Reunited - Razor (XXX)

"Mhm," Reign lod blikket hvile på Razor. Overvejede lidt, om han mon nogensinde kunne få et job, der ikke krævede, at han satte livet på spil. Razor var en besynderlig sjæl med endnu mere besynderlige krav til, hvad hans liv skulle indholde. Reign var en af dem. Men det var mord, blod og fare også.
"That's true, I haven't. It's just that... I think it might be good for you to- wake up early sometimes. Having some actual responsibilities," mennesket trak lidt på skulderen og så ned på sine fødder, lidt flov over at blande sig så meget i Razors liv. Folk kunne gøre, hvad de havde lyst til - det havde han altid ment - men det var anderledes med drengen. Reign ville så gerne se ham få lidt succes. Være lidt normal. Tjene lidt penge. Så de kunne flytte ind sammen uden at leve af havregrød hver dag.

Stemningen ændrede sig brat, som Reign trak posen ind til sig, "no way, let me be the strong one for once," og selvom det blev sagt hårdt, kunne antydningen af et smil alligevel påvise, at det blev sagt i sjov.
Han trak Django væk fra en halv bakke pomfritter på jorden og smuttede videre ned ad den stille gade, hvor de eneste biler, der kunne høres, var dem ude på hovedvejen. Trætheden havde sneget sig ind på ham, og han gabte. Det var næsten ikke til at bære at skulle sige farvel til Razor næste morgen, men der var intet at gøre ved det. Han kunne ikke lade en gæst rende rundt i huset i flere dage.
Reign tøvede ikke med at ryste på hovedet af det næste spørgsmål, "nah, I actually really like the uniformity of it. I don't think I'd be very good at a job that required me to do all sorts of new things everyday."

De nåede tilbage til huset. Mennesket lukkede dem indenfor og forsvandt op på værelset med Django, der straks smed sig i hundekurven med et højlydt piv fra gummikødbenet under.
"So... d'you think you can live like this?" spurgte Reign pludselig, igang med at smide tingene på den stadig rodede seng. Så hen på Razor, "in this world, I mean. You're not gonna- go back, are you?"

Det gav mening - var det ikke de fleste der i sidste ende holdt mere af rutine frem for uforudsigelige dage hele tiden. Razor kunne godt lide rutine selv - men kun til en hvis grad. På et eller andet tidspunkt skulle der ske noget uventet. Det var sikkert derfor han godt kunne have et job. Men uden at det var det samme der skete hver dag. Og at han selv havde en del at sige i hvad der så skete. Han lod kort blikket strejfe hvor end de gik hen, dog med en lille rysten på hovedet og et grin.
“ For once? Reign you’re always the strong one “ sagde han så bare med et lille smil om læberne før han kort nikkede en enkelt gang. Måske bare ikke på samme måde som Razor var stærk. Men det var heller ikke en hel fair sammenligning. Men stærk var han altså. Om det så var fysisk eller mentalt. Det kunne være lidt ligegyldigt.
Razor fulgte djangos eksempel og lod sig dumpe ned på sengen som det første da de vendte tilbage til værelset. Han skævede kort mod loftet men rettede så blikket lidt hen mod Reign. Han svarede ikke med det samme - endte nok mest bare med at trække på den ene skulder.
“ depends “ sagde han så bare lidt - dog med et lille smil om læberne. “ I’ll stay as long as you’re not kicking me out of your life. “ han satte sig så bare lidt op og strakte kort armene lidt over sit hoved.
“ or find something else that might make me like it better and stay. I dont know - I came here for you. If you for some reason dont want me here anymore I’ll leave. “ han nikkede kort lidt før han så bare kort spidsede læberne en smule. “ after ofcourse trying everything to make you change your mind “ han nikkede kort en enkelt gang før han så lod blikket finde Reign igen.

“ now! Lets eat sugary stuff and cuddle! “ sagde han så hurtigt og gjorde en hånd bevægelse til at Reign skulle joine ham på sengen. Med alting! Eller måske ikke alting, men det meste. Han smilede et øjeblik bare lidt skævt og rykkede sig lidt på sengen.
“ I mean yes! I could totally live like this - share a bed with you. Eat and Walk around. Nothing bad about that “ han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. Sendte fyren et lille smil. Yup - Razor kunne nok godt, hvis det her var hvad han gik indtil. Hygge med det eneste mennesker der fortjente hans opmærksomhed.
Det var alligevel et samtale emne Razor ikke helt kunne tage stilling til. Han kunne ikke forestille sig et liv her - ikke endnu, ikke helt. Hvert fald ikke uden Reign. Men selvfølgelig vidste han ikke om det kunne ændre sig. På den anden side var han også i tvivl om om det overhovedet var muligt at komme tilbage. Noget han ikke ville undersøge medmindre det blev nødvendigt. Og det var det jo ikke - Reign var her og var ikke imod at have Razor i sit liv. Reign virkede også glad for at være her - hvilket fik Razor til at mistænke at selv hvis han tiggede og bad, så ville menneske ikke rejse med tilbage til Underworld.

Reign lyttede opmærksomt efter svaret og foldede lydløst posen sammen. "But-" begyndte han stille, da Razor afbrød med sin invitation. Reign kiggede et sekund på sengen og satte sig så med et enkelt ben udover kanten.
"But what if I get really mad at you and start screaming and- telling you to go? I did that a bunch of times already." Han fugtede sine læber og tænkte over alle de gange, han havde overreageret og behandlet drengen elendigt. Det var blevet bedre med tiden men kunne stadig ske, det var nu engang sandheden.
"I mean... I left you at that house we wanted to move into just 'cus you told me you worked for Sean," Reign lod skamfuldt sin hånd find hen til Razors, "and I- I once told you you messed up my entire life and that I never wanted to see you again." Han bed sig i læben og strammede kort grebet om drengens hånd i græmmelse af det næste minde, "oh god, and that time I left you at the bar to go bang some other guy. Man, that was horrible."

Reign var godt klar over, det ikke hjalp ham selv at trække op i gamle, dårlige minder, men var også sikker på, det var sundt sommetider at huske på sine egne dårlige sider - så de kunne undgå at komme frem i lyset for ofte.
"What I'm trying to say is," han holdte en pause og fortsatte så efter at have taget mod til sig til igen at se på Razor, "is that I say and do these really, really dumb things. And that you're allowed to get angry at me. But if I told you to go and you actually did it, I would-"
Reign tog en dyb indånding og lod et indtrængende blik hvile på halvdæmonen, "just please don't leave. Even if I tell you to. I never actually mean it."

Razor lod blikket hvile lidt mod Reign og kunne efterhånden som sekunderne tikkede og ordene forlod fyrens læber måske faktisk godt lidt fornemme at det var et mere seriøst emne end halvdæmonen måske først lige havde antaget. Han sank kort lidt en klump og lod sin anden hånd joine hans og menneskets som allerede var i kontakt. Reign havde ret - der var tidspunkter hvor han måske ikke havde været den sødeste - men kunne Razor pudse sin egen glorie? Nej overhovedet ikke.
" You forgot that time where I almost killed you.. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen en smule. " I mean - I think that kinda makes it okay for you to yell at me, push me away and blame me for all the shit that has happened in your life since we met. 'Cause It's true - you know that, I know that. I'm bad news. " Han trak kort lidt på den ene skulder. Han fugtede kort sine læber lidt og overvejede det et øjeblik. Der var måske faktisk en gang hvor det virkelig havde gjort ondt i Razor - jo det stak ubehageligt hver gang Reign havde skubbet ham væk. Men turen hjem fra Humvita var nok det der for alvor havde kastet smerte i brystet på halvdæmonen.
" What if you one day actually mean it.. " Spurgte han så bare lidt. " I do alot of stupid shit - what if.. one day you have had it? I mean.. What if what you feel for me one day maybe isn't enough? " Spurgte han så lidt og rynkede kort næsen en smule, men oprigtigt faktisk en smule bekymret for det. Måske også fordi han selv frygtede at det skete for ham. At han en eller anden dag ville droppe kampen mod sin dæmon og lade Reign være det bytte han kunne ses som. At følelserne han følte for mennesket ikke ville være nok til at stoppe ham. Han tvivlede på det ville ske - for intet fik ham til at føle noget som helst bare den mindste smule i stil med hvad Reign kunne få ham til at føle. Men man hørte jo om at folk mistede gnisten.

Han skyndte sig at plante et kys mod fyrens kind før han sendte ham et lille smil. Slap hans hånd, men kun for at lade armene smutte om nakken på fyren og et øjeblik bare kramme ham på den måde. " I love you.. " Sagde han lavt og lukkede øjnene et øjeblik. " I love you I love you I love you.. " tilføjede han nærmest hviskende før han endelig slap en smule og rettede blikket mod Reigns ansigt. " I'm not leaving you.. Ever. " Han rystede lidt på hovedet.

"You're not all bad news," forsøgte Reign at hive skylden hen på sig selv igen, selvom det varmede, at Razor kunne se, at han heller ikke var perfekt. Ingen af dem var, og det burde nok være ligegyldigt, hvem der var værst. Og alligevel blev det til en konkurrence - bare lidt.
Han smilede let, både over hvordan han havde kastet et alvorligt emne hen på den stakkels dreng, men også fordi han faktisk viste interesse. Razor kunne godt være alvorlig, når det var påkrævet - på hans egen Razor-agtige måde, "that's the thing. I'm telling you right now, I don't want you to leave. No matter what you do."

Reign var utålmodig efter at røre ved drengen på andre måder end blot at holde i hånd, og heldigvis mættede Razor den lyst ved snart at omfavne ham. En omfavnelse, der sammen med de tre vigtige ord, fik et stort smil frem på menneskets læber samt et tilbagevendende kram, "I love you too. So, so, so much." Kunne ikke modstå at plante et lille kys på halvdæmonens hals, mens den nu var tæt på, og kunne da heller ikke stoppe sig selv for at kysse ham igen efter at have sendt et truende, "good, 'cus I'm not gonna let you," afsted.

Gjorde kysset dybere og trykkede sin krop ind mod Razors, indtil han alligevel skilte deres læber et øjeblik for at konstatere, "you still smell like orange..."
Gav sig tid til at dufte til hybriden, inden utålmodigheden alligevel fik taget over, og han med nye kys fik presset ham helt tilbage i sengen.
Indtil mobiltelefonen ringede fra sengebordet og hastigt fik Reigns opmærksomhed. "It's my mom, I need to take this," sagde han efter at have kigget på displayet. Smilede til Razor, "I'll go make that hot chocolate. Watch some tv if you want," og forsvandt ud af rummet.
Mennesket fik snakket med sin mor, der næsten tudede af henrykkelse over, at Razor var kommet tilbage i live, og klargjort to kopper med varm kakao, flødeskumstop og en smule kanel drysset på. Der gik i hvert fald 10 minutter, før han vendte tilbage til værelset med drikkevarerne serveret på en lille bakke.

Razor ville til hver en tid meget hellere blive her sammen med Reign end at tage tilbage. Men så var det også kun hvis det kunne blive sammen med Reign. Han havde brug for sit menneske og at være her uden ville være.. Han kunne ikke beskrive det. Holdt sig i stedet for at tænke mere over det, bare lidt tættere på fyren og holdt blikket mod ham - selvfølgelig med et smil, før han glædeligt tog imod kysset - lod der lige gå et øjeblik før han så endelig valgte at gengælde det. Meget. Også lige lidt mere.
" I'm blaming you for that.. " grinte han så bare lidt og nuppede endnu et kys før.. Lorte telefon. " I'm gonna break that noisy thing one day. " Sagde han så bare. Uden at man måske helt kunne tyde om han var alvorlig eller ej. Det kunne måske i sidste ende gå begge veje. Den ringede hele tiden. " Tell her I said hi! " Nåede han lige at sige før mennesket forsvandt ud af døren. Razor fik sig sat lidt op og overvejede det et øjeblik mens han spejdede rundt i rummet med blikket. Nu var hans tanker jo lige et andet sted - fjernsyn virkede ikke som det han havde lyst til skulle afbryde hvad der faktisk føltes godt at tænke på. At Reign aldrig ville have han forlod ham? Det kunne da ikke give andet end sommerfugle i maven. Han vippede kort lidt med sin ene fod mens et lille smil voksede sig frem om hans læber.

Men efter måske 34 sekunder, var det at sidde og smile dumt blevet for ensformet og han ville lave noget andet. Hvis Reign skulle alt muligt ude i køkkenet og være asocial med en telefon ved øret. Så måtte halvdæmonen følge hans ord og finde ud af at tænde tv'et - hvilket overraskende nok slet ikke var en videnskab længere. Det var vitterligt at trykke på en knap og bam! Tv. Han skubbede sig tilbage på sengen og gloede et øjeblik på billederne på skærmen før han så bare lod fingrene finde ringen ved sin hals. Måske han alligevel blev fanget af det mærkelige program der kørte i fjernsynet. En eller anden krimi serie - de talte mærkeligt, men ud over det var det faktisk meget interessant. Han rettede dog blikket mod Reign da han vendte tilbage - mest fordi den varme kakao fyldte rummet med en vidunderlig duft, intet der kunne hamle op med menneskets dog - men stadig. Han sendte ham et lille smil før han rykkede sig så der var plads. " Deliciiiious! " Sagde han så hurtigt før han bed sig en smule i læben.
" So! How's your mom? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide på skrå. " Did they run into zombies? " Spurgte han så et kort sekund efter før han rettede sig en smule op. Snuppede rimelig hurtigt den ene alt for fine kop kakao før han så bare lod tungen strejfe flødeskummen, kun for at tage en lille tår - fortryde det fordi det var varmt og ende med at trygge sin tunge lidt mellem sine tænder. " Hot.. " mumlede han så lidt før han rynkede panden en smule. Blikket røg tilbage på mennesket og blev der - også selvom halvt af hans opmærksomhed var rettet mod programmet i fjernsynet.

"No, no, no, luckily there were no zombies where they live," sagde Reign, der koncentrerede sig om ikke at vælte kopperne, da han satte sig ned med bakken, der blev placeret mellem dem. Trak telefonen op igen for at tage et billede af den indbydende, varme drik men besluttede sig i stedet at tage et af halvdæmonen, der så næsten lige så indbydende ud med flødeskumsoverskægget. Billedet røg hurtigt på instagram og fik ligeså hurtigt et par likes.
Sengetæppet lå heldigvis langt nok krøllet sammen ned i fodenden, til Reign uden besvær kunne samle det sammen til en klump og smide det i vasketøjskurven fra sin plads.

Han greb sin egen kop samt en bog fra sengekommoden og sendte Razor et smil, inden han satte sig til rette og begyndte at læse.
Nåede desværre ikke at læse mere end et halvt kapitel, før hans blik fangede tiden på tv-skærmen, og han var nødsaget til at lægge den fra sig igen.
"I'm heading to bed," sagde han med en rømmen og fik med lidt besvær hevet bukserne af i sengen, "turn off the tv when you decide to go to sleep. Oh, and if you could just place the mugs in the kitchen sink, I would really appreciate it. G'night, Razor."
Reign placerede et hurtigt kys på drengens læber, inden han rykkede sig ned under dynen, var stille i et øjeblik og så mumlende tilføjede, "'n turn the lights off, please. Thanks, hon."

Han kunne ligeså godt give op på forhånd. Mennesket havde fundet sig en bog. Hvis han i det mindste havde læst højt. Razor kunne med let hed have slukket fjernsynet - også selvom det var rimelig spændende, men stadig ikke spændende nok til at stjæle opmærksomheden fra mennesket - hvert fald ikke helt. Og dog - da Reign begyndte at læse fik fjernsynet langsomt mere og mere af dem. Han vippede lidt med sin ene fod og nød sin kakao selvom den egentlig de første tåre var alt for varm. Men det gjorde ikke så meget.
" Wait what? " Sagde han så endelig og rynkede panden en smule. I seng? Sove? Nu? " Nooo.. " Han skød kort underlæben lidt frem før han så bare endte med at følge fyrens bevægelser lidt med et halv betuttet udtryk. Det var alt for tidligt. Eller - måske ikke, men Razor tænkte som sædvanligt ikke meget over tid alligevel. Han skævede kort mod lyset i rummet før han så bare kort overvejede det en smule. Han så dog så bare lidt mod Reign. Nåede nærmest ikke at opfatte kysset før det var væk igen. Sengetid - den værste tid på døgnet. Tsk.
" Umm.. Goodnight.. " Sagde han så endelig. Aftenlige pligter og alt muligt. Han kunne overveje at gå ud med kopperne - men kun hvis han alligevel skulle ud og tisse på et tidspunkt. Lyset blev slukket dog. Så meget kunne han godt lige overskue - men kun fordi han havde en sten i lommen der i et meget præcist kast ramte kontakten. Han fugtede kort sine læber lidt men lænede sig så ellers bare lidt tilbage, hans fingre fandt egentlig bare lidt vejen til menneskets hår - nussende. Det måtte så være hvad Reign måtte finde sig i hvis Razor skulle finde sig i at fyren gik i seng nu.

Dog gik der ikke voldsomt længe - måske, 2 afsnit mere af den serie som åbenbart blev sendt i maraton mode. Han forlod værelset et øjeblik for at gå på wc. Kopperne glemte han på natbordet. Men hey - han havde så klaret de to andre ting - slukket lyset og nu også tv'et. Han skubbede sine bukser af sammen med trøjen og forsvandt derefter ned under dynen. Så tæt indtil Reign som nu lige muligt. Også selvom han egentlig ikke var træt til det punkt hvor søvnen ville fange ham. Han måtte tvinge sig selv derhen. Tælle får. Nyde Reigns duft. Tælle får igen. Håbe på ikke at få mareridt. Begrave sin næse i fyrens hår. Tælle får. Sove lige nok til at have et glims af en verden han ikke ville tilbage til. Tælle får. Lytte til Reigns vejrtrækning. Hjerteslag - nyde hans duft.. En duft kun afbrudt af en prut fra Django. Han skubbede sig til sidst om på ryggen og stirrede lidt op i loftet. Rastløs - træt men uden evnen til at sove. Og dog - pludselig virkede det som om at han blev slugt af mørket og han alligevel faldt i søvn.

Reign havde ingen problemer med at falde i søvn. For det første var han ved at være godt træt, og for det andet var selskabet så godt, som det kunne være. Ikke at behøve at bede om hårnusning var også et plus. Heldigvis var Reign heller ikke et menneske, der havde problemer med baggrundstøj - om det så var Django med sit pivedyr, eller Razor foran tv'et. Egentlig var det rart at vide, at man ikke var helt alene i sin mest sårbare tilstand; søvnen.

Endnu en arbejdsdag ventede, og endnu engang startede den ud med en højlydt ringen fra mobiltelefonens vækkeur, som mennesket næsten mekanisk slukkede igen. Han åbnede øjnene på klem og lukkede dem igen i et langt, beklagende gab.
Kunne ikke se drengen men til gengæld tydeligt mærke ham bag sig. Og selvom Reign i et lille øjeblik overvejede muligheden for at kunne rejse sig og gøre sig klar uden at vække Razor, ændrede han hurtigt mening i sin lyst til den sidste tæthed mellem dem, inden de blev nødt til at sige farvel for denne gang.
Han vendte sig med en nyt gab, denne gang efterfulgt af en lyd, der både var fyldt med beklagelse og tilfredshed, som han bevægede sig ned under dynens varme. Ned, ned, helt ned hvor han kunne placere morgenkys efter morgenkys på drengens mave.
Desværre forstod Django de uvante lyde og bevægelser fra sengen det som en invitation til at hoppe op og sige godmorgen på sin helt egen morgenfriske måde.
"You cockblock," beklagede Reign sig med et træt smil, da hunden fik skubbet dynen til side og med et bump lagde sig ved siden af de to.

Razor sov som en sten - ville nok gerne have sovet længere, meget længere. Langt længere end hvad der egentlig var nødvendigt. Men kun fordi søvnen for en gangs skyld faktisk var rolig og ikke fyldt med en masse der slet ikke hørte til i hans sind. Han havde flere gange mistænkt turen gennem portalen for at være skyld i at han ikke kunne sove. Kun indtil han huskede at det faktisk altid havde været lidt et problem. Men ikke nu - det var bare fordi han havde manglet sit mennesket. Det var dog alligevel ikke den larmene alarm der skubbede ham tilbage til virkeligheden. Nope det var berøringen der fandt vejen ned over hans mave. Kyssene? Hvem ville ikke gerne vågne op sådan. Smilet om hans læber voksede med en halv brummende lyd før han egentlig var helt vågen.
Hans hænder famlede sig i retning mod Reign - men kyssene stoppede før de faktisk nåede ham. " Dont stop.. " mumlede han lidt, men kun med et sekunds pause før han ikke helt kunne lade være med at grine, og først der åbnede han øjnene og rettede blikket lidt ned mod Reign - skævede kort llidt mod Django men rettede så blikket tilbage mod mennesket igen
.
Han lod hovedet glide en smule på skrå mens blikket var rettet mod Reign. Smilet var et øjeblik falmet, men voksede i takt med at han sådan fik mere og mere øjne. At trætheden ikke lå og gjorde hans syn tåget. " Now I'm horny.. " Han smilede skævt men strakte sig så en smule, kun for at fange Reign med sine ben og skubbe ham rundt, eller nok nærmere bare tvinge ham lidt til at blive liggende. Uden egentlig at give ham muligheden for ikke at være med på den. Razor var stærk og nogle gange brugte han den styrke en smule unfair. Han brummede bare en smule tilfreds - utilfreds.. Men han ville jo ikke have at mennesket smuttede fra sengen bare fordi Django afbrød og Razor var vågen. Nej nej! der var forhåbentlig en smule tid til at han skulle et eller andet og Razor ville gerne have et moment med putning - bare lige fordi han gik glip af det aftenen før hvor mennesket havde besluttet at ligge sig til at sove alt for tidligt. Desuden burde Djangos tilstedeværelse ikke sætte en stopper for det. Han havde fået et kort nus på hovedet og måtte finde sig i det.

"Me too..." brummede Reign veltilfredst, der, selvom Django havde afbrudt kysseseancen, stadig havde det meget godt på sin plads.
Han lo lavmælt, så snart Razor fangede ham mellem sine ben, og kravlede en tand højere op for at give brystkassen samme behandling som maven.
Men trods Reign var sikker på, han ville kunne ligge der for evigt, var han endnu mere sikker på, at jo længere han ventede med at komme op, jo sværere blev det. Så efter et kys til - og så et til - og så lige et allersidste langt ét, lykkedes det endelig Reign at vikle sig ud af halvdæmonens ben.
"I gotta get ready for work. You just- keep lying there," sagde han med et smil og rejste sig op fra den ellers indbydende seng med både Razor og kæledyr i.

Selvom han havde besøg, fulgte Reign sine morgenritualer. Vaskede sig hurtigt, spiste sin havregrød - og tilbød Razor et æble -, børstede tænder og kom i det grimme arbejdstøj, der ikke rigtigt så flatterende ud på nogen.
Brugte som altid de sidste overskudsminutter på at rende og rydde lidt op. Dette inkluderede derfor også at genne Razor væk fra sengen for at kunne rede den.
"I'm almost ready," Reign puffede pyntepuderne og smilede hen til Razor, tydeligvis allerede mere frisk, "which means I'm gonna have to kick you out."