Gæst Gæst
| Emne: Who the hell are you? - Darya Man Mar 05, 2018 7:13 pm | |
| Sted: Hospitalet i GaiaTid: Sen Middag-ishOmgivelser: Hospitalsenge, venteværelser osv.. Det der befinder sig på et normalt hospital.Påklædning/makeup og hår: På arbejdet: DetteEfter arbejdet: Dette + Denne. Emnepartner: @Darya Sophies blik gled igennem befolkningen. Hendes arbejde var ikke det nemmeste. At skulle se folk dø hver dag, se de grimheder verden ind i mellem bragte til sig, når folk ikke ønskede at være venner med andre eller blot hadet dem... Nogle dage var bedre end andre, men denne dag var en af de gode. Hun havde fået tildelt børneafdelingen, en af de bedste ting ved hendes arbejde. Selvom hun ikke selv kunne få et barn forløbig eller ønskede det, kunne hun stadig nyde disse børn i fuldedrag, på hendes arbejde. '' Soopphie? May i get a icecream? '' Pigen ved navn Juliet stemme, lød ved hendes side. '' Ofcourse you can! Let us get one for you. '' Hun smilede for sig selv, som pigen lyste op i et smil af det ja, der kom frem. Juliet var en af de unge piger hun altid var sammen med. Hun led desværre af kræft, så hun kunne ikke tillade sig at knytte sig for meget til hende. Men selvom hun intet havde haft med børne af gøre, hvis de døde, blev hun stadig utroligt ked af det. Juliet stod stadig ved hendes side. Skuffen med alle isene, i frysen blev åbnede op. Sophie ventede blot på at hun havde taget den is hun ønskede, så de kunne komme tilbage til hendes værelse, hvilket hun fik gjort meget hurtigt. '' Sophie? Are you gonna be here, when i die? '' Hvilket barn ville stille det spørgsmål? Hvorfor tænkte hun overhovedet på sin død nu? Ganske rigtigt, ville hun ikke overleve hele livet, men mon ikke hun ville få lidt længere tid? '' Ofcourse i will. I will never miss saying goodbye to my sweet baby. '' Hun gav et kort smil, selvom hun overhovedet ikke havde lysten. Hun måtte være professionel på sin arbejde.
Efter hun havde forladt Juliet, for at se til en af de andre børn, stødte hun ved et uheld ind i en kvinde. Færten og følelsen virkede bekendt. Som om hun kendte hende og havde gjort hele sit liv. '' I am so sorry! '' Hun rettede kort ryggen helt op for at observere kvindens bevægelser og mere. Hun ville sikre sig hun var helt okay. |
|