when a siren was in human form, a witch - such as Sergei - was still physically stronger, so, of course, she had no chance of moving them around unless he allowed her to. "Hmm... I don't think I've given you permission to do that yet.... have I?" he then calmly said, when she started handling his member. A small mutter and a snap of his fingers later, and his magic had forced her hands away from him, up above her head, kept down against the armrest of the couch. Just to be safe, the magic did the same to her ankles, basically anchoring her to the couch beneath him without much wiggle room. "If you're so eager to get to playing, I'm sure I can make you beg, yes... I'm a patient man..." he then said, smirking down at her with an attitude that clearly showed that he knew he was in charge of the situation. And, indeed, he was very patient - without patience he wouldn't have been able to get as much power in Russia as he had at the time. That was a plan that took over a decade, after all.