Peekaboo - Elena

Gæst

Sted: Tatia, Elena og Ramsays oprindelige verden
Tid: Fortidsemne, sen dag
Påklædning, Ramsay Her
Påklædning, Wade Her
Emne til @Elena <3
Note: Heartbreak warning Sad

((( <3

Han løb gennem de tætte askefarvede træer med hende i sine arme. Hans hånd placeret mod hendes baghoved så han kunne gemme hendes hoved i sit bryst, som han løb for begge deres liv. Siden Tatias forsvinden, havde det bare været de to. Elena havde været så stærk, næsten stærkere end ham og det smertede ham at tænke på hvad der kunne ske hvis de blev fanget - Så han tvang sig selv til at være stærkere end nogensinde, og sikre at Elena i det mindste kunne komme væk derfra i god behold. Han havde hørt om disse portaler der åbnede og lukkede hist og her. Den næste skulle være i nærheden, men om det var sikkert derovre anede han ikke. Han stoppede op og lagde ryggen mod et træ som pusten var gået fra ham.
Han kiggede ned på sit barn og et lille prøvende smil formede sig på hans læber. "You gotta be strong Elena, like your mother. I see a lot of her in you. You're a survivor, the strongest I've ever seen. You have to find your mother, she'll keep you safer than I could ever," sagde han næsten sørgmodigt og aede sin datters kind. Han vendte blikket tilbage mod den retning de kom fra. Der ville ikke gå længe før de blev indhentet. Han var for svag til at transformere sig, såret i siden var fyldt med en gift der stoppede ham. Han tog en dyb indånding før han skubbede sig ret og begyndte at løbe igen. Hvis han dog bare kunne spotte en af disse portaler og nå derhen i tide.
På et tidspunkt kunne hans krop ikke mere. Han faldt på knæ og var nød til at sætte Elena ned på sine fødder så hun selv kunne stå. Han kiggede op på hende og tog blidt fat om hendes skuldre som han kiggede hende i øjnene. "Papa is proud of you. But you have to do me a favor. You have to hide and under no circumstance move or make a sound. Can you do that for me?" spurgte han forpustet og kørte en tommel langs hendes skulder i en strygende bevægelse.
Han slap hende og bed sig pinefuldt i læben som dette vred hans hjerte fra hinanden. "Hide, love. Do not come out, no matter what you hear. Trust your instincts," sagde han så og greb hendes hånd en sidste gang. Han klemte blidt om hendes hænder som en enkelt tåre løb ned af hans kind. "I'll be right behind you, I promise," forsikrede han hende. Så slap han og lod hende løbe. Der gik ikke længe før han hørte fodtrin bag sig. Han bed hårdt sammen og vendte blikket tilbage. "Ramsay," snerrede han arrigt. "Hello Wade," sagde Ramsay med et stort smil over læberne.

Emne: Sv: Peekaboo - Elena Ons Maj 09, 2018 4:59 am

//Oh god what are you doing to me.. xD <3 //

Hun havde stadigvæk ikke helt forstået hvad der skete. Alting skete så hurtigt lige nu, og hun kunne ikke få sin evne til at vende sig omkring dem. Alt hun vidste var at Niylah og flokke nvar væk, og nu var det kun de to tilbage igen. Det kunne hun også sagtens leve med. Hendes var det vigtigste og eneste hun havde tilbage. Elena så sin far i øjnene, et sørgmodigt blik. For trods sin unge alder, så vidste hun hvornår kampen var nær og hvornår der var god tid. Lige nu var der ikke meget tid tilbage, og hun frygtede i sit hjerte det værste. Elena rystede let på hovedet, men nåede ikke at sige noget før de atter var på farten igen.
"I don't want to go," mumlede hun og mærkede tårerne der truende hende med deres ankomst. De stoppede op og han satte hende ned. Elena så sin far i øjnene. Hun mærkede hvordan hun allerede af instinkt rystede på hovedet, som han bad hende om at løbe.
"I don't want to go without you papa," svarede hun og mærkede tårerne stille trille ned af hendes kinder. Hun vidste hvad det betød, hun var trods alt ikke dum. Men selvfølgelig vidste hun også derved sagt, at hun var nød til det. Hvis det var hvad der skulle til for dem at klare det sammen, så kunne hun ikke forsinke ham. "But I can do it.. just promise me you will come for me, promise me," tilføjede hun. Da han lovede det, så nikkede hun og løb. Elena løb så længe hun kunne til, der ikke var meget mere end et åbent område. Hun gik lidt tilbage og fandt et mindre mudderet sted - derpå smurte hun sig ind i det og klatrede op i det tætteste træ. Elena dækkede sig med blade for at dække hendes fært og gøre sig selv bedre forklædt.
Dog havde hun sine dyriske sanser ude, hun ville være opmærksom på, hvornår hendes far kom imod hende. For nok ville hun have dækket sin egen fært, men hun kunne stadigvæk opfange sin fars.. og fjendens. Elena lukkede sine tårefyldte øjne, som hun samlede sine ben under sig og ventede. Ventede og ventede.

Gæst

Et smil kom over hans læber som hans så hendes kamp med tårerne. Han lagde sine hænder mod hendes kinder og pressede sine læber mod hendes pande. "This is not a goodbye. I promise you that, ai heart," (My heart). Han vidste at de ikke havde længe så det var på tide at hun løb. Han sank en klump og trak en halskæde op af lommen som han lagde i Elenas hænder. "When you get to the other world, find your aunt Luna. Show her this, she'll protect you when she knows you're mine," sagde han så og lod hende løbe. Og han så hende løbe til hun forsvandt.
"You're just causing me unecessary work, by letting her run Wade. You know I need her," sagde Ramsay så som han lod en hånd hvile mod Wades trætte skulder. Han kiggede ned på Wade og et roligt smil faldt over hans læber. "Just like I need you, and Tatia. You see, losing my dearest experiment has taken hard on my research. And I am getting old. So I need a strong girl like yours to mend and train," sagde han så før Wade vendte et vredt blik op mod ham. "That'll be over my dead body, branwoda" snerrede han hvortil Ramsay sukkede og trak sin kniv op, "I was afraid you were going to say that..."

Natten var ved at falde på og nattens dyr var vågnet for at bryde den stilhed der havde ligget siden Wade sendte Elena afsted. Men pludselig var der en uro der bredte sig i skoven, som var der noget frygteligt på vej. Grene og blade knaste under tunge fodtrin der gik gennem skoven. "Elena! I have a proposition to you. I know that you hate my guts, but I know that just as bad as you miss your father now, you've missed your mother for even longer," lød Ramsays stemme gennem skoven. Han holdte en kort pause for at lytte efter et svar, men regnede ikke med at få et. "I can help you find her and be united once again. Your father has lied to you about her. He knew that she wasnt coming back, not ever. So I ask you, child. Do you want to see your mother again? Or will you succumb to the wilderness, cold and left alone for dead?" spurgte han så og stoppede op igen for at se om pigebarnet svarede.

Emne: Sv: Peekaboo - Elena Ons Maj 16, 2018 4:53 am

Alle ordene rungede i hendes lille hoved som endeløse ekko. Alt sorgen som hun prøvede at holde inde var ved at vælte udover hendes øjne. Elena holdt hovedet koldt, hvis der var noget hun skulle gøre var det ikke at falde i nogle fælder. Der var ingen grund til at lade det blive for ingenting. Da hun hørte hans fodtrin på skovbunden og lyden af hans stemme. Vidste hun der var noget galt. Noget var gjort galt, og det fyldte hendes hjerte med et had og en uendelig vrede - men en vrede hun indtil videre kunne styrer. Hun vidste ikke hvad der var sket, men det kunne ikke være godt. Elena gav halskæden et klem og greb om en af sine små daggert meget stille, og gemte den i sit ene ærme. Hun klemte øjnene hårdt sammen i håb om hun kunne være ligeglad med hvad han sagde, og at hun ville hører sin far råbe igennem skoven om lidt, men det skete ikke. Elena tog en anden daggert frem, så lydløs så man skulle næsten ikke tro hun var der. Hun kunne dufte på luften at det snart ville regne også ville hendes forklædning alligevel blive afsløret. Så hun ventede til han stod lige under hende, før hun kastede sin daggert ned i håb om at borer hans fod fast til jorden - så hun kunne rejste sig op.
"I'm seven not stupid," svarede hun blot. "Now what did you do to him. Tell me. What did you do to my father?" Kommanderede hun vredt om at få af vide. Elena vidste godt hun skulle have løbet, og måske var det derfor hun blev oppe i træet - fordi hun i det mindste havde en lille fordel ved at være så højt oppe. Desuden var hun barn af sine forældre, hun var et barn men som dem trænet som kriger. Og hun havde arvet sin fars evne, at lære hurtigt.

Gæst

Han nåede lige at ane knivens fald for øjnene af ham og af refleks, flyttede han foden væk. Nu vidste han præcist hvor hun var. De iskolde øjne løftede sig op mod trækronerne, og mødtes med hendes mørkebrune. Som et rovdyr der havde fundet sit bytte, bredte et større selvtilfredst smil sig over hans læber. Men istedet for at kravle op til hende, holdte han øjenkontakten som han fortsatte sin gang, med første trin rettet mod at presse kniven helt ned i jorden.
"I would tell you if you'd care to answer my proposal. I'm sure she misses you dearly. A strong young daughter like you, who wouldnt miss that?" sagde han så og lod en hånd køre langs barken som han gik videre. "I am not playing these hide and seek games. If I go, you'll never see your father or your mother again," advarede han hende. Det var en farlig leg af tillid som han vendte mod hende. Kunne hun stole på at han ville hjælpe hende med at finde sin mor, eller var det blot et falsk håb der ville splintre så snart han fik fingrene i hende? Man kunne ikke vide med Ramsay, man kunne aldrig tro eller ikke tro på ham.
Han åndede tungt ud som han stoppede et par meter fra hendes træ for at lade hende kunne kravle ned hvis hun ville. Han vente blikket fremad-rettet før han begyndte. "What left do you have to lose now Elena? I've won, so what else could I possibly take from you? And now from the darkest corner of my heart and soul, I offer to help you?" han lagde let armene over kors og vendte sig mod hendes træ, før han løftede hænderne og begyndte at trække sine knive ud af sit bælte. "I'll give you my weapons.. Go unarmed," lovede han hende. Var det tomme løfter?

Emne: Sv: Peekaboo - Elena Fre Sep 14, 2018 5:37 am

Hun stolede ikke på ham. Hun skulle ikke engang prøve at stole på ham. En ting vidste hun, at Ramsay intet havde med at gøre hvad der var sket med hendes mor. Hvordan vidste hun det? Fordi hun den aften hendes mor blev taget fra hende hjemsøgte hendes sind hver eneste gang hun så på det K der var kredset ind i væggen. Kol.. en fjende af en af hendes mors venner, og automatisk efter det her en fjende af hende. Dog vidste hun, at Ramsay havde noget at gøre med hvor hendes far var. Trods savnet til sin mor, så var hendes relation til sin far meget større end nogen anden relation. Hendes skjul var opdaget og der var ikke ligefrem nogen steder at løbe hen. Niylahs flok var forsvundet igennem portallen og hun var alene. Hun havde ingen tilbage, hvem vidste om hun overhovedet selv ville kunne nå portalen. Elena løftede en lille bevægelse op som ikke kunne ses oppe fra træet, og at brænde disse fine runer ind i sin hud var en smerte hun måtte bide i sig, hvis hun skulle have en jordisk chance. Runen for immunitet og en rune for hurtighed - i tilfælde af hun fik brug for det. Derefter gemte hun sin runestav i sin sko, og rejste sig op.
"I don't trust you. What do you want? You wanna help without anything in return, that is uncharacteristic of you.. isn't it?" Spurgte hun realistisk og sank en klump. Derefter sprang hun ned fra træet et par gode skridt fra ham og de mørke øjne fjernede sig ikke fra ham i et enkelt sekund. Hvis hun brugte to hurtige sekunder kunne hun nå at skifte til sin ulveform og løbe væk derfra - men hendes nye rune gjorde hendes hastighed på niveau med en vampyrs - så hun havde en lille fordel. Hun var klog af sin alder, det takkede hun den evne hun havde arvet fra sin far for.

» Tea with mum - Elena
» In the AM - Elena
» Of course i answered (Elena)
» Dead or alive - Elena