How are you going to welcome me back? - Jeremiah(xxx)

Han havde ingen ærindring eller anelse om hvordan det var sket. Det ene tidspunkt døde han og på et andet tidspunkt vågnede han op i en mørk skov, ikke langt væk fra Athena Akademiet.
Han havde alle sine minder om hvad der var sket, hvem han var og hvor han var. Han vidste dog ikke helt hvad han var? Hvordan pokker kunne han overleve det? Han vidste han var død, han var blevet spidet med et træben af Jer?! Hvordan var det overhovedet muligt.
Han var i panik de første mange minutter, før det gik op for ham at han var nøgen og alt hans tøj var hos Jer. Pokkers! Han kunne ikke gå rundt i byen nøgen!
Han gik igennem skoven, prøvede at finde vejen ud, til han kom til akademiet. Hvor lang tid havde han egentlig været død? Han måtte have meget fravær efterhånden? Eller... nej, de havde sikkert registreret at han var død? Men hvad så med al hans dans?! Var det også bare forgæves?!
Han stod bare og kiggede på bygningen, indtil han så en fyr komme gående. Tøj, han havde brug for tøj, hvis han skulle finde hen til Jer.
Ugh, han var ikke stolt af alt dette. Han gemte sig bag en busk, til fyren kom forbi og slog ham ud med en sten, inden han begynde at afklæde ham og tage tøjet på. Sweateren var fin, bukserne var dog for store, men det måtte gå til at han kom hen til Jer.
Han satte i sprint mod byen, hvor det gik op for ham at han i hvert fald ikke var vampyr længere? Men han var helt sikkert stadig et overnaturligt væsen.
Han havde ikke rigtig hørt om væsner som levede op for de døde... udover zombier?! Var han blevet en af dem?! Nej... nej det var han ikke, det ville han da kunne mærke? Right... han vidste det ikke længere, han ville bare hen til Jer.
Hvordan mon han ikke havde det?!

Da han endelig stod foran Jer’s dør, kunne han ikke lade være med at smile. Han ville sikkert blive overrasket når han så ham! Han grinte lidt for sig selv og bankede så på. Han ville have at Jer åbnede døren, det var en tand mere spændende! Hvad skulle han egentlig sige? ‘Hej Jer, jeg er vendt tilbage fra de døde’? Det ville da være rigtig og nok det eneste Kowo selv var sikker på? Medmindre det var en eller anden mærkelig drøm som han havde, mens han hvilede i helvede?

Irriteret og dødrukken rejste han sin tunge krop fra stolen og slæbte sig selv igennem lejlighed, klar til at slå hvem som helst ihjel, der havde forstyrret ham i hans eget personlige helved - ved at banke på døren. Han åbnede den træt og kiggede ud på Kowo, før han bare rystede lidt på hovedet - "Oh.. it's you again, thought you were done hunting me - but alright, come on - tell me to get my shit together or whatever - come oooon!" sagde han bare, som han lukkede Kowo ind i lejlighedne og smækkede døren bag ham. Måske var det lige en anelse underligt, taget i betragtning at Kowo skulle forstille at være død - og hvorfor reagerede Jeremiah egentlig ikke vildere på at han var tilbage? Jamen - fordi han i den tid Kowo havde været væk - havde haft adskillige samtaler med hans genfærd, havde set ham både i sine drømme og i sine vågne timer, kunne simpelhen ikke komme af med ham, ligegyldigt hvad han gjorde - sorgen sad alt for dybt i ham - hjemsøgt af sin elskede til evig tid.
Derfor var han også af den overbevisning at den Kowo der stod foran ham nu, blot var endnu et spøgelse - så han reagerede ikke synderligt på det - som han bare gik tilbage gennem lejligheden og faldt ned i sin stol, hvor han skænkede endnu et glas whiskey og lukkede øjnene let i. "So what is it this time? You know how hard it is, to move on - when you keep coming here, right?" sagde han bare, dog i tvivl om at han overhovedet ville kunne komme videre hvis Kowos genfærd holdte op med at besøge ham, måske ville det bare gøre det hele værd - nok var han her ikke rigtig, men en del af ham var her - og mistede han det, så ville han være helt væk - for evigt.. den tanke skræmte ham, så ville han heller besøges af hans genfærd end slet ikke.

Kowo kiggede overrasket op på Jer, da døren blev åbnet og en skikkelse af den Jer han kendte stod foran ham. Det lignede Jer, men det var slet ikke ham han kendte. Men hvad kunne han forstille sig, Jer havde slået Kowo ihjel, det havde vel taget hårdt på ham, at vågne op til det.
Kowo havde forventet at Jer havde været mere overrasket, at han havde vist mere af sin glæde, men han talte bare til ham som om han var der hele tiden og ærligtalt var ved at irriterer ham? Kowo hævede et bryn, men sagde ikke meget og gik bare ind som Jer kommanderede.
Umm var det eneste der lige kom ud af ham, som han bare stod og kiggede på Jer.
Han kiggede efter ham, som han bare gik ind i lejligheden, det var så mærkeligt for Kowo. Hvorfor var han slet ikke overrasket? Troede han at han var en anden?
Han gik hurtigt efter Jer, til han så ham siddende i en stol med et glas whisky i hånden. Fuld... Selvfølgelig. Det gjorde noget ved hans hoved, var det derfor han opførte sig så mærkeligt måske?
Han gik hurtigt hen til Jer, det han sagde var stadig mærkeligt for Kowo at høre og han vidste ikke rigtig hvordan han skulle svare på det. Han tog bare lige pludselig glasset fra Jer, samt flasken med whisky, så han ikke kunne drikke af den. Det var tydeligt at han burde tage alkoholen fra ham.
I don't know what you are talking about. I just woke up from the dead few hours ago. I don't know what is happening, I just know that I'm alive. sagde han undrende og hajste glasset lidt, inden han gik ud i køkkenet og tømte glasset og flasken med, ned i vasken.
I'm not some kind of ghost from the past sagde han, velvidne at Jer sagtens ville kunne høre ham, selvom han stod lidt væk fra ham. Han havde regnet ud at det nok havde noget at gøre med den skyld han følte efter hvad der var sket.
Han gik ind i stuen igen og stod foran ham, han ventede på at det hele skulle gå op for Jer, så alt bare kunne vende tilbage til det normale. Det var dog nok for meget at håbe på, alt efter hvad der var sket. Det eneste han bare gerne ville have tilbage var hans liv sammen med Jer, det var alt hvad han behøvedde.

Jeremiah så helt forvirret efter Kowo, som han tog hans alkohol fra ham - what? "How did you do that?" hviskede han bare helt forundret - det gav slet ingen mening, "You've never done that before?" mumlede han så bare og kiggede op på spøgelset - det var stadig ikke gået op for ham, at det her var meget mere virkelighed end det var drøm. "What? no - you are dead - why are you saying this to me.." gispede han så bare opgivende, som han lænede sig tilbage i stolen og lukkede bare øjnene - overbevidst om at Kowo ville være forsvundet når han igen åbnede dem - men han talte bare videre, imens Jeremiah kunne høre ham hælde hans alkohol ud i vasken - I'm getting mad - dear god how is this happening?

"But you are my love, you are dead - this is nothing but a nightmare.." hviskede han stille tilbage, havde ikke tænkt sig at lade spøgelset give ham nogen flaske forhåbninger, for så bare at vågne op om en time og være helt alene igen..
Han åbnede let øjnene igen og kiggede på Kowo - en mærkelig duft havde fundet vej til hans næse, nu alkoholen ikke var der til at aflede ham længere - why does it smell like that - like.. angel? What..
"I must be dreaming.." hviskede han bare helt træt, som han kiggede op på den lille engel.. damn.. selv om det så langsomt begyndte at gå op for ham, men han var bare alt for bange for at få falske forhåbninger.. men måske han bare skulle give efter, nyde det så længe det vare? But oh, if this really is a dream - I don't wanna ever wake up again..
"Kiss me then.." hviskede han og rakte let ud efter Kowo - det ville spøgelset da ikke kunne, ville han? Han ventede spændt.. please..

Hvordan? Hmm, han så helt sikkert ting der ikke var der. Han hallucinerede, trauma blandet med alkohol ville sikkert gøre det mod en. Han kiggede hen på Jer med et trist blik. Det var... ikke rigtig det han havde haft i tankerne, det var en hel anden velkomst end han havde troet. Måske havde han forventet for meget, men han havde troet at Jer ville komme videre, på sin normale sindssyge måde. Det gjorde ham dog lidt glad, at se at han ikke var så let at komme over.
I was dead, now I'm alive. Don't really know how, I'm just happy I am. svarede han. Han kiggede ned på Jer, som bare lænede sig tilbage og lukkede øjne. Nightmare? It's a dream really. sagde han og kløede sig lidt på armen. Det var akavet, han vidste ikke hvad han skulle sige, hvordan han skulle få Jer til at tro på at det var den ægte vare der stod foran ham.
Et lille smil kom frem på hans læber, da Jer kiggede op på ham. Det var noget tid siden at han havde set de øjne, de øjne som ikke var fyldt med vrede og ondskab.
Han bed sig i læben, da Jer ville have ham til at kysse ham. Han kunne ikke lade være med at smile stort af det, det var noget han med glæde ville gøre.
Han tog blidt fat i hans hånd, inden han bukkede sig ned og blidt plantede sine læber mod Jer's kolde. Det var en herlig følelse, det gjorde ham lykkelig, endelig at føle de læber, som han havde haft lyst til fra da han vågnede op fra de døde.
Han trak sig lidt væk og kiggede ned på Jer, med håbefulde øjne. Do you believe me now?

Jeremiah rystede bare lidt på hovedet - "you tried and tell me that before - and every time I start believing you, I just wake up - and then I'm all alone again, and you're still dead.." sagde han så bare, som hans øjne nu var blevet blanke, han kunne mærkede det suge ubehageligt i hans mave, og en svag smerte startede i hans bryst, som hurtigt voksede sig større.
Han så op på ham og nikkede bare lidt, før han rettede sig op i lænestole - han var helt sikker på at Kowo spøgelset på ingen måde ville kunne kysse ham, det gav ingen mening jo - hvis han prøvede så ville han nok bare forsvinde igen, og Jeremiah ville vågne op og være helt hjerteknust.. Alligevel kunne han ikke lade være med at mærke et stik af håb, bare en smule - and what is that smell? God I'm hungry.. when was the last time I ate?

Jeremiahs øjne blev hurtigt fikseret mod Kowos hånd, havde hans hjerte virket optimalt nu, så havde det helt sikkert banket derud af - som noget meget underligt skete - han var næsten helt sikker! Han kunne mærke Kowos varme fingre mod sig.. what? Impossible..
Men før han kunne nå at tænke tanken færdig, så var Kowos læber mod hans egne - og shit - det føltes som alt andet end en drøm - det føltes så virkeligt! He tastes like.. he tastes like.. angel.. could it be? Wow!!
Da Kowo slap ham igen, rakte han hurtigt ud efter ham tog fat om ham og hev ham ned til sig, op og sidde på sit skød der i lænestolen, som hans fingre begyndte at undersøge ham, røre ved ham over alt, bare for at være sikker..
"It's impossible.. you were dead.. I killed you.. but.." sagde han helt uforstående - som tårerne var begyndt at trille ned af hans kinder, "No.." hviskede han så bare, før hans hænder lagde sig om Kowos kinder og han tvang ham ind i endnu et kys - mere lidenskabeligt og passioneret nu, som Jeremiah kyssede ham og kyssede ham, i flere minutter - kunne slet ikke tro på det jo - men nu det føltes sådan her, så måtte det vel være rigtigt? Havde han lige fået sin elsket tilbage.. oh god... !!!

Kowo kunne slet ikke forstille sig hvad Jer havde set, i den tid Kowo havde været død. Men hvorfor følte han sympati for Jer, når han var blevet slået ihjel? Var han virkelig så forelsket at han bare kunne ligge det bag sig? Ugh, havde han ikke allerede det? Det var jo ikke Jer's skyld havde han sagt til sig selv.
Men var det for hurtigt at tilgive ham? Måske havde han det stockholm syndrome som den tidligere Jer havde sagt til ham, men han ville ikke tro på det. Hans kærlighed var rigtig, men det var nok få som ville kunne forstå deres forhold, efter alt hvad de havde været igennem.
Et gisp kom fra Kowo, da han blev hevet ned i Jer's skød, lige efter han havde kysset ham. Et smil plantede sig på hans læber, da han kiggede op på Jer. Endelig var det ved at gå op for ham.
I'm here, I'm alive again. hviskede han blidt, som han kiggede ind i Jer's øjne. Tårene der trillede ned af hans kinder, var det mon glædes tåre, eller triste tåre? Han smilede mod Jer's læber, da han blev tvunget ind i endnu et kys, han havde dog intet imod det, han var bare glad for at der endelig var en reaktion fra Jer. Han grinede lykkeligt, imens Jer kyssede ham flere og flere gange. Kowo protestrede dog på ingen måde. Hvordan kunne han? Han havde jo savnet det.
I love you hans toneleje var blidt, som han nussede sig ind til Jer.

"I don't believe it!" gispede han, men i en lykkelig tone, det var jo fuldkommen fantastisk - men alligevel kunne han ikke helt forstå det, selv om han var så glad for det! "I don't deserve it, I don't deserve you - god I've been so - I've been such a monster to you, why did you come back here, why don't you hate me!" gispede han så, som flere tårerne lød ned af hans kinder, og han holdte Kowo tæt ind til sig, havde ikke tænkt sig at lade ham gå igen, lige gyldigt hvad - han havde savnet ham så meget, og nu havde han brug for ham, så uendeligt meget brug for ham - "I'm so sorry Kowo, so sorry that I hurt you - I don't know what to say, how to make it up to you, but I need to, I need you to stay, you can't leave me, can you?!" bad han, og trak sit ansigt lidt tilbage så han kunne se Kowos ansigt, se ham ind i øjnene - prøvede at læse hans tanker.
"I love you too, I love you so much - I wanna be with you forever" sagde han så og kyssede igen Kowo, "Please don't leave me, please - and please, please forgive me, please - I need you so much, I've missed you SO much, you have no idea! I think I was going crazy without you, I need you.. please Kowo!!"

Det samme spørgsmål han havde fået så mange gange, de gange hvor Jer havde gået over stregen eller fra Stephen. Kowo havde stadig ikke et rigtigt svar på det. Det var mærkeligt, hvordan kunne han holde ud, at være i sådan et forhold? Men han kunne bare ikke se sig selv uden Jer. I can't hate you... I just can't, I don't know why. mumlede han som han blev holdt ind mod Jer. Det var sådan en dejlig følelse, at være krammet ind til ham igen. Han kunne dog ikke lide at se Jer græde,
Han kiggede op på ham, da Jer trak sig lidt væk, for at se på ham. Han smilede blidt og rystede på hovedet. I'm not gonna leave you, I wouldn't have come all this way, if I wanted to leave you sagde han og gav ham et blidt kys.
Han krammede sig bare ind til ham, som han bad ham om ikke at forlade ham. Han ville aldrig forlade ham, han kunne ikke forlade ham. Hans hjerte lå hos ham, han kunne ikke tage det tilbage.
I will stay with you, I'm yours hviskede han, inden han trak sig lidt væk og fik rejst sig op igen og tog et ordentlig kig på ham. You look like shit... when did you last eat? spurgte han bekymret.

Jeremiah store bange øjne stirrede helt håbløst ind i Kowos, kunne stadig slet ikke forstå det, at 1. Kowo var i live og 2. han var kommet tilbage til Jeremiah, selv om Jeremiah havde slået ham ihjel! For slet ikke at tale om hvor dårligt han havde behandlet ham! Han kunne slet ikke forstå at Kowo var her jo, hvorfor gik han ikke bare, hvorfor ville han være sammen med sådan et monster?! Det var nok også derfor Jeremiah var ved at gå til, da Kowo rejste sig, hele tiden sikker på at Kowo var på vej til at forlade ham.. "Please don't!" gispede han bare, og rejste sig hurtigt op efter ham, som han lagde sine arme om ham, "Please just.." hviskede han stille, som Kowo kom med et spørgsmål, han ikke helt vidste havd han skulle svare på..

"I.. I don't remember.. I don't care.. All I care about is you, you being here.. please just.. stay forever, please.. marry me?!" lød det så fra Jeremiah, som order havde forladt hans læber, inden han overhovedet havde nået at tænke det igennem. Han slap drengen lidt og tog et halvt skridt tilbage for at se på ham, som han i stedet tog hans hænder og holdte ham i hånden. "Marry me?" gentog han så helt oprigtigt, og uden at være det mindste skræmt ved tanken.. han havde ment det, og han mente det stadig, og han ville aldrig fortryde det! Han ville gifte sig med Kowo, og han ville være sammen med ham for evigt.. han elskede ham så højt, han ville aldrig aldrig miste ham igen!

Kowo kunne se det desperate blik i Jer's øjne, da han rejste sig op. Han var så skræmt, det var meget svært for Kowo at se Jer være så svag foran sig. Han var en helt anden mand, efter alt hvad der var sket. Kowo kiggede på ham med triste øjne, han vidste ikke hvad han skulle gøre, hvad han kunne gøre. Jer skulle bare vide at Kowo ikke ville forlade ham.
I'm not leaving Jer, I promise hviskede han blidt og lagde sine arme om Jer, da han selv blev omfavnet af den desperate mand.
Kowo havde regnet med det svar han fik, Jer havde sikkert ikke spist i så lang tid, fordi han ikke havde haft det godt.
Men hvad han ikke havde regnet med, var hvad han sagde efter. Kowo kiggede overrasket på Jer, som tog et skridt tilbage. Havde han virkelig hørt de ord fra Jer?
Han kunne mærke tåre der begyndte at prikke til hans øjne. Han kiggede ned på deres hænder, da Jer tog hans og spurgte igen. Et smil kom på Kowo's læber og tåre begyndte at trille ned af hans kinder. Han troede aldrig at Jer ville spørge om det. Han troede aldrig at deres forhold ville gå i den retning.
I et splitsekund havde han sluppet Jer's hænder og omfavnet ham, mens han glædeligt råbte ja mindst tusinde gange, før han kiggede op på Jer.
I will marry you, I will! sagde han og hævede sig lidt op, så han kunne kysse Jer.
Han havde dog ikke helt glemt at Jer ikke havde svaret ordentligt på hans spørgsmål. Havde han spist? Han så svag ud.
Kowo bed sig i læben og trådte lidt tilbage, stadig med et smil på læben.
Can you now answer me? When did you last eat, Jer? spurgte han med hænderne på hoften og et hævet bryn. Selvom han gerne bare ville være lykkelig over at Jer havde friet, så bekymrede han sig meget om ham, nok fordi han ikke havde set ham i noget tid nu, det føltes i hvert fald sådan.

"REALLY?!" udbrød den følelsladet vampyr, som englen gik helt i baglås og omfavnede ham i et kram Jeremiah hurtigt gengældte. "You will.." hviskede han, som også hans øjne igen rendte over med tåre, aldrig havde han følt sig så lykkelig før - det var helt surrealistisk nærmest, at Kowo sagde ja.. Kowo sagde ja! He really want's to marry me! I can't believe it.. shit I have to buy him a ring.. and do it right.. like in the movies and stuff.. with champagne and rose petals and all that cheesy shit.. Now I really need to treat him, the way he deserves to be treated.. I'm not gonna fuck this up again!!
"I promise to make you happy.. I do.. I'll do anything for you, I'll love you forever.." hviskede han kærligt mod Kowos øre, før den lille engel tog et skridt tilbage, og det der spørgsmål igen kom.. jeez.. just let it go already! It doesn't matter that much!
"I don't know, I can't.. remember.. but I don't feel that hungry.. so.." mumlede han bare og trak på skulderen, det behøvede ikke betyde noget vel? Problemet var bare at hans udstråling sagde noget andet, de der våde ildrøde øjne, man kunne nærmest se sulten brænde i dem - og hugtænderne der var fremme, som blev de lokket af den søde engel duft lige foran ham.. I can't hurt him.. and I don't have anything to eat.. And I'm not leaving him!! No way!
"Don't worry.. I'm fine.." sagde han så bare, ikke helt sikker på hvem han prøvede at overbevise.. sig selv.. eller Kowo?

Kowo kunne ikke lade være med at give små hvin fra sig, som han udtrykkede sin lykke overfor Jer. Of course I will! I never thought you wanted to sagde han inden han tørrede Jer's tåre væk fra hans kinder. Those better be happy tears grinte han og kyssede hans kind blidt.
At se denne side af Jer var dejligt, en side som viste hans følelser og var kærlig. En side som Kowo vidste, ikke ville skade ham, i hvert fald ikke med vilje, som før.
Hans kinder blev røde, endnu et tegn på at han ikke var vampyr længere, da Jer hviskede til ham.
I'll love you forever too sagde han glad.
Kowo hævede et bryn, da han sagde at han ikke kunne huske hvornår og at det var lige meget. Tsk, hvordan kunne han sige at det var lige meget! Han plejede da altid at gå ud og slukke sin tørst, hvis han var sulten!
Det var så tydeligt at han var sulten, Kowo troede ikke på noget af det han sagde. Han rystede på hovedet af ham. You are not fine, you are hungry. Just say it, come on, I'm worried about you sagde han og gik lidt tættere på ham. So... what do you want to eat? spurgte han og kiggede 'uskyldigt' på ham.
Han kunne vel enten gå ud og jage som han plejede, eller... Kowo kunne give ham noget?

"I don't think I did either.. but when it's you.. I don't mind, at all.. actually there is nothing that would make me happier.." hviskede han kærligt tilbage, før han kom med et lidt grin "Oh they are.." lød det blidt fra ham, som han sukkede stille og prøvede at få lidt mere styr på sig selv. Han syntes dog nu nok han havde lov til at være lidt emotionel, når hans helt store kærlighed lige var vendt tilbage fra de døde.. og så øvenikøbet sagde ja til at ville giftes med ham..
Så var det altså ikke så sært, at han ikke kunne holde de lykkelige tåre tilbage!
"You will.." mumlede han bare, ikke som et spørgsmål, men som en konstatering - i det Kowos ord gjorde ham ovenud lykkelig.
"What.." mumlede han stille.. Jeez now this again.. just let it go already.. all I want right now is you, fuck anything else!
"No Kowo.. I'm fine.." sagde han bare stille og rystede let på hovedet, som han smilede forsigtigt, "Don't worry, I just need a shower maybe.. I guess I smell, don't I?" mumlede han så bare med et lille grin, for at få Kowos tanker væk fra sulten - som jo var der, Kowo havde ret.. men hans valgmuligheder var bare ikke særlig gode.. "I don't have anything to eat here anyways.. and I don't wanna leave you.. I can wait.." sagde han så bare, slev om blikket sagde noget andet - Jeremiah var også holdt helt op med at trække vejret, som den søde duft af englen var blevet for meget for ham - et koldt bad ville gøre godt. "Do you wanna.. come with me? Or.." sagde han forsigtigt, helt atypisk Jeremiah at spørge Kowo hvad han ville, og ikke bare trække ham med sig.. men sådan var han altså nu, det måtte de bare lige vænne sig til.

Det føltes lidt som var han endt i en fantasy. Jer der ville intet mindre end giftes med ham! Det gjorde ham så lykkelig! I love you so much sagde han blidt.
Han lagde blidt sine hænder på hver side af Jer's ansigt og kyssede ham blidt. Good sagde han og hev lidt i hans kinder for sjov, inden han slap igen.
Det så ikke ud til at Jer ville tage det med maden seriøst overhovedet. Han blev ved med at sige at Kowo ikke skulle bekymre sig og at han var fin, men det var så tydeligt at han ikke var! Hvorfor kunne han ikke bare være ærlig, det var så frustrerende!
You are not fine! Be honest! sagde han irriteret og kiggede op på Jer med et fast blik. Han fik ikke lov til at ændre emne, selvom han egentlig havde ret og Kowo holdt to finger tæt sammen, uden at de rørte hinanden, for at sige at han faktisk lugtede, bare en lille smule.
Men det distraherede ham ikke fra at Jer tydeligvis havde brug for føde, en sulten vampyr var ikke godt at have i hjemmet.
Han sukkede tungt, da han sagde at der var intet at spise. Der var noget at spise, han vidste bare ikke hvor godt de begge to ville have med det.
I'm not a vampire anymore, you can drink from me? mumlede han lidt halv distraheret, som han kom til at tænke på at han faktisk ikke var vampyr længere. Hvad var der sket med ham, han var genoplivet? Men hvad ville det betyde? Havde han mon mistet sine evner? Han havde sin hukommelse, han vidste hvad der var sket, så det var der intet galt med.
Wait mumlede han inden han prøvede på noget. Han blev nød til at teste det, han begyndte at blive en smule panisk.
Langsomt og slet ikke smertefrit, begyndte hans krop at ændre sig og til sidst stod han tilbage som den anden form af Kowo. Et smil bredte sig, han havde stadig sin anden halvdel, han havde stadig sin evne.
Smilet blev dog gemt væk, da Jer igen prøvede at komme væk fra emnet og Kowo rystede bare på hovedet.
Mad først, bad efter sagde han bestemt.

Jeremiah gav et mildt suk fra sig, "Kowo.. I got you back.. and as long as you are here.. I will be more than fine.. that's the truth.." sagde han så stille, det var jo sandt nok - men så igen, han kunne jo heller ikke bare leve på kærlighed alene..
"What?! No.. I.. I don't wanna hurt you.." sagde han så bare og rystede på hovedet, han ville ikke risikere det.. ville han? No I can't! What if I can't control myself?! Oh god.. like killing him once wasn't enough.. I can't do it.. I just can't.. but..
"What?" sagde han forsigtigt, og stirrede bare på Kowo, som drengen skiftede udseende lige foran hans øjne, ja faktisk skiftede til en helt anden person nærmest, i hvert fald udvendig - han var heldigvis stadig den samme inden i. Jeremiah glippede lidt med øjnene, syntes stadig det var ret crazy han kunne gøre det der, desuden så havde han kun set den her skikkelse en gang før og det havde været meget kortvarig. "Wow.." hviskede han bare stille og kiggede på den nye Kowo, "It's incredible.. that you can do that.. I.." hviskede han stille, og rakte lidt ud som han kærtegnede den nye Kowos kind, "beautiful.." hviskede han stille.. selv om Kowo nok igen havde valgt et rimelig kritisk tidspunkt at gøre det på, som Jeremiah nu allerede savnede sin gamle Kowo, men det var jo bare ham han var vant til - det var ham han havde gjort alt med, været igennem alt med, mistet - og fået tilbage.. så det var på en måde lidt ubehageligt at se ham forsvinde, selv om han jo stadig stod foran ham.
"Kowo.. I.." sukkede han så bare, englen var skide stædig altså.. "shower first.. please.." mumlede han bare, og håbede igen han kunne aflede Kowos tanker, han ville nok ikke være overtalt før Kowo selv havde skåret blodet fri fra sin krop? Ville han? Der skulle i hvert fald en del til.. enten det, eller så kunne englen vel lokke med sex.. det var da noget vampyren før havde haft meget svært ved at sige nej til!
Han rakte ud og tog forsigtigt den nye Kowos hånd, som han meget langsomt begyndte at føre ham mod badeværelset, med de bedende øjne hvilende på sin elskede..

Kowo rystede på hovedet af Jer som han stadig holdt fast i at han var okay. Det var frustrerende, men Kowo gad ikke at sige ham imod mere, så han lod ham bare bestemme selv. På et eller andet tidspunkt ville han ikke kunne sige nej til at skulle spise. Han sukkede tungt og nikkede så bare uden at sige særlig meget igen. Han kunne tydeligvis ikke bestemme over Jer.

Han smilede blidt til Jer, som han betragtede den anden udgave af Kowo foran sig. Kowo havde været bange for at hans død kunne have konsekvenser for hans anden halvdel, tænk hvis han nu var væk, men han havde heldigvis stadig evnen og derved sin anden halvdel. Det var vel en bonus at hans kæreste også kunne lide den halvdel af ham. Han lænede sin kind ind mod Jer's håndflade med et lykkeligt smil.
I'm glad you like this side of me too sagde han med en let klukken og kyssede Jer's hånd.


Kowo nikkede og smilede til Jer. Okay, shower first svarede han og måtte overgive sig til sidst. Han lod Jer tage sin hånd og føre ham ud mod badeværelset. Da de endelig var derude gik Kowo hen og tændte for det varme vand til dem, inden han klædte sig af. Han kunne nok også godt trænge til et bad. Han havde været nede i en kiste og så vågnet op i et gudsforladt sted, en mørk skov. Han duftede sikkert ikke godt og hans krop var også ret beskidt efter al jorden fra skoven. Så det var nok ikke så dårligt alligevel med et bad, selvom han hellere ville have at Jer bare spiste og kunne få det bedre. Han kiggede afventende hen på Jer, efter han havde fået taget sit tøj af. Langsomt ændrede hans krop igen, så han lignede sig selv. Det var ikke nu han ville bruge sin engergi på det.
Nu som han stod nøgen kunne han kigge ned af sig selv, han havde håbet på en hel ny krop, også uden alle de ar han havde haft før, men alt var der stadig, det eneste der ikke var der, var det ar der skulle havde været der, fra træet der blev stukket igennem ham. Hvilket nok var ret heldigt.

"I do, I like both of you so much, you are beautiful.." hviskede han kærligt og lykkeligt, fattede måske stadig ikke helt alt det her, men det var også ligegyldigt, han havde sin Kowo igen, også selv om Kowo så anderledes ud nu, men han kunne godt lide det udseende også, han kunne lide dem begge - kunne ikke lade være med at tænke på hvordan det ville være at kysse den nye Kowo, han havde virkelig bare lyst til at kysse ham lige nu, bare for at være nær ham, men også måske udforske ham, den nye krop, se hvad den kunne - holde om den og holde den tæt, og kysse hver en millimeter af den.

Han sukkede stille, som han bare gik helt i stå da Kowo klædte sig af, før hans krop blev til Jers egen Kowo igen, han stod bare og faldt i staver altså, han var så smuk, så fantastisk smuk, han havde bare lyst til at holde ham i sine arme og aldrig give slip igen! Han havde savnet ham bare i de få minutter han havde skiftet mellem dette og sit andet udseende, og selv om han gerne ville lære den anden Kowo at kende også, så var det altså den her Kowo alle hans følelser og begær var knyttet ethundrede procent til.
Han vågnede dog lidt op igen og fik sig selv klædt af, som han sendte Kowo et kærligt smil, gik så langsomt der over, som han stoppede op foran ham, "can I touch you please?" hviskede han stille, meget forsigtigt, han var så bange for at gøre Kowo ondt, eller for at gøre noget ved Kowo han ikke ville have - han ville aldrig gøre sådan noget igen, aldrig aldrig! Fra nu af ville han spørge om alt, være sikker på at respektere alle grænser, han ville gøre alt for at gøre det godt igen jo. "I love you.. so so much.." hviskede han stille, som det citerede i ham for at få lov at holde sin lille engel i sine arme, og kysse hans bløde læber om og om igen.

Hans kinder fik en blød glød da Jer kommenterede begge hans former. Det var rart at den man elskede, kunne lide begge ens sider. Han havde godt nok brugt den side af ham til hans tidligere arbejde hos Jer, men det skulle den ikke bruges til, aldrig længere. Nu var det bare endnu en del af ham, helt magen til ham, uden at være en anden eller have en anden personlighed. Og kun Jer fik lov til at få ham denne gang, ikke nogen andre.

Kowo stod nærmest lidt og savlede over Jer mentalt, som han begyndte at klæde sig af. Selvom at han så lidt skidt ud, kunne han ikke komme udenom at han så fandes godt ud, det gjorde han altid! Kowo skulle nok sørge for at han ville ligne sig selv indenfor ingen tid dog.
Ordene satte sig lidt fast i hans hals, da Jer spurgte om han måtte røre ham. Der var virkelig sket en stor ændring, men Kowo havde heller ikke forventet meget andet, efter alt hvad de havde været igennem. Han nikkede med et blidt og kærligt. Yes gispede han og kunne ikke vente med at føle Jer's kolde hænder mod sin igen varme krop. Kowo gik helt hen til Jer og lukkede distancen mellem dem, som han krammede sig ind til ham, sukkede letttet og tilfredst, som deres kroppe mødtes.
I love you too, more than anything mumlede han ind mod ham.

Et blødt lettet suk forlod hans læber, ved Kowos 'yes', som Kowo dog selv først trådte frem og krammede sig så ind til Jeremiah - før Jeremiah fik viklet sine arme om sin lille engel også og krammede ham bare hårdt og tungt ind til sig - han havde savnet ham så umådeligt meget.
"Shower?" spurgte han blidt, som han slap ham lidt igen, men ikke helt, bare nok til at han kunne tage hans hånd og føre ham ind i det store bad, med det magiske loft hvor det regnede ned over dem - sådan en special lavet brugser, der sørgede for at næsten lige meget hvor man stod i den, så ville man have vand løbende ned over en. "Sorry.." gispede han så lidt, som han mærkede sine hugtænder glide frem igen, og de blodrøde øjne var sikkert også tilbage - men at have Kowo så tæt på, og hans vidunderlig duft der bare hang lokkende i hans næse.. såvel, som han kunne høre hans hjerte pumpe blodet rundt, og hans puls banke hårdt i halsen på ham - alt alt for lokkende. "Can I just kiss you?" mumlede han stille, som han tog Kowos ansigt i sine hænder og før Kowo nåede at svare, så kyssede han ham altså alligevel, måtte distrahere sig selv på en måde, så han ikke bare borede sine hugtænder i drengen sådan uden vider. I stedet kyssede han ham bare hårdt og længselsfuldt, med alt den kærlighed hans havde i sig, som han trykkede sin krop ind mod ham - så Kowo nok også kunne mærke hvad der skete mellem Jeremiahs ben - "sorry" hviskede han igen mod hans læber, som han altså ikke kunne undgå at tænde helt overdrevet meget på ham, når de stod der helt nøgen i badet presset op af hinanden, og når de ikke havde set hinanden i hvad der føltes som hundred år.. han havde jo bare savnet ham!

Følelsen af Jer's arme omkring ham var det bedste, han gjorde det trygt igen. Det var rart, det var bare stille og roligt og han var ikke bange for at gøre noget galt, fordi han vidste at Jer ikke ville gøre ham noget... eller han kunne måske aldrig være sikker, men han håbede da.
Han nikkede bare, bad ja, bad ville være godt. Han var lidt væk i Jer's omfavnelse. Han lod ham blive ført ind i det store bad, massere af plads til dem begge, hvilket var rart.
Han tog en dyb indånding som han holdt lidt på, da han så Jer's hugtænder og hans røde øjne. Tsk, han vidste at han var sulten men Jer insisterede på at de skulle vente!? Han smilede bare blidt og overbærende til ham. It's fine... mumlede han. Han vidste at hans duft var nogen lokkende, han var blevet engel og han vidste at deres blod smagte ret godt. Det var ikke fair for Jer, at han stod der og lokkede med mad.
Han smilede stort da Jer spurgte om han kunne kysse ham, han nikkede bare, vidste at Jer nok ikke havde brug for at ja fra Jer, for Jers læber var presset mod hans i et sekund og Kowo stønnede blidt af nydelse. Hans kolde læber mod Kowo's læber igen, så dejligt! Han kunne mærke al kærligheden fra Jer, han lagde lige så meget længsel i kysset som Jer, prøvede at vise lige så meget kærlighed til ham. Kunne ikke lade være med at smile af følelsen af Jer's tænding mod ham. Han kunne mærke sig selv blive lige så tændt ved følelsen af det.
Don't be... I want you too, so bad. mumlede han mod Jers læber. Han pressede sig tættere ind til Jer og pressede ham op mod badets væg, som hans kys blev lidt mere lystent end bare kærligt.

"But.." hviskede han tilbage, som han sukkede stille, prøvede at kontrollere sig selv og sin sult og ja - sin krop, var bange for at gøre et eller andet forkert, bare det mindste - hvad nu hvis Kowo så ikke ville have ham alligevel? Eller hvis Kowo ændrede mening?
Han stønnede tungt, som hele hans krop sitrede af længsel efter sin Kowo, han havde savnet ham så sindssygt meget, der var så meget han havde lyst til bare at gøre nu, meget mere end bare et kys, ville bare så gerne mærke ham, sikre sig det faktisk var virkeligt, at han faktisk stod her foran ham, at han fandtes og det ikke bare var endnu en drøm eller en dum fantasi.
"You do?" hviskede han stønnende tilbage, kunne mærke ham imod sig nu, mærke at Kowo også var tændt, lige så tændt som Jeremiah.. fuck. "I can't control myself.. I don't wanna hurt you.. please.." hviskede han tilbage, som han mærkede Kowo kysse ham mere lystent og kærligt, fuck.. hans hugtænder gled hen over Kowos bløde læber, kunne mærke hvor tynd huden var der, hvor lidt der skulle til, bare et lille prik, og så var det søde blod hans.. "I can't.. hold.. back.." stønnede han tungt imod hans læber, som han gled sine fingre trængende over hans røv og greb den hårdt, "I need you.." stønnede han hårdere, og pressede sin rejsning mod Kowo.

Kowo rystede bare på hovedet af hans men. Han smilede bare blidt til Jer, mens lystent i hans øjne sagde at Kowo ville have ham lige så meget som Jer ville have ham. Han kunne ikke bare holde sig til et kys heller, ikke når Jer stod der foran ham, helt nøgen og så lysten. Det var ikke noget han kunne sige nej til, det var aldrig noget han havde været i stand til at kunne sige nej til. Det var ikke fair, men han elskede det alligevel.
Yes! God yes, I missed you so much. sagde han højt og lystent. Selvfølgelig ville han have Jer, han ville have ham mere end noget andet. Han ville føle hans kolder læber mod hans hud, alle steder over hans krop, hans hænder der greb om hans hofter, Følelsen af at være fyldt op igen... Han kunne ikke vente længere, han havde ventet alt for længe på det. Han ville bare have Jer med det samme, selvom han vidste at Jer var sulten, han vidste det kunne blive svært for ham, men Kowo ville gerne tage den risiko. Han var nok... ret naiv, når han tænkte tilbage på alle de forfærdelige ting der var sket mellem dem og at han stadig stolede på Jer, men han kunne ikke stoppe sig selv.
I can stop you this time forsikrede han ham, han var engel nu, han ville have krafterne til at stoppe Jer.
Det løb koldt ned af ryggen på Kowo da han kunne føle Jer's hugtænder mod sine læber. En rystende indånding kom fra Kowo, som han forventede at Jer måske ville bide ham lidt, selvom der ikke rigtig skete noget, men spændingen gjorde bare Kowo endnu mere tændt.
Han gav et lille hop fra sig da Jer greb om hans røv, men stønnede så bare mod hans læber længselsfuldt. Then take me gispede han som han stadig kunne føle Jer mod sig, helt tændt.

Jeremiah stønnede tungt tilbage til ham ved hans ord, det gjorde ham helt varmt inde i at høre, at Kowo ville have ham mindst lige så meget som Jeremiah ville have Kowo! "Then promise me to stop it.. if it gets to.. much.." hviskede han stønnende tilbage, som han kyssede Kowo ned over halsen, smagte på hans bløde varme hud, det føltes fantastisk!
"Yes.. yes.. mh, turn around.." sukkede han dybt, som han tog fat om Kowos hofter og drejede drengen rundt i brugseren, så han blev trykket front op med klinkerne. Jeremiahs øjne gled ned over drengens ryg og røv, "Oh dear boy.. you are so.. so beautiful.." sukkede han tungt, bøjede sig frem og trykkede et kys mod Kowos nakke, som han pressede sig selv ind mod hans krop, sit hårde lem mod hans dejlige lille røv..
Han gled kyssende langsomt ned langs Kowos rygrad, som han gik på knæ bag ham. Han rakte op og tog fat om Kowos røv og spredte let hans baller, så hans kys kunne nå ind mellem dem også, han gled tungen ud og lod den søge hen over Kowos åbning, som han stønnede dybt ved lydene der kom fra drengen, gjorde ham bare dobbelt så liderlig altså. Han cirklede hans åbning med tungen og gled den ind i ham, som han brugte sine hænder til at massere hans baller imens, stønnede tungt, elskede at bruge drengens krop, elskede at få ham til at gå helt amok mellem sine hænder, få ham til at klynke og jamre og stønne fra alt den nydelse Jeremiah gav ham. Han slap med tungen igen og erstattede den hurtigt med en finger, som han kørte dybt op i Kowo og begyndte at bevæge. Imens kørte hans anden hånd om på hans front, og han greb om hans hårde lem og begyndte at bevæge hånden over hans længe, imens hans læber gled hen over Kowos baller, så han netop lige kunne mærke hugtænderne strejfe sig.

mm, promise brummede han blidt og blottede sin hals for Jer da han kyssede hans hals.
Han skælvede blidt som Jer vendte ham om og han blev presset mod den kolde væg. Han varmede dog hurtigt op da han vidste at Jer kiggede på hans krop. Hans kompliment fik det til at sitre dejligt i hans krop, han elskede komplimenter fra ham, det var de eneste komplimenter som virkelig betød noget for ham. Compliment me more stønnede han krævende, pressede sin røv en smule tilbage, da han kunne mærke Jer mod sig. Et drillende smil formede sig hos Kowo, som han bevægede sig røv kort op af ham, indtil Jer kyssede sig vej ned af hans ryg og hans vejrtrækning blev en smule anstrengt, da han ikke kunne vente med hvad der skulle til at ske.
Han stønnede af bar nydelse da Jer's tunge bevægede sig over hans hul. Han var nosten lige ved at falde mod gulvet, men han fik hurtigt styr på sine ben igen... lidt endnu.
Hans vejrtrækning blev at kaos, han hvilede mod væggen mens han nød hver og en berørlese fra Jer. Det føltes lige så fantastisk som han huskede det, Jer var skilled, han vidste hvad han skulle gøre, hvordan han skulle bevæge sig.
Han stønnede højt da Jer's tunge blev erstattet af hans finger som blev presset op i ham. Den genkendelige strammende følelse fik han til at klynke ynkeligt, som han ikke rigtig kunne holde sine hofter stille længere. Og da han så også greb om hans lem var det nærmest... game over for ham allerede.
Han havde svært ved at holde sig oppe til sidst, det føltes om at hans ben kunne give efter hvornår det skulle være. De rystede af nydelse, det gjorde hele hans krop, men hans ben føltes bare som gummi. Please, I need you. gispede han bedende mens han hvilede sin pande mod den kolde væg.