When dragons meet

Tid Klokken er omkring 18:20
Sted Et sted i skoven, tæt ved The Red Warriors territorium
Omgivelser Der er hvad man normalt finder i en skov, og dog er der også en undertone af noget farligt, ud fra Remmo's tilstedeværelse
Vejr Solen er endnu på himlen, og det er omkring 20 grader varmt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en brun top på, med en brun nederdel og et par brune gemager, såvel som stof om hendes hænder Link. Hun har mørke sko på
- Hår + Smykker + Make-up Det meste af hendes hår hænger løst, med enkelte fletninger her og der Link. Hun har sin vielsesring på Link og en halskæde givet til hende af Yro Link. Hun har intet make-up på
- Accent Hun taler med en ukendt accent
- Remmo Remmo er hendes drage, og han er på størrelse med en stor blå hval. Han er for det meste set med sort skæl, dog med enkelte steder hvor der er rødt, såvel røde vinger. Han anser Thalia for sin mor, og er meget beskyttende overfor hende Link

Emnet er tilegnet @Tatyah <3 <3

På trods af at hun havde levet i denne verden, i et godt stykke tid nu, syntes hun aldrig helt at kunne falde til. Hun havde endnu ikke integreret sig med samfundet, og havde det ikke været for Remmo, ville hun nok ende op helt alene. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, og en stor del af hende, ville bare gerne hjem igen, så hun kunne forsøge finde den familie, som hun for så lang tid sidne havde mistet. Hun havde haft det hele, en kælig ægtemand, chancen for at få børn, med den mand hun elskede mere end noget andet, også mistede hun det hele. Hun mindes alle de år, hun tilbragte i eksil, efter en fra stammen havde forsøgt, at dræbe Yra, og at hun var beskyldt for et koldblodigt mord. Det var som om efter det, så var hendes liv blot blevet værre og værre, tvunget til en ny dimension, som hun intet kendte til og med den minimale chance, for at genforenes med sin længe fortabte søster.
Hun gav et suk fra sig, som hun bevægede sig gennem skoven. Normalt havde hun altid Remmo tæt ved, og dog tillod han hende, at gå ud og opdage mere af skoven, han var om ikke andet, altid tæt på hende, og med deres forbindelse, kunne han fornemme hvis hun var i farer. Dette betød dog ikke, at skoven ikke kunne fornemme, at der var et stort og farligt dyr til stede, da mange af dyrerne, ofte syntes at forsvinde eller forblive helt stille, i frygten for at blive opdaget. Han var som en søn for hende, hvilket nok også kom fra det faktum, at han havde været hos hende, siden han havde været intet andet end et æg. Han havde været den beskytter, som hun altid havde brug for. Fuldkommen fanget i sine egne tanker, opdagede hun ikke hvor hun gik hen, før hun stod foran en drage. På trods af hun som dragerytter, egentlig selv havde en drage, var ingen drage helt ens, og man kunne aldrig vide om denne var aggressive.
Dette i sig selv, fik hendes puls op, og Remmo kunne straks fornemme, at hun var i en mulig farer. Der havde været en stilhed, hvor hun blot havde stået stille, og betragtet dragen, men man kunne med et hører et højt brøl, og følelsen af noget stort, som kom farende imod dem, og med et stod han bag ved hende. Hun vidste han var der, før han faktisk nåede hen til hende, for hun kunne altid fornemme ham. Der faldt en mindre ro i hende, som han stod beskyttende bag hende, stor og farlig, imod alle andre end hende selv. Han knurrede og vidste tænder, var klar til at angribe, skulle det komme til det. Han var også født som en drage, og besad derfor ikke en form for menneskelighed, men snarer en dyrisk vrede i sig, og et behov for at beskytte Thalia.