Rewinding - Kowo xxx

Info: But Jeremiah hadn't come home as promised, something had happened after his shift at the hospital - something horrible. And now he was to be found at some bar, somewhere in the middle of the night, flirting with who ever and what ever - like Kowo didn't even matter anymore, and the love that had flourished between them.. was gone. As to it had never really.. existed.
Tag: @Kowo

Oppe i baren, med en drink i hånden og et flirtende smil om læberne, stod Jeremiah nu. Han havde ikke sovet hjemme i nat, efter hans vagt var endt, havde han spist en kollega, lånt hendes lejlighed og holdt en fest, der hurtigt var blevet til et blodigt orgie. De var alle sammen døde nu selvfølgelig - og så var han selvfølgelig begyndt at kede sig igen. Så her stod han altså! I gang med at udse sig sit næste offer. Han havde ikke skiftet tøj, men havde egentlig ikke haft behov for det, ikke når han var på denne klub, her passede den blodplettet hvide skjorte perfekt ind. Faktisk gav det ham bare endnu mere opmærksomhed, fra de hungrende små skabninger total fortabt og afhængige af et par skarpe hugtænder klisteret til deres snart brækkede nakker.

Hurtigt faldt Jeremiah i snak med en ung pige, langt lyst blond hår, høje hæle, stram kjole - inviterede ham nærmest til at kneppe hende og bide hende uden overhovedet at behøve sige et eneste ord. Han nikkede bare lidt kedsommeligt, der var bare et eller andet ved hende ikke? So fucking boring, where are all the fun once? Did I eat them all yesterday? Damn.
"Okay, come on" Sagde han så bare, gad ikke spilde mere tid, han kunne vel kneppe hende på badeværelset, spise lidt og nok bare lade hende leve, den dumme klub havde desværre regler, skulle han ende hendes liv måtte han gøre det uden for klubbens vægge, men han var ikke helt klar til at smutte endnu, der måtte være noget mere interesant end hende, ik?

Efter han havde forladt hende halvt bevidstløs og godt gennemtæsket på badeværelset, gik han en ny runde i klubben, øjnene spejlede efter hans næste offer, hans næste lille lækre slave.. En han kunne tage med hjem, helt sikkert.
Han var ved at give op da han endte op i barne.. Lige som dørene til klubben gik op, og hans blik standsede ved Kowo. Et kort sekund, var det som om han genkendte drengen, men så var sekundet overstået, og Kowo var bare ligesom alle andre, en helt fremmed for ham.. Og så alligevel.. Han kunne ikke tage øjnene fra ham jo? Mhmm you, you are mine.. tænkte han for sig selv, som han allerede havde udset sig den lille charmetrold i døren, og drengen havde vidst også fået øje på ham, meant to be ha'!

Der var i hvert fald gået over det, som Jer sagde det ville vare. Kowo var ved at blive nervøs, ikke så meget på Jer's vegne, han vidste at han godt kunne klare sig selv. Han var ved at blive nervøs for, om alt mon ville blive ved det gamle igen? Var det mon kun en kort lykke han havde fået sig, indtil Jer valgte at sige at han ikke var det værd? Der var en vrede der skød igennem ham, det var ikke helt normalt for ham. Han blev aldrig rigtig vred, men tanken om at Jer var gået et andet sted hen end hjem, fik hans blod til at koge.
Han vrissede og rejste sig fra sofaen, som han havde siddet i, i så mange timer og ventet på Jer.
Han gik hen og tog bare sine sko på, han ville alligevel ikke kunne føle hvor varmt eller koldt det var udenfor, så han lod jakken blive hjemme.
i klædt en af Jer's store trøjer og et par af Kowo's bukser, gik han ud i nattens mørke og prøvede at finde ud af hvor han kunne være.

Han havde søgt i noget tid, i mange forskellige cafe'er og restauranter, men der var intet at se, inden han kom til en bar. Det burde måske havde været det første sted han ledte efter den mand. Han trådte ind i baren og hans øjne gled rundt omkring, indtil han fik øje på ham. Der sad han, i baren!? Han havde allerede fået øje på Kowo også, så vidste han i hvert fald hvad der ville komme nu!
Han marcherede op til ham og slog hårdt ned i bordet, og da han nu var vampyr, gav det et ret højt smæld. Hans arrige øjne borede sig ind i Jer og en knurren kom fra ham. Jer var jo smurt ind i blod!? Hvad pokker havde han haft gang i!
What the hell are you doing here Jer!? råbte han vredt. Han fik lige pludselig en lyst til at slå ham, bare give ham en smag af hvad han følte. Han kunne ikke rigtig styre sin vrede! Hans håndflade ramte Jer's kind med et højt klask. Han havde aldrig prøvet at slå nogen, og hvis han skulle være ærlig, så føltes det ikke særlig godt... især ikke at slå Jer..
I waited at home for hours! You said you would only work for some hours, and come back home?! What the hell have you been up to!? Han prøvede at hidse sig ned, men det klarede han ikke særlig godt.

Et smørret smil fulgte, som drengen ikke kunne tage sine øjne fra ham, og snart satte han også retningen mod baren hvor Jeremiah sad - perfekt! Han blev dog en smule i tvivl, da drengen kom tættere på og udtrykket i hans øjne ikke ligefrem så flirtende ud, nej nærmere vredt? Hvorfor var han vred? Maybe I killded someone he knew? whoops?
Ind til Kowo standsede foran Jeremiah, og Jeremiah bare smilede frækt til ham, han genkendte ham ikke det mindste jo. "I'm.. What?" Spurgte han så totalt forvirret over det pludselig arrige udbrud fra den fremmed dreng, som han nu havde genkendt som vampyr, hvad helved forgik der? "What did you just call me?" Sagde han så, som hans øjne rettede sig mod den hånd Kowo havde smækket ned i bordet, lige som der kom endnu en hånd flyvende, for hurtigt til Jeremiah kunne nå at gøre noget ved det, og så fik han sig da en ordenligt lussing. What the hell!!!
Han greb hurtigt ud og fik fat om håndledet på den hånd Kowo havde slået ham med, som han klemte hårdt til, imens han rejste sig, tårnede sig op over Kowo - nu med samme vrede blik i sine øjne. "Oh no, nono you shouldn't have done that.." Knurrede han så, før hans anden hånd nåede om i Kowos nakke, og uden videre knaldede han drengens hoved ned i baren, vred hans arm om på ryggen af ham, og holdte ham presset fast med kinden mod den klistrede bar. "Who the hell are you? What the fuck are you talking about!" Udbrød han så vredt, og holdte bare Kowo fast, det krævede lidt mere end normalt, da drengen nu var vampyr, men heldigvis var Jeremiah ældre end ham, og dermed langt stærkere, så med lidt besvær kunne han godt holde ham fast.
Hans øjne gled dog lidt rundt, som de pludselige havde fået lidt for mange tilskuere.. fuck..

Jer så så forvirret ud, hvilket også gjorde Kowo en del forvirret? Havde han fået fat i den forkerte person, havde Jer måske en dobbeltgænger som han ikke kendte til? Nej det kunne ikke være, han havde den præcis samme duft, som hans Jer havde, det måtte være ham. Det var bare som om, at han slet ikke kendte ham? Havde han måske slået hovedet på arbejdet? Måske noget post-ulykke noget? Det var ikke hvad han havde behov for lige nu!
Et gisp kom fra ham, da Jer tog fat om hans håndled, og han lige pluddaelig blev en del højere end ham selv. Han sank en klump, han skulle aldrig havde slået ham. Han vidste hvor meget Jer hade det...
Det vrede blik fik ham tilbage og hans egen vrede slap ham. Det var lige som om han blev taget tilbage til alle de gange han mødte det vrede blik og vidste at noget dårligt ville ske ham. Og før han rigtig kunne tænke, blev hans hoved knaldet ned i baren. Et klynk kom fra ham og det snurrede lidt for ham i starten. Hvad skete der lige der?
Hans kind blev presset ned, men han kunne stadig se at folk kiggede, det var så pinligt. Han lukkede øjne hårdt i, da Jer begyndte at tale. Hvad mente han? Han vidste da godt hvem han var?!
Kowo! Your boyfriend, you idiot!! råbte han tilbage og prøvede at vrikke sig ud af hans stærke greb. Men han var stadig stærkere, som han altid havde været. Let me go! You are hurting me! bad han ynkeligt. Han ville væk derfra, væk fra Jer i noget tid, han ville ikke det der. Han troede det ville være anderledes efter ulykken, men han tog fejl, det varede kun i så lidt tid...

Et højt grin lød fra Jeremiahs læber ved drengens dumme ord, det var da det dummeste han havde hørt længe! "Boyfrined? Sweetheart no.. I don't do boyfriends.. sorry, you must have mistaken me for someone else?" Grinede han så bare, og rystede lidt på hovedet, så dumt altså!
Ind til en eller anden nærmede sig dem fra siden, en heks af hvad Jeremiah kunne lugte, "you need to take this outside, now." Sagde heksen. Jeremiah sendte ham et hurtigt blik, kunne se heksen mente det alvorligt, og af alle racer, så var hekse dem Jeremiah havde mest respekt før, ligesom det var dem han hadet aller mest, den måde de bare kunne knipse med deres fingre og sige et par dumme ord, og så fik de alting de pegede på? Det var fanme dumt!
"Sure, I was about to leave anyways.." Mumlede han så bare, men han slap ikke Kowos arm, han trak ham dog op fra baren, hev ham ind foran sig, og stadig med hans arm låst fast bag på ryggen, skubbede han ham ud af klubben, og slap ham først da de var kommet uden for.
"Come on, this way" sagde han så bare, og begyndte at gå rundt om klubben, sikker på at Kowo ville følge med uden videre.. hmm.

Det var Jer, det måtte det være, men hvorfor kunne han så ikke huske ham. Hvorfor sagde han at han ikke kendte ham? Han vidste ikke hvordan han skulle få overbevist ham om at han var hans Jer. Det var svært! Han klynkede desperat, han ville op fra baren, han ville se Jer i øjne, så Jer kunne se at han altså var seriøs! Jeremiah Brody Girad Louvre Malum Williams! I am not mistanken! I have lived with you for a while now! I’m even wearing your shirt! råbte han irriteret! Det var sikkert ikke nok til at få overbevist Jer, men han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre!!
Han kiggede op på fyren der kom og bad dem om at tage det et andet sted hen, men han vidste at det ikke ville være en god ide. Hvis Jer ikke kunne huske ham... så var han sikkert den gamle Jer, og ham ville han ikke have noget med at gøre! Men han havde ikke noget valg, da Jer bare gjorde hvad der blev sagt, men tog Kowo med sig! Han prøvede at komme fri fra Jer, men det var til ingen nytte, han måtte finde sig i at blive trukket udenfor.
Da de så endelig var ude og han blev sluppet, var han allerede igang med at halv løbe væk fra Jer, indtil han blev bedt om at følge efter ham. Hans hjerne sagde han skulle lade være, det var logisk hvorfor, men hans hjerte fortalte ham andet, og naiv som han var, fulgte han sit hjerte.
Han gik efter Jer, prøvede at finde en metode til at få den rigtige tilbage. Hvad pokker var der dog sket? Hvorfor kunne han ikke huske, hvordan kunne han få ham til at huske?
Jer, you gotta remember me... Kowo? Come on, you even turned me into a vampire, after... the accident.. sagde han trist og kiggede håbløst op på den han elskede, men som ikke kunne huske ham.

Jeremiah stirrede lidt på ham, som drengen brugte hans fulde navn, hvor havde han det fra? Måske havde han læst en artikel om ham eller sådan noget, der måtte være mere end en måde han havde kunne få den information på, det beviste intet! "It is, cause' I don't have a boyfriend, so.. And it's just a plain white shirt? Everyone has one, that doesn't prove anything?" sagde han så bare og trak på skulderen, som om han tydeligt kunne dufte sig selv på Kowos trøje, han vidste det var hans, men valgte helt simpelt bare at ignorerer det, fordi det virkelig ikke gav nogen mening. Havde han fået for meget at drikke måske? Det her var fanme det mærkeligste han længe havde oplevet, hvilket også gjorde ham pisse irriteret, fordi.. Fuck nu af altså! Der der fanme ikke nogen der skulle komme her og fortælle ham at de var hans kæreste, fuck nej! Han havde for længe længe siden bestemt sig for aldrig, aldrig at ville elske nogen igen, kærlighed var forfærdeligt, han gad ikke spilde sin tid på det, han havde ikke elsket nogen siden, det var han sikker på! "Oh a newbie ha'?" Mumlede han bare, som han fandt sin bil med øjnene, trykkede på nøglen så den låste op, og gik bare hen og satte sig ind, ikke noget med at holde døren for Kowo eller noget, han kaldte bare efter ham, "Come on get in!"

Han startede bilen og da Kowo havde sat sig ind, kørte han ud på vejen, også selv om han havde drukket og nok vare en smule fuld, han var ligeglad som altid..
Han kørte den tilbage til hvor han boede, og parkerede i kælderen som altid, før han steg ud. Han gik bare hen til elevatoren og lod Kowo følge efter, drengen havde nok ikke helt regnet ud hvad der skulle ske endnu, han troede nok bare de skulle hjem til lejligheden og tale om tingene eller sådan noget dumt noget, men Jeremiah havde noget helt andet i tankerne, og så snart som elevator dørene lukkede, satte han nøglen i og drejede den, så elevatoren begyndte at køre ned af i stedet for op ad. "Sorry, but no, you must be dreaming or something, what mental institution did you run away from?" sagde han bare koldt.

Kunne han overhovedet ikke overbevise ham? Hvad pokker kunne han gøre? Han ville ikke tilbage til at være ingenting for Jer, han havde brug for ham. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, Jer ville ikke kendes ved ham. Hvor pokker skulle han gå hen? Tilbage til skolen? Han havde allerede meldt sig fra sit værelse, fordi han boede sammen med Jer og havde ikke brug for det. Det kunne dog godt lyde som om, at han kunne få brug for det værelse. Jer... I don’t know how to convince you... but you are my boyfriend... sagde han nærmest bedende. Han var desperat, Jer blev nød til at huske ham, hvad pokker skulle han ellers gøre!
Der måtte være sket ham noget, han kunne ikke engang huske at han havde gjort ham til vampyr, det var som om alt Kowo fortalte var nyt for ham. Han måtte i kontakt med Jer’s arbejde, de kunne måske forklare at der har været sket noget... der kunne da ikke være andre forklaringer, Jer havde hukommelsestab.
Han satte sig bare lydløst ind i bilen, selvom han havde nogle nerver på. Jer var fuld, men han kørte stadig og han var den gamle Jer. Det bragte dårlige minder frem, som ikke engang var for så lang tid siden. Det var dog det mindste af hans problem lige nu, han skulle få Jer overbevist, før der skete noget som han ikke ville have.

Kowo fulgte bare med, da de kom ud af bilen. Han var fordybet i sine tanker, han prøvede at komme på noget som kun han ville kende til. Han blev dog hylet lidt ud af den, da Jer talte til ham igen og han fik set hvor de var på vej hen. Kælderen.... han begyndte at panikke, han ville ikke tilbage der til!!! Han ville ikke torturres igen! Han kunne ikke holde til det. Han rystede desperat på hovedet, mens tåre begyndte at trille.
No! Jer, you gotta believe me! There’s nothing wrong with me! I dont wanna go down there again! han klynkede og var begyndte at panikke lidt, indtil han kom i tanke om noget og tog så trøjen af. Han pegede på sit bryst, hvor “J” var brændt ind i hans hud, tilbage fra hvor de startede. Believe me, you know me, we love eachother! sagde han trist.

"Oh shut up, stop saying that word, you're giving me a headache!" Knurrede han irriteret af Kowo, da drengen blev ved med at sige de var kæreste, jamen forhelved! Det var de jo ikke! Jeremiah havde ingen kærester forhleved! Ville han så stoppe!
Han rystede lidt på hovedet og ventede bare på elevatoren kørte ned.. indtil.. drengen fanme også begyndte at græde, altså helt ærligt! "Oh for fuck sake, will you stop that!" Sagde han surt og skævede bare til den grædende dreng, jesus christ altså! Han skulle bare havde skredet fra ham, det her var næsten ikke til at holde ud jo. "Again?" Sagde han så bare en smule forvirret, som han betragtede Kowo smide tøjet, og frem dukkede hans mærke.. hmm?
Han gik tættere på Kowo, og fulgte mærket med fingerne, som han prøvede at huske.. men der var bare helt sort.. "You know what that means.. It means you belong to me.. As a slave.. That's my slave mark, I don't have any clue of how you got it tho' as I still don't remember you.. But it doesn't prove anything, I don't love you, I don't love any one.. you are nothing but a slave to me.. And you no what? You been a really.. really naughty one.. Hiding me? Telling lies? Running away? hmm.. That can't go unpunished.." Knurrede han så bare, som de mørke øjne blev helt røde imens han talte.
Elevatoren var stoppet, og Jeremiah tog et hårdt greb om Kowos nakke, som han førte ham ud af den og ned af en lang gang, og så ind i et rum, som Kowo helt sikkert havde været i før, selv om Jeremiah stadig ikke rigtig kunne huske det, hvilket selvfølgelig også irriterede ham og gjorde ham bare i endnu dårligere humør. "Newborn right? What about some days with out blood? That would teach you right?" Knurrede han bare, og hev Kowo over til et jernbur, "And don't even try and get out, you can't" forsikrede han ham så bare, før han låste ham inde. Han tog et par skridt tilbage og gled ned på en seng der også var i rummet, sammen med så meget andet, alt hvad en man kunne drømme om, var man typen der havde en fetish for bdsm og tortur altså!
Han sad og tænkte lidt, "Or maybe you're one of those, that can't get yourself to kill innocent people, right? Maybe I should just.. let you kill someone, that would be a good punishment.. hmm.. or.." Forsatte han bare, som han blev ved med at gennem gå en masse ideer, som skulle han lige finde den helt rette straf.

Han ville sige det indtil at Jer kom tilbage til ham, han ville ikke stoppe, Jer var hans, han havde brug for ham, så han kunne ikke bare give op med det samme, han måtte finde på en måde, han kunne få Jer’s hukommelse tilbage, der måtte være en mulighed.
Han var begyndt at blive irriteret når man græd igen? Han var virkelig den gamle Jer? Var han gået ind i en anden dimension, det var virkelig så mærkeligt. Han tørrede sine øjne og hævede et bryn af ham, som han snøftede lidt. You are starting to hate people crying again, i see mumlede han.
Hans vejrtrækning blev dyb, da Jer’s fingre strøg over hans mærke, det føltes behageligt.
Han var ikke hans slave mere, det stoppede han med at være for noget tid siden. I hvert fald i Kowo’s øjne.
Så han kunne altså ikke huske ham, det var så mærkeligt. Hvad pokker var der sket? En vampyr kunne da ikke bare miste sin hukommelse ved at få slået hovedet? Der måtte være noget andet som gjorde det!
Selvom han vidste at der var noget galt med Jer, gjorde det stadig ondt at høre de ord. Han havde lyttet til dem så mange gange, hver gang han gik imod ham, fik han slynget de ord i hovedet. Det gjorde ondt, hans hjerte gjorde ondt.
I will make you remember, I will sagde han og kiggede op på Jer. Han ville gøre alt hvad der skulle til, for at Jer kunne huske ham igen. Indtil da... måtte han bare bide den smerte i sig, som Jer ville påføre ham.

Han gav et piv fra sig, da han blev taget i nakken og ført ud af elevatoren. Han gik bare med. Det var mærkeligt at være tilbage, han troede aldrig at han skulle se de kolde vægge igen. Det løb ham koldt med af ryggen, da han blev ført ind i en af rummende, et han havde været i før... hvor havde han ikke været dernede.
Dage uden føde, hvorfor lød det alt for bekendt. Han lod sig bare skubbe ind i buret, der var ikke meget han kunne gøre, hvis han sagde ham imod, ville han bare blive straffet på andenvis. We have been through this before... When I was a fairy... mumlede han bare og kiggede ud på ham.
Han fik et skræmt udtryk, da Jer forslog at han skulle dræbe et uskyldigt menneske. Det var ikke ham, sådan ville han aldrig være. Det var meningen han skulle havde været lært op af den... søde? Jer! Han vidste hvad han ville og ikke ville.
I would never do that! råbte han af ham, stædigt.

Jeremiah sukkede opgivende, "will you just drop it? I already told you, several times, I don't remember you!" Sagde han irriteret, som flere tortur metoder begyndte at løbe gennem hans hoved, Kowo formåede virkelig at pisse ham af lige nu! "You will do no such thing!" Sagde han bare surt, som han rejste sig fra sengen og gik hen mod døren, nu orkede han ærligtalt ikke at høre mere på den dumme lille baby vampyr! Det var fuldkommen udmattende at være i selskab med ham jo!
Han stoppede op ved døren og lagde hovedet lidt på skrå, "fairy? Hmm" mumlede han stille, før et let grin trillede over hans læber, som Kowo protesterede. "Oh but you will, just wait and see.. When you get hungry enough, your vampire instincts will do it for you.. See you later" sagde han så bare og smuttede ud af døren, som smækkede hårdt i efter ham.
Nu da Kowo var nyfødt vampyr, skulle der helst ikke gå mange timer mellem måltiderne, når han først var over det første stadie kunne han godt vente et par dage mellem dem ligesom Jeremiah kunne, men nu? Ikke så meget.

Så da Jeremiah kom tilbage, måtte Kowo være ved at være godt sulten, hvis ikke sultende..
Så var det jo godt Jeremiah ikke kom alene. Han slæbte nemlig en sød lille dreng med sig, nok ikke ældre end de 16-17 år, ikke at Kowo lignede en på meget mere end det selv, men stadig. Drengen var bundet på hænderne og havde et sort stykke tape for munden, så græd han selvfølgelig også lidt, og derfor var hans ene kind helt rødt med Jeremiahs hånd aftryk på. "Heyhey baby vamp! It's dinner time!" Kaldte Jeremiah glad op, som han smed drengen fra sig på jorden, og gik så hen til Kowos bur og bøjede sig ned på hug foran det, "Hungry?" Knurrede han drillende.

Han var ligeglad med hvad han sagde, han skulle nok få ham til at huske, alt skulle nok blive ved det gamle igen. Hvordan, skulle han tænke over, især hvordan han ville flygte, for at kunne få noget information. Der måtte være en måde!
You will remember me fastslog han bare. Han kunne ikke ændre hvad Kowo ville, han var fast besluttet!
Han kiggede efter ham, som han rejste sig fra sengen og var på vej ud. Han var sikkert ved at blive sur, han plejede altid at gå når han var sur. Det var alle de små ting han huskede ved ham, som sikkert ville undre Jer meget, undrende over hvordan pokker han vidste de ting.
Det gjorde ham nervøs, da Jer stoppede op ved døren. Han ville egentlig bare have at han gik, han ville ikke torturres, han ville ikke have påført smerte, som Jer var så god til. Han var ikke klar til det, han var egentlig ret overrasket over den straf han fik, den var ikke så slem som den kunne være, som han egentlig var ret tilfreds med.
Han rystede på hovedet. Nej, han var stærk nok, han ville kunne klare hver en fristelse Jer kom med! Det var han sikker på! Han ville ikke gøre nogen fortræd, sådan var han ikke! Han ville aldrig kunne tilgive sig selv, hvis han nogensinde dræbte et uskyldigt menneske!
I won’t... i can handle it svarede han tilbage, som han kiggede stift på Jer.

Kowo gik rundt i buret, fuldstændig rastløs. Han var sulten, han kunne mærke det kradsede i halsen, han havde brug for blod. Han kunne forstå hvis nye vampyrer ikke kunne styre sig selv, han havde det som om han kunne tømme en by eller to, på størrelse med London! Han var så sulten, han kunne ikke rigtig koncentrer sig, selvom han prøvede.
Hans blik fløj mod døren der gik op, hvor Jer kom ind med en dreng slæbende. Han var ikke gammel, han var jo stadig en teenager, med hele livet foran sig. Hvorfor havde Jer valgt ham?! Det var ikke fair, for nogen som helst. Han rystede på hovedet og gik lidt tilbage i buret, så han kom længere væk.
Han så på drengen, da han blev sendt mod jorden, han kunne da ikke gøre ham fortræd!
Han kiggede op på Jer med et blik fyldt med had men også frygt.
I... I can’t kill him! His just a child!! You are horrible! I refuse, I would rather... starve! det var svært at sige det sidste, fordi han var så sulten, han ville have mad og drengen på gulvet så mere fristende ud jo længere der gik. Han kunne mærke hans hugtænder kom frem og hans mund løb nærmest i vand. Han kunne ikke rigtig tage øjne fra drengen, ikke uden han tvang sig selv til at se på Jer.

Et smil skilte Jeremiahs læber ad, som han rystede let på hovedet. "Really? But if you don't.. I will.. And I'm not sure, I'll do it as gentle as you will.." Brummede han så bare, som han grinede arrogant, og gled langsomt op og stå igen. Han vendte sig mod drengen, der åbenbart var begyndt at krybe hen over gulvet, hen mod døren - really? Idiot.
Jeremiah gik hen mod ham, bøjede ham ned og tog fat i hans nakke, som han hev ham hen over gulvet, hen til væggen lige over for hvor Kowo sad fanget i sit lille bur. Han fangede en kæde oppe ved væggen og trak den ned, kørte den et par gange omkring drengens overkrop, før han slap ham. Han gik hen til siden og begyndte at trække i kæden, til drengen måtte stå på tær for ikke at blive løftet fra jorden. Så bandt han kæden fast der og vendte sig om mod Kowo. "Did I ever tell you how many bones there is in a human body?" Spurgte han så Kowo, som han smilede sødt hele tiden. "You wanna count with me, or you wanna eat him?" spurgte Jeremiah så, men før Kowo nåede at svare, gik Jeremiah et par skridt til siden, samlede en hammer op, og før drengen kunne nå at opfatte noget som helst, var han pludselig endt i et smertehelved, som lyden af brækkede knogler stadig hang i luften omkring dem, nu overtaget af skrigene fra drengen.
"One.." Hviskede Jeremiah så bare, udmærket klar over at Kowo og nok kun Kowo ville kunne høre ham, på grund af hans nye fantastiske hørelse.
"Tiktaktiktak, what's it gonna be baby?" Sagde han så bare, et mere alvorligt udtryk i ansigtet, som han hævede hammeren igen, klar til at smadre den anden knæskal også, intet problem.

Stakkels dreng... han vidste ikke hvor han var havnet, hvad for et helvede han befandt sig i! Kowo vidste at Jer’s måde ikke var den pæneste eller mest smertefrie... men han kunne ikke få sig selv til at gøre noget mod den dreng. Han skulede til Jer, hvorfor var han sådan, hvorfor skulle alt bare dreje sig! Alt var så perfekt! Hvad end der var skyld i dette... han skulle nok finde dem og give dem en endefuld.
Kowo kiggede efter Jer, som var på vej efter drengen, som tilsyneladende prøvede at flygte... det var umuligt at flygte fra Jer, han havde prøvet før og han havde ikke lyst til at føle den samme smerte igen.
Han sank en klump, da Jer tog drengen og førte ham hen, hvor han blev lænket fast og hævet en smule over jorden.
Kowo havde et desperat blik, da Jer begyndte at tale om hvor mange knogler der var i menneskets krop. Han rystede på hovedet, han havde en ide til hvad der ville ske og han havde ikke lyst til at drengen skulle udsættes for det. Han ville ikke gøre drengen fortræd, men det ville være bedst for ham at blive spist af Kowo, end at blive torturret af Jer. Før han kunne nå at svare dog, kunne han høre et knæk og et skrig af smerte fra drengen, da Jer havde slået ham og brækket en af hans knogler. Kowo så skræmt på ham, hvordan kunne han finde på dette?! Havde han altid været sådan? Så brutal? Han huskede ikke at Jer var så brutal mod ham selv.
Han vidste ikke hvad pokker han skulle gøre... eller Jov, men han turde ikke. Han bed tænderne sammen og rystede på hovedet af Jer.
Stop this! I’m gonna eat him, don’t hurt him! råbte han desperat, før hans øjne blev vendt mod drengen, han lige havde sagt ja til at spise fra, ja nærmest dræbe. Undskyld...
Han kiggede med et blik som indeholdte så meget vrede og foragt mod Jer. Han skulle ikke havde gået ud og lede efter ham, han skulle bare havde blevet oppe i lejligheden, måske ville han havde været heldig ikke at være havnet i kælderen så? Men det nyttede ikke at hænge i hvad der kunne havde været sket... han måtte arbejde med det han havde, han blev nød til at flygte og få hjælp.

Jeremiahs blik faldt på Kowo, som selvfølgelig, og som Jeremiah havde regnet med, gav sig. To easy boy, if you really know me, as you say you do, and as your chest apply - you should have known.. I'm not letting you go this easy..
"I'm sorry, I'm not sure I heard that correct, you wanna what?" Grinede han bare og rystede langsomt på hovedet, som han svang hammeren igen og lod smadrede den ind i drengens anden knæskal, "Two.." nynnede han nærmest glad, som drengen skreg op i smerte igen, eller altså, han havde jo stadig tape for læberne, men det forhindrede ham nu ikke i at lave lyde alligevel, og selvfølgelig.. græde. "If you keep crying like that, I'm gonna cut your eyes out next.." Brummede Jeremiah så bare. Før han stoppede kort op og smed så bare hammeren fra sig. "Wait, you know what.. That's it!" Sagde han hurtigt, og forsvandt for et øjeblik, før han dukkede op igen, nu med en kniv i hånden. Først brugte han den til at befri drengen fra hans tøj, så han hang tilbage i sine underbukser. "Let's make the baby vamp go crazy, shall we?" Grinede han bare, som drengen rystede meget intenst på hovedet, det hjalp dog ikke noget, for snart havde Jeremiah lavet en lang dyb ris ind i drengens hud ved brystet. Og selvfølgelig begyndte blodet at vælte frem, Jeremiah lænede sig let ind og samlede lidt op på en finger. Han vendte sig om, et kort sekund efter sad han på hug foran Kowo i buret igen, han rakte fingeren hen foran tremmerne, så drengen rigtig kunne få duften helt ned i lungerne.
"Say it like you mean it! You want him, don't you, ha!" Knurrede Jeremiah så strengt til baby vampyren.

Nu vidste han hvorfor han nogen gange tvivlede på om han elskede ham. Fordi han var sådan her nogle gange, fordi han var så kold og ondskabfuld, imens han faktisk nyder det! Kowo hade det, han hade at se andre være ondskabfulde overfor andre! Det gjorde ham så trist, tænk at han kunne elske sådan en som ham, men han kunne ikke rigtig styre sit hjerte, selvom han godt vidste hvad ville være bedst. Han havde dog også sine gode sider, men de var ikke gode nok til at udligne de dårlige, når det varede så lidt tid.
Stop playing around!! råbte han irriteret. et gisp kom fra han, da drengen endnu engang blev slået og et skrig kom fra ham. Han var bare glad?! Hvordan kunne han være sådan, han havde set en helt anden side af ham, han måtte da kunne få den side ud igen?
Det han sagde til drengen fik minder frem, de gange han græd, hvor han truede ham med at skære i hans ansigt... de var virkelig tilbage til starten.
Kowo så efter Jer som han gik ud for at hente noget. Han sukkede dybt, han vidste ikke hvad han skulle gøre, hans hænder var jo nærmest lænket, han kunne ikke hjælpe drengen på nogen måde, udover at give ham en hurtig død, men det vidste han ikke engang om han fik lov til.
Han lukkede sine øjne hårdt i, da Jer kom tilbage med en kniv i hånden, hvad havde han nu gang i?
Hans øjne blev store, da alt drengens tøj blev skåret af, til han kun var i underbukser. Han havde været rød som en tomat, hvis han stadig havde haft varme i sin krop.
Han rystede på hovedet, samtidig med drengen, da han blev skåret i og med det samme ramte duften ham. Blod... åh blod, han kunne mærke hans hals begyndte at kradse... han var så sulten, han havde brug for blod og kilden var næsten lige foran ham! Hans hugtænder løb i vand, som hans øjne var stift rettet mod Jer, der kom tættere på med blod på fingeren, som nemt kunne lugtes.
Han sank en klump, han kunne ikke kontrollere denne sult... Jer havde ret.
Please... please let me eat, I’m so hungry bad han. Han var bange for at han ikke ville gøre det smertefrit for drengen, som han i starten havde villet.

Jeremiah rystede trist på hovedet, "But.. I love the game, come on now, let me have my fun!" Sagde han så bare, før et snedigt smil voksede frem igen, som han bare drillede Kowo lidt. Ind til drengen kom til fornuft, eller, hans sult overtog. Han smilede lidt, og strakte sin finger ind mellem tremmerne for at dutte Kowo på næsen, så noget at blodet blev der. Så trak han sin hånd til sig og rejste sig op igen. "But feeding you wouldn't be a punishment, now would it?" Sagde han stille og rystede lidt på hovedet, som han rejste sig op. "But it still doesn't seem like enough, you did hit me.. And you did cry.. And you did say that L word.. Pretty annoying little baby aren't you.. What to do, what to do.." Sagde han så bare, som han tænkte sig om, imens han gik hen mod drengen. Han fate kniven op til hans strube. "Oh shut up will ya'?!" Knurrede han bare, og skar så halsen over på ham, så blodet væltede ud - men denne gang skabte drengen sig ikke, i stedet blev han helt stille efter et par sekunder, og hans krop hang slapt i kæderne - død.
"That's one, you have two left, and I just thought of something fun! Be right back!" Sagde han så bare, og gik hen mod døren, som han åbnede den og lukkede den i bag sig, så kunne Kowo jo hygge sig lidt med sin sult og den døde drengs lig!
Men det der med at være tilbage lige om lidt.. nej.. der gik flere timer.

Jer elskede altid at lege, det vidste han. Især når det kom til tortur. Han havde lært det, alle de gange han havde leget med ham. Kowo kunne ikke lide det, han hade det faktisk!
Et klynk kom fra ham, da blodet på Jer’s finger kom på hans næse og han bare kunne dufte det, men havde ingen chance for at kunne smage det. Han kunne ikke slukke sin sult og det var forfærdeligt. Det kradsede hans hals op og han følte at han var ved at sulte! Han havde brug for noget blid, han kunne ikke kontrollere sig selv.
Hans håb om at få mad fra Jer, hvis han bare tiggede, virkede ikke. Selvfølgelig. Han havde behov for at slukke sin sult, han kunne da ikke bare lade ham være og sulte?!
L word? Just say love, god dammit, are you afraid you will fall for me again? hvislede han. Han var ved at blive irriteret, vred igen, han gav sulten skylden, den fik ham til at miste kontrollen.
Han kiggede op på drengen, som gav lyde fra sig, han vidste at Jer ikke kunne lide det og var egentlig ikke helt overrasket da han skar struben over på drengen. Han var dog ikke helt tilfreds med det, drengen fortjente det ikke...
Alt det blod gjorde også bare at duften var stærkere, hans sult blev sværre at styre. Han slikkede sig om munden, som han så kroppen ramme jorden. Han havde lyst til at slikke alt det blod i sig, han havde lyst til at lade sine hugtænder synke ned i drengens hals og suge ham helt tør... han kunne ikke lide de tanker. Han kiggede desperat efter Jer, som han bare gik ud og efterlod Kowo i buret, så tæt på blodet men alligevel alt for langt væk til at han kunne spise. Han kunne ikke kontrollere sin sult mere og begyndte at skrige efter Jer, imens han prøvede at bryde buret op, indtil at han indså det var umuligt og prøvede at få sig selv under kontrol, selvom duften stadig var så frisk.

Jeremiah kunne ikke helt få Kowo ud af sine tanker, som han bevægede sig ud i nattens mørke. Han havde gennemsøgt fangehullet for slaver, men hver en celle havde været tom, det havde undret ham, han mindes ikke at have lukket nogen ud, eller for den sags skyld - at have dræbt dem alle sammen? Det var også derfor Kowos dumme ord blev ved med at køre rundt i hans tanker, 'boyfriend', men hvis de havde været i et forhold, så gav det vel mening at Jeremiah ikke havde nogen slaver i sit fangehul? Men hvad der ikke gav mening var ham.. I et forhold.. Absolut ikke, og han ville overhovedet ikke tro på det for bare et sekund! Selv om det stadig betød han ikke kunne få Kowo ud af hovedet.. og det dumme L ord.. forhelved da også!

Heldigvis var han hurtig til at opsnuse nye kandidater, en tur forbi klubben og han havde allerede fundet to han ville have, om de så også ville have ham var straks en anden sag, men ind til videre gik de da frivilligt med? Sådan et få lov at knalde chefen, det var der ikke mange der sagde nej til. Men han havde brug for en backup, hvis nu Kowo bestemte sig for bare at æde en af dem.
Så da han kom tilbage til fangehullet, havde han fire fyre med sig. To af dem viste han ned til poolen, sagde til dem de bare kunne hygge sig lidt der, ind til han kom tilbage. De sidste to hev han med ind i værelset hvor Kowo var. Lidt forvildet stoppede de op, da de så den døde dreng og blodpølen under ham. Heldigvis var den ene sirene, og havde intet problem med blod og lig, men den anden derimod så ikke helt tilfreds ud, søde lille engel! Det ville Kowo ikke fortryde. Jeremiah tog fat i ham og hev ham hen til buret.
"Okay rules! If you don't eat him, I won't fuck the siren, but if you do eat him, I will fuck the siren." Sagde Jeremiah så bare, som han åbnede buret, skubbede englen ind til Kowo, og lukkede så buret igen, "Have fun you two!" Knurrede han bare, før han smilede frækt til sirene og smed sig i sengen, "Maybe strip, while we wait?" grinede han bare til sirenen, som han nikkede mod anlægget. Sirenen der ikke rigtig ture modsige sig sin chef, for slet ikke at tale om hans frygt for også at blive spist, gjorde hurtigt som der blev sagt, tændte først for musikken og begyndte så at strippe for Jeremiah.

Hvor var han, hvor blev han af? Han kunne ikke vente så lang tid, han var alt for sulten. Han havde aldrig prøvet at være sulten før, det var skræmmende, alle de tanker han aldrig havde troet han ville tænke. Det var forfærdeligt, sådan nogle modbydelige tanker, sådan var han slet ikke, han var ikke et monster!
Hans blik fløj op fra gulvet til døren, da den gik op og Jer kom ind. Han var dog ikke alene, han havde to andre fyre med, det syn kunne han bestemt ikke lide. Han ville ikke have nogen tæt på Jer, ikke når han ikke kunne huske Kowo.
Han kiggede på fyren som blev trukket hen til ham, han var en engel, det kunne tydeligt duftes. Han havde hørt hvor sødt deres blod skulle være. Det ville han jo ikke kunne klare! Han ville blive et monster som Jer!!
Han spærrede øjne op af det Jer sagde. Han ville være...? Nej!! Det kunne han simpelthen ikke se på! Jer vidste hvad han gjorde, selvom han ikke kunne huske Kowo og mente at han var sindssyg.
Kowo kiggede skræmt på fyren, da han blev skubbet ind i buret. Der var ingen veje at løbe, de var fanget sammen og Kowo var øverst i fødekæden.
Han måtte ikke falde for duften, han måtte kontrollere sig! Han ville ikke se Jer være utro! Det bragte alt for mange smertefulde minder tilbage.
Han begyndte at hive efter vejret, han kunne høre englens puls, al det blod som løb igennem hans åre.. han kunne ikke gøre det her, han kunne ikke kontrollere sig selv. Lydløse tåre begyndte at trille, da han indså hvad der ville ske og han kunne ikke gøre noget ved det.
I’m Sorry mumlede han til englen, inden han bare satte sine tænder i halsen på englen og rev stemmebåndet over, inden han kunne skrige, før han begyndte at drikke.
Han drak alt hvad der var, til han var på en måde mættet og begyndte at komme til sig selv. Han slap englen og kiggede over på sirenen og Jer... han begyndte at græde og protestere helt vildt, for han ville ikke se hvad der skulle til at ske nu.

Jeremiah nød selvfølgelig showet fra den smukke mandlige sirene, ingen tvivl om at han også arbejde på klubben som stripper, for han vidste præcis hvad han gjorde - skræmt halvt til døde eller ej. Men derfor kunne Jeremiah alligevel ikke helt lade være med at skæve til den lille baby vampyr, som han til sidst gav op, og satte sine tænder i englen. Det fik sirenen til at stivne lidt, men efter et kort sekund skyndte han sig alligevel og danse videre. "Hmmm" Brummede Jeremiah så bare, som han rejste sig op og klædte sig af, imens han betragtede Kowo drikke hver en dråbe blod tilbage i englens allerede livløse krop. Han gled ned på sengen igen, på ryggen og lavede så en lille bevægelse med pegefingerne, der betød sirenen skulle komme hen til ham.
"Start sucking" Kommanderede han så bare, og sirenen gjorde præcis som der blev sagt, helt uden tøven - se det ville være en god slave! En der faktisk kunne finde ud af at følge ordre. Hvorfor fanden havde han beholdt en så uduelige som den lille vampyr - hvis de ikke var for at ødelægge hans ide om at de nogen sinde havde været et par, så havde han allerede smidt ham ud.
"Hey!" Råbte han så af Kowo i buret, da var færdig med at spise og nu bare sad og græd. Men han havde så åbenbart ikke tænkt sig kun at græde, han skulle åbenbart også kæfte op? Jamen altså, jamenjamenjamen. "Shut up! Or you maybe wanna join, is that it? Well you'll just have to wait in line, I'll fuck you after!" Knurrede han så bare af Kowo, som han lænede sig lidt tilbage og udtrykte et højt støn, da sirenen ikke var helt dårlig til hvad han lavede. Efter lidt tid rakte Jeremiah også ud efter ham, og fik ham op og side på sit skød, før han trængte op i ham, og fik sirenen til ridde sig. Alt imens han betragtede Kowo i buret, han ville have hver en lille reaktion med. "Hey baby! You still love me now, ha'? No, you don't? GOOD!" råbte han bare nedladende af ham, som han havde tænkt sig at blive ved med at torturer Kowo til drengen fik det ind i sit dumme lille hoved, at Jeremiah ikke gjorde sig i kærlighed, og ønskede på ingen måde at huske noget som helst.

Hans hjerte gjorde ondt, det var som om det gik i millioner af stykker. Som om det aldrig kunne sættes sammen igen, som han så sirenen begynde at... han havde lyst til at rive sirenen itu, han havde lyst til at skamfere ham til ugenkendelighed! Han havde ingen ret til at røre Jer! Hvis han fik fat i den sirene, skulle han nok gøre hans død langsom.
Han var ligeglad med hvad Jer råbte til ham, ligeglad med hvor mange gange han bad ham om at holde kæft. Han kunne ikke stoppe med at græde, han kunne ikke stoppe med at råbe efter Jer, at kalde ham alle mulige ord. Den dumme vampyr... den dumme, dumme vampyr, som han elskede så meget.
Han kunne ikke stoppe og det var så irriterende, hans hjerte bankede stadig for ham, så meget at han havde lyst til at rive det ud, bare så han ikke følte sådan for ham. Han følte sig som et fjols, som han sad der og ikke kunne gøre noget, mens han så hans kæreste have sex med en anden fyr.
You are horrible... græd han. Han kunne ikke lade være med at græde, hans kinder var allerede røde for alle de gange han prøvede at tørre dem væk... han gjorde det dog ikke længere, der var for mange tåre til at han gad.
But then again... you have always been horrible... everytime i went against you, said something or did something wrong, you would always treat me so horrible... and then you would say Sorry and ask for a second chance, and I always gave you one... Because I love you sagde han trist. Han kiggede ikke længere på dem, han ville ikke se det, han ville ikke føle den smerte der skød igennem ham, hver gang han så hvor meget Jer nød det...

Jeremiah grinede bare af Kowos kommentar, "Thank you" Sagde han så bare, som havde det været et kompliment, hvilket det nu også var, i hvert fald hvis man hed Jeremiah. Han så væk fra Kowo igen, brød sig ikke om at se ham græde så meget som han gjorde nu, det var modbydeligt og grimt! Ville han så holde op! I stedet dedikerede han sin opmærksomhed en smule mere til sirenen, som gjorde det virkelig godt stykke arbejde, det føltes i alt faldt umådeligt dejligt, og han kunne ikke lade være med at stønne selvfølgelig. Ind til den dumme lille vampyr talte igen, han rettede øjnene opgivende tilbage på Kowo, "yesyes, whatever, and this time I'm not gonna be sorry, and you will stop feeling anything for me, just wait and see" Knurrede han, som han skubbede sirenen af sig, han rejse sig og tog sirenen i håndledet som han hev ham hen til Kowo og buret. Åbnede det så, for at trække Kowo ud og skubbe sirenen ind, for så igen at låse det. Han trak Kowo op og stå og tørrede så lidt hans kinder, "your turn.." Knurrede han så, og hev Kowo med tilbage til sengen, han lod sig dumpe ned på den, præcis som han havde gjort med sirenen, og hev så Kowo op og sidde på sig, gav ham ikke så mange andre valg, som han holdt stramt fast i ham. Han placerede sig ved hans åbning og gled med det sammen hårdt op i ham. Et støn flød over hans læber, som nydelsen ramte ham, han kiggede lidt forvirret op på ham, "Do you have a gift or something?" Knurrede han så, overrasket over hvor meget mere fantastisk det føltes at være sammen med Kowo end det gjorde da han var sammen med sirenen, og de var jo ikke engang gået i gang endnu? Kowo føltes bare fuldstændig amazing, han havde aldrig prøvet noget ligene! "Come one, move!" Knurrede han så, som hans hænder fandt Kowos hofter, og før Kowo kunne nå at gøre noget, begyndte han bare selv at hive ham op og ned over sig, "Ah fuck, who are you?!" Stønnede han højlydt, som mere nydelse strømmede igennem ham, hvad var det her for en magi?!

Hvordan kunne han bare være sådan? Havde han virkelig ingen interesse for at vide hvordan Kowo bare vidste ting, hvorfor han kom og sagde at de var sammen? Hvordan kunne han være så ond. Dette var værre end det han havde været igennem før. Han kunne klare fysisk smerte til en grænse, men det her ødelagde ham helt. Det gjorde ondt, og det ville ikke holde op. De støn han hørte, de støn af nydelse, for sex med en som ikke var ham, det fuckede ham fuldstændig op. Der var ikke engang gået en dag siden at de støn kom fra at være sammen med ham... på sådan en kærlig måde. Det var noget han kunne holde fast i, som gjorde at han kunne holde til smerten.
Han ville holde op med at føle noget for Jer? Det troede han næppe, det var han ikke stærk nok til, han ville bare ende direkte i Jer’s arme igen. Han holdt sig for ørene, han gad ikke at høre mere, ikke flere af deres støn.
Han kiggede dog op, da buret blev åbnet og sirenen blev skubbet ind og han blev trukket ud. Nej! Han ville ikke have sex med ham, ikke nu! Han havde dog ikke meget at skulle have sagt, da han blev hevet op og sidde på ham, og Jer førte sig selv op i ham.
Et tilfredst og nydende støn kom fra ham, selvom han gjorde alt for at holde det inde. Han kunne ikke lade være dog, at føle Jer igen... hvad kunne han gøre.
Et trist blik var vendt mod Jer, som han så ret overrasket ud. En evne? Den eneste han havde der kunne få ham til at føle sådan, var deres forhold.
Han sad bare stille oven på ham, han havde ikke lyst til at bevæge sig, han kunne ikke få sig selv til det.
Men da Jer bad ham om det og prøvede at få ham igang, gjorde han det selv langsomt, som de havde gjort før. Han bed sig i læben og lænede sig lidt ned mod Jer. Hvem han var? Det havde han svaret på så mange gange nu, men Jer ville ikke tro ham. I have told you svarede han og plantede et kys mod Jer’s læber, et kys blandet med tåre og kærlighed, desperation... han gjorde hvad han kunne, for at få ham til at huske eller bare at føle et eller andet.

Han knurrede bare irriteret af Kowos svar, ikke det svar han gerne ville have jo. Drengen måtte have en eller anden vild evne, det var den eneste mulige forklaring! Hans blik skar sig ind i Kowo, som drengen lænede sig ned mod ham, don't you dare! Men Kowo gjorde det alligevel, han kyssede ham, og i et kort sekund lod Jeremiah sig selv rive med, og han gengældte kysset, der var vådt på grund af Kowos tåre. Ind til han drejede ansigtet væk fra ham, og udstødte et lidenskabeligt støn. Han kunne mærke det snurre et sted i baghovedet, men en mørk forbandelse holdt ham fra at huske hvad hans krop prøvede at minde ham om - for åh hvor det føltes så.. så genkendeligt. Men der var intet at gøre ved det, han kunne simpelhen bare ikke huske ham.
Hans tag om Kowos hofter blev strammere, og han løftede ham og og kastede ham ned i sengen ved siden af sig. "Don't do that again.." Knurrede han vredt, som han kom op på knæ, og før Kowo vidste af det, havde han vendte drengen om, taget fat i hans ben og trukket ham hen til sig, han løftede Kowos røv op imod sig og placerede sig rigtig mellem hans ben, før han igen trængte op i ham. En hånd i hans nakke holdte Kowo på plads mod madrassen, som Jeremiah gik i gang med at kneppe ham, hårdt og ubarmhjertigt. Flere støn af nydelse gled over hans læber, som han brugte den anden hånd til at holde stramt om Kowos hofte, og en gang i mellem løftede han den for at give Kowo et hårdt slag i røven, fuld vampyr styrke den her gang.