A Night To Remember | Christian | XXX

@Christian
XXX | Grundet mulig vold/seksuel content could happen.







En lampe blinkede svagt, før dens lys døde ud og henlagde gaden under sig, i et blid blåligt måneskær. Gaderne syntes tomme, men med en form for tristhed over sig.. der var ingen følelse af tryghed, som de mørke grønne øjne, lod sit blik glide rundt, på kaoset der havde udfoldet sig for nogle dage siden.. nej nærmere uger. Gaia var normalt sådan et smukt sted, med en hvis form for mystik over sig, men nu var de smukke gader, blevet forvandlet til en overnaturlig krigs zone, i form af noget ingen havde set komme. Et zombie udbrud. Folk kalde dem dog forskellige ting, men det der før var mennesker, ens kære.. ens elskede eller mor, måske endda ens datter, var nu forvandlet til et tankeløst væsen, der reagerede på ren instinkt og bar en aggressiv form for approach, hvad angik folk rundt om dem.
Folk havde barrikaderet sig i de forskellige bygninger, samt nogle havde rejst og andre havde søgt til Athena, der havde tilbudt husly, samt beskyttelse, men hvor lang tid det ville vare, vidste ingen dog. Nogle var dog gået imod normen og havde rakt en finger, mod de folk der havde forladt byen. Folk var begyndt at feste, som var dommedag over dem, mens andre prøvede at leve videre, som om intet var sket, men det var umuligt at se virkeligheden i øjnene, når man endelig kom ud på gaderne og gik rundt.

Mørke pletter bar sandhed i sig, om hvad der var sket. Veje, såvel som bilerne, bar disse indtørret blods pletter, fra folk der ikke havde været heldige nok at slippe væk og mange huse var forladte, især indbygs. De fleste butikker lukket ned og ting revet fra hyller, i ren vold. Små stykker af glansful glas, dækkede de fleste fortove, fra knuste ruder ud til vejen. Der var ingen zombier at ane lige nu, dog var det muligvis ikke et godt tegn, eftersom det betød, at de var begyndt at søge mere ud af.

Avalon havde været i byen i blot en uge, men allerede set mere, end hun nogensinde kunne drømme om og vis hun gjorde, ville hun kalde det for et mareridt, med undtagelse af sådan en aften som iaften. Hun havde været henne og optræde for nogle få folk, nede i en kælder, der var barrikaderet og havde fået opsat isolerende stof på væggene, for at holde lyden inde. Folk havde nærmest skabt deres egen form for illegal nat klub og de folk der var blevet tilbage, kendte formentlig til den, ellers stod der skrevet med graffiti hist og her, hvilke dage og hvor man kunne finde dette sted, vis man bød dommedage velkommen eller at man manglede et sted at drukne sine synder. Mange af de folk der var der, havde enten mistet en der var dem kær, eller havde brug for at føle sig levende og en del af noget.

Hun havde været forbi det de kaldte Les Doom for at synge en sang eller 3, inden hun var gået der fra. Hun var blevet tilbudt selskab, men havde hun lært noget, så var det nok, at flere betød større fare og mere opmærksomhed rettet mod en. Hun gik i sine egne tanker ned af gaden, dog sørgede hun for at holde sig så godt hun kunne, ud af skæret fra månens blålige lys, der gled mellem de grålige skyer og engang imellem lod en se op mod den magiske mørkeblå nattehimmel, med de glinsende stjerner på.

Hun stoppede op, da hun syntes at høre en lyd komme inde fra kiosk. Hun så mod den knuste rude og affaldet dør, i det hun forsigtigt trådte tættere på, mens de mørke grønne dådyr øjne, spejdede rundt i mod mørket. Månens lys rørte svagt gulvet inde i butikken, men ikke nok til helt at oplyse butikken. Forsigtigt så hun rundt, før hun trådte tættere på lyden, eftersom det næsten lød som en der græd. " H-Hello? ". Hendes stemme var lys, svag.. næsten hviskende, for ikke at tiltrække opmærksomhed. Man kunne aldrig være for sikker. Da hun hørte lyden stoppe, trådte hun indenfor af den halv ødelagte dørkarm, før hun trådte til siden, over døren, inden hun gik mellem de hvide halvtomme butiks hylder. Hun kunne svagt se over dem, med sine 1,65 cm. " Is there anybody here? ". Hun var nervøs for om det var et barn, eller en der havde brug for hjælp, men jo længere tid der gik, jo mere voksede følelsen af ubehag i hende, indtil hun pludselig hørte noget bag sig. Hun vendte sig hurtigt om, lige i tide til at se en person komme mod hende. Hun rakte sine hænder frem, før hun mærkede personen nærmest kaste sig over hende. Hun ramte jorden hårdt, så det næsten slog luften ud af hende, før hun fik synet tilbage og så hvad der var over sig.

En kødmanglende mand, der pressede sig ned mod hende, med næsten begge arme manglende, samt tænder der næsten ikke var eksisterende og hans hud i laser, i ansigtet. Han bed ud efter hende, mens hun prøvede at holde ham på afstand, at undgå at blive bidt. " Get off me! ". Hun knurrede mellem sine perle hvide tænder, mens hun prøvede at skubbe manden af sig. Han nærmest growlede og slog om sig med hovedet og vred sin lemlæste krop. Hun lukkede sine øjne for et kort sekund og mærkede en svigende følelse, efterfulgt af en varm våd følelse, ned af sin hånd. Da hun var faldet bagud, havde hendes ærme på den sandfarvet jakke, trukket sig en smule bagud og hendes højre håndled, havde ramt en af kanterne på hylden. " Shit shit shit! ". Det var som om zombien ligeså også lugtede det hun gjorde og før hun vidste af det, kunne hun høre flere lyde.. flere sultende brummen. " No no no! ". Hun så panisk rundt, før hun prøvede at række ud efter en dåse på hylden, ikke så langt fra hende, men skyndte sig tilbage med sin hånd mod brystet af manden. Hans vriden gjorde det umuligt for hende, at slippe med en hånd, i for lang tid. Duften af hendes blod, spredte sig langsomt og gjorde at andre zombier i nærheden så småt fik færten, dog kun de tætteste og før hun vidste af det, var de så småt ved at trække sig hen til kiosken.

Blodet gled ned af hendes håndled og røde dråber, ramte gulvet så småt og udvidede sig. Hjertet pumpede hurtigere og adrenalinen havde kicket ind i den slanke krop, der kæmpede med næb og klør, for at komme fri og få den tunge person af sig, der nu kunne kaldes en zombie. Hendes vejrtrækning blev hurtigere og de skræmte dådyr øjne, stirrede direkte ind i det hun troede ville være hendes død, indtil.. Lyden kom ud af det blå, lyden af folk der røg til jorden, kroppe der nærmest kollapsede og ting der blev skubbet væk i tormulden. Nok var hun en heks, men hun var hverken særlig fremmet i sit magiske studie, faktisk.. havde hun aldrig haft held med at kaste besværgelser, kun tæt på, men ikke tæt nok til at kunne hjælpe hende i denne situation, samt hun var heller ikke fysisk stærk.

Hun hørte lyden af fodtrin, der trådte hen over glasskår der lå inde i kiosken, samt nærmere sig hende. Hun så mod zombien, i det hun gav en lav knurren fra sig, anstrengende, i det hun sagde " Arrhhh! " Hun sparkede til zombien og i det han kom en smule bagud og vaklede, fik hun øje på den fremmede, der tog fat om hovedet og rev det af med det hun ville kalde en naturlig og elegant bevægelse, før han kvaste det under sin fod. Hun holde sine arme op foran ansigtet, efter han rev det af, i det hun forsigtigt så frem for sig med de grønne dådyr øjne, i retning af den fremmede. Månens stråler, ramte ham halvt og oplyste hans ansigt. Hun havde aldrig nogensinde set en så betagende i hele sit liv. Hun lod armene sænke sig, i det hun hørte hans stemme, før det gik op for hende, at det faktisk ikke var en drøm.

Hun lå stadig nede på gulvet og forsigtigt fik hun sig rejst ordentligt op, i det hun så mod hans hånd. Hun tøvede en lille smule, før hun forsigtigt rakte sin hånd frem, dog anede hun ikke hvad der ville ske, men hun kunne ikke gør andet end at stole på den fremmede mand, især efter han havde reddet hende. Da de endelig var kommet i sikkerhed, kunne hun ikke andet end at være en smule mundlam, før den britiske accent trådte frem over den feminine lyse men ikke skinger stemme. " Thanks, i.. i would have been dinner, if it wasnt for you ".

Hun fulgte så godt med ham, som hendes ben nu kunne, da det var at han trak hende med udenfor. Hun så en smule nervøst rundt, dog kunne hun ikke rigtig nå at tænke for meget over tingene eller zombier, før hun befandt sig et tomt hus. Hun betragtede vinduerne med et nervøst blik, før hun så mod møblerne, inden hun vendte sig mod den fremmede og takkede ham. Han var utrolig smuk, når han smilede, men det var vel også noget han var udemærket klar over. En mand så fascinerende som ham selv, havde næppe ikke få beundre. " Well i think the people had the same approach to life.. not wanting to be eaten.. ". Hendes stemme lød blid, samt hendes slanke fingre gled nysgerrigt over de hvide lagner. Hun så forsigtigt rundt, med et ligeså nysgerrigt blik. Hvilke folk havde boet her eller.. havde der overhovedet nået at bo nogen her, inden alt dette skete?.

Det kom lidt som et chok, da manden trådte mod hende, hvilket fik hende til at give et lille spjæt fra sig, hvor hun trak sin hånd til sig, inden hun betragtede manden med de store blanke grønne dådyr øjne. Hun mærkede hans hånd, der blidt fjernede en forvildet blodrød hårlok, før hun flovt lod sit blik blive sænket, inden en svag rødmen kunne anes hen over hendes kinder. Dette var første gang hun stod ansigt til ansigt med en mand. Hun var vokset op blandt kvinder og havde faktisk kun set mænd fra afstand, aldrig rigtig været så tætte på dem, som hun var nu. Hun så undrende på ham, da han rynkede sit bryn, inden hans hånd gled ned mod hendes. Hun tog den en smule til sig, før hun så tøvende på ham, inden hun rakte den blidt frem mod ham, som stolede hun på, at han ikke ville gør hende ondt. Nogle ville kalde hende for naiv, eller ligefrem dum, men hun kaldte det menneskeligt, at stole på fremmede.. i pressende situationer.

" It´s only a scratch.. BUT not from the zombie, but from the shelf.. inside the store ". Hun så kort flovt væk fra ham, i det hun lod sit blik langsomt glide tilbage mod ham, hvor hun spærrede sine øjne op i chok. Hugtænder!?. * He.. hes a vampire!?...*. Hun så ikke skræmt på ham, men nærmere chokeret over at stå ansigt til ansigt med en vampyr, eller det hun troede var en, grundet hans hugtænder. Hun så hvordan han bed sig i sin finger, inden hans blod kom i kontakt med hendes.. og skabte en svag blandet duft, inden hun mærkede en prikkende fornemmelse. Da han sagde at det var healet, strøg hun blidt sin hånd hen over blodet, hvorefter hun så overrasket på den nu healede hånd. " Wauw, thats remarkable ". Da han så præsenterede sig, gav hun et uskyldigt smil fra sig, før hun mærkede hans læber mod sin håndryg, inden det fik hende til blot at stige af rødmen i kinderne, før hun najede elegant og svarede " A pleasure to meet you Christian. My name is Avalon ".

Hun rettede en smule på den halv store jakke, mens hun strøg sit hår over den ene side af skulderen, så de lange bølgende blodrøde lokker, lagde sig smukt ned over højre skulder af hende, inden hun så rundt. Hun gik hen til en sofa og satte sig blidt ned i den, før hun strøg lagnet lidt til siden, så hun kunne sidde bedre, inden hun så rundt. " So.. when do you think it´s safe to go out again? ".

" Oh really?. Because i would start to drool on myself and attack you? ". Hun gav et blid grin fra sig og smilede drilsk til ham. " You know, i wouldent have taken you for a vampire at first glance, but then again.. i have only seen one before in my life so far, so... ". Hun kunne ikke lade vær med at give et lille forsigtigt smil fra sig. " I think its a beautiful gift, to be able to heal others with just a touch of your blood. It kinda makes you special, if you ask me ". De grønne dådyr øjne, betragtede hendes håndled for en stund, hvor der før havde været en dyb rift, men nu intet spor var at se efter den, andet end en mærkelig form for phantom sviende følelse?, der forhåbentligt ville forsvinde med tiden, når hjernen havde tilpasset sig, at der altså ikke mere var en rift at finde eller komme efter.

Hun lyttede opmærksomt til hans forklaring angående zombierne, før hun gav et lille opgivende suk fra sig. Ikke at hun ikke nød hans selskab, men hun havde en følelse indeni, en form for frygt kunne man vel sige, at hendes blod ville påvirke ham, men så igen.. burde den ikke ha gjort det så?. Hun lod sit blik falde blidt på Christian, da det var han igen komplimenterede hende. " My knight in shining armor ". Hun grinte en smule og smilede, før hun sagde " So charming you are,, with all the compliments ". Hun mærkede det blide puf og kunne ikke undgå at smile en ekstra tand mere, før hun betragtede hans betagende udseende, samt den måde han smilede. " So, what were you doing out and about?, this late at night? ".

Hun kunne ikke lade vær med at give et lille lavt grin fra sig, samt et smil formede sig over de fyldige rosa læber, da det var han lavede en joke ud fra hendes. Hun nød virkelig hans selskab og hun følte sig ikke det mindste bange, af at være i nærheden af ham. Han havde en eller anden form for.. betryggende aura om sig, skønt mange sikkert ville kalde hende naiv eller dum, men hun var ligeglad. Nysgerrigheden havde taget over og hun kunne ikke gemme sin fascination af ham, det nærmest strålede ud af de mørke grønne øjne. Da han nævnte at han ikke var vampyr, eller nærmere ikke var det mere, hævede hun sit bryn i undren. " Oh.. i just assumed because of the fangs, but then again, i dont get to go out so much ". Hun betragtede ham med et blidt blik, mens hun lyttede til hans forførende og mandig stemme, der lød som sød musik for hendes øre. " I like that title too ". Hun kunne ikke undgå at bryde ud i et grin, der fylde rummet med en melodisk lys klang, da det var han vrikkede drillende med øjenbrynene, før hun blidt skubbede til hans arm og sagde " Oh stop it. But if i should be honest, i find you as much beautiful and fascinating too.. like, i have never met a person, with so much presence. I´m sure people flock to you, if you go out in town for a quick drink ".

De næsten glansfulde mørke grønne øjne, så en smule rundt i rummet, før hun vendte sit blik mod ham igen. Hun ville nødig stirre for meget på ham. Da han svarede at han havde en tendens til at føle sig fanget, var det som om noget skyllede over hende. En alt for velkendt følelse. " I know exactly how that feels... ". Hun tænkte på alle de år hun var blevet holdt indenfor, grundet sit blod og nu.. sad hun ansigt til ansigt med en vampyr og han havde ikke overfaldt hende.. hvilket fik hende til at tænke på, om de blot havde holdt hende indespærret uden grund. De mørke grønne øjne, så på ham med et uskyldigt blik, nærmest sårbart.

Hun spærrede sine øjne en lille smule op, da det var han pludselig spurgte ind til hende. Hun kunne ikke lade vær med at lade et lille smil forme sig over de silkebløde læber, før hun blidt svarede " Noh, not really.. i was singing at the Les Doom.. ". Da han nævnte at en som hende måtte ha en lover eller significant other, kunne hun ikke skjule sin flovhed, hvor rødmen der havde forsvundet, så småt viste sig igen, før hun vendte sit blik flovt væk og trak sine fødder op til sig, så hun holde om sine ben nu, med knæene ind mod sit bryst. " I-I... ". Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle sige det. Det var ret flovt. Grundet sin indespærring, så havde hun aldrig haft en, eftersom hun havde været omgivet af familie medlemmer af ene kvinder. " I dont.. ". Hun bed sig svagt i den fyldige underlæbe, der gav sig en smule til siden, før hun så mod Christian og svarede " I have never had the opportunity ". Hun havde ikke rigtig lyst til at samtalen skulle dreje hen på et gråpunkt, samt hun havde det stadig en lille smule svært ved at dele ud af sig selv overfor fremmede. " Do you? ". Hun så kort mod ham og gav et smil fra sig, prøvede at skubbe sårbarheden væk.

Hun havde været indespærret i så forfærdelig lang tid, sin barndom og hendes teenage år, samt tilset til af enhver heks i sin coven, grundet hun var datteren af selveste coven´s leder.. så hendes hud var blød og sårbar, samt hendes hænder næsten som et spædbarns. Hun havde nærmest ingen ar eller urenheder, undtagen små fregner der lige kunne anes en lille smule hen over næseryggen, men de var nærmest usynlige. De mørke grønne øjne lignede næsten ren klar Emerald, vis man så direkte ind i dem, dog blev de lysere i det, vis hun stod og kiggede mod solens lys, eller andet kraftigt lys.

Hun rejste sig op, i det hun gik hen til vinduerne. De var på 1 sal i huset, så hun følte sig ikke så udsat med de alle vinduer. Forsigtigt berørte hun det køle glas så der kort efter blev skabt en siluet omkring hendes hånd, grundet varme og kulde mødtes, før hun så ned mod gaden. " It´s horrible.. all those people, all those loved ones.. but then again.. it´s not their fault they do as they do.. its only natural. Everyone must eat once in a while ". Ligeså vel som løven spiste zebraerne, ligeså vel som nogle dyr spiste planter, ligeså vel levede nogle af kød og andre af blod. Hun kunne ikke forstille sig hvordan det måtte være at være en vampyr, men hun kunne forstille sig, at der lå mange fordomme, nogle fortjente og andre ikke. Månens lys oplyste det hjørne som Avalon stod i og gjorde at man rigtige kunne se den fine beige farvede hud, samt de lange blodrøde lokker, der lå ned over højre side af hendes skulder.

Hun kunne ikke lade vær med at smile, da han sagde at det var rigtig godt for hans ego. Hun havde intet imod at han var så selvsikker. Da han lagde sin hånd mod hendes kind, så hun på ham med dette uskyldige blik, nærmest helt tryllebundet af ham for en stund, før hun mærkede hvordan han gled sin hånd ned af hendes kind, før han strøg hende over hagen. Der var en blidhed over hans smil, noget hun følte, var en sjælden side han viste folk, eller det var i hvertfald det indtryk hun fik af ham. " Yes i am.. for now ". Hun vidste at hendes mor ville sende nogle efter hende, for at få fat i hende, men hun ønskede ikke at komme hjem. Hun ville gerne opleve verden og dens vidunder, men ligeså også de skjulte sider, de sider der ikke var så vidunderlige og smukke. Intet kunne være fantastisk, vis alt var det.. så selvfølgelig gemte der sig noget grumt i verden og grusomt.

Da han fjernede sin hånd efter et stykke tid, så hun flovt ned og rødmede lidt kraftigere. Hans berøring sendte næsten kuldegysning igennem hendes krop, samt fik hårene i nakken til at rejse sig, dog på en behagelig måde, som reagerede hendes krop overfor ham, helt naturligt og velkommen. Da han rystede på hovedet, lyttede hun opmærksomt til ham. " Or maybe you dont need to. Love comes and go, some stay some dont.. but yeah, maybe we are just strangers in each others life, passing by at the right time ". Hun kunne ikke lade vær med at grine en smule over det. De var vel lidt ens og så igen, måske ikke så ens igen?. De kendte ikke hinanden, men hun følte allerede at Christian var den der var tættest på hende, hvilket måske lød lidt dumt, taget i betrækning, af at de kun havde kendt hinanden i en time eller to. Hun vidste at hun havde en mage et sted ude i verden, men så igen.. hun havde aldrig mødt personen, samt hun vidste heller ikke om hun ville. Hun havde ikke rigtig lyst til at binde sig permanent til en person, eller føle sig.. fanget igen.

Da han stoppede op ved siden af hende og svarede, så hun blidt hen mod ham, med de emerald grønne øjne, glinsende og uskyldige, som et dådyrs. Hun så hvordan han bevægede sig tættere imod hende, før hun mærkede hans hånd der blidt strøg en hårlok bag hendes øre, hvor man kunne skimte to huller, med to ringe af titanium igennem. Hun kunne ikke lade vær med at lukke øjnene nydende, for en kort stund, da hans hånd berørte hendes ære, inden den forsvandt og hun åbnede sine øjne. Da han spurgte hvad hun gerne ville, kunne hun heller ikke undgå at kigge kort på hans læber, før hun så op mod hans øjne, med den svage rødmen herskende igen. Hun gav et blid smil fra sig, før hun sagde " Lets look around ". Hun begyndte så småt at gå, før hun stoppede op og ventede på at Christian gik med, inden hun fortsatte forbi stuen, hen af gangen mod de andre døre.

Der var et kontor, hvor møblerne ligeså var dækket af hvid stof, samt døren nede for enden af gangen var soveværelset og til højre, overfor kontoret, var der et stort badeværelse, med indbygget kar, i form af en seks kant. Hun stoppede op ved badeværelset. Karet stod op af væggen overfor døren, med et kæmpe vindue, så man kunne se ud, mens man sad der. " They must have a good paying job, to get a place like this ". Hun trådte indenfor og kiggede blidt på karet, før hun prøvede at dreje for hanen. Der begyndte at komme vand ud og hun så kort mod Christian med begejstring, i det hun sagde " How about a bath! ". Hun gik hen og prøvede at finde noget sæbe til karet, eftersom vis de havde gjort så meget ud af badeværelset, så kunne de umuligt ikke noget bade sæbe, til bobler eller andet i den stil. " So what do you want, blue lagoon color, or red sun? and bubbles or no bubbles? ". Hun fandt 2 flasker frem, samt to runde bathbombs.

Vandet

Hekse Mærket


Da han sagde at han aldrig havde prøvet det, spærrede hun sine øjne en smule op, før hun lagde sit hoved en smule til siden, inden hun sagde " Never tried a bubblebath or been in a bath with someone? ". Hun kunne ikke lade vær med at smile en smule drillende, i det hun svarede " Well, i dont know how old you are, but i kinda feel honored and special, to be your first ". Hun grinte sødt og smilede til ham med en glæde over hele ansigtet, i det hun fandt blue lagoon frem, efterfulgt af en sæbe bombe. Hun gik hen til vandet og puttede blidt den blålige sæbe ned i, der begyndte at drejede rundt, før vandet skiftede en smuk lys blå farve.


Hun puttede noget af den anden sæbe i, så der begyndte at danne sig hvid skum, der endnu ikke havde blandet sig med bath bomben, så da vandet endelig var klar, lignede karret, næsten en lyseblå himel fyldt med stjerner og skyer oven på sig, hist og her. Hun så lettere måløst på vandet og strøg blidt fingerne hen af den blå overflade. Det smittede ikke af på ens hud. " Wauw, look.. it´s like the nightsky ". Hun så kort op og hen mod Christian. Hun sad en smule med åben mund, da han trak sin hvide trøje af og blottede sin muskuløse krop. Hun så flovt væk, men vendte forsigtigt sit blik hen mod ham og lagde da mærke til arret ved hans hjerte. Kort så hun bekymret på ham, men valgte dog at undlade at spørge og se bort fra det. Han vidste med sikkerhed det var der og havde sikkert hørt folk spørge om det tusinder af gange, så hvorfor påpegede det.. uanset hvad det var, så kunne det umuligt være et godt minde, der hang sammen med det store ar.

Langsomt lynede hun op for den sandfarvede jakke og lod den glide ned af sine arme, før hun vendte ryggen til Christian og lod den falde ned på gulvet bag hende. Hun var iført tæt siddende jeans, der sad blidt til hendes hofter, der gik en smule ud, så hun have en smule talje, dog ikke sådan helt hvepse talje, mere slank og rank, men stadig talje. Hendes hud var blød og bar en smuk kulør, en bleg beige farve. Hun var ikke særlig mange tattoveringer, andet end mellem hals og skulder, et lille tegn, hvor der var en nærmest rund ligene sol. Det lange røde hår lå bølgende ned af hendes ryg nu, samt hun efterfulgte det med at lade sine bukser falde ned om anklerne af hende og afsløre nogle sorte trusser, der dog ikke afslørede alt for meget, meget standart og enkle i det. Hun vendte sig derefter om og smilede en smule flovt til Christian, i det hun gik hen til vandet. man kunne dog også skimte lidt skrift op af hendes ene arm, men det var ikke særlig tydeligt igen. Hun gik hen til karet og kiggede kort mod Christian, inden hun gav et blid smil fra sig og satte sig ned i højre side af karet, så de kunne sidde overfor hinanden. Hun bar ingen bh indenunder sin hvide top, eftersom hendes bryster ikke var forfærdelig store, højst en B skål, på grænsen af en A. Da hun satte sig, strøg hun det sidste af sit hår væk fra højre side af skulderen, hvilket afslørede en tekst, der ligeså langsomt kom frem hen over hendes kraveben. Hun så med et blid smil mod Christian og tog nogle bobler op i sine hænder og pustede op over dem, før hun grinte og sagde " This is so refreshing ". Hun betragtede hans tatovering hen over den ene side af brystet til armen. " Your tattoos, do they stand for anything? ".

Hun kunne ikke undgå at give en latter fra sig, da han sagde lagoon my ass. Det var simpelthen alt for komisk, den måde han både sagde det på, men ligeså hans reaktion til vandet. " So how does a lagoon look? ". Hun var oprigtigt interesseret i at vide mere om Christian, måde på et personligt plan, men måske også.. på et lidt tættere plan. Hun kunne mærke en mærkelig følelse inde i sig, en følelse hun ikke var van til at ha?. Var han virkelig så fantastisk?. Hun slog dog hurtigt tankerne ude og prøvede at fokuser mere på hans ord, men ligeså kunne hun heller ikke fjerne sit blik fra hans krop, altså før han kommenterede hun godt måtte kigge, ligeså var det alt for flovt at fortsætte, da han valgte at gå full on commando!. " Oh it´s o-okay ". Hun gav et lille grin fra sig, af usikkerhed, før hun fandt sig selv synkende ned i nattehimlen foran sig og mærkede hvordan vandet omfavnede hende, varmt og trygt. " Mmmhh ". Hun gav en lille nydende suk fra sig, før hun lænede sig blidt bagud mod de beige farvede sten, inden hendes blik faldt på Christian, da hun hørte vandet bryde og var sikker på han havde sat sig, så hun ikke så et vis område af ham, dog var hun oprigtigt nysgerrig. Hun så flovt ned mod vandet og brød blidt boblerne op med hænderne, så de blev skubbet en smule til siden, så hun kunne se ned i det smukke vand. Hun sat sig, så hendes bryst var halvt dækket, samt hendes knæ kunne ses stikke op.

" So about the blood part, does that happen often? ". Hun vidste at han var en form for vampyr eller.. noget ligene med tænderne, men så igen. Drak han overhovedet blod?. Hun smilede forsigtigt og afventede lidt hans respons, før hun hørte ham fortælle lidt om hvor han kom fra. " Oh.. i see. Yeah, well.. i guess it is kinda selfish to bath in water, when others are dying of thirst and trying to get clean water.. ". Hun følte sig en smule forkælet.. okay meget forkælet, men engang imellem måtte man også tag imod livets goder, fordi man vidste aldrig hvornår det var slut.

Da han dykkede ned under vandet og dukkede op igen, holde hun armene beskyttende op foran sit hoved, da noget vandt kom sprøjtende hen i hendes retning, før latteren gled ud i rummet og ekkoede småt. " Christian! ". Hun grinte og smilede, i det hun blidt sprøjtede noget vand hen mod hans overkrop, i det hun betragtede ham med et smil hen over læberne og lænede sig en smule frem mod sine knæ. " Oh, so?.. how did you look before? ". Hun havde aldrig nogensinde oplevet noget ligene. Det lød som om han kom fra en anden dimension.. samt det lød ligeså som om han heller ikke var ejer af den krop han gik i?. Hun begyndte at fantaserer en smule omkring hvordan han ellers ville ha set ud. Hun strøg blidt sit hår bagud, så det lagde sig hen af hendes ryg, hvor man nu tydeligt kunne se navnet hen over hendes kraveben. ' Antonius '.

Hun hævede det ene bryn en smule, da han nævnte at lagooner var smukke men en smule cannibalistic. Hun kunne ikke helt lade vær med at undre sig over hvad han mente med netop dette, dog kendte hun heller ikke til sirener, så hvordan skulle hun. Hun valgte dog at lade vær med at spørge ind til det, skønt det sikkert ville ende med at blive hevet frem engang, men for nu, skulle hun nyde hans selskab. Vandet var afslappende for hende at sidde i. Det var faktisk en af de få ting hun gjorde, når hun var ked eller følte sig alene, så tog hun et langt og afslappende karbad, hvor hun plejede at høre lidt musik.. det føltes så trygt og blot det, at hun nu havde selskab, det gjorde det så meget bedre.

Da han spurgte angående o det var han drak blod ofte, så nikkede hun kort, inden hun lyttede opmærksomt med, med sine emerald grønne øjne, rettet mod Christian, opslugt i både hans stemme og ord. Da han havde fortalt det færdig, så hun lettere overrasket på ham, dog ikke så meget det med at han drak blod, mere det at hun aldrig nogensinde havde forstillet sig, hvilken kamp vampyr gik med indeni. " That sounds so horrible.. no wonder, that some cant control it ". Hun mindes den ene episode hun havde haft med en vampyr og hvor galt det havde endt, dengang hun var barn, før hun blev spærret inde, som var hun rapunzel. " It must also make the lines blurrey.. you know, between whats right and what is not. Like take it from this, if you starve an animal long enough, even a loyal housepet, that you have had for years.. then even that loved animal, will turn on its owner, so i dont blame the vampires that actually go ahead and turn on strangers, same with zombies. They simply cant help it. But it must be hard.. the eternal inner struggle ". Hun kunne ikke lade vær med at se en smule undskyldende på ham, da han vendte sit blik væk, som gjorde selveste emnet ham ukomfortabel.

" That must have been horrible.. going from person to person.. living alone i assume?.. and having a parent pushing their ideals onto you.. i know that feeling all to well ". Hendes blik blev et kort sekund, næsten sørgmodigt. Hendes mor var på samme måde, dog blot lidt anderledes. Hendes mor ville ikke ha hun var en kriger, men skulle blive den fremtidige leder af coven. Hun havde disse forventninger og krav, hvilket måske var derfor at hun aldrig rigtig havde gjort sig umage med sin magi træning, fordi et sted ønskede hun.. at fejle i hendes mor´s øjne, så hun kunne vælge sin egen fremtid.

" I would have loved to see you, the body you were born in.. some would say the real you, but then again.. for me, it isnt the body that makes the person, but the heart and mind, the paths we take and the choices we make in live.. ". Forsigtigt rykkede hun en lille smule tættere på og rakte blidt sin hånd ud mod ham, dog stoppede hun kort inden de slanke fingre var ved at rør stedet, hvor han bar sin fjer tatovering. Hun så afventende på ham, næsten som spurgte hun om lov til at rør ham, før hun blidt ville placerer hendes hånd mod den, glide de bløde fingre, ned af hans hud, ned af tatoveringen. " Then.. will there come a day, where this body.. isnt yours anymore? ".

De emerald grønne øjne, havde et blidt udtryk over sig, mens de slanke fingre, blidt strøg hen over tatoveringen på Christians arm, der gik ind over hans bryst. Hun fulgte linjerne med sådan et nænsomt tryk. Hendes vejrtrækning blev langsommere og hendes hjerte begyndte at banke en smule mere end før. Hun kunne mærke hvordan hårene i nakken rejste sig, før hun langsomt løftede sit blik og så ind i Christian´s smukke forførende blå øjne, inden hun flovt så ned. Da hun så ned, lagde hun mærke til arret igen.
Hun bed sig blidt og kort i den fyldige underlæbe af sin, inden hun spurgte " This.. ". Hun pegede på det, før hun spurgte " was it something that where here, when you got this body, or something that happened to you after...? ". Hun kunne ikke holde nysgerrigheden tilbage. Hun følte lidt at hun uforskede en speciel artefakt, der var foran hende, så speciel, så forførende. Hun lod sit blik kort falde på Christian´s læber, inden hun fjernede sit blik. " I also hope that.. that never happens ". Hun syntes at Christian var flot, forførende, samt hun følte sig næsten helt tryllebundet af hans udseende, men ligeså den måde han førte sig selv frem på. Så ja, han kunne godt lyde arrogant engang imellem og hans selvtillid var måske en lille tak over hvad der var normalt, men det var skam ikke noget der rørte hende.

Hun kunne dog ikke lade vær med at tænke lidt over, hvad der mon var sket med den rigtige ejer af denne krop?. Hun lod dog tankerne forsvinde ligeså hurtigt de var kommet op. Blidt skubbede hun sig selv bagud igen, så der var lidt afstand mellem hende og Christian. Hun følte varmen i kinderne, der havde skabt den svage rosen røde farve hen over kinderne. Vinduet var så småt dugget til. Hun gled hen til kanten af karret, der var ved siden af ruden. Hun strakte sin hånd frem og begyndte så småt at tegne på ruden, ud af dampen, der sad der. Hun tegnede en ræv, med et hekse mærke på sig, hendes mærke. Hun sukkede en smule. Hun følte at Christian havde delt så meget, men så igen hun havde slet ikke rigtig delt noget med ham. Hun kunne føle følelsen.. til at ville dele sine tanker med ham.

" You know.. my mother, she taught me so much.. cause she has this hope, that one day.. i will take over our coven... an all female coven that kept me locked inside for all my 19 years.. until i ran away ". Man kunne se hvor sårbart hendes udtryk så ud for en stund, men ligeså også en vrede, der lå dulmende inde i hende, vrede over at være indespærret, over det de havde udsat hende for. " They said my blood were to much for creatures and people around me.. but you havent tried to bite me or shown any signs.. of wanting to eat me, well not yet anyways ". Hun gav et lille smil fra sig.

Hun kunne ikke lade vær med at trække en smule på læberne, i form af et lille smil der så småt var ved at danne sig, da han nævnte det med at det var en god krop og den naturligvis var meget tiltrækkende. Hun så undrende mod ham, da han trak sig tilbage, før hun fortsatte med at fortælle lidt om sig selv, blot for at han ikke skulle være den eneste der havde delt ud om sig selv. Hun kunne dog ikke lade være med at tænke på, hvorfor han trak sig tilbage?. Havde han rykket sig frem?.. men hvorfor. Hun lod dog tankerne lægge, før hun satte sig tilbage og lukkede sine øjne en smule, så hun kunne nyde det sidste, af den dejlige lune følelse i vandet, inden de skulle op.

Da han brød ind med at han skam havde overvejede hvorvidt han skulle rive struben ud af hendes hals, og direkte tømme hendes krop for blod, kunne hun ikke andet end at sidde og stirre en smule chokeret på ham. Hans ord fik hårene til at rejse sig i nakken af hende. Hans komplimanger, vejede dog ikke op for hans drabelige ord. Da han blinkede til hende, kunne hun ikke andet end at sidde og stirre på ham, med de glinsende emerald grønne øjne, der lignede lidt et dådyrs.. fanget i noget der skræmte den. Hun gav et blid og usikkert smil fra sig, i det hun sagde " Oh well.. then its good that you are already fed.. then ". Hun rejste sig derefter langsomt op fra karet, før hun gik hen til kanten og blidt trådte op af det, så vandet dryppede ned på fliserne, inden hun trådte ned og hen til bruseren. Hun tændte den og så en smule hen mod Christian, før hun vendte ryggen til ham, iført de sorte trusser og den våde halv gennemsigtige top, der sad stramt til hendes bryst. Hun kiggede mod fliserne overfor sig og tænkte en smule * Why did that make me so sad.. hes a stranger.. but he saved me.. but maybe he only saved me, so i could be a meal.. *. Hun huskede den måde han havde reddet hende, taget hendes hånd.. fulgt hende her hen. Pludselig syntes hun at stemningen var gået fra romantisk og spændende, til dystert og utrygt.

Hun skyllede sæben af sig og tog noget af det der stod ved hendes side og duftede svagt til det, en mild vanilje duft mødte hendes næse * That should be okay.. * . Vandet var ikke så kraftigt som det normalt ville være, så det tog lige den ekstra tid at skylle shampooen væk, som det kom i og blev massegeret ned i hårbunden. Hun havde aldrig nogensinde været ude for, at en person havde sagt sådan hårde ord mod hende, på sådan en måde. Hun kunne mærke sit hjerte stramme en smule.. Hun tog sig blidt til sit bryst og lukkede sine øjne kort, før hun pustede svagt ud.. som tog hun et dybt åndedræt, for at få sine følelser til at slappe af. * Why does it matter to me what he said.. why so much.. i must be going crazy *. Hun rystede på hovedet og prøvede at smile. Hun var rigtig taknemmelig for, at der i dette øjeblik ikke var gennemsigtig glas, men fin pudset, så det var grumset glasset og ikke kunne ses igennem, andet end svagt anes, vis folk stod tæt. * I better get going as fast as i can.. *. Hun var ligeglad med zombierne på dette punkt. Hun ville hellere være ude blandt dem, end nær en der lige havde sagt han ville rive halsen ud på hende, men ikke gjorde det, skønt hendes skønhed.

Vandet dryppede svagt ned af den porcelæns hvide hud, mens de grønne dådyr øjne, så svagt op mod det beduggede loft, hvor dråber lod sig falde. Et svagt samt sørgmodigt suk, undslap de fyldige læber, da det var at lyden af vand kunne høres bag hende, før hun hørte Christian´s skridt, der nærmede sig hende. Et gys gled igennem den mavre krop, inden hun forsigtigt så til siden, trods hun ikke kunne se ham, ikke ved mindre han gik hen til enden af bruseren, hvilket han ikke gjorde, til hendes held og blufærdige natur. Da det var hun hørte hans stemme, kunne hun fornemme en oprigtighed i den, selv samme oprigtighed, da det var han fortalte hende sine dybe følelser og tanker.

Han havde været oprigtig med hende, fra starten af.. ikke skjult hvem han var eller hvad han var, samt delt tanker med hende, han lød til ikke at ville dele med andre normalt. Hun kunne mærke sit hjerte stramme en smule, mens hun førte sine hænder op til sit bryst og pustede forsigtigt ud, inden øjnene blev lukket og skygger blev kastet ned af hendes kinder, fra de ravne sorte øjenvipper. Forsigtigt adskilte hun de våde lyserøde læber, inden hun prøvede at fremstamme ord, men det var som om hendes hjertestrenge hev i hendes hjerte, forhindrede hende i at sige hvad hun følte inderst inde.

Forsigtigt rakte hun ud med de slanke fingre, i det hun havde slukket vandet og stod nær ham. Hun lod sine arme glide rundt om ham, vis han tillod det, før hun i sin nøgen tilstand, blidt placerede et kys i nakken på ham, mens hun holde krammet blidt men stadig fast. " I´m sorry Christian.. i.. i didnt think about it like that ". Hun stoppede sine ord en smule, før den blide britiske accent trådte i kraft igen, mens hun nærmest hviskede ordene til ham. " Maybe that´s why you seek comfort in bed.. to take one feeling and turn it into something positive, something not all consuming.. but then again, i´m only a witch.. i could never fully understand your struggle... but i really wanna get to know you.. even your darkest sides.. ". Hendes ord døde en smule hen, før hun blidt slap ham, inden hun trak sig væk, vis han tillod det, før hun ville finde et håndklæde og tag om sig.
* How could i have been such a fool.. i asked.. and he answered.. and i judged him *. Man kunne se hun skammede sig over at ha dømt ham, samt frygtet ham, det var som malet over det smukke ansigt, der var indhyldet i de blodrøde lokker af hår.

// Det skam helt iorden //