Chasing The Devil’s Tail - Monique

Sted: Natklubben Philotes.
Tid: Nat.
Omgivelser: Fyldt klub, med en masse fuldefolk.
Vejr: Udenfor sneer det og er kølligt.
Påklædning, klik her
@Monique

Outfit:!Click me!

Monique hørte ordet stop helt over fra baren, for et menneske ville det ikke ha' været mere end en hvisken, men nu var hun jo heller ikke ligefrem et menneske. Hun satte sit glas for munden og tømte det til sidste dråbe før hun satte det fra sig på disken. Hun blinkede til bartenderen og forsvandt ind i menneskemængden. Hun dukkede op på den anden side af det store hav af halv eller helt snalrede folk, dér fik hun øje på en mørkhåret kvinde, hun sad mellem to store mænd og så meget utilpas ud. "Jeg ville sværge på at jeg hørte et 'Stop' fra hende" sagde hun og på dro sig dermed en af de store gorillaers opmærksomhed, det var rimeligt tydeligt at de ikke ville forstyres. *Stakkels pigebarn* tænkte hun. Goriallaen hvis opmærksomhed nu var på hende selv, begynde langsomt at rejse sig, samtidig med at han gav hende elevatorblikket. "Bland dig uden om dukkebarn, med mindre du vil være med?" hans ene hånd lagde sig om hendes talje og hun var lige ved at få kvalme, han stank langt væk af alkohol "Ellers tak" svarede hun og tog fat i hans skulder hvor hun klemte til. Det var ikke nok til at rigtigt skade ham, men det ville nok efterlade et mærke. Han slap hende og gav et overrasket grynt fra sif *Så han er ikke en gorilla, men en gris. Godt at vide* Hun gik over til den anden der stadig havde travlt med at gramse på den mørkhårede skønhed der sad med lukkede øjne. Hun rømmede sig for at få hans opmærksomhed, det virkede ikke. Hun lænede sig ned og tvang ham til at kikke på sig med en hånd under hans hage. Hun gav ham et sukkersødt smil, der varede i et par sekunder, hvorefter det blev skiftet ud med røde øjne og hugtænder. Han fik pludseligt så travlt med at komme væk fra hende, at han snublede over sine egne fødder og væltede så lang han var med ansigtet ned mod gulvet, og [/color]Monique var rimelig sikker på at hun hørte hans næse brække... Hun vendte opmærksomheden mod den unge kvinde "Er du okay?" spurgte hun. Hun var lettere bekymret for hende da hun selv havde været ude for noget ligene en gang. 

Monique blev en smule overrasket over tilbuddet, *Hvordan vidste hun det?* hun kikkede nærmere på kvinden, eller Alycia som hun jo hed, og opdagede at hun havde set hende før; hun var hjælpelærer i kemi på skolen. At hun ikke havde opdaget det noget før, var lidt pinligt, men så igen hun var jo ny og havde kun haft kemi to gange, man kunne vel ikke forvendte at hun kunne huske alt og alle efter to timer, kunne man? "Mit navn er Monique" svarede hun roligt. Hendes opmærksomhed var rettet mod Alycia's øjne og ikke mod blodet, hun var for gammel til at lade tørsten styre sig, men hun kunne stadig mærke sine hugtænder stikke let mod underlæben. "Hvis du ikke har noget i mod det" det var ikke fordi hun var udhungret, faktisk havde hun drukket inden hun kom som en form for sikkerhedsforanstaltning. Men tørsten forsvandt aldrig helt, den var der altid. Hun trådte et skridt tættere på og lagde hænderne på hver sin side af såret. Forsigtigt satte hun tænderne i de allerede åbne sår. Væsken var sød, sødere end et menneskes ville være, hun måtte være noget andet, det eneste folkefærd med så sødt blod Monique kunne komme i tanke om var feerne. Monique havde lært for mange år siden hvad formeget fe blod på en gang gjorde ved folk som hende, derfor fyldte hun kun munden én gang før hun trak sig væk og gav slip. "Tak" mumlede hun mens hun tørrede hvad end af blodraster der nu måtte være væk fra munden "Du er en fe, er du ikke?" spurgte hun nysgerrigt; det var længesiden hun havde snakket med en fe, måske halvtreds- tres- år. Selv om der var feer på akademiet, havde hun ikke talt med dem, kun lagt mærke til dem.   

Monique gik hen ved siden af Alycia, men hoppede op og satte sig på boret med vasken, med rykken ind mod spejlet. Måske var hun gammel, men hun var kunne stadig være utroligt barnlig "Jeg har ikke været i Moonlight Falls endnu, jeg er lige kommet her til fra Italien" smilede hun. Normalt holdte hun sig for sig selv, og brød sig ikke meget om at tale med fremmede der var noget ved Alycia der fik hende til at føle sig godt tilpas, så hun kunne ikke se hvorfor hun ikke skulle falde i snak med hende. Da hun foreslog at hun bare kunne låse sig inde på sit værelse, begyndte Monique at grine let, det havde hun skam også selv overvejet mange gange, hun havde faktisk gjort det en en længere periode, men det var hurtigt blevet så kedeligt at hun havde været ved at blive sindssyg "Tro mig det meget hurtigt meget kedeligt, men måske hvis du har et biblotek og en biograf på dit værelse kunne du holde det ud længere end jeg gjorde." At gemme sig på sit værelse havde ikke gjort andet for Monique end at tage en måneds tid af den evighed hun var bestemt til at leve.

Hun sad bare og så på mens Alycia rengjorde sit sår "Er der ikke noget jeg kan hjælpe med?" hun brød sig ikke synderligt meget om bare at sidde og kikke på, en vane hun havde udviklet under den franske revolution. Hun havde for vane altid at vende tilbage til Frankrig, uanset hvor meget forsøgte at holde sig væk, det var næsten som om hun blev hevet tilbage efter længere perioder væk. Og uanset hvormeget hun prøvede at lægge den bag sig, blev hendes franske accent ved med at poppe op igen og igen, så tilsidst gav hun bare op, de fleste kunne også godt lide hendes franske accent.