Just another day in my life or so thought-Alexandra

Tid: 19:30
sted: Market
vejr: Koldt og gråt, men ellers tørt

Omgivelser: Der er kun hende i gyden bevidstløs og en del nedkølet, hendes jakke ligger ved siden af hende og hvem end der angreb hende er væk forlængst.

Påklædning: Jakken, t shirten og bukser. Minus tasken og øreringene   Hendes mages tatovering er synlig og der står Sera


Hope sukkede svagt, hun havde haft travlt hele dagen, hun havde været i skole stort set hele dagen og hun var enlig ikke færdig med skolen, men hun blev nød til skulle hjem inden det blev mørkt og derfor pakkede hun sammen og lagde sine bøger på plads, men det var eneste hun planer, hun havde tænkt at forsætte i byen for se om der skete noget, det med at skulle hjem inden det blev sent, hun havde ikke helt forstået hvorfor, men hun var for at være ærlig også lidt ligeglad. Hun havde aldrig rigtigt fuldt normen og var ikke bange for nået. Hun tog sin jakke imens hun skrev til Katelyn at hun ikke vente på hende hun ville først komme sent hjem. Hun tog jakken på og begyndte imens hun havde tasken i hånden. Hun gik ud af skolen og smilede svagt. Hun begyndte gå imod gågaden, gaden var begyndt at blive tom, på nær af de folk som ingen steder havde gå hen. Hun forsatte ned af gåden for at forsætte imod Market. Dog havde hun ikke opdaget at nogen følte efter hende. Hun var så dybt begravet i sine tanker. Hun forsatte ned af en tom gade og med det samme brød ham som fulgte efter hende tavsheden, hun vendte sig med et sæt om fik øje på en ret bleg fyr som rykkede sig nærmere hende. Hun kneb øjnene sammen og vidste med det sammen at han ikke skulle for tæt på hende. Hun vidste at løbe ville ikke hjælpe hende ret meget og kunne heller ikke tage kampen op med ham, men hun havde heller ikke lyst til at han skulle have hendes blod. Fyren grinede svagt som rykkede sig nærmere. Hun var som frosset fast til stedet. Hun havde hørt om vampyren, men hun havde aldrig stået ansigt til ansigt med en før. Hende hjerte hamrede afsted og hun næsten sikker på at det slog så hårdt at det ville komme igennem hendes bryst. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre og det første gang hun var bange. Normalt kunne skjule det, men ikke denne gang.
Hope  kunne ikke kæmpe imod og hun bange for det kun ville blive værre for hende hvis hun gjorde noget, hun kunne ikke nå at tænke mere over det før han taget fat i hendes arm ” l..l..leave me alone” fik hun fremstammet, inden han med så voldsomt en kræft fik hende trukket med sig ind i gyde. Hun turde ikke end ikke da han tog hendes jakke af for at få bedre plads til hendes hals. Han fjernede hendes hår så halsen var synlig og det samme blev hendes tatovering. Hun prøvede skubbe ham som han pressede hende op af væggen. Hun tog sammen skubbede ham igen så hårdt hun kunne ” LEAVE ME ALONE YOU FUKING CREEP!” råbte hun i håb om at nogen ville høre hende og hjælpe hende, dog resulterede hans kolde hånd imod hendes for at få hende til at tie stille og derefter sank tænderne ned i hendes hals. Følelsen var underlig og ubehagelig og hun ville ønske at hun taget direkte hjem som hun skulle. Tårende begyndte svagt trille ned af hendes kinder. Det gjorde ondt, men hun hadede at føle sig svag og smerten var det mindste. Hun skulle have kæmpet noget mere. Hun skammede sig over at bare havde stået og kiggede på ham, men hvad kunne hun havde gjrot hun bare et menneske. Hvad det føltes evigheder før gav sig mørket.

På vej hjem fra et besøg ved sin bedste ven havde hun hørt nogen råbe op, men da hun havde prøvet at finde der hen var der nogen zombier der kom i vejen for hende. Da hun enliglig nåede frem var det forsent og vampyren som havde overfaldet en Heks på hendes egen alder væk. Hun undrede sig lidt over hvorfor hun ikke bare havde forsvaret sig selv og brugt magi. Hun havde flyttet heksen ind i en forladt lejlighed da hun ikke kunne bære hende hele vej med sig hjem og slet ikke nu hvor der vrimlede med zombier over det hele. Alexandra havde lagt hende på sofaen, der var ikke alt for beskidt og der var stadig lidt mad tilbage der kunne spises. Hun viste ikke hvor længe der ville gå før kvinden kom til sig selv men hun ville ikke forlade hende vis hun ikke kunne forsvar sig selv mod dem som gemte sig i mørket.

Alexandra tog en våd klud med sig og satte sig på hug ved siden af sofaen og tog forsigtigt et kig på hendes skulder hvor hun var blevet bidt. Hun lå den våde klud på hendes knæ og tog hendes steel op af baglommen og tegnede forsigtigt en rune over såret mens hun hele tiden holde øje med og kvinden var ved at vågne af det for det ville uden tvivl gøre ondt men det ville også heale inden for 10 min når hun var færdig. ”Just don’t wake up now. ” sagde hun stille og lod en finder glide hen over den runehun lige havde tegnet som med det samme begynde at heale såret så Alexandra kunne tørre det blod der var tilbage væk. Hun viste ikke helt hvad hun skulle gøre når hun vågnede for hun ville ikke lige frem slås med en anden heks når der var så mange andre fjender som var bedre at bruge deres energi på, men hun viste ingenting om denne heks udover hvem hendes mage var og at hun så ud til nogenlunde at være på hendes egen alder.

Alexandra rejse sig og gik ud i køkkenet for at vaske kluden ren, da hun var færdig begynde hun stil at gå rundet og tænde noget lys så det var nemmer at se noget i den lille lejlighed. ”I wonder who you are little witch ” sagde hun stille til sig selv som hun satte sig på gulvet for at vente på at kvinden skulle vågne.

Der gik lidt tid før hun vågnede op, hun var omtåget og det sidste hun huskede var gyden og med det sammen røg hendes hånd ned til det sted hun var blevet bidt, men der ingen sår og heller ikke noget blod. Hun kiggede sig forvirret omkring og fik øje på Alexandra. Hun var tydeligvis stadig en smule bange og uden at tænke videre over det svang hun benene ud over kanten og rejste sig, men nåede ikke så langt før hendes ben gav efter og hun igen lagde lige så lang hun var ” what are you, please don’t tell me you’re like one of those creepy monster with fangs and pale skin because I will fight you this time even though it might not do any good” sagde hun og med sine ben skubbede hun sig længere væk. Hendes hjerte hamrede hårdt og igen gik hun i panik. Det var begrænset hvad hun vidste om den overnaturlige verden, der var selvfølgelig ting, men det mere ting hun havde hørt. Det var hendes første gang at hun rent faktisk var blevet angrebet. Det var slet ikke faldet hende ind at denne fremmede havde hjulpet hende. Hun hadede vise svaghed og denne fremmede så hende nu som svag og hun hadede det, men der var ikke noget og gøre og frygten var som malet i hendes ansigt. Hun var bange for igen blive angrebet. Hun sank svagt en klump som blev hun stoppet i sin færd da hendes ryg ramte noget hårdt. Hun tog ikke sine øjne fra den fremmede som iagttog hende gøren. Hendes krop gjorde ondt og hun følte sig en fanget i denne lejlighed. Dog var hen ben gelé og som det var nu kunne ikke komme hjem. Hun et svagt suk undslap hendes læber ” where is my bag I need my phone” sagde hun lød mindre fjendtlig denne end havde gjort før, hun sikker på denne pige var levende for jo kiggede på jo mindre tegn så på at denne pige skulle være en vampyr, men hjalp stadigt ikke på hendes hjerte som stadig hamrede der ud af. Det begyndt at gå op for hende at denne pige måske havde hjulpet hende ” who are you , did you help me? M;y head and body hurts” sagde hun og var stadig nervøs .
Hun sænkede til sidst sine parader og sænkede svagt sit blik imens lukkede sine øjne hun trak vejret dybt og prøvede på at få styr på sig selv. Hun var dog meget opmærksom på hendes omgivelser og ville angribe hvis denne pige angreb. Hun åbnede øjne og igen havde fået styr på sig selv frygten i hendes øjne var forsvundet. Hun kom så i tanke om at hendes bid var væk og igen lod hun hånden glide op omkring der hvor såret havde været. Hun kiggede igen over på pigen. Det måtte være hende som havde gjort noget, men det var vel godt at såret var væk for så slap for at forklare Katelyn hvad der var sket. Pigen havde gjort hende en tjenste.

Alexandra bliver noget overrasket da kvinden på sofaen rejste sig op, dog gik der ikke længe før hun lå på gulvet i stedet, hun kunne se og på sin vis også godt forstå kvinden var bange. Alexandra ville også selv være bange vis det var hende det var gået ud over. Hun blev siddende på gulvet med ryggen op mod væggen og fulgte kvinden med sit blik, lyttede stille til hende mens hun ikke rørte sig mere ind nødvendigtig. ” You have to come down, my name is Alexandra and you a safe here and I swear on my life that I’m not a vampire. ”  hun blev ved med at betrængte hende usikker på hvordan hun skulle håndtere dette. Jo hun havde redet hende men det betyd ikke at kvinden bare kunne lide hende eller ville have hendes hjælp. Alexandra kunne godt fornemme at kvinden vær gået i panik og derfor blev hun stadig hvor hun var uden at gøre tegn til at hun ville rejse sig også for at give hende tid til at få tingende til at falde på plads.

”Your bag is right there.” Hun løftede sig arm og pegede på en kommode ved siden af døren hvor hendes taske stod på. Alexandra var glad for at høre skiftet i hendes stemme, men hun ville ikke begynde at gøre for meget for hun ville ikke skræmme kvinden mere ind hun allerede have gjort. ”I am sorry that I didn’t get to you before the vampire whose gone. But yes I did help you after you passed out on the ground. You probaly should take it easy a couple of days. ” hun sende hende et forsigtig smil mens hun betragtede hende som hun fik mere styr på sig selv hvilket gjorde at Alexandra mente at det var på tide hun kom op og stå igen. Hun bevægede sig langsomt og sikkerede sig at hun ikke lavede nogen pludselige bevægelser. Hun gik ud i køkkenet og tog et glas som hun fyldte med vand, hun ventede til kvinden havde åbnet sine øjne igen før hun gik hen og rakte glasset til hende. ”now that you now my name, can i get to now yours? And can I ask you a wired questions? ” Spurgte hun forsigtigt mens hun prøvede at få øjenkontakt med kvinden.

Hun hørte kvinden begyndte at tale og forsikre hende om at hun ikke var en vampyr og med et slappede hun af.  Hun havde hørt om folk der var blevet angrebet, men med en meget værre udgang end hendes. Hun vidste ikke så meget om den overnaturlige befolkning andet end det hun havde hørt fra om folk som havde talt sammen og ikke vidste at hun lyttede. Hun smilede svagt som hun betragtede Alexandra og det gik op for hende hvor heldig hun havde været det kunne lige så godt havde været hende som havde fået ulykkelig afslutning. Hun åbnede sine øjne og smilede og rystede svagt på hovedet som Alexandra sagde at skulle slappe af i nogle dage og tage den med ro. Hun havde ikke tid til at tage den med ro. Hun havde travlt med skole. Hun kunne ikke slappe af især ikke fordi hun gerne ville være forsker eller læge " I don't have a couple of days, i'm very busy and I have alot of homework and training to do. I just  can't and by way thanks for the help" sagde hun og kiggede på hendes taske  som Alexandra vidste hende hvor den var. Hun havde stadig svært ved at tro på at hun var blevet angrebet af en vampyr, for hende virkede det en smule uvirkeligt og mærkeligt, men følte alligevel at hun stolede på denne fremmede og hvorfor hjælpe en hvis man bare ville dræbe en igen.
Da kvinden gik ud køkkenet strakte hun sig en smule inden hun kom tilbage havde hun gjort sig det en smule mere behageligt for hende og da Alexandra kom tilbage havde hun glas med vand med til hende og hun smilede svagt " Thank you" sagde og drak alt vandet inden hun svarede  på Alexandras spørgsmål " my name is Hope Cassidy" sagde hun og da hun fornemmede at Alexandra ville have øjnekontrakt rettede hun de blå øjne op imod hende " what kind of werid question? spurgte hun og lagde spørgende hovedet på skrå.