Oh, so you're the new roomie? Hi! - Zerachiel

Damien havde nu haft en rimelig hyggelig dag indtil videre, meget som de fleste andre dage, men han var nu også generelt glad for hvordan hans liv udformede sig fortiden, på trods af den dumme karantæne grundet zombierne. Men nu han ikke havde set så meget som én af dem så bekymrede han sig alligevel ikke rigtig om det - det var meget sjældent han bekymrede sig, sådan helt generelt. Han havde været til sine timer som sædvanligt idag, og så lige taget en times træning henne i styrke trænings rummet der var på skolen, før han var taget tilbage til hans lille rum af det større fællesværelse han delte med de andre. Han var dog nok lidt for ivrig i at komme tilbage til sit Overwatch, da han ikke lagde mærke til at han glemte at lukke døren ud til fællesrummet.

Så han sad der, det lille rum badet i det sædvanlige regnbuefarvede lys fra hans gaming gear og hans computer, som han fik startet Overwatch op med teamspeak og hele molevitten, så man indimellem kunne høre ham sidde og, på fransk, udgive og modtage kommandoer til og fra sit team som de spillede deres sædvanlige competitive matches. Inden længe var han godt inde i den sædvanlige rutine, og der var allerede én tømt mountain dew og energidrik foran ham, og to andre der var igang med at blive drukket af, hver gang han døde eller der var nogle sekunders pause imellem spil.

Det var ikke første gang at Zera skulle bo sammen med andre, faktisk havde han boet med andre mange gange. Måske ikke helt på den her måde - og slet ikke med folk af så forskellige racer. Men som altid så havde Zera en positiv tilgang. Det var sådan her unge nu til dags boede, så det var sådan her han ville bo. Han havde dog endnu ikke mødt nogle af sine roomies endnu. Men Zera var også meget ude, han havde trods alt et arbejde, en mission der gjorde at han ret ofte var ude og hjælpe andre. Hans værelse var da heller ikke det mest .. hvad kunne man sige, spændende dekoreret. Der var en enmands seng med senebord, en kommode, et spejl også et lille skrivebord. På sengebordet lå en old gammel bibel. Der hang et enkelt billede på væggen over sengen af Elvis Presley i sort/hvid. Derudover hang hans jakke over stolen ved bordet og en gammel diskmand lå på bordet. Desuden var værelset nærmest pinligt rent af en fyr der skulle forestille af være 17-18 år.
Zera kom ind i den fællestue, hans blik fangede dog hurtigt at døren indtil en af hans roomies værelse var halvt åbent. Han kunne høre ham snakke, men der kom ikke rigtig nogen respons. Zera kunne ikke styre sin nysgerriged, det kunne han sjælendt, han snagede ofte i andre folks liv - sådan var det at være en imødekommende sjæl. Nærmest lydløst gik han ind på værelset, med et nysgerrigt blik stillede han sig lige bag hans roomie - Damien - som han vidste han hed. Han fulgte lidt forvirret med i hvad der skete på den lysende skærm han kendte som en computer. Efter at havde stået der i et par lange sekunder brød han ind "I dont understand, who are you talking with?" spurgte han så uden videre.

Damien havde selvfølgelig, som altid, været toalt opslugt af sit spil. hans hånd med musen kørte frem og tilbage på den kæmpe musemåtte, tasterne blev her trykket noget på hurtigt på, og hans franske gik også godt løs for sig som han talte til sine team mates i Canada, via mikrofonen. Han sad helt fremme i sædet som de kæmpede om point B på Hanamura mappen, hvor der var en Junkrat der åbenbart prøvede at skjule sig bag en af søjlerne, som en af hans team mates fortalte ham - det var deromkring, at Zerachiel trådte ind i lokalet uden Damien egentligt rigtigt lagde mærke til det, men bare svarede sin team mate. "D'accord, je suis dessus..." sagde han hurtigt, hvorefte rhan fik bevægetsig - som Genji, hans main - om bag Junkrat og hurtigt klaret ham med et par shurikens og et dash med sin tanto. "Et il est parti," informerede han dem så om, med et lille grin, og nu også let lysende hud, som det skete hve rgang han blev glad, men især mens han spillede.

Lige i det øjeblik dukkede 'Victory' skærmen op, og han skulle lige til at juble med sit hold, som han hørte Zerachiel, og det gav noget af et gib i ham, før han fjernede den ene del af høretelefonen fra sit ene øre. "Uhm... My team mates?" han hentydede til navnene der var på skærmen som den begyndte at vise stats og play of the game, og så til mikrofonen der sad foran hans mund, fast på headsettet. "You know, team speak on discord?"

// det franske er 'Alright, I'm on it' og 'aand he's gone'

Zeras blik var fuldkommen uforstående, Damien kunne ligeså godt havde sagt selvopfunde ord til ham og det havde givet ligeså meget mening for Zera "Im lost" kom det så med et let grin fra Zera der kiggede lidt i mellem Damien og skærmen "But nice to meet you Damien" sagde han så med en høflig mine "Im not very .. " han holdte en pause, der næsten mindede om en kunstpause som en poetisk person ville tage før de erkendte en kærlighed ".. electronical?" afsluttede han så og gik lidt væk fra Damien og hans computer for at give ham den høflige afstand "Im just proud that I can actually use my phone a bit" forklarede han og begravede hånden i lommen for at trække en klods af en gammel nokia op. En af de der flotte Nokia 3510i som havde orange streger i siderne. Han havde endda anskaffet sig et cover der havde delfiner eller sådna noget på - eller det ville sige han fik det tilbudt da han købte den og havde bare takket ja "You can even hang something in the bottom of the phone" forklarede Zera så en smule begejstret og viste at der hang en lille gul snor med en banan i det lille hul der var lavet til netop sådanne sjovheder som dette på mobilen. Nogle gange skulle man ikke tro at Zera var en flere tusinde år gammel engel - nok nærmere en lille dreng der havde fået lov at få sin første telefon, tilbage i start nullerne. Det var ikke fordi Zera var helt uvidende, han vidste godt at folk brugte noget kaldet de sociale medier hvor de ..ja vidst skrev sammen og delte billeder og sådan.

// Mobilen Mobil cover Bananen

Damien kunne jo godt med det samme se, at Zerachiel ikke rigtig forstod et hak af de than fortalte ham.Så han sukkede let, men smilte dog stadig, som han lige hurtigt fortalte sit team på fransk at han tog en pause,før han hopped eud af spillet, tilbage til hovedmenuen, og tog sine høretelefoner af, som englen glad begyndte at fortælle og trække sin telefon frem. Et svagt grin dukkede op på Damiens læber- okay, englen var altså rimelig kær, og så var det også en af de helt gamle Nokia'er han havde, en af dem nærmest alle i den her tid havde vokset op med!

"Yea, I know those phones. I used to have one." for femten år siden, altså. "But hey, nice case." altså, han kunne godt lide delfiner, så kudos til det, ikk? "I like mine a lot, too, though." sagde han så med et smil, og hev sin egen mobil op. hans spritnye Samsung Galaxy S9, med hans nye Stitch cover, der lige var ankommet for et par dage siden! "I mean, I loved that Disney movie, so of course I had to get this case when I saw it," forklarede han med et let grin. "But hey, if you want to know more about all the technological stuff, I might be your guy. I'd love to help you out anyway, if you need it." tilbød han så med et smil.

// Mobilen // Cover forside // Cover bagside //

/// Skal jeg betragte emnet her som dødt, eller er du frisk på at skrive videre? Bare så jeg ved det ///

//Spørger igen; tælleremnet som dødt eller vil du godt køre videre? //