A haunted mansion

Tid Det er omkring 22:03
Sted de Florence Manor, som er lokaliseret dybt inden i skoven
Omgivelser Selve slottet er ganske smukt, og dog har det set bedre dage. Da det ikke har været set til i godt vel 9 år, er der en god mængde støv over det hele, og malerierne er en smule forlaldne. Om ikke andet består slottet af 4 ettager, med godt over 40 værelser. Der er en elegance til det, og det ser ud til at havde været bygget, såvel som smykket op i omkring 1630. Om ikke andet er der teknologi, så som lamper og advanceret toiletter.
Vejr Det er lettere køligt udenfor, og det ser ud til at trække op til regn
Påklædning
- Tøj + Sko Han har hvid/grå trøje på, med ærmerne smurt op og et par sorte jeans. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har kort krøllet mørkeblondt hår. Han har rødt-ish skægstubbe
- Accent Han taler med en Britisk accent Link
- Andet Siden han egentlig ikke befinder sig i den virkelige verden, er han gennemsigtig. Det vil også føles koldt, hvis man er tæt på ham

Emnet er tileget @Zitora aka ma babest babe <3

Det var langsomt ved at blive nat, og mod byen begav de unge sig til klubberne, og dog hvis man bevægede sig imod skoven, ville man hurtigt støde på, et stort og efterhånden ganske forladt slot. Det tilhørte engang en nobel mand ved navn Niklaus de Florence, og dog efter hans pludselige forsvundelse, syntes slottet at blive mere og mere forladt. Gangene blev dækket til at spindelvæv og støv, og de engang så smukke malerier gik langsomt i fordærv, eftersom klimaet ikke gjorde godt for dem. Hvad der dog var mest kendt ved stedet, var hvordan det var gået fra et smukt slot, til et af de mest hjemsøgte steder i Gaia, hvis man skulle tro på alt hvad der blev skrevet, på de utallige hjemmesider og hjemsøgte slotte. Det var med andre ord et sted, som blev besøgt op til flere gange, efter det blev forladt i 2009, og nu var de fleste besøg, af folk som påstod de kunne finde eller tale med spøgelser og andre gik under professionen Ghost Hunters. Dog var alles formål, at komme i kontakt med det spøgelse, som syntes at havde bosat sig det gamle slot.
Dog var der indtil videre ingen direkte billeder af ham, og dog kunne alle som havde besøgt det efter 2010, komme med beskrivelser af ham, såvel som historier om hvordan, han ville vandre gennem gangene, og bede folk sætte ham fri. Enkelte clairvoyanter var også kommet forbi, og dog kunne de ikke fornemme nogen spirituel energi, hvilket gav folk ideen om, at den mystiske mand måske ikke var et spøgelse, men en dæmon af en art, eller et andet unikt overnaturligt væsen. Det var dog omkring oktober 2016, at der endelig blev taget et billede af den eftertragtet unge mand, som alle kun havde set, men aldrig kunne fange. Dette gjorde selvfølgelig ikke besøgende mindre, da folk nu syntes at komme alle vejs fra, for at høre mere om ham, og hvorfor han netop syntes at holde til ved dette hjem. Det forklarede nok også, hvorfor en flok unge folk, alle med adskillige kamarar, og alle klar til at filme og fange beviser på, at spøgelse fra de Florence Manor, faktisk eksisterede. De stod klar ved døren, klar til at skulle gå ind, som de hørte en bil kom kørende imod slottet.

//Tænker det er Zitora, som kommer kørende i bilen imod slottet <3

Han kunne ikke selv forklarer, helt præcis hvordan det fungerede, hvordan han kunne trække sig ud af sit helvede, og for et par timer hver dag, tilbringe tid væk derfra. Dog var det oftest nemmere, hvis han hørte folk snakke, for her ville han kunne fokusere på deres stemme, og lade sin energi forblive i den virkelige verden, fremfor det limbo der havde været hans fangeskab, gennem de sidste 9 år. Man kunne dog sige, at det positive ved at være en form for ånd, var at både han kunne gå gennem vægge, men han kunne også være lettere usynlige, og endda skræmme de folk, som besøgte det sted, som førhen havde været hans hjem. Det var nok også derfor, at han nærmest kunne tråde ind i den virkelige verden, som han hørte Zitora kalde hans navn. Den kære skønne kvinde, som han før havde elsket, hun havde været så uskyldig og ung mens de havde været sammen, og han ville havde ønsket de havde haft mere tid, dog som han havde været på vej imod hende, havde Rebekah fået ham kidnappet, og før han vidste af det, var han blevet revet ud af sin egen krop, og placeret i en helvedsdimension.
Hver af hans bevægelser var lydløse, og selv ikke en med overnaturlige sanser, ville kunne ane dem. Men det var vel også fordi, at han ingen fysisk form havde, og derfor ikke ville kunne afgive lyde. Han kunne dog enkelte gange, samle energi sammen, også faktisk udtale enkelte lyde eller ord, oftest var dette en bøn om hjælp, til de som turde træde fødderne ind på det gamle slot. Han vandrede omkring hende, og kom endda helt tæt på, hvor hun her ville føle et lettere tab i temperaturen. Han ville skifte mellem at sige: "Set me free" og "let me go", som han fik sagt et par gange, før han forsvandt og her dukkede op for enden af den gang, som hun gik på. Han så ikke imod hende, men stod derimod med ryggen til hende, og dog så han imod hende, over sine ene skulder, før han vandrede ned af gangen og her forsvandt gennem en væk. Lyset blev tændt på hans værelse, det værelse der havde været hans soveplads, før han blev taget væk. I lyset fra rummet, stod han i midten, med ryggen imod døren og blikket fanget imod balkonen. Selvom man fysisk ville kunne se ham, var det også tydeligt at han var gennemsigtig, som man ville kunne se lige igennem ham.

Han stod og ventede på hun ville komme, for han vidste hun ville følge efter ham til værelset. Så han stod mere og ventede på, at hun ville komme, og som han hørte sit navn blive sagt, vendte han sig om imod hende. Modsat normalt, var han tyndere i denne form, med rander under øjnene, og havde han været et menneske, ville han ligne en, som ikke havde spist eller sovet i flere dage. Hans øjne var derimod skinnende, som ville de kunne ses i selv det mørkeste rum. Dog var det tydeligt det var ham, for selvom mange ting havde ændret sig, forblev han endnu sig selv. Han forblev stille, som han så hende bevæge sig imod ham, dog bevægede han sig en smule imod hende, og dog var det ikke som sådan, rigtigte skridt han gjorde, det lignede derimod blot, at han svævede hen over jorden. Han lyttede og forblev stille som hun snakkede "I need a body and a witch to bind me, my soul is trapped in a limbo dimension" han var uden krop, og bestod derfor kun af sin sjæl, hvilket som sådan burde havde dræbt ham, da han konstant var blottet, og dog måtte hans fangeskab til den anden verden, være nok til at hole ham i live, da han som sådan ikke rigtig befandt sig på Jorden. Han havde brug for en krop, til at overleve denne verden, men mest af alt en heks, til at binde ham til kroppen, så han ikke ville blive trukket til den anden verden. Som hun igen begyndte at snakke, og her spurgte om hun kunne røre ham, eller han for den sags skyld kunne røre hende, rystede han blot på hovedet, ej heller kunne de linke deres sind sammen, for han var der jo ikke som sådan. Han løftede sin hånd, og ville ligge den imod hendes kind, og dog røg hans hånd direkte igennem hende "I am not of this world anymore, but neither am I dead, nor am I alive" det var måske ret så kryptisk, men det var trods alt sandheden. Hans sjæl var bundet til sin fængsel, og kun gennem ren held, kunne han fremvise sig ved sit hjem, og dog ikke længe af gangen.

Det havde skabt en form for irritation i ham, som han ikke kunne røre ved hende, og dog var på ingen måde en virkelig følelse, da det efterhånden kun var minder, om hvordan følelserne fungerede, som endnu var hos ham. Efter så mange år i den anden verden, og det faktum han var en sjæl, revet ud fra sin krop, var han ikke just et væsen, som besad den største mængde følelser. Det var ofte kroppen, som også hjalp til, når det handlede om følelser, såvel som det at have kontrol over dem, men uden en krop og med en sjæl som var en smule ødelagt, havde han kun sine minder, om hvordan tingene havde følt. Han vidste hun ville kunne klarer det, han havde trods alt vidst, at hun kunne klarer så mange ting "I know" lød det fra ham, som var det bare helt naturligt for ham, at vide hun kunne klarer en hel del.
Han var dog begyndt, at ligge mærke til, hvordan hendes følelser begyndte at røre på sig, og han var sikker på, at hun måtte have oceaner af tormult i dem. Hun havde sikkert troet, at han havde forladt hende, hvilket han havde haft gjort i fortiden, når det kom til forhold han ikke længerede ønskede. Dog havde det været det modsatte med hende, hun havde været så ung og fuld af liv, han ikke kunne andet, end havde været draget imod det. Med sine bedste evner, sendte han hende et smil, som hun sagde hun ville finde en måde "I cannot leave this castle, so it will have to be at the castle" han havde haft forsøgt, at forlade slottet, og dog havde det aldrig virket, det var som om der var en usynlig barierer, som holde ham inden, og dog var det vel i sidste ende, en form for snor, som holde ham en vis antal meter, fra det punkt hvor han blev revet fra sin krop. Dette var dog heldigt, at han faktisk kunne bevæge sig rundt i hele slottet, han kunne dog ikke komme udenfor "You're still just as beautiful as I remember" ubevdst rakte han hånden frem imod hende, og dog stoppede han sig selv, som han blev mindet om, at han ikke var ved hende og at han ikke kunne røre hende.

Han hævede øjenbrynet, som hun nævnte navnet Sinclair, en familie han ikke just var en fan af. Rebekah havde trods alt været skyld i hans pinsler, det var hendes skyld, at en psykopat nu rendte rundt i hans krop, en krop han var meget tilfreds med. Han havde aldig i sit lange liv, forestillet sig der ville komme en dag, hvor han ikke ville have sin egen krop, det var sjovt at tænke, hvordan man tog ens krop for give, da den blot altid var der. Han valgte dog ikke at kommentere på navnet, og gav derfor kun et nik fra sig, forhåbentlig ville det ikke være Rebekah, som faktisk kom forbi, men snarer en af hendes døtre eller en helt anden. Det kunne være en sjov fuck finger at kaste imod hende, hun havde ødelagt hans liv, og nu skulle en af hendes kære døtre eller sønner, hjælpe ham med at få et nyt liv og ny krop. Forhåbentlig ville det også blive nemmere for ham, at forblive i denne nye krop, når først bindingsbesværgelsen blev lagt over ham, da disse besværgelser gerne skulle være sværere at bryde. Nok var han født som en vampyr, men han havde studeret magi og deres virking.
Han klukkede over hendes kommentar i forhold til hendes hår "Blonde or brunette, you're still just as beautiful as a goddess" pointerede han med et mindre smil, hun var altid smuk i hans øjne, om hun så havde blonde hår eller brunt hår. For et sekund savnede han helt, at køre sin hånd gennem hendes hår, eller hvordan hun ville putte sig ind imod ham, når de lå i sengen sammen. Han gav endnu et nik fra sig, som Zitora sagde hvordan hun ville sende en sms til en Amena, hvilket betød han var i lykke, da det ikke just var Rebekah som skulle komme til dem. Han blev kort mindet om alle de scenarier, som han havde kørt gennem hovedet, om hvordan han ville torturere hende eller dræbe hende. Det blev dog kun bedre, hvis hun kom med den gurglende lyd, som hun blev kvalt i sit eget blod, eller de utallige skrig hun ville komme med, i takt med at han brækkede hver eneste knogle. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, da det trods alt havde været lang tid siden, at de sidst havde snakket til hinanden, og hvor han selv havde været fanget, var hun kommet videre med sit liv og havde skabt sig en fremtid for sig selv "I would never have left you, I was actually out buying a ring for you" indrømmede han, hvilket ville være første gang i 9 år, at han faktisk havde indrømmet dette.


Hun havde faktisk ikke lavet det helt store, såvel som havde de største planer, da hun fik beskeden ind fra Zitora. Det var måske også mere hendes nysgerrighed, samt hendes tillid i denne kvinde, der gjorde hun nu var på vej imod adressen. Hun havde allerede i forvejen, de fleste ting som skulle bruges til en bindingsbesværgelse, og det havde ikke taget hende længe, før hun fandt de sidste ingredienser. Det gode ved hekse, var at de ofte arbejdede sammen, når først der var en som manglede noget, det kunne bedst beskrives som et mindre netvært, udelukkende kun til brugen af hekseracen. Det sværer havde dog været, at finde en attraktiv mand, som kunne bruges til bindingsbesværgelsen, specielt fordi hun ikke vidste hvad Zitora ledte efter. I sidste ende havde hun dog været stødt på en mand, der var ganske attraktiv, og som i sidste ende blev den person hun ville bruge. Hun havde i den grad puttet charmen på, som hun fik overtalt ham til, at komme med hende hjem, og på trods af mandens venlige attitude, fik hun ham til sidst overtalt.
Hun havde lånt bilen af en kær ven, så hun havde den fremmede siddende i sæddet ved siden af sit, såvel som alle de ting de skulle bruge på bagsæddet. Han havde enkelte gange spurgt indtil hvad der skulle ske, og dog havde hun kun bildt ham ind, at det var til en mindre fest, som hun ville holde om et par uger, og at det i bund og grund var stoffer. Nok var ikke alle glade for det, men når man først sagde det var af de euforiserende slags, blev der ofte helt stille. Hun gav ham et kys på kinden, som hun hviskede at de var fremme, og forførende fik hun spurgt om han ville bære kasserne ind, hvilket han sagde ja til. Hun fik hurtigt skrevet en besked til Zitora: "I'm here, and I've gotten everything" lød det hurtigt, og ind gik de. Hun havde fået af vide hvor de var henne per etage, og derpå fulgte hun den kære mand oven på. Hun bad ham vente, før han kom ind, da hun ville gøre det hele klar, og hun tog derpå kasserne og lagde dem på sengen som hun kom ind. Hun gav et smil til zitora "You can come in now" lød det legende fra hende, og hun havde stilt sig klar, så da han kom ind, smed hun noget bedøvende i ansigtet på ham "So shall we do it?" spurgte hun, som den unge mand faldt til jorden.