A tale of flesh and blood

Jozephine havde for ikkke mange øjeblikke siden mødtes med en mand, en der solgte stoffer til hende. Hun havde ikke haft nogen penge da det ikke var lykkes hende at få penge fra sine forældre og et arbejde det nægtede hun noget så meget. Hun skulle ikke arbejde når hun jo bare kunne presse penge af sine forældre. Hun havde en helveds masse gæld som hun ikke magtede at tænkte på, og denne aften havde ikke været en af dem hvor hun gad tænke på gælden. Hun havde fået 4 gram hash og lovede som altid at han nok skulle få pengene. Manden havde sagt til hende at hun snart ikke bare kunne få mere og at hans chef ville have nogen penge. Jozephine havde som altid lovet at han nok skulle få pengene til den første, hvorfor hun lige netop altid sagde den første, havde hun ikke tænkt vildt meget over, men grunden var jo nok et eller andet sted at alle fik penge den første. Så derfor var det oplagt at sige den første.
Hun havde gået i sine egne tanker imens hun var ved at riste en smøg, hun havde godt lagt mærke til en varevogn men havde ikke tænkt videre over det. Et smil bredte sig på hendes læber som hun mærkede duften af det ristede tobak i hendes næse. Længere nåede hun ikke på nogen måde at tænke, før en bil kørte op på siden af hende og hun fik en pose over hovedet hun forsøgte i hærdigt at gøre modstand og råbe på hjælp, men altid gik hurtigt. Et hårdt slag ramte hende i hovedet og hun gik ud som et lys, slapt lå hun på gulvet i varevognen som hendes hænder blev låst med strips på ryggen af hende. Efter at have kørt et godt stykke tid, begyndte Jozephine at bevæge på sig. Hendes hoved gjorde ondt og dunkede en del, hun kunne ikke se noget alt var mørkt, da det gik op for hende at hun havde posen over hovedet, panikken ramte hende hun skreg og vred sig så voldsomt som muligt. Da det ikke virkede til at have nogen effekt overhovedet prøvede hun at ligge helt stille, køreturen føltes uendeligt lang, hun vidste ikke hvor længe de egentligt havde kørt, hun prøvede at få hænderne til at samarbejde, det var svært for det gjorde ondt på grund af de stramme strips der var om hendes håndled. Hun forsøgte så stille og usynligt som muligt at få fat på hendes mobil der lå i hendes ene baglomme på bukserne. Hun troede flere gerne at de ville være der, farten var blevet sat ned og næsten helt stoppet flere gange, hun havde prøvet at huske hvordan de var kørt. Men hun måtte hurtigt sande at de gjorde alt for at hun ikke skulle vide hvad vej de kørte og hvor hen de skulle. Ikke at hun kunne se eller høre hvor de kørte, men hun havde da registerede at det ikke var direkte hen til hvor de skulle hen. ” I’m fucking smash all your faces” Sagde hun truende og prøvede at komme ud af posen som hun havde over hovedet, men måtte opgive, disse mænd eller kvinder, hvad de nu var vidst vist udmærket godt at hun nok ville gøre modstand det virkede i hverfald sådan.
Da bilen endelig valgte at stoppe og hun kunne høre side døren gå op, havde hun ikke hørt nogen af deres stemmer endnu, ingen havde sagt noget til hende. Hvilket irriterede hende grænselyst for så ville hun jo ikke kunne genkende deres stemmer og koble dem sammen med ansigter. Ja de var fandme ikke dumme. Som de slæbte hende ud af bilen gjorde hun tydelig modstand og ikke nemt for dem, selvom hendes hoved gjorde ondt og hun langsomt kunne fornemme de skide abstignenser begynde at ramme hende. Hun havde ikke taget noget af nogen slags siden morgen. Hun havde ikke haft noget og hendes pusher havde ikke kunne mødes før denne aften. Klumben i hendes lomme som lå i en lille pose håbede hun inderligt ikke at nogen af dem ville opdage. Det gjorde hende noget så rasende at hun ikke anede hvor hun var henne og hvem der havde gang i det her. Dog valgte hun at opgive modstanden, for ja hun kunne sku ikke stille noget op imod disse.
Hun hørte en stemme, en stamme hun ikke kendte, hvilket nok ikke ville være unormalt. Man kunne ikke kende alle eller genkende dem og det gjorde det på ingen måde nemmere for hende. Skubbet som hun nærmest blev ned i en stol fik hende til at komme med et ømt støn, det gjorde alligevel lidt ondt og det var ikke ligefrem fordi stolen var særlig blød at sidde på. Posen der blev fjernet fra hendes hoved og at rummet ikke var mega lyst op af lys, gjorde det ikke gjorde så skide ondt i hendes øjne. Dog blinkede hun et par gange før hun kiggede op og så på en anden der sad på den anden side af et skrivebord. Hun hævet sigende øjenbrynene og så på ham ” ohh really? I don’t fucking owe you anything, where the hell am I ? Sagde hun blot iskoldt så iskoldt hun kunne med en anelse hovedpine.

//Har du stadigvæk lyst til emnet? Hvis du har, så kan jeg svarer her i morgen

Gerne