Rewinding - Kowo xxx

Han var en smule varsom, han mærkede efter hvordan Jer mon reagerede. Dette var jo en anderledes Jer og han havde erfaring med ham, han kendte til de forskellige små ting han gjorde, før han blev sur. Dog til Kowo’s glæde kyssede han faktisk med og det føltes så godt for en stund, som at alt bare havde været et mareridt som han ville vågne fra. Det var dog for en kort stund, da Jer så vendte hovedet væk. Et skævt smil hvilede på Kowo’s læber som han hørte stønnet. Han havde stadig en smule kontrol over ham, på den måde. Og at det var sex som gav ham en smule af Jer tilbage, gjorde ikke særlig meget.
En klagende lyd kom fra ham, da Jer begyndte at stramme om hans hofter, det var ikke særlig rart. Et gisp gled over hans læber, da han blev kastet af Jer og ned på sengen. Han kiggede ventende op på Jer, ventede bare på en eller anden straf som han sikkert ville få.
Han ville dog gøre det igen, selvom Jer så ret skræmmende ud, da han bad ham om ikke at gøre det igen. Han havde al ret til at kysse ham! You liked it, admit it! sagde han frustreret, inden han blev vendt om og presset ned mod Andreasen med røven i vejret. Et smertefuldt støn kom fra ham, som Jer stødte op i ham og begyndte at bevæge sig med fuld kraft. Endnu engang noget som bragte dårlige minder frem. Alle de minder han havde prøvet at ligge bag sig, for at kunne komme videre med bare en smule forstand. Han kunne ikke lide at have sit hoved mast nede, men Jer var så meget stærkere og pressede det. Han prøvede at vrikke sig fri, men da Jer begyndte at slå hans numse, med så kraftfulde slag lod han bare være og accepterede hvad der skete, selvom det gjorde ondt.

Jeremiah fnøs bare af Kowos dumme kommentar, hvorfor var det lige han blev ved? Kunne han ikke bare give op allerede! Der var ingen grund til at forsætte, det nyttede ikke - Jeremiah ville ikke huske ham.
"Let's say this, I liked it just as much, as you like me raping you right now? How's that!" Knurrede han så bare, som han tydligt kunne høre og allerede vidste, var jo at Kowo ikke nød det her. De smertefulde støn fra ham gjorde dog ikke Jeremiah mindre liderlig, faktisk det modsatte, så han satte bare tempoet op og hamrede ind og ud af Kowo, klar til at splitte ham i to hvis det skulle være. Som han igen og igen hævede sin hånd og gav ham et hårdt klask i røven, til den blev helt rødglødende.
"Oh you whats that? Want me to stop? Maybe I will.. hmm.. if you come?" Grinede han så bare drillende, fordi han netop ikke havde tænkt sig at stoppe, og vidste at der ikke var nogen måde hvorpå han kunne få Kowo til at komme lige nu, ikke sådan som drengen lå og klynkede sig under ham, det var tydligt det ikke var det han tændte på? Men hvad så? For hvis de havde været sammen før, så måtte han vel være vant til at det var sådan her Jeremiah havde sex, og på ingen andre måder, og så måtte drengen vel kunne lide det? Hvorfor skulle han ellers elske ham? "Or I might got it all wrong, and you.. actually enjoy this? Hm?" Knurrede han drillende og ondt til Kowo.

Han løj, det kunne da ikke være noget andet? Hvorfor ville han ellers kysse med? Som han kunne lide det? Han lavede en tsk lyd af Jer, han troede ikke på ham. Liar mumlede han bare under sin smertefulde støn. Hvorfor ville han ikke bare indrømme det overfor sig selv?! Det var frusterende for Kowo, han prøvede hvad han kunne, uden at komme alt for meget galt afsted. Jer helmede ikke, siden han ikke kendte ham længere.
Han prøvede at holde alle de klynk han kom med inde, selvom det var svært da han begyndte at sætte tempoet op. Det gjorde ondt, selvom han var vampyr. Han turde ikke at forstille sig, hvordan det måtte havde været, hvis han havde været fe og ikke havde de samme healing evner. Jer’s slag mod hans røv, som gjorde at den gjorde så ondt, gjorde at han var meget taknemlig for den evne.
Han havde vendt sig til den form for behandling, den plejede dog ikke at være så voldsom, det gjorde alt for ondt til at han kunne nyde det på nogen måde. Så han blev vel nød til at holde det ud, til at Jer havde fået nok af ham.
Han hade den nedladende måde Jer var på, han følte sig så lille, han havde ingen kontrol i den stilling, han kunne intet gøre, selvom han endda var blevet meget stærkere end han var før. Han kunne stadig ikke give Jer igen.
Han bed sig i læben og rystede hurtigt på hovedet, da Jer spurgte om han kunne lide det. Dumme vampyr! Selvom det gjorde ondt, så var det jo stadig Jer... så det føltes godt på en måde som han ikke ville indrømme. No! sagde han hurtigt. Jer skulle ikke tro han havde den slags kontrol over ham, når han ikke selv havde det.

Jeremiah grinede bare af den stædige lille vampyr under ham, havde han ikke så meget at sammenligne med da han ikke kunne huske ham, men selvfølgelig var Kowo stærkere nu, og Jeremiah måtte bruge mere styre på faktisk at holde ham fast, men det betød ikke at han ikke kunne. Han var stadig den stærkeste, selv om deres styrke var mere på level nu end den før havde været. "You know what, I think you might do enjoy it, and you know what more, I'm gonna make you beg me to fuck you! Oh it's gonna be so fun!" Svarede han så, som han trak sig ud af Kowo, og hurtigt fik han vendt ham om under sig. Han trak hans ben op om siderne på ham, og gled ind mellem dem, så de nu lå ansigt til ansigt og kunne stirre trodsigt ind i hinandens øjne.
"You enjoy this.." Hviskede han så stille, som han faktisk satte tempoet ned, og bevægelserne blev lidt langsommere og mere blide. "Not because you want to, but because you can't help it? Yes? I'm right.." Knurrede han så bare, "Wanna beg me for more yet?" Knurrede han så, som hans hænder fandt Kowos og han trak dem op over hovedet på vampyren, og holdte dem fast der, ikke i et stramt greb, nej han holdt dem der bare, som han kiggede Kowo ind i øjnene, imens han stadig bevægede sig mere kærligt inde i ham.

Ugh, han kunne ikke lide at han grinte af ham! Desuden var situationen slet ikke sjov! Han skulle ikke gøre noget sjovt ud af denne tragiske situation! Eller... den var i hvert fald meget tragisk for Kowo. Det var nærmest som at havde mistet den han elskede, selvom han var lige foran ham.
Han kom med en klagende lyd, han skulle bede efter sex? Det havde han ikke lyst til, ikke til ham, ikke til denne Jer, det kunne han godt glemme! Han rystede bestemt på hovedet, han ville ikke gøre det!
Et lettet suk kom fra ham, da Jer trak sig ud, han var dog ikke i tivivl om at han snart ville være der igen.. han gispede da han blev vendt rundt og Jer lænede sig ned så de så hinanden i øjne. Kowo’s øjne var røde og våde, det var mærkeligt at se ind i Jer’s kolde øjne, som før havde holdt så meget kærlighed og blidhed. Det gjorde ham trist, når han tænkte over at der var en risiko for at han aldrig ville få ham tilbage. Et støn kom fra ham, som Jer trængte ind igen, han tog dog ikke blikket væk fra ham.
Han blev overrasket, da Jer begyndte at bevæge sig langsomt. Så blidt og langsomt som før, det føltes så godt, han kunne ikke holde sine støn tilbage, selvom han gerne ville.
Jer’s ord irriterede ham, for de var rigtige og han vidste ikke hvordan han skulle svare tilbage. Så han lå bare og nød det, som hans bevægelser var langsomme, kærlige som han ikke rigtig vidste hvordan han skulle forholde sig til. Han lod bare Jer hæve hans hænder og hans hoved, han var ligeglad, han nød bare Jer, så længe denne behandling varede.
Jer kunne han ikke lade være med at stønne. Det var nærmest tortur, fordi han vidste at dette kun var for at få en reaktion og ikke fordi han huskede ham eller elskede ham. Men alligevel nød han det.

Jeremiah kunne starks se hvordan Kowo ændrede sig, hvordan han begyndte at nyde det, hvordan han nu stønnede af nydelse og ikke af smerte og frygt. "That's some really fucked up Stockholm syndrome right there, I wonder how I did that to you.." Hviskede han stille, som han betragtede drengen under sig, der bare lå og nød det og stønnede, ja hans navn vel, eller et kælenavn? Jeremiah hadet den slags, hvorfor havde han givet knægten lov til det? "Let's go back to all those last names you seem to know so well, you must know which one I want to be called by, if you really do know me.." Sagde han så bare, som han lænede sig ned og kyssede så Kowo langsomt fra kæben og ned af halsen, til hans kraveben og hele vejen ned til brændemærket, som han lod sin tunge løbe hen over. "And then you'll better beg, or I'm gonna switch you for the siren again, and you don't want that right? You want me all to yourself, no matter how I treat you, hmm?" Hviskede han, som han sendte Kowo et lidt ondskabsfuldt blik, før han lænede sig op og trykkede sine læber lidenskabeligt mod Kowo, som han stønnede højt - drengens magi påvirkede ham stadig, han var fantastisk i sengen, bedre end nogen Jeremiah nogen sinde havde været sammen med før, det gav ingen mening?! Men fuck hvor var det godt!

Stockholm syndrom? Nej hans kærlighed var ikke en sygdom, han havde ikke nogen mental lidelse! Hvorfor sagde han det?! Det var ikke fair, hans kærlighed var ægte, det var den altså!! I dont have Stockholm syndrome! My love is real! udbrød han panisk og kiggede surt på Jer. Han skulle ikke sige sådan noget, det ville Kowo ikke have.
Skulle han tilbage til at kalde ham ved efternavn? Det ville han da ikke? Så langt tilbage ville han ikke gå, de kendte hinanden, selvom Jer måske ikke huskede det. Men alligevel... måske burde han gøre det bar en enkel gang, hvis det kunne være med til at få ham overbevist om at han kendte Kowo.
Sir Louvre... but I’m not going back to call you that sagde han bestemt. Om han så blev straffet hver gang han kaldte ham Jer, så måtte det være det. Han var vampyr nu, han kunne holde til det, han healede, han behøvede ikke længere Jer’s blod.
En let sukken gled over Kowo’s læber, da Jer begyndte at kysse sin vej ned til hans bryst, til hans mærke, hvor han kunne føle en tunge glide over, så han helt rystede, som han fik kuldegysninger, selvom det ikke helt var muligt.
Nej, han måtte ikke gå tilbage til sirenen, han var hans og det vidste han udemærket godt. Han nævnte det også selv, den djævel! Han blev vel nød til at tigge så, han ville ikke ende med at se Jer og sirenen sammen igen! Aldrig i livet.
Han smeltede nærmest mod ham, som deres læber mødtes, denne gang af Jer’s vilje. Han gengældte kysset intenst og måske lidt grådigt.
Han slap hans læber og kiggede op på ham med et glimt af lyst i hans øjne. Han stønnede blidt og bukkede lidt ryggen af nydelse. Please, keep going, don’t stop tiggede han imellem hans støn. Det kom nærmest naturligt af ham, når det føltes som det gjorde.

Jeremiah kiggede bare lidt på Kowo, han havde ikke lyst til at svare på det, for en hver ville jo kunne se at Kowo var syg - no person in his right mind, would love someone like me, if not forced and tortured to do so, this is stockholm syndrome, everyone would know.. but him..
Han kommenterede ikke mere på det, og selv om det egentlig ikke rigtig burde gå ham på, så gjorde det alligevel.
"That's right, and yes you are, and every time you're not, I'm gonna make you kill someone.." Sagde han så bare, helt iskoldt, nu kendte han Kowos svagheder, selvfølgelig havde han tænkt sig at bruge dem. Han behøvede ikke skære i ham med en kniv for at få hvad han ville have, han skulle åbenbart bare sulte ham nok, eller kneppe en anden. Det var ikke engang særligt svært eller krævende? Kowo ville snart være tilbage til at være en sød lille underdanig slave, som han sikkert havde været før hele den her mærkelige mistforståelse.
"Say you want it harder!" Knurrede han så af Kowo, som Kowo begyndte at stønne og tigge om mere, præcis som Jeremiah havde bedt ham om, så helt uduelige var han altså ikke, der skulle bare den rigtige motivation til. Han bøjede sig bare ned og kyssede ham igen, ville have endnu et grådigt kys fra den lille vampyr, og så endnu et, og endnu et! "Say you want me to fuck you, beg for it!" Kommanderede han så, som han igen kyssede ham, hver gang mere vådt og lidenskabeligt end det tideligere.

Han svarede ikke op det, men Kowo kunne se at Jer ikke var enig. Men... hans kærlighed var ægte right? Sådan følte han da den var, han elsker Jer så meget, han ville gøre alt for ham, gå igennem alt for ham.
Det... ville han dog ikke sige lige der, han havde på fornemmelsen at det var noget som Jer ville udnytte!
Tvinge ham til at dræbe nogen... bare for at kalde ham noget som han havde gjort i lang tid nu. Han ville ikke tilbage til at kalde ham ved efternavn, det gjorde bare han trådte tilbage og ikke var andet end en slave, og det ville han ikke tilbage til, selvom det måske var der han var havnet lige nu, men han skulle nok ændre på en eller anden måde.
I don’t want to kill anyone again hviskede han trist. Han ville bare have lov til at kalde ham hvad han nu end ville. Han ville i hvert fald ikke kalde ham sir Louvre, eller noget andet efternavn for den sags skyld.
Han skulle tigge om at få det hårdere? Men han ville jo ikke have det hårdere, han elskede det som de var igang med. Hvorfor skulle han tigge om det.. men så igen, hvis han ikke gjorde det, ville han sikkert gå tilbage til sirenen. Så af ren frygt for at se ham være utro igen, stønnede han harder som han kneb sin øjne i hårdt.
Alle de kys, han kunne ikke få nok, han sukkede efter dem, de overtalte ham på en måde som han ikke syntes om. Det var vel hvad Jer kunne gøre ved ham, Kowo var alt for let at gennemskue, når det kom til hvad han godt kunne lide og hvad man skulle bruge imod ham.
I want you, please Fuck me stønnede han. Han skammede sig over hvor lysten han lød, selvom han ikke havde lyst... det var Jer’s skyld!

Et let smil spillede om Jeremiahs læber, "I know" hviskede han så bare, men det betød jo ikke at Kowo slap vel? Pretty little slave, I'll make you do what ever, when ever - and you'll do it, simple as that.. Han kunne ikke helt lade være med at tænke tanken, at han alligevel var glad for ikke at have slået den lilel vampyr ihjel, eller efterladt ham der i baren.
Slet ikke med det han fik ud af det lige nu, som stønnede pressede på og blev ved med at glide over hans læber, det var simpelhen for fantastisk til han kunne holde bare den mindste smule igen. How..
"Yes, good boy!" Stønnede han højere, som han satte tempoet og hårdheden op, ikke så ubarmhjertigt som før dog, men stadig mere end hvad Kowo måske brød sig om? Eller måske var han allerede for tændt, til ikke at nyde det det, bare en lille smule? Ha!
Jeremiah slap Kowos hænder, han fik fat om hans hofte, som han tog et fast greb omkring, for bedre at kunne styre tempoet. Den anden hånd rakte ned i mellem dem, som han greb bestemt om Kowos lem, og begyndte at køre sin hånd op og ned over hans længe, "Again!" Kommanderede han, han ville høre de ord der, igen og igen og igen!
"Say it again!" Stønnede han højere, som han kunne mærke sin egen orgasme bygge op inde i ham, og snart ville han ikke kunne holde den i skak længere.

Kowo kunne ikke lide det smil som var på Jer's læber, eller den hvisken der kom fra ham. Det var som om han havde en bagtanke, som han helt sikkert ikke ville kunne lide. Han ville dog heller ikke gå imod Jer, ikke imens han var som han var. Han ville ikke risikere at han var utro igen, eller gjorde noget andet som Kowo ikke ville kunne lide, men som han helt sikkert ville blive tvunget til at se med på.
Kowo kom med et klagende støn, da Jer begyndte at sætte tempoet op igen, kunne han ikke bare havde blevet ved, med at være blid. Det var ikke fordi at det var lige så slemt, som da han begyndte, heldigvis.
Selvom han klagede lidt, kunne han ikke komme fra at han stadig var tændt og lysten, hvilket han ikke var helt tilfreds med.
Da hans hænder blev sluppet, lagde han dem med det samme rundt om Jer's nakke. Et gispende støn kom fra ham, da Jer's hånd bevægede sig ned og tog fat om hans lem, som den bevægede sig op og ned af. Kowo begyndte at vride sig i nydelse, små støn undslap ham.
I want you to fuck me stønnede han højt, som han blev kommanderet til at tigge ham igen, han sagde ikke imod, hans lyst havde nærmest taget over, som han nærmest klyngede sig til Jer, som nydelse spredte sig gennem hans krop og hans orgasme rullede ind over ham. Et blidt støn kom fra ham, som hans krop skælvede.
Hans blik vendte sig tilbage til buret, hvor sirenen lå inde. Vrede gik igennem ham og han havde lyst til at gå over og flå sirenen fra hinanden. Han havde ingen ret til at røre hans kæreste, da slet ikke nyde det som han havde gjort. Og så foran ham! Kowo kunne dog ikke forstå hvor denne vrede kom fra, han plejede aldrig at være så vred, han plejede bare at... græde?
Han så tilbage på Jer. You don't need anybody else but me mumlede han, som hentydning til at sirenen skulle væk og hvem end han havde trukket med hjem. Jer var hans, om han så ikke kunne huske ham.

Intet mindre end et sekund efter Kowo var kommet, fulgte Jeremiah trop - hans greb om vampyren blev strammere, som flere sælsomme støn forlod hans læber, han var i himlen! Første og sidste gang nok også. Men det kunne simpelhen bare ikke beskrives med ord, hvad han følte lige der, aldrig havde han prøvet noget så fantastisk - som det at have sex med Kowo. Nu blev han virkelig nød til at beholde ham, der var ingen andre muligheder, han havde brug for ham!
Jeremiah fulgte Kowos blik over til buret, hvor sirenen sad og så en smule skræmt ud, ikke helt så selvsikker som først - men nu sad han trods alt også i et bur, hvor allerede en før ham var blevet dræbt? Han frygtede nok lidt for sit liv på nuværende tidspunkt, hvilket han også havde god grund til. Han grinede dog bare lidt ved det Kowo sagde, før han trak sig ud af vampyren og gled ned i sengen ved siden af ham, "mhmm - and when you get tired, who should I fuck then?" Drillede han bare, mest fordi han var ligeglad med om Kowo var træt eller ej, han ville nok bare tage ham alligevel, lige når han havde lyst, lige så mange gange han havde lyst. Præcis som han gjorde med alle andre, og det fik Kowo virkelig ikke lov til at bestemme. "By the way, I'm not done yet, so you'll better get that hard-on back, if you wanna come with!" Knurrede han bare, og rejste sig så op, som han gik hen mod buret for at lukke sirenen ud. "You wanna come too? We're going for at swim?" Sagde han stille, sirenen nikkede bare, ture ikke gøre andet, men egentlig var han nok også ret glad for at komme ud af sit bur. Jeremiah så tilbage mod Kowo, "Come on then?" Kaldte han.

Et smil gled over Kowo's læber, da de begge to lå færdige og stønnende. Det var behageligt, at de to bare var sammen, selvom han vidste at det nok ikke ville vare ved i alt for lang tid. Han havde levet med denne Jer i noget tid, han vidste hvordan han var, hvad han kunne lide og ikke kunne lide, før Kowo selvfølgelig fik ham til at kunne lide det.
Han stønnede klagende, da Jer lagde sig ned ved siden af ham på sengen, men det var da altid noget at han ikke rejste sig helt endnu. Han gav et fnys fra sig og hævede et bryn, da Jer kom med et spørgsmål, som nærmest ikke behøvede et svar. Me being tired, never seemed to stop you mumlede han og kiggede hen på Jer, som lå ved siden af ham. Han smilede bare, som han sagde at han ikke var færdig endnu, det havde han nu heller ikke troet, han vidste hvad Jer kunne holde til og nu kunne han også selv holde til meget mere end han kunne før, da han var fe.
Han kiggede efter ham, da han rejste sig fra sengen og gik hen til sirenen, en knurren kom fra Kowo, han kunne ikke lide sirenen alt for tæt på Jer, han vidste ikke hvornår han var helt blevet sådan, men han ville bare ikke have den.... ting med!
Han rejste sig hurtigt op og gik hen til sirenen med et blik der lynede, som han kiggede på den. Han tog fat i sirenen og fik ham tættere på sig, inden han tog fat om sirenens hoved og lavede et hurtigt vrid, så den faldt slap ned, som han trak sig væk fra den. Ingen andre skulle komme tæt på Jer og give ham hvad Kowo kunne gøre meget bedre, også selvom Jer ikke var sig selv, så var han stadig hans kæreste...
He is not coming with... mumlede han og kiggede op på Jer, med et mindre hadefuldt blik. Inden han fik et smil på læben og så afventende på ham. Are we going to the pool? spurgte han nysgerrigt.

Fast forwarding

A few days had past, and everything was again back to normal! Even though something was off yes, but he couldn't seem to figure out what exactly.. even tho' it was staring him right in the face..
Maybe that's why he'd gotten so sloppy around Kowo - and what lead to this awful sitation.. the boy had fled, and was absolutely no where to be found - as Jeremiah was about to go crazy! He couldn't stand losing the little vampire, not really knowing why, but he just couldn't - it felt like an enormous loss.. he needed him back.

Han sad i lænestolen i den mørklagte dagligstue, et glas dinglede let i hans højre hånd, fyldt halvt op med en stærk og alt for dyr whisky, som han forsøgte at få styr på sine følelser. Han blev ved med at skæve over mod døren, irriteret over den mærkelige fornemmelse der blev ved med at prikke i hans baghoved - han vidste der var noget galt, men bare ikke hvad..
Siden Kowo var flygtet havde han ladet de andre slaver til sig selv, det syntes slet ikke spændende eller interessante nok, det var som om det eneste der betød noget var Kowo - og det var virkelig ved at gøre ham sindsyg! De var sikkert alle sammen døde af sult eller tørst nu, men han kunne ikke være mere ligeglad.. han blev bare siden der i alt sin had og sindssyge, som han gloede olmt på døren - som om den hvert sekund ville gå op, og så ville Kowo komme ind.. han fantaserede lidt om hvad han ville gøre ved vampyren når han vendte tilbage.. alle de ondskabsfulde tanker, som hans vrede fremprovokerede.. og så et eller andet sted, så ville han bare gerne kysse ham, holde ham tæt - aldrig give slip igen.. det var så underligt, fuldstændig ambivalent - hvad skulle han stille op?
Just.. come home.. for fuck sake!

Kowo vidste hvad han skulle gøre nu, han havde fået den hjælp han havde haft behov for. Stephen havde gjort så han kunne få Jer's hukommelse tilbage, håbede han i hvert fald. Det eneste han skulle gøre var at kysse ham, det kunne vel ikke være så svært vel? Han havde dog været væk i nogle dage, Jer var nok ikke alt for glad, den Jer der var der nu, var sikkert ikke i et særlig godt humør. Ville han overhovedet få en chance for at kysse ham, uden han skulle igennem tortur igen? Måske hvis han var hurtig nok, hvis han overraskede ham på en måde?
Kowo havde skyndt sig fra Stephen's lejlighed, så han hurtigt kunne komme hen til Jer og få det hele sat på plads igen, så det hele blev normalt.
Da han stod i elevatoren var han lidt i tvivl om hvor han skulle tage hen, til kælderen eller op til lejligheden? Det hele ville nok være nemmere i lejligheden, der var heller ikke så mange steder han kunne blive torturret som der var i kælderen, right?
Han trykkede på knappen og elevatoren kørte op, imens Kowo forberedte sig på hvordan det hele skulle forgå. Hvordan deres samtale skulle gå, alle mulige måder Jer kunne finde på at reagere på. Alle endte ud i at Kowo nok ville lide på en eller anden måde. Han kunne ikke se nogen smertefri udgang.
Han gik ud af elevatoren, da dørene åbnede og gik hen til Jer's dør. Han tøvede lidt, han ville ikke banke på, for han skulle helst ikke gøre opmærksom på sig selv. Han var dog lidt bange for hvad der ville ske, når han åbnede den dør. Måske skulle han bare flygte? Langt væk fra det hele og starte forfra? Men... Det kunne han ikke, han elskede Jer for meget.
Han tog modet til sig og åbnede døren op, han gav et gisp fra sig da han mødte Jer's blik med det samme, i den mørke lejlighed. Han var åbenbart ventet, men hvad havde han også forventet.
Kowo stivnede lidt og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre, indtil han vågnede lidt op og med hans vampyr fart, var henne ved Jer på ingen tid. Han lagde sine hænder på hver side af hans ansigt og lænede sig ned mod ham og forsøgte at give ham et blidt kys.

Indtil døren ind til lejligheden gik op, som per automatik ud fra hans tanker og ønsker. Perfekt.
Men da han så drengen, var der noget inde i ham der bare stod helt af - en fuldkommen komplet følelse af vrede overskyggede alt andet i ham - og det var med lyn i øjnene at han rejste sig fra stolen - som glasset gled ud af hans hånd og splintes mod gulvet.
Alt gik så hurtigt, og alligevel i fuldkommen slowmotion, som Jeremiah bøjede sig ned, flåede et stoleben af lænestolen, og i næste sekund havde presset det dybt ind i brystet på Kowo. Skubbet ham ind mod den nærmeste væg som han holdte ham stramt fast i sine jerntag - i det øjeblik Kowo selvfølgelig lykkes at få presset sine læber mod Jeremiah - og alt blev en smule uvirkeligt og tåget.
Da han vågnede op igen, tog han et forvirret skridt tilbage, som han stirrede på den person han elskede mere end nogen anden i verden, betragtede hans skikkelse, klinet op af væggen med træpælen stikkende ud af brystkassen, som livet forsvandt fra hans øjne.. no..
"NO! KOWO!" skreg han så højt, som virkeligheden ramte ham - alt alt for hårdt.
Han tog et skridt frem trak hårdt træpælen ud af drengens bryst, men selvfølgelig var det for sent..
drengen drættede om i hans arme, og han gled hystirsk sammen på gulvet med den døende dreng i sine arme, "Nonononono! Don't die, don't don't I.. please don't, please stay, please I love you!!!" klynkede han hysterisk, som sorg og kærlighed erstattede alt andet i ham - og tåre væltede ned af hans kinder, det var fuldkommen umuligt at begribe - men, han havde lige slået Kowo ihjel..

Et gisp kom fra Kowo, da Jer bevægede sig så hurtigt at han ikke følte træbenet blive skubbet ind i hans bryst, før det måske havde været der i godt fem sekunder, hvor han så kom med et ukomfortabelt grynt. Det havde han så ikke regnet med, han vidste ikke han ville være så sur, at han ville ende med at dræbe ham? Og han fik endda også kysset ham? Han ville kunne huske alt nu, men for Kowo var det ved at blive sort. Det var det han havde frygtet, det var det han ikke ville have skete! Han ville dø og Jer ville få sin hukommelse tilbage, hvad godt ville det gøre Jer? Nu ville han bare leve med at han havde slået Kowo ihjel?
Kowo ville gerne sige noget, men han kunne ikke få en lyd ud af hans mund. Ikke udover små klynk, især da træbenet blev taget ud af hans bryst. Men der var ikke meget mere at gøre, Kowo var væk som han lå i Jer’s arme. Det var slet ikke den slutning som han havde haft i tankerne.
//Out //