Gonna burn this place down - Nick

S: Gangene på akademiet.
T: Midt på dagen
O: Elever der passere og egentlig mest passer dem selv
V: Udenfor er der solrigt
P: Link
Emne til: @Nick <3

---

Fra helvede og tilbage var navnet på dette kapitel. En masse var sket. Først var hendes børn blevet taget fra hende, hadet til Sinclair hekse voksede selvom hun næsten aldrig havde haft noget med familien at gøre. For at have gjort historien værre var den eneste måde hun kunne få dem tilbage, hvis hun ofrede sin mors sjæl - rettere sagt slog sin mor ihjel. Men hun havde ikke i sinde at gøre det, og havde arbejdet på en udvej, naturligvis uden at fortælle sin mor om denne metode fordi, hun var sikker på at Dove ville gøre hvad der skulle til. Men Calla havde ikke kunne stå og miste begge sine forældre. Hvem hun var efter det var et godt spørgsmål, i sin søgen havde hun mistet eller nok nærmere skubbet Roy væk. Næsten vundet slaget da hun fandt nøglen til at få alt igen, men hun havde tabt kampen - og selvom hun troede hun havde fundet en smut vej - var der nogen klogere der havde fået fingrene i hendes sjæl. Lucifer. Og selvom at en tur til helvede nok ikke havde påvirket hende så meget som andre var påvirket, var det vel det der i bund og grund havde fået hende til denne aftale. En del af hendes sjæl for hendes frihed. Hvilket gik til at den allerede halve sjæl blev splittet endnu engang for at få Nick med sig tilbage. Naturligvis havde alt dette konsekvenser, blandt andet var det svære for Calla at finde sig selv igen. Ikke at det nogen sinde havde været en let leg, men hun følte sig splittet i tusinde stykker. Og vidste at Lucifer kunne trække hende tilbage i helvede hvis hun ikke spillede spillet efter hans regler.

Dog en effekt hun ikke havde regnet med var hendes nye kærlighed, kæreste. Nick. Som bundet til hinanden havde hun endelig fundet en eller anden form for glæde i den triste periode af hendes, ja liv. Her sad de i vindueskarmen på den lange gang, som to nyforelskede teenagere der ikke kunne få nok af hinanden. Nogle ville finde det sødt, og andre ville finde det for meget af det gode. Det var hvad man sagde med sjælepartnere, udover dette bogstavligtalt var grunden til de var sammen - ikke at de vidste det.

Calla brød kysset i sidste ende og placerede sin pande imod Nicks. Hun smilede stille til ham.
"Let's skip classes," hviskede hun til ham. Ikke fordi de ligefrem havde gjort meget andet. Med at skippe timen var der ofte kaos i hendes tanker, lidt rod kunne de altid lave. Hvis ikke det var, fordi at hun nød, hvor meget hendes gamle venner hadede hende og Nicks forhold - så havde hun nok kedet sig ihjel. Hun lod sin hånd glide henover hans lår og så ham i øjnene med et legende smil.
"Any ideas of what fun things we might do today?" Spurgte hun og bed sig selv stille i underlæben.

Påklædning

Der var gået 24 år. 24 år hvor han havde ventet på at komme fri fra helvedet – i den mest bogstavelige forstand. Han havde aldrig oplevet andet end varmen, end torturen eller skrigene. Alt det ændrede sig da en ny sjæl blev tilføjet til flammerne. Calla havde vendt op og ned på hans verden. Hun havde givet ham en billet ud fra det liv han kendte. Han havde ikke tøvet med at tage imod. Han havde forventet at da de kom til jorden ville hun gå tilbage til sit eget liv, sine egne venner, og at Nick så måtte lære alting at kende selv. Det var ikke sådan det skete. Der opstod noget imellem dem, han aldrig har følt før. Han havde ikke lyst til at være væk fra hende. Alting var bedre når hun var der. Han var blevet afhængig af den følelse der gav når de var sammen. Han forstod ikke hvad det var, men han var også ligeglad. Han vidste bare han ikke ville undvære det.
Nick havde lyttet til Calla. Han havde været der for hende, givet hende plads til at komme af med alting. Hvor grimme hendes tanker end måtte være, havde han ikke bebrejdet hende eller set anderledes på hende på grund af dem. Han kendte til den slags tanker. Han ville have hævn på hvem end der havde dømt ham til det liv. Han ville komme til det en dag. Lige nu ville han bare nyde at være blandt de levende, at være væk fra helvede og endelig føle sig i live.
Hendes læber forlod hans og han savnede dem med det samme. Han smilede ved hendes forslag. ”Let’s do just that,” han var ikke kommet for at gå på skole. Den eneste grund til han var der, var på grund af Calla. Nu kunne de være mere sammen. Hendes hånd gled op ad hans lår og hans krop reagerede på det. Han kunne mærke hvordan hans hjerte slog lidt hurtigere. Han flyttede hans pande fra hende og løftede hans ene hånd. ”What about giving them some hellfire?” Midt i hans håndflade opstod en lille flamme. Han kunne godt gøre flammerne større, men det var bare for dramatisk effekt. Et diabolsk smil faldt over hans ansigt.

Der var ingen grund til at bekæmpe dette, der var ingen grund til at prøve at overtale sig selv til at være den alle håbede hun ville være. Det var ikke fordi, at Calla lige nu var lukket ned eller ikke ' var sig selv.' Hun var bare stadigvæk i konflikt med hvem hun var, og lige nu kunne ingen vende op og ned på det. Der var ikke nogle der skulle fortælle hende hvad der var rigtig og hvad der var forkert. Et djævelsk skævt smil sneg sig op på hendes læber da han var enig med dem, og de grønne øjne dansede henover som ild åbnede sig op i hans hånd.
"Oh that.. might just be the best thing I have heard today," smilede hun og rejste sig op fra vindueskarmen.
"Lets see how fast the dance mice runs when they realise their studio is on fire," pointerede hun og greb let hans  anden hånd. Calla havde altid haft et godt øje til lidt kaos, ikke for meget ikke for lidt - men lige nu, skulle hun samle op på alle de ting hun manglede i forhold til at være den perfekte kæreste, perfekte datter.. den gode veninde og ikke mindst den perfekte mor - hun havde fejlet i alle de ting. Så nu havde hun fået det mål, at være den bedste version af sig selv, hvilket galte om at holde alle hendes muligheder åbne.
"Also it's been a while since I've drank.. might make it a horror-tastic day," tilføjede hun og trak let på den ene skulder. Nok at sige, at hun havde haft sig en drink for mindre end 25 minutter siden - men hvem talte længere?