In reverse - Rory

Den mørke skikkelse bevægede sig mod skolen længere henne. Hans blå-ternede skjorte var beskidt og iturevet. Det så endda ud til der var indtørret blod visse steder. Det var ikke typisk ham. Alexavier var ikke voldig eller konfliksøgende. Han stoppede vold og udredede konflikter. Men det var alligevel ham der stod i haven efter lidt for meget alkohol der førte til et slagsmål. Han førte en hånd igennem håret og rodede i det så det passede til hans øvrige udtryk. Man kunne lige så godt få det hele til at passe sammen. Han så rundt i haven. Han havde aldrig brugt meget tid derude før. Han havde heller ikke været på skolen særlig længe, eller i den tid, for at være helt ærlig. Han følte sig fortabt i den tid. Ikke nok med hans søster døde her, men han blev også selv født her. Det var alt sammen meget forvirrende. Han havde ikke ønsket nogensinde at rejse i tiden, fordi han vidste det ville blive indviklet. På usikre fødre, gik han igennem haven. Han mistede balancen og væltede omkuld. "Shit!" Udbrød han højt i nattens stilhed. Han bandede sjældent, men det var en unik situation, så han tillod sig at bande.

tøj


Klokken var mange, faktisk for mange til han overhoved burde være udenfor, det var vist i følge skolens regler heller ikke spor lovligt, men i denne stund var han rent faktisk ligeglad. Ugen havde været så hektisk for han var nettop starte med at skulle finde koragefri til det nye drama stykke, hvilket betød at hans fritid nærmest kun gik med dans, men han elskede det.
Denne nat havde han dog ikke kunne finde ro, og havde opgivet at sove, for så at iføre sig noget mere afslappende tøj end han plejede, før han var liste så lydløst som muligt igennem skolen for at komme ud i den friske luft for at klare hoved en smule.
Han vandre roligt længer ud i haven, før han fandt den mest perfekte sted, i månens lys hvor han uden tøven begyndte at danse. Dans hjalp ham med at skubbe alle tanker væk, han følte sig som hundrede procent som ham, og alt omkring ham forsvandt, hans krop bevægede sig rytmisk og meget smidig.
Rory nød det fuld ud, han var helt væk i sit eget sind, og i hans krop, men dog nåede en lyd hans ører, og han stivnede på stedet, imens han lod blikket vandre rundt, håbe på det ikke var en dæmon eller vampyrer, dog virkede det ikke til at være sandheden.
Han bemærkede en skikkelse et stykke fra ham, der lå på jorden og virkede pænt utilfreds, han rynke undrende på næsen, men tog mod til sig for så at vandre hen til skikkelsen.
Da han nærmede sig, bemærkede han det ødelagte tøj, og blodet men han ville ikke dømme for meget, og rakte en spinkel hånd ned imod ham " Er du okay ?" spurgte han bekymret, som han nu så ned mod ham og vente på at han kunne hjælpe ham op at stå igen " kan jeg gøre noget for dig?"tilføj han med sin varme franske accent, og et bekymret blik i de sølvfarvede øjne der nærmest lyste op i mørket.
Mandens aura var meget forvirrende, og han kunne ikke læse den ordelig.

// ikke mit bedste svar, men håber det går <3//

Alexavier kom op og sidde, men følte så ikke et behov for at komme længere. Hvad var pointen med at rejse sig? Den eneste han havde haft var væk. Det føltes sådan, selvom det ikke helt var sandt. Han havde nogen at vende sig til, men han frygtede de ikke ville acceptere ham nu. Han kunne ende med at falde hvis ikke han passede på. Han lod hans ene ben ligge udstrakt og det andet være bøjet så han kunne ligge sin arm hen over knæet. Han var kommet så langt for Fox og så var hun smuttet ud igennem fingrene på ham. En del af ham ønskede at finde deres mor og blive en del af hendes liv, se Fox vokse op og våge over hende. Men måske det bare ville gøre det sværere når han vidste hvad der ventede hende.
Han så op på den unge mand der kom hen til ham. Han rakte en hånd frem imod ham. Alexavier tøvede med at tage imod den, men endte alligevel med at gøre det. Han tørrede sine bukser af. ”Mere eller mindre,” svarede han henkastet og slap hans hånd. Han stak dem i stedet i lommerne. Han så på ham med et halvt smil da han tilbød hans hjælp. Han havde en accent han ikke havde hørt siden han var et barn. ”Jeg tror ikke nogen kan hjælpe mig,” indrømmede han og så ind i de sølvfarvede øjne. Sikke en ualmindelig farve. ”Jeg beklager,” startede han ud og lænede sig op ad et træ. ”Du har fanget mig på et dårligt tidspunkt. Jeg er normalt ikke så…” han lavede en gestus ned af sig selv for at hentyde til hans ødelagte og beskidte tøj. ”Jeg er Alexavier,” præsenterede han.

//Det er så fint <3

Rory betragtede den meget mystiske mand, han undre sig over hvad han enlig lavede her på denne tid? i dem tilstand, og om overhoved var en der tilhørte skolen eller måske en der ikke gik her? Han valgte dog at regnede med at manden måtte have været i byen, og nok havde fået for meget at drikke, men hvem vidste? Han smilede dog venligt til ham som han hjalp ham på bene igen, og slap ham igen før han selv stak sin hånd i lommen, og lagde hoved let på skrå som manden begyndte at forklare sig.
"det gør ikke noget, men sig mig du har været i byen ikke`?"spurgte han venligt, og prøvede med et opmuntrende smil, han havde helt klart ikke regnet med at det her ville, ske denne nat og at denne mand snart ville blive hans beskytter, var så uvirkeligt i denne stund.
Som han stod her foran den meget beskidte fyr, som ikke virkede til at være i bedste humør " det håber jeg da heller ikke for dig" svarede han høfligt, før han trådte let et skridt frem imod ham og lagde en venlig hånd imod hans skulder " rart at møde dig Alexavier, mit navn er Rory " svarede han, før han rynke let på et bryn imens han studerede hans skader en smule " jeg kunne måske hjælpe dig? hvad siger du til et varmt bad og en seng for i nat? " spurgte han så, og mødte fyrens mørke øjne, med hans egne meget unaturlige men smukke øjne, som lige nu strålede venlighed men også bekymring selvom han ikke kendte manden.
" mit værelse er lige i nærheden, og jeg har ikke fået min roomie endnu, så der er en ledig seng, og jeg tror endda jeg har en stor hættetrøje liggende du kan låne" sagde han venligt, og slap ham lidt igen.
Han håbe på han ville tage imod tilbudet, for han ville ikke bryde sig om at forlade denne mand herude i den tilstand han var i.

Alexavier var på udebane på mere end en måde. Han var fanget i en tid han ikke forstod og så var han fuld. Alexavier havde smagt alkohol før, men det havde føltes som en synd. Nu føltes det som en måde at stikke af på. Han børstede sit tøj af og så på den yngre mand. Han virkede harmløs. Som engel havde han lært sig selv evnen at kende forskel på god og ond. I visse tilfælde var det umuligt for ham, men denne mand virkede på den gode side. ”Jeg gætter på det er tydeligt. At være fuld er en ny oplevelse for mig,” forklarede han. Han præsenterede sig selv som Rory. Alexavier så kort mod hånden mod hans skulder. Det var rart at møde en venlig sjæl.
”Det er meget venligt af dig,” tidligere ville han afvist da han ville føle han ikke kunne tage imod noget som helst. Han kunne afvise, da han selv havde et værelse på skolen. Men han var ikke sikker på det var en god idé for ham at være alene lige nu. Stilheden havde det med at få gang i tankerne. ”Ja tak,” svarede han endeligt og sendte ham et smil. ”Og tak for venligheden. Ikke alle har samme natur.” Han flyttede en hånd til sit øje og gned det. Trætheden var begyndt at flyde over ham.

//Undskyld det er så kort